City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

Hvordan kan infrastrukturplanen understøtte en bæredygtig fremtid?

Webinar om grøn mobilitet 24. juni med transportministeren

Kom og oplev transportministeren

Planen for Danmarks fremtidige infrastruktur er lige på trapperne: Netop nu forhandler transportministeren og Folketingets partier de initiativer på plads, der skal styrke sammenhængskraften og væksten frem mod 2035.

Men hvordan sikrer vi, at de massive investeringer i nye veje, broer, cykelstier med mere samtidig bliver en motor for grøn omstilling? Potentialet er bestemt til stede. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har estimeret, at grønne tiltag i anlægssektoren kan resultere i en mulig CO₂-reduktion på næsten 5 mio. tons i perioden 2023-2030.

Continue reading


Leave a comment

Trafikmodel – et stærkt værktøj

COWI bygger og anvender trafikmodeller for en lang række danske kommuner. En trafikmodel er en makromodel, der kan være både et strategisk og et operationelt værktøj. Værktøjet anvendes bl.a. til at belyse og analysere de trafikale effekter af infrastrukturprojekter, af et ændret vejnet eller af lokalplaner, men også meget andet. En trafikmodel er et stærkt beslutningsstøtteværktøj, som skaber et godt og grundigt overblik over trafiksituationen i en by eller en kommune.

Makromodeller

Med makromodeller forstås modelberegninger af overordnede trafikstrømme og rutevalg – ikke at forveksle med mikromodeller og simuleringsmodeller, som anvendes til detaljerede kapacitetsanalyser. Til lokale kapacitetsanalyser anvendes makromodeller ofte som supplement til trafiktællinger som input til kapacitetsberegninger. Men herudover anvendes makromodeller til strategiske analyser af f.eks. effekter af ny fremtidig infrastruktur og nye byudviklingsområder eller til operationelle analyser af dagens trafik, ved at belyse effekten af f.eks. vejarbejder eller ombygning af lokale adgangsrestriktioner.

Der er mange niveauer, hvor en trafikmodel kan være relevant i den kommunale by- og trafikplanlægning. En trafikmodel kan beregne fremtidige trafikprognoser og dermed vurdere effekter af planlagte by- og trafikplaner, men kan også bruges til aktuelle vurderinger af dagens trafik. Ved at anvende trafikmodellen aktivt og konsekvent, fås en ensartet vurdering af en kommunens mangeartede og forskellige projekter. Beregningerne danner dermed et mere solidt beslutningsgrundlag, som udover at medtage vækst i trafikken også medtager ændrede rutevalg som følge af gener fra øget trængsel eller ændringer i adgangsforhold mv.

En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens mobilitet og tilgængelighed, som følge af generel vækst, nye byområder, nye fremkommelighedstilbud eller ændrede forhold for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik. En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens transportarbejde, både for egne indbyggere og for ind- og udpendling af kommunen.

Analyse og visualiseringsværktøj

Med en trafikmodel kan du som fagnørd sikre sammenlignelige vurderinger af forskellige byudviklings- og infrastrukturprojekter, men du har også et stærkt visualiseringsværktøj af de trafikale effekter, f.eks. de forventede trafikmængder, ændringer i trafikmængder, fremkommelighed, tilgængelighed og trængselsproblemer.

Hidtil har fokus i de kommunale trafikmodeller i høj grad været på biltrafik og i nogen grad den kollektive trafik, men sammen med øget fokus på den grønne omstilling, stiger behovet for modellering af valget mellem transportmidler og dermed bedre modellering af cykeltrafik og mikromobilitet. Med de multimodale trafikmodeller kan trafikmodellen anvendes til mere samlede og detaljerede analyser og anvendes bredere til samlede evalueringer af kommunens transport f.eks.:

  • hvor mange trafikanter forventes at skifte til kollektiv trafik ved nye buslinjer, nye køreplaner mv.? Hvor mange skifter til kollektiv transport eller cykel, hvis adgangen for biler reduceres?
  • hvor meget CO₂ udledes i kommunen fra lokaltrafik og hvor meget stammer fra ind- og udpendling? Hvordan ser fremtidsprognoser ud, og hvordan påvirkes det af de potentielle skift mellem transportmidler?
  • til anvendelse på mobilitet og tilgængelighed. Hvor let er det at rejse fra A til B, hvor langt kan trafikanten rejse på 15 min. med bil, cykel eller kollektiv transport?

Flere spændende blogindlæg

COWI vil i en række indlæg i den kommende tid vise forskellige eksempler på en bred anvendelse af trafikmodeller til lokale og regionale projekter.

Følg med her på City Creators, hvis du vil høre mere om vores projekter, der inkluderer trafikmodeller og høre mere om vores viden om trafikmodeller.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag eller få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette: tlf.: 56 40 20 90, e-mail: MEAK@COWI.com

Benedikte: tlf.: 56 40 29 09, e-mail: BMMY@COWI.com


Persona: Hvem er vi?

Mette Aagaard Knudsen og Benedikte Munch Myrhøj

Vi sidder begge i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby.

Her arbejder vi primært med trafikmodeller og trafiksimulering og finder det interessant, hvordan trafikken og adfærd kan påvirkes af ændringer i infrastrukturen.  

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.


Leave a comment

Byudvikling i store byer: Boligbyggeriet er presset

Befolkningstilvæksten i de større byer er stødt stigende, og det bliver den ifølge Danmarks Statistik ved med at være. Det skaber pres på boligbyggeriet, der ikke kan følge med det voksende antal danskere, hvortil boligpriserne samtidig stiger og dermed udelukker mange fra at bo i de større byer.

I fredagens udgave af Jyllands Posten blev artiklen “Befolkningstilvæksten i de store byer presser byggeriet” offentliggjort, hvor der blev sat fokus på byudviklingen i de store byer i Danmark på baggrund af den stigende befolkningstilvækst.

I artiklen fremsættes det på baggrund af en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at den danske befolkning frem mod år 2045 vil stige fra 5,8 til 6,25 millioner. Denne tilskrivning i antallet af indbyggere forventes at kunne ses i tilflytningen til kommuner beliggende omkring de større byer samtidig med, at tendensen med en befolkning der bosætter sig i de store byer fortsætter. Det vil medføre en stigning i boligefterspøgslen og boligpriserne i byerne, hvilket vil have en positiv udvikling på de omkringliggende kommuner. Dog siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, at befolkningstilvæksten presser boligbyggeriet som har svært ved at følge med det voksende antal danskere. Hertil nævner han at der er skabt et efterslæb af nybyggeri i de større byer og i kommunerne. Især i store byer som København og Aarhus er det et problem at kunne bosætte de mange tilflyttere, idet mange byggeprojekter er renoveringsopgaver på eksisterende bygninger, som dermed ikke skaber plads til nye tilflyttere og især ikke enlige og studerende der ikke har råd til at betale de høje priser i byerne. Dertil pointerer han, at der er mangel på mindre lejligheder, der i forbindelse med byfornyelsen af brokvarterene i København i 1980’erne alle blev fjernet eller slået sammen til større lejligheder. Curt Liliegreen påpeger dermed at udfordringen er at bygge nye lejligheder, der er til at kunne betale og bo i for den almindelige borger.

I forbindelse med den påpegede udfordring har Karin Thuesen Pedersen, byudviklingsdirektør i COWI, udtalt, at hun er enig i at det er en udfordring flere større byer og især hovedstaden står overfor. Dertil mener hun, at udfordringen desuden er at bygge med så stor diversitet som muligt. Hertil foreslår hun at man bør bygge boliger med forskellige ejerformer der hvor det er muligt – ejerlejligheder, andelslejligheder og lejeboliger i varierende størrelser. På den måde opnås en diversitet af mennesker i byerne, som er vigtig for udviklingen. Hertil påpeger hun områder som Grønttorvet i Valby og Postbyen i indre by som eksempler på bydele der med succes har bygget boliger med forskellige ejerformer. Her bosættes både studerende, børnefamilier, enlige og ældre, hvilket samtidig gør områderne attraktive.

Artiklen sætter dermed fokus på en fremtidig problematik, som både Curt Liliegreen og Karin Thuesen Pedersen er enige om, at flere større byer og kommuner vil berøres af. Begge mener de, at løsningen er at sætte ind i forhold til efterslæbet af nybyggeri, og inddrage flere nye byggeprojekter, hvor det er muligt at bosætte de mange tilflyttere og gerne med så stor diversitet som muligt.


Leave a comment

Uheldsportalen: Et online værktøj til analyse af trafikulykker

Trafiksikkerhed er et vigtigt punkt for mange kommuner, som berører både kommunens borgere og andre trafikanter, som alle skal kunne færdes sikkert i trafikken. Derfor udarbejdes der i kommunerne trafiksikkerhedsplaner, som opstiller målsætningerne og midlerne til trafiksikkerhedsområdet i den enkelte kommune på baggrund af uheldsanalyser og historisk data. Mange kommuner står netop overfor en udarbejdelse eller fornyelse af disse planer, hvortil COWIs digitale værktøj Uheldsportalen er et effektivt værktøj der sikrer en væsentlig ressourceoptimering og et solidt grundlag for planen.

I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner foretages der i kommunerne analyser af trafikuheld på bestemte strækninger eller områder over en given periode. Analysen foretages ud fra de politiregistrerede uheld, som ofte behandles i uoverskuelige systemer såsom store regneark, tabeller eller lignende, som besværliggør arbejdet og forlænger analyseprocessen. Derfor er Uheldsportalen udviklet med formålet om, at understøtte kommunernes arbejde med behandling og analyse af trafikulykker.

Flere analysetyper og effektive funktioner

Med Uheldsportalen er kommuner sikret ét overskueligt system, der indeholder alle nødvendige funktioner til arbejdet med trafiksikkerhed, der tilmed fremmer arbejdsprocesserne. I Portalen er flere forskellige analysetyper en integreret del af portalens værktøjer, herunder en række temaanalyser baseret på kommunens datasæt, uheldsanalyser med udgangspunkt i hele eller dele af kommunens datasæt og sortpletanalyser til screening af sorte pletter i kryds og på strækninger.

Som en væsentlig del af portalens værktøjer, er der implementeret et dynamisk kort, som muliggør flere effektive funktioner, der blandt andet inkluderer:

  • Uheldskoncentration der gør det muligt at lokalisere de områder hvor der sker flest uheld.
  • Kollisionsdiagram der gør det muligt at udpege trafikulykker på kortet og derudfra optegne et kollisionsdiagram direkte i portalen.
  • Uheldsanalyse hvor et geografisk område afgrænses og data genereres derudfra til analyse.
  • Brug af Danmarks Digitale Gadefotos på kortet der muliggør digital forhåndsbesigtigelse af lokaliteter på vejnettet.

Håndtering og indhentning af data

Foruden ovenstående funktioner er der sikret adgang til aktuel og historisk data i forbindelse med politiregistreringer af trafikuheld og anden relevant data, som behandles på nem og overskuelig vis i portalen. Portalen er i den forbindelse fuldkommen kompatibel med de gældende GDPR-regler, og der kan derfor arbejdes med disse data uden nogen form for overtrædelse i forhold til personfølsomme data, som det tidligere er set i forbindelse med brugen af store regneark til disse opgaver. Portalen er nemlig udstyret med adgangskontrol og logning af adgang således kommunens data er sikret for uvedkommende, hvilket tilmed giver kommunen den bedste forudsætning for at overholde GDPR-reglerne.

Uheldsportalen muliggør også indhentning af anden relevant data, der kan benyttes i analysearbejdet og sikre analyser der er udarbejdet på baggrund af mere specifikke data. I den forbindelse opfordrer Færdselssikkerhedskommisionen i den nye handlingsplan til, at kommuner indsamler større datasæt og anvender skadestuedata i arbejdet, for at få kendskab til, og kunne nå i mål med at halvere antallet af lettere tilskadekomne ved trafikuheld, der ikke registreres hos politiet men hos sygehusenes akutmodtagelser. Netop indhentning af data fra skadestuer er tilgængeligt i Uheldsportalen for en række regioner, som ligeledes behandles og håndteres under de gældende GDPR-regler.

Uheldsportalen er allerede implementeret i arbejdsgangen med trafiksikkerhed hos 34 kommuner i Danmark, der med portalen har oplevet en ressourceoptimering. Hos COWI vil vi naturligvis meget gerne bidrage til, at flere kommuner kan udarbejde analyser og trafiksikkerhedsplaner på et solidt grundlag, og vi assisterer derfor gerne med udarbejdelsen af disse ved brug af Uheldsportalen.

Du kan finde mere om Uheldsportalen ved at besøge hjemmesiden Uheldsportalen.dk – Online værktøj til analyse af trafikulykker – Udviklet af COWI, eller kontakte en af nedenstående konsulenter og høre mere.

Thomas Rud
E-mail: tsrd@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 39 05

Dan Nissen
E-mail: dann@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 76 84


Leave a comment

Designing Walkable Cities: Et researchprojekt om byvandringsadfærd

Med udgangspunkt i en undersøgelse af fodgængere i Venedig, hvor turister ofte fylder de smalle gader og belaster byrummet, blev det klart at der var behov for at forstå de faktorer der påvirker vores byvandringsadfærd og hvordan der bedst planlægges således at infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov kombineres bedst muligt.

Researchprojektet Designing Walkable Cities, der er finansieret af COWIfonden og udarbejdet i tæt samarbejde med Roskilde Universitet (RUC) og Arkitema Urban, har til formål at hjælpe byer med bedre at kunne håndtere og agere på udfordringer forbundet med byvandring, såsom “overcrowding” og “dead places”. Derfor sætter projektet fokus på at undersøge hvilke faktorer der spiller ind i forhold til hvor fodgængere går og hvad der får dem til at ændre deres gangmønstre.

Med udgangspunkt i mobilitetskonceptet gøres dette ved at implementere såkaldte Street Living Labs i forskellige byer, som er et åbent forskningsmiljø, der danner basis for bedre at kunne designe byen og planlægge efter at kombinere infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov. Planen er, at implementere et Street Living Lab i Oslo, København og Bruxelles, der alle er byer med forskellige mobilitetskulturer og som har forskellige mobilitetsudfordringer i forbindelse med byvandring. I forbindelse med projektet er hjemmesiden citysense.dk/walkability blevet udarbejdet, som indeholder den væsentligste information omkring projektet, og her kan der blandt andet læses om de byer der er planlagt at skulle undersøges og hvorfor de er særligt interessante.

Med tilgangen om implementeringen af Street Living Labs skal der inddrages en bred vifte af aktører, herunder akademikere, planlæggere, borgere og turister, hvor der igennem blandt andet etnografiske observationer, test-byvandringer, interviews og smart teknologier skal indsamles data der kan bidrage til forståelsen af fodgængernes dynamik, færden og oplevelser på specifikke steder. I artiklen URBAN WALKING – WHERE ARE WE GOING?, der for nyligt er offentliggjort af COWI, er der fokus på mange af projektets hovedpunkter, herunder også Street Living Lab tilgangen og fakta om byvandringsadfærd samt byvandringsstrategier fra forskellige byer.

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om researchprojektet Designing Walkable Cities, kan du læse mere om det på hjemmesiden eller i artiklen linket til ovenfor, eller du kan kontakte en af nedenstående personer:

Rasmus Guldborg Jensen
E-mail: rgje@cowi.com, tlf.: +45 56 40 19 88

Henrik Grell
E-mail: hgr@cowi.com, tlf.: +45 56 40 24 90


Leave a comment

Detailvisualisering: Den Grønne Godsbaneterminal i Norge

Video udarbejdet af COWI – Visualisering af den nye godsbaneterminalen i Bergen

Præcise tekniske visualiseringer har skabt indblik i implementeringen af de forskellige miljøtiltag på den nye grønne godsbaneterminal i Norge. Det er et projekt, som vi hos COWI er stolte af at have været en del af, ikke mindst i forbindelse med de skarpe visualiseringer.

Med formålet om at gøre togtransport af gods mere miljøvenligt, omkostningseffektivt og konkurrencedygtigt har Bane Nor, den norske statsejet virksomhed med ansvar for infrastrukturen af de norske jernbaner, arbejdet på en transformation af Norges næststørste godsbaneterminal, Nygårdstangen i Bergen. Transformationen er et stort og spændende projekt, som COWI med stor succes og præcision har visualiseret på både billeder og video, der skaber indblik i hvordan den nye grønne godsbaneterminal vil se ud, og hvad den vil indeholde.

Præcise tekniske visualiseringer

Visualiseringer er et effektivt værktøj i arbejdet med transformationer, nyopførelser af byggeri eller lignende. Visualiseringer gør det muligt for forskellige interessenter og faggrupper at kunne se det færdige resultat inden anlægsarbejdet påbegyndes. Dermed kan der foretages ændringer tidligt i processen, som senere vil være langt dyrere at rette op på. Detailvisualiseringerne er skabt på baggrund af teknisk og faglig viden foruden målfaste data, så visualiseringen bliver så præcis som muligt, og er et vigtigt element for projekter både internt og eksternt, hvilket du kan læse mere om i dette indlæg: Detailvisualisering: Et vigtigt redskab i detailprojekter | City Creators

De tekniske visualiseringer, der er udarbejdet i forbindelse med den grønne godsbaneterminal i Bergen, er udført med stor præcision. Visualiseringen giver et realistisk billede af projektet med de helt rette forhold og placeringer, hvor der er taget højde for alle dele af det omkringliggende miljø. På den måde skabes det mest nøjagtige billede på udseendet, indholdet og funktionen af projektet.

Visualisering af miljøambitioner

Ambitionen for projektet er at lave en godsbaneterminal, der udelukkende benytter sig af grønne løsninger og uden forureningsudslip hele vejen fra godsbaneterminalen til slutbrugeren. Denne ambition kræver elektrificerede løsninger, som er en meget stor del af projektet. Derfor har det også været vigtigt at præcisere disse løsninger i visualiseringen, både for at skabe forståelse internt i projektet, men også for at give offentligheden indblik i de miljøtiltag og muligheder projektet indeholder. Med den præcise og målfaste visualisering er det nemlig muligt at se hvordan godsbaneterminalen vil se ud og hvordan de forskellige miljøtiltag skal implementeres. Visualiseringen giver derfor et præcist billede på, hvordan den grønne godsbaneterminal vil påvirke byen, både i forhold til trafiksikkerhed og forurening. 

“Vi ser frem til at kunne åbne en grøn og fremtidsorienteret godsterminal til gavn for byen og jernbanen. Det bliver godt for trafiksikkerheden, trivsel for cyklister og fodgængere og for byens luft”

– Regional terminalleder Ove Algrøy, Bane Nor

Med den nye godsbaneterminal, der forventes at stå klar i 2024, skal Bane Nor fremover tilrettelægge både længere godstog og større volumen af gods til og fra Bergen. Efter transformationen vil kapaciteten være øget med 50%, og de høje miljøambitioner vil være til gavn for hele byen. Det er et projekt, som vi hos COWI er stolte af at have bidraget til med fagspecifikke, tekniske og præcise visualiseringer.

Vil du vide mere, kan du kontakte:

Dan Gjering Frederiksen

E-mail: dgfr@cowi.com, tlf.: +45 56 40 15 02


Leave a comment

Floating Car Data styrker analyse af trafikanters rejsemønstre

Trafikkens tilstrømning til TSA65 (den røde prik angiver TSA65)

Med brugen af Floating Car Data (FCD) er det muligt at kortlægge trafikanters ruter, hastigheder og rejsemønstre, og dermed få et overblik over hvor et køretøj har kørt hvornår. Disse data kan benyttes til flere formål, der bl.a. inkluderer optimering af infrastruktur og kendskab til sine forbrugeres køremønstre med henblik på forbedrede forhold eller mere målrettede markedsføringskampagner.

For nylig gennemførte COWI en analyse af trafikanternes rejsemønstre i forbindelse med brugen af de vestvendte til- og frakørselsramper ved TSA65 på Esbjergmotorvejen. Undersøgelsen havde til formål at give et bedre indblik i, hvor trafikanterne kom fra og hvor de skulle hen. GPS-data blev indsamlet over en periode på tre måneder og resulterede i positionerings-data fra mere end 100.000 bilture.

Ved hjælp af avanceret databehandling blev turenes start- og slut-destination kortlagt, og dermed fik kunden det bedst mulige udgangspunkt for at vurdere hvordan infrastrukturen (ramperne) bliver brugt, ud fra et faktisk billede af trafikanternes rejsemønstre.

Flere betydelige formål

Ved hjælp af Floating Car Data kan vi skabe et meget præcist overblik over trafikanters rejsemønstre, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Udover blot at skabe overblik kan man, som i ovenstående eksempel, benytte analyser af FCD til at vurdere om eventuelle optimeringer eller ændringer i infrastrukturen er nødvendig eller gavnlig for brugerne. Vejmyndigheder vil eksempelvis kunne benytte analyser af trafikanters rejsemønstre, hastigheder mv. til at kunne anslå trafikale problemstillinger, såsom kødannelser, og dermed vurdere mulighederne for f.eks. at guide trafikanter til alternative ruter. Det giver vejmyndigheder bedre forudsætninger for at evaluere deres trafikprojekter, såsom optimering af anlagte vejbump, -kryds mm. som belyst i artiklen her: Floating Car Data til bedre evaluering af trafikprojekter | City Creators.

Turenes startpunkt, kørt på tilkørselsrampen, og turenes slutpunkt, kørt på frakørselsrampen, på hverdage (rød prik angiver TSA65)

Et overblik over trafikanters rejsemønstre kan også benyttes i sammenhæng med større arbejdspladser, storcentre eller varehuse. Et præcist overblik over hvor medarbejdere eller kunder kommer fra/ kører hen, giver mulighed for bl.a. at optimere adgangs- og parkeringsforhold. Derudover vil en analyse af trafikanters rejsemønstre give en klar indikation om, hvor en butiks kunder egentlig kommer fra. Det vil give mulighed for at målrette markedsføringskampagner direkte til de specifikke brugere og deres nærområde, eller øge markedsføringen i andre områder, og dermed opnå et større kundegrundlag.

Analyse af trafikanters ruter, hastigheder og rejsemønstre ved hjælp af FCD kan benyttes med mange forskellige formål, og giver altid kunden det bedste udgangspunkt for vurdering af eventuelle ændringer eller tiltag på baggrund af faktiske data om hvor og hvornår trafikanterne kører.

Hvis du vil høre mere om Floating Car Data, og de muligheder det bringer, kan du kontakte nedenstående specialister.

Jakob Tønnesen
E-mail: jakt@cowi.com, tlf.nr.: +45 56 40 18 37

Karoline Vestergaard Hansen
E-mail: kvha@cowi.com, tlf.nr.: +45 56 40 37 53


Leave a comment

Detailvisualisering: Et vigtigt redskab i detailprojekter

Realistiske og målfaste detailvisualiseringer er vigtigt i kommunikationen omkring et detailprojekt. Eksternt bidrager detailvisualiseringerne til vigtige beslutningsprocesser, og internt er de vigtige redskaber i forbindelse med eventuelle justeringer.

Præcise visualiseringer giver projektet værdi

Præcise, realistiske og flotte detailvisualiseringer anvendes i mange projekter til at kommunikere med offentligheden og interessenter vedrørende ekspropriation af grunde, borgerinddragelse og generel information til offentligheden om projektet forud for opstarten af selve anlægsarbejdet. Derfor er skarpe detailvisualiseringer vigtige, når der skal skabes forståelse for og indsigt i et nyt byggeri, en ny jernbane mv.

Detailvisualisering også et vigtigt værktøj i forbindelse med det interne arbejde omkring projektets sidste fase, hvor de endelige tilretninger og ændringer kan blive besluttet på baggrund af en præcis og realistisk visualisering af projektet. Det kan give projektet stor værdi, at de rette beslutninger træffes på et solidt grundlag inden selve anlægsarbejdet igangsættes.

Visualisering af BRT projekt ved Kennedy Plads i Aalborg
Udarbejdet i samarbejde med Aalborg Kommune

Detailvisualiseringer er en teknisk disciplin, der kræver erfaring

I COWI har vi mange års erfaringer med at skabe detailvisualiseringer for projekter forud for anlægsfasen. Her er især præcision et vigtigt element. Derfor er denne type visualiseringer ikke blot en opgave der udføres på baggrund af et skøn og med formålet om at vise et pænt udtryk. Detailvisualiseringer kræver bl.a. fotomatch, konvertering af store datamængder, detailviden om det faktiske projekt, rendering med 3D-visualiseringssoftware og meget andet.

Visualisering af Viborgvej i Silkeborg

Tæt samarbejde med de faglige discipliner

Når detailvisualiseringer skal udarbejdes, er det med bidrag fra mange af COWIs discipliner. Eksempelvis arbejder vi videre med den værdifulde indsigt fra vej- bro- og belysningsafdelingen, som kender projektets detaljer. Sammen med vores kortlægningskolleger står vi selv for droneflyvningerne, og derfor har vi selv kontrol over, billedernes sammenhæng med det visuelle udtryk. Derudover arbejder vi med at konvertere komplekse 3D modeller til Virtual Reality eller Augmented Reality, hvor det er muligt at opleve byggeriet på en meget intuitiv og vedkommende måde.

Detailvisualiseringer er derfor meget mere end det pæne udtryk og anvendes aktivt i store dele af verdenen til at skabe værdi i bygge- og anlægsprojekter.

Vil du vide mere? Så kan du kontakte en af nedenstående specialister:

Kristian Borre
Email: kbo@cowi.com, tlf.: +45 5640 6514

Ole Munk Riberholt
Email: omri@cowi.com, tlf.: +45 5640 7936

Dan Gjering Frederiksen
Email: dgfr@cowi.com, Tlf.: +45 5640 1502

Piotr Zbierajewski
Email: pizb@cowi.com, tlf.: +45 5640 5375


Leave a comment

RCE og COWI fejrer 5 års samarbejde om Data From Sky

I år er det 5 år siden, RCE Systems og COWI indledte et samarbejde om brug og videreudvikling af Data From Sky – verdens mest avancerede platform til analyse af trafik på video. Det fejrer vi dels med at have forlænget vores samarbejdsaftale og dels med en historie i fem afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan samarbejdet mellem en lille, tjekkisk startupvirksomhed og COWI har udviklet sig over tid.

Vi håber, at I kan finde både inspiration og lidt fornøjelse ved at læse med, hvor vi publicerer et nyt afsnit hver anden uge.

Afsnit 5: Fremtiden er lys – og med masser af muligheder

Vores samarbejde omkring Data From Sky har i flere henseender været lidt af en åbenbaring. Det har været en manifestation af, at de bedste løsninger netop kan opstå, når mennesker med forskellige fagligheder og tilgange til udfordringer mødes. Herigennem har vi sammen kunnet adaptere en ny teknologi til et eksisterende marked – eller måske omvendt!

Desuden har det været særdeles spændende for os at følge den rivende teknologiske udvikling inden for AI og Machine Vision, som Data From Sky er baseret på. I løbet af de fem år, hvor vi har samarbejdet, er Data From Sky blevet betydeligt mere pålideligt – samtidig med, at processeringshastigheden er øget så meget, at selv Moores Lov er gjort til skamme.

Udviklingen har ikke kun øget den leverede kvalitet og leverancehastigheden, men også affødt yderligere samarbejder om produkter, der alle har taget deres udspring i teknologien bag Data From Sky:

Data From Sky Aerial – Stadig den absolut stærkeste og mest præcise platform til behandling af trafikvideoer, især hvis de er optaget med drone.

Data From Sky Light – Den hurtige og (meget) billigere variant fokuseret på trafiktælling med stationære eller midlertidigt opsatte kameraer.  

Parking Detection – Avanceret Single Space Detektering (SSD) på store parkeringsarealer.

FLOW – Kulminationen af det hele; Data From Sky i realtid, hvor der kan foretages tælling og avanceret analyse af trafikken, mens den kører! Kan desuden anvendes til trafikovervågning og trafikledelse.

Data From Sky Light / Data From Sky Aerial

FLOW / Parking Detection

Men én ting er den spændende teknologi – en anden er baggrunden for, at det hele har kunnet lade sig gøre: Samarbejde og innovation. Det er to ord, vi også er vant til i COWI, men alligevel har det været anderledes med RCE Systems. I en stor virksomhed er der en tendens til, at alting skal planlægges og sættes i system, før nogen gør noget. Med en start-up-virksomhed som partner, er tingene “bare sket”, og denne bekræftende oplevelse har haft en stor betydning for, hvordan vi innoverer og implementerer nye idéer og teknologi i vores afdeling.

Og hér kan vi pege tilbage på første afsnit af historien: Hvis man har en vision, skal man følge den og give den gas!

Det glæder vi os til også at gøre sammen med RCE Systems de næste mange år, for selvom dette er det sidste kapitel i vores serie om samarbejdet omkring Data From Sky, er eventyret langt fra slut!

Denne artikel er sidste afsnit i en serie om vores spændende samarbejde med en tjekkisk start-up-virksomhed, der kan noget helt specielt. Serien er en fejring af samarbejdet – de øvrige fire afsnit ligger allerede her på bloggen!

Tak til alle, der har læst med 😊

Kunne du tænke dig at høre mere om Data From Sky, så kan du kontakte:

Line Degn Laden
E-mail: lian@cowi.com, Tlf.: +45 56 40 71 97

Jonas Hammershøj Olesen
E-mail: jool@cowi.com, Tlf.: +45 56 40 79 92


Leave a comment

Mikromobilitet og innovation

I de seneste to år har vi i Danmark set en opblomstring af mikromobilitetsudbydere på markedet især inden for det seneste skud på stammen af delt mikromobilitet; flåder af el-løbehjul. Firmaer, som blandt andre Voi, Lime og TIER, har indtaget de danske byer, som København, Aarhus, Odense og Aalborg, med storm. El-løbehjulene er siden implementeringen blevet mødt af både fascination og kritik.

El-løbehjul – nyeste skud på stammen 

El-løbehjulene er det nyeste skud på den individuelle transportstamme af innovative elektriske mikromobilitetsløsninger, og bliver brandet som den bæredygtige, hurtige og sjove vej fra A til B. El-løbehjulene skiller sig ud fra andre mikromobilitetstyper på markedet, som kan karakteriseres; “aktive” mikromobilitetstyper. De aktive typer omfatter offentlige bycykler og private flåder af delecykler af både typen ‘dockede’ og ‘ikke dockede’. Da el-løbehjulene er en ‘ikke docket’ løsning, kan brugeren selv bestemme sted for opsamling og aflevering. Brugeren skal ikke bruge energi under transporten, hvilket gør el-løbehjulene til en “ikke krævende” måde at komme fra A til B. Majoriteten af ture kommer fra brugere som førhen enten ville have gået, cyklet eller taget offentlig transport.

Innovation eller sikkerhedsrisiko? 

El-løbehjulene har været meget udskældt, især af de borgere som ikke benytter dem. Løbehjulene bliver typisk afleveret og placeret, hvor det passer brugerne. Det har derfor medført at el-løbehjulene bliver efterladt på gader og stræder, inden for de digitalt geografisk afgrænsede områder, som operatørerne har defineret. El-løbehjulene udgør derved en sikkerhedsrisiko og generel genefaktor i gaderummet – både fysisk og visuelt. 

Københavns Kommune besluttede i oktober 2020 at indføre restriktioner for el-løbehjulene i Indre By samt brokvartererne i København på baggrund af problemerne med brugen og især parkering af el-løbehjul. Restriktionerne begrænser løbehjulene i tætbefolkede byområder i København, og udlejning sker fra faste parkeringssteder på privat grund. Der tillades kun dockede el-løbehjul, som skal leveres tilbage, der hvor det blev udlejet fra. 

Selvom restriktionerne løser problemerne forbundet med denne type mikromobilitet, så taber transportnetværket i København et nyt og innovativt transportinitiativ på markedet. Det unikke ved el-løbehjulene er, at de er beregnet til spontane-, individuelle- og ikke fysisk krævende ture. Med begrænsninger i muligheder for endedestination, så vil el-løbehjulene stå svagere ift. de øvrige mikromobilitetstyper.

Docked versus ikke docked mikromobilitet

De dockede mikromobilitetstyper har en styrke i at være et transportmiddel, som brugerne altid kan regne med er placeret på samme sted og er tilgængeligt. Ofte bliver de brugt i forbindelse med rejse til og fra offentlig transport, så som togstationer, og er på den måde et transportmiddel, som er en del af det samlede transportsystem. Med dockede løsninger er det muligt strategisk at planlægge docking-lokationer, der vil kunne styrke brugen af de offentlige transportmidler og samtidig kunne tiltrække nye brugere til den kollektive transport. De ikke dockede systemer har derimod trukket brugere fra den kollektive transport, især fra busserne. 

Med et system, hvor enhederne er dockede, sikrer man at transportmidlerne ikke bliver stillet uhensigtsmæssigt til gene for andre byboere, og de dockede løsninger tilbyder stadig brugerne et nemt, hurtigt og bæredygtigt transportmiddel. 

Mikromobilitet i byplanlægning og mobilitetsstrategier

Delt mikromobiliet kan være et godt supplement til det øvrige offentlige transportsystem, da de to transportsystemer understøtter hinanden. Delte mikromobilitetsformer kan derfor med fordel relateres til mobilitetsknudepunkter, så der kan skiftes mellem transportformer. 

Der kan være en udfordring i at etablere et udbud af delt-mikromobilitet i områder, hvor efterspørgslen er spredt geografisk. Det er derfor vigtigt at indtænke delt mikromobilitet i byplanlægningen og i mobilitetsstrategier. Typisk vil mikromobilitet have en fordel af at være ‘docket’, da det tiltaler især pendlere at kunne stole på den daglige tilgængelighed. Det er vigtigt at medtænke den fremtidige fysiske infrastruktur, da teknologierne hurtigt ændres. Der skal derfor sørges for fremtidssikre løsninger inden for eventuelle dockingstationer og ladestandere og ligeledes indtænke løsninger i nye boligområder uden adgang til det nuværende transportnetværk. Med den rigtige infrastruktur og indretning vil der kunne skabes et mikromobilitetsnetværk, som understøtter mange forskellige ture blandt andet mellem station og hjem, arbejde eller uddannelse. Mikromobiliteten vil desuden kunne bruges som et turismeprodukt i de større feriebyer idet besøgende har adgang til individuel transport.
Mikromobilitet skal derfor indtænkes i planlægningen, da de understøtter en first mile/last mile løsning i det samlede transportnetværk. 

For mere information om mikromobilitet, kontakt:

Simon Torp Agersnap
E-mail: stap@cowi.com, tlf.: +45 56 40 52 73