City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

‘Valgfrihed’ mellem store vejanlægsprojekter

Nogle gange kræver udviklingen i en kommune, at der skal tages store beslutninger om nye vejanlægsprojekter. Det er dog ikke altid, at de ønskede nye vejforbindelser har den forventede effekt på trafikken, når vejanlægget først er bygget. Hos COWI har vi stor erfaring med at vurdere alternativer til store vejanlægsprojekters og de afledte trafikale gevinster før vejen bygges. Vi bygger trafikmodeller som et stærkt værktøj, der efterfølgende kan detaljeres med enkeltprojekter (scenarier), der vurderes på et ensartet grundlag med henblik på en ønsket effekt på det samlede vejnet.

Store vejanlægsprojekter vs. mindre vejanlægstilpasninger

En kommunes vejudbygningsplan indeholder som oftest et til flere store vejanlægsprojekter, der skal bidrage til f.eks. at sikre god trafikafvikling omkring større byer eller måske regionale vejforbindelser i kommunen i fremtiden. Vejanlægsprojekterne er i millionkroner-klassen og skal derfor naturligvis vurderes grundigt inden de første spadestik tages. Størrelsen af et vejanlægsprojekt er dog ikke altid lig med størrelsen på den trafikale effekt, der opnås. Der kan være bedre alternativer til de store vejanlægsprojekter. Bedre i forhold til trafikafviklingen, bedre for trafiksikkerhed, færre uhensigtsmæssige afledte effekter eller i øvrigt kan være billigere at gennemføre og derfor bør overvejes. Den trafikale effekt og forskel i vejanlægsprojekters effekt kan afdækkes på forhånd via en scenario-beregning i en trafikmodel.

Hjørring trafikmodel

COWI udarbejdede i 2018 en ny trafikmodel for Hjørring kommune. Den færdige model har kommunen anvendt til vurdering af flere store anlægsprojekter som støtteværktøj i kommunens beslutninger om nye vejanlæg.

Højene Øst

Et af kommunens store byudviklingsområder i den nordlige del af byen bliver i disse år udbygget. Højene Øst forventes at huse mange nye borgere og dermed generere en mærkbar trafikmængde i et område af byen, der ikke tidligere har været belastet af trafik. COWI gennemførte som led i vurderingen af områdets trafikgenerering en række detaljerede scenarioberegninger af nye vejadgange for at understøtte udviklingen og sikre, at kommunen kunne anvende anlægsmidler bedst og mest optimalt og samtidig opnå en høj attraktivitet for tilflyttere. Kommunens trafikmodel blev anvendt til at beregne fem alternativer, hvor der tilmed blev inkluderet en mulighed for placering af en ny dagligvarebutik. Trafikberegningerne gav et tydeligt og illustrativt beslutningsgrundlag for kommunen til at beslutte, hvilken løsning for infrastrukturen, der ville passe bedst med ønskerne til byens udvikling. Samtidig kunne løsninger, der ellers lå lige for, afskrives hurtigt, da effekten ikke var ønskelig i forhold til investeringen.

Sydlig omfartsvej

Senest har kommunen ønsket at få et mere detaljeret billede af, hvorvidt en sydlig omfartsvej om Hjørring by er den rigtige løsning for at afhjælpe de eksisterende trafikale udfordringer på byens store indfaldsveje og i øvrigt hvilken trafik, der vil have gavn af en sydlig omfartsvej.

Udfordringen er, at omfartsvejen er en enorm investering for kommunen. Investeringen skal derfor gerne stå mål med den opnåede effekt. I kommunens vejudbygningsplan er der kortlagt andre alternativer til en sydlig omfartsvej, men måske ikke direkte sammenlignelige alternativer. Det er vejanlægsprojekter med mindre anlægsbudgetter og placeret i den nordlige del af byen i forhold til den overordnede indfaldsvej Frederikshavnsvej. COWI gennemførte flere scenario-beregninger for omfartsvejen og alternativerne og kunne herudfra vurdere, at der ville kunne opnås en betragtelig større positiv effekt på i forvejen belastede kryds og strækninger ved at vælge de mindre alternativer til omfartsvejen. Samtidig viste scenarioberegningen af den sydlige omfartsvej flere uheldige konsekvenser af omfartsvejen, hvor eksisterende kryds og strækninger, der i dagens situation ikke er belastet af trafik, ville blive det, hvis trafikken fik alternative bevægelsesmønstre.

Trafikmodel – Et stærkt værktøj

Hjørring Kommune har med deres trafikmodel opnået at kunne få et sammenligneligt og grundigt billede af mulige løsninger, når infrastrukturen skal tilpasses til fremtiden. Grundlaget for trafikale beslutninger har efter trafikmodellens tilblivelse og mulighed for at foretage scenarioberegninger, været lettere og mulighederne større for at se helhedsbilleder.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for din kommune, eller en snak om hvordan I får mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Thomas Rud E-mail: tsrd@cowi.com, tlf. 5640 3905

Persona: Hvem er vi

Thomas Rud

Jeg er projektleder og trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor. Jeg har dermed ingen trafikmodelekspertise udover at kunne anvende resultaterne fra en trafikmodel til at give et godt og grundigt beslutningsgrundlag for nye vejanlægsprojekter. Jeg finder en trafikmodel som et meget stærkt støtteværktøj, når et nyt vejanlæg skal vurderes både når det gælder trafikafviklingen, men så sandelig også når jeg skal vurdere om trafikkens afledte konsekvenser på f.eks. trafiksikkerheden er anbefalelsesværdig.


Leave a comment

Grøn omstilling og trafikmodeller

Der er stor fokus på den grønne omstilling i disse år. Men hvordan bruges trafikmodeller som værktøj for den grønne omstilling? I COWI hjælper vi mange kommuner med at lave grønne regnskaber. De grønne regnskaber bruges til at få et overblik over kommunernes CO₂-aftryk, og kan derfor bruges til at måle, hvor klimavenlige forskellige tiltag er.

Emissioner fra vejtrafikken

En betydelig del af de samlede emissioner i en kommune stammer fra vejtrafikken. Disse emissioner kan stamme både fra kommunens egne køretøjer og fra den trafik, som kører på kommunens vejnet.

Det er forholdsvist enkelt at opgøre emissioner fra egne køretøjer, da kommunen typisk kender biltypen, brændstofforbruget og hvor mange kilometer, der bliver kørt. Men hvordan bestemmes emissioner fra alle biler på vejene? Her kan kommunens trafikmodel anvendes. Da en trafikmodel almindeligvis beregner trafikmængder på i hvert fald alle større veje i en kommune, kan det samlede trafikarbejde nemt beregnes, dvs. antal kørte køretøjskilometre i en kommune. Dette kan endda opdeles på personbiler, varebiler og lastbiler. For disse køretøjstyper findes der gennemsnitlige emissionsfaktorer, som kan benyttes til at beregne de samlede udledninger.

Grønne regnskaber i kommuner

I Hovedstadsområdet har COWI anvendt OTM-trafikmodellen til at beregne det samlede trafikarbejde på vejnettet for bl.a. Frederikssund, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. Her er der ved hjælp af GIS og databaseudtræk af modellens resultater lavet opgørelser af trafikarbejdet for de enkelte kommuner. Da bilerne udleder flere emissioner i starten af turen, hvor bilen stadig er kold, er trafikmodellen anvendt til at beregne, hvor mange ture, som starter i kommunen og hvor mange ture, der er “varme” i hele det tidsrum bilen kører i kommunen. Her er modellens oplysninger om turens formål (f.eks. bolig-arbejde) anvendt til at estimere antallet af kolde bilstarter.

Emissioner fra nye infrastrukturprojekter

I metoden bruges ikke kun trafikmodellerne til at beregne dagens emissioner. Når der f.eks. planlægges nye motorveje, bruges Landstrafikmodellen (LTM) til at undersøge konsekvenserne af den nye vej. Ofte undersøges forskellige udformninger og linjeføringer af den nye vej. Her bruges trafikmodellen til at sammenligne trafikmængder og rejsetidsgevinster. Til Landstrafikmodellen har Vejdirektoratet udviklet et modul, som kan beregne emissioner, støj og uheld for de forskellige alternativer. På den måde kan trafikmodelberegninger med LTM anvendes til at træffe mere klimavenlige beslutninger. Derfor indgår bl.a. emissioner også i de samfundsøkonomiske beregninger, som ofte er en vigtig del af beslutningsgrundlaget for nye vejprojekter.

I Odense har COWI beregnet CO₂-aftrykket ved forskellige projekter, som skal forbedre den kollektive trafik i kommunen. Her er kommunens trafikmodel anvendt til at beregne CO₂-udledningen i projektsituationen for både biltrafikken og den kollektive trafik.

Muligheder for at anvende trafikmodeller

Lokale og regionale trafikmodeller kan med fordel bruges som et værktøj i den grønne dagsorden. Det er et stærkt værktøj til at give et overblik over, hvordan tilstanden er i dag, og som beslutningsstøtte, når kommunen skal forme fremtiden.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for din kommune, eller en snak om hvordan I får mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Jens Christian Blem

E-mail: JCB@cowi.com, tlf. 56 40 11 47

Leise Neel Pihl

E-mail: LJA@cowi.com, tlf. 56 40 28 11

Persona: Hvem er vi?

Jens Christian Blem

Jeg er trafikmodelspecialist i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg med anvendelsen af trafikmodeller i Danmark, især med regionale og landsdækkende modeller. Trafik berører os alle og er vigtigt for samfundet. Derfor synes jeg, at det er utrolig spændende at være med til at forme fremtidens trafik i Danmark.

Leise Neel Pihl

Jeg er sektionsleder for ”Trafikplan og model” i COWI, herudover har jeg de sidste 15 år været projektleder på store og små trafikmodelopgaver. I projektlederrollen motiveres jeg af at bygge trafikmodeller, som giver kunden et godt grundlag for at træffe beslutninger ud fra store og små ændringer i infrastrukturen.


Leave a comment

City Creators har fået nyt logo!

Bloggens nye logo har længe været undervejs, men i sidste uge kom vi endelig i mål med et nyt logo, som vi mener bedre afspejler bloggens formål og indhold – som nemlig er at dele ud af vores viden inden for By- og Trafikplanlægning.

Derfor vil vi rigtig gerne kende til jeres tanker om det nye logo, hvis I har mod på at dele det med os i kommentarsporet eller på vores mail cowi.byudvikling@gmail.com. Ellers vil det være lige så fedt, hvis I tager jer tid til en hurtig snak med kollegaerne og kunderne om City Creators bloggen generelt samt det nye logo, så vi kan fortsætte dialogen og opmærksomheden omkring vores blog.

Til sammenligning med det nye logo har vi bloggens tidligere logo herunder:

Sideløbende med nye relevante blogindlæg, der bliver delt med jer, arbejder vi fortsat på spændende projekter og nye tiltag for at forbedre City Creators og gøre bloggen mere synlig, tilgængelig og mærkbar.

Vi kommer til at offentliggøre de nye tiltag således, at I er up-to-date og selv har mulighed for at gøre brug af disse. Derudover kan I dele de nye tiltag med kollegaer og kunder, som det kunne være relevant for.

Stay tuned!


Leave a comment

WEBINARER 2021: UHELDSPORTALEN

COWI inviterer igen i år til webinarer om Uheldsportalen. Webinarerne er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter hvert webinar vil der være mulighed for at stille spørgsmål generelt og specifikt til Uheldsportalens værktøjer og muligheder samt foreslå udviklingspotentialer.

Se med på disse tidspunkter i 2021:

Tirsdag den 21. september kl. 13-14

> Skadestuedata
Tilmeld dig her

Tirsdag den 26. oktober kl. 13-14

> Trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen
Tilmeld dig her

Tirsdag den 23. november kl. 13-14

> Emne frigives senere
Tilmeld dig her

Deltagelse på webinarer sker ved registreringsformularen ud for det enkelte webinar.

Har du forslag til et emne for vores webinar, er du velkommen til at sende det til os på kontakt@uheldsportalen.dk


Leave a comment

City Creators går på ferie og ønsker alle en god sommer!

Snart nærmer vi os alle nogle tiltrængte uger med ferie, hvor vi kan tage en velfortjent pause fra computerne og i stedet komme ud i den danske sommer.

Her på City Creators er vi allerede ved at lade op til ferien, hvilket vi gør med en lille teaser af, hvad der venter af spændende indlæg på den anden side af sommerferien, hvor vi selvfølgelig håber at I vil følge med.  

Flere af vores eksperter har nemlig sørget for, at det ikke bliver kedeligt at vende retur efter sommerferien, hvor vi i en række indlæg blandt andet vil sætte fokus på tilgængelighed i forbindelse med ujævne belægninger, opmærksomhedsfelter og signalanlæg. Derudover dykkes der i flere indlæg ned i trafiksikkerhed og trafiksikkerhedsplaner, og endvidere vil mobilitet igen være i rampelyset med udgangspunkt i virksomheder såsom Bosch og COWI selv. Dertil venter flere indlæg med fokus på trafikmodeller, hvor de næste blandt andet vil omhandle anvendelsen af disse til nye vejanlæg og brugen af grøn omstilling i trafikmodeller.

Med andre ord er der gode grunde til at følge med på bloggen efter sommerferien. Vi glæder os i hvert fald til at dele ud af vores viden indenfor by- og trafikplanlægning.  

Rigtig god sommer til jer alle her fra City Creators!


Leave a comment

Trafikmodellering af gener ved anlægsarbejde

Trafikmodeller anvendes ofte som prognoseværktøj og som strategiske planlægningsværktøj til analyser af ny infrastruktur og fremtidige trængselsproblemer. Men trafikmodeller er også et stærkt værktøj til vurdering af den daglige trafik, f.eks. i forbindelse med vejarbejde eller trafikomlægninger. COWI har i en række tilfælde anvendt trafikmodeller som støtteværktøj ved større anlægs- og vejarbejder, som forventes at påvirke trafikken over en længere periode. Det gælder f.eks. modellering af anlægsfaser for letbanen i Odense og BRT-linjen i Aalborg, men også som screeningsværktøj forud for udbuddet af anlægsarbejdet for letbanen på Ring 3 i Hovedstadsområdet.

Gener ved anlægsarbejder

(Ifbm. Odense Letbane)

I forbindelse med anlæg af Odense Letbane har vejnettet i kommunen de seneste 5 år været stærkt påvirket af vejarbejder, vejlukninger, ensretninger mv.

Anlægget af den 12 km lange letbanestrækning igennem byen har omfattet ledningsomlægninger, efterfulgt af etablering af letbanesystemet og genopretning af vej- og byrum langs de påvirkede strækninger. Vejarbejder og trafikomlægninger har flyttet sig langs letbanestrækningens kommende tracé, og har derfor haft skiftende effekt på byens trafik. Både gennem ledningsomlægninger og anlægsarbejder, har Odense Kommune bedt COWI om at anvende kommunens trafikmodel til at vurdere gener og de trafikale effekter under forskellige stadier af anlægsarbejdet.

Beregningerne er brugt til at vurdere de samlede gener for trafikken i forskellige faser af anlægsarbejdet. Modellens resultater danner baggrund for, at udpege på hvilke strækninger trafikken vil stige, hvortil det kan vurderes hvilken konsekvens de øgede trafikmængder forventes at have for trafikken.

På samme måde har COWI anvendt Aalborg Kommunes trafikmodel til trafikale analyser af effekten af nogle af anlægsarbejderne, i forbindelse med anlægget af den kommende BRT. Modellen er f.eks. anvendt til at vurdere, om der i forbindelse med midlertidige vejlukninger har været behov for særlige tiltag, for blandt andet at sikre bussernes fremkommelighed, undgå uønsket smutvejskørsel og afdække behovet for eventuelle justeringer af nærliggende signalanlæg.

Planlægning af anlægsarbejde

(BRT-projekt i Aalborg)

I forbindelse med planlægningen af letbanen på Ring 3, har COWI bistået Hovedstadens Letbane med analyser af trafikken langs strækningen, både i forbindelse med når letbanen er etableret, men også forud for planlægningen af ledningsarbejder og anlægsarbejder. Letbanen på Ring 3 kommer til at krydse en række af Hovedstadens store indfaldsveje, og generne ved hele og delvise lukninger langs ruten kan have omfattende konsekvenser for et vejnet, der allerede i dag er præget af kapacitetsproblemer.

Analyserne er gennemført med trafikmodellen OTM, som dækker hele hovedstadsområdet. Trafikmodelberegningerne har dannet grundlag for udarbejdelse af krav og retningslinjer til entreprenørerne i anlægsperioden. Baseret på trafikmodel analyserne, er der i udbudsmaterialet bl.a. udarbejdet restriktioner for, i hvilke kryds, der må udføres anlægsarbejde samtidig. Trafikmodelberegningerne har bl.a. belyst om arbejdet på nogle strækninger med fordel kan gennemføres parallelt, da anlægsarbejdet kommer til at aflaste større strækninger eller om parallelt anlægsarbejde er uhensigtsmæssigt, da det er de samme veje, som bliver brugt som alternative ruter.

Analysemuligheder

Regionale og lokale trafikmodeller kan med fordel anvendes til screening af større og mindre anlægsarbejder. Hvis der i en periode skal lukkes helt eller delvist for en strækning ved f.eks. asfaltering, ledningsarbejder eller byggeprojekter, kan en trafikmodel belyse hvilke omvejskørsler det kan føre til. Det giver muligheden for at imødegå problemer andre steder i byen.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag, eller du kan høre om hvordan I kan få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette Aagaard Knudsen
E-mail: MEAK@cowi.com, tlf.: 56 40 20 90

Ole H.W. Jensen
E-mail: OWJ@cowi.com, tlf.: 56 40 77 28

Leise Neel Pihl
E-mail: LJA@cowi.com, tlf.: 56 40 28 11


Persona: Hvem er vi

Leise Neel Pihl

Jeg er sektionsleder for ”Trafikplan og model” i COWI, her ud over har jeg de sidste 15 år været projektleder på store og små trafikmodelopgaver. I projektlederrollen motiveres jeg af at bygge trafikmodeller, som giver kunden et godt grundlag for at træffe beslutninger ud fra store og små ændringer i infrastrukturen.

Mette Aagaard Knudsen

Jeg sidder i afdelingen ‘Trafikplan og model’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.


Leave a comment

Varme Zoner: Landsbyer i positiv udvikling

Mange danske landsbyer har de seneste år oplevet afvikling, fraflytning og butiksdød som følge af den store ekspansion i de større byer. Men hvad skal der til for at vende udviklingen, og igen få landsbyerne til at blomstre? Netop det har projektet ‘Varme Zoner’ sat fokus på.

Ikke alle landsbyer lider under de store byers tiltrækning. Landsbyer som Klitmøller i Nordjylland, Svaneke på Bornholm og Torup i Nordsjælland, har de seneste år oplevet en særlig stor tilflytning og er nu landsbyer i positiv udvikling, der kan kategoriseres som varme zoner.

I udviklingsprojektet ‘Varme Zoner’ har Anne Kathrine Hornemann, Bystrategisk rådgiver i COWI, sammen med Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet og Udviklingskonsulent Rasmus Johnsen, undersøgt hvorfor disse landsbyer skiller sig ud fra mængden. Projektet omhandler netop at afdække de faktorer der forudsætter vækst i landsbyerne, og denne viden blev for nylig delt i et webinar der afholdtes i samarbejde med interesseorganisationen Byggesocietetet. I webinaret kunne interesserede få indblik i projektet og de spændende faktorer landsbyer som Klitmøller, Svaneke og Torup har til fælles, og som er afgørende for deres positive udvikling.  

Som del af projektet har Anne Kathrine Hornemann tidligere medvirket i et interview til Berlingske, hvor der også blev sat fokus på projektets resultater. I interviewet fortalte Anne Kathrine Hornemann om fire afgørende parametre for, at landsbyer kan vende udviklingen og blive såkaldte varme zoner:

1) Byen skal have X-faktor, dvs. have en kant, der kan give området en særlig identitet.
2) Byen skal tale til indbyggernes skabertrang – man skal kunne udfolde sig både kommercielt og civilt.
3) Byen skal have et fællesskab, en sammenhængskraft, man kan blive en del af.
4) Byen skal have fysiske mødesteder, hvor indbyggerne naturligt mødes. 

Kunne du tænke dig at vide mere om projektet, kan du læse Berlingskes artikel om varme zoner, med landsbyen Torup som omdrejningspunkt, her: https://www.berlingske.dk/hovedstaden/for-30-aar-siden-flyttede-en-gruppe-idealister-fra-koebenhavn-til-en  


Leave a comment

UDSKUDT TIL 27. AUGUST – Webinar om grøn mobilitet med transportministeren

KOM OG OPLEV TRANSPORTMINISTEREN:

HVORDAN KAN INFRASTRUKTURPLANEN UNDERSTØTTE EN BÆREDYGTIG FREMTID?

Planen for Danmarks fremtidige infrastruktur er på vej: Netop nu forhandler transportministeren og
Folketingets partier de initiativer på plads, der skal styrke sammenhængskraften og væksten frem
mod 2035.

Men hvordan sikrer vi, at de massive investeringer i nye veje, broer, cykelstier med mere samtidig
bliver en motor for grøn omstilling? Potentialet er bestemt til stede. Klimapartnerskabet for bygge- og
anlægssektoren har estimeret, at grønne tiltag i anlægssektoren kan resultere i en mulig
CO2-reduktion på næsten 5 mio. tons i perioden 2023-2030.

Oplev transportminister Benny Engelbrecht til vores Green Hour webinar fredag den 27. august
kl. 8.00–9.00. Her fortæller han om sine ambitioner for den grønne mobilitet i Danmark – ud fra
udvalgte elementer af infrastrukturplanen.

Derefter diskuterer ministeren og resten af vores panel, hvordan infrastrukturplanens grønne
ambitioner kan blive til konkret virkelighed, så de nye veje, jernbaner og anden infrastruktur bliver
anlagt så grønt som muligt.


DELTAGERE

Benny Engelbrecht, transportminister
Anja Bach Eriksson, formand, M.J. Eriksson Holding A/S
Michael Knørr Skov, afdelingschef for By- og trafikplanlægning, COWI
Thor Möger Pedersen (moderator), direktør for grøn omstilling og bæredygtighed, COWI

Vi ser frem til en god debat, som du også selv kan deltage i undervejs.
Du kan tilmelde dig via linket nedenfor, senest den 26. august.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte:
Katrine Munch, email: kamc@cowi.com, tlf.: +45 56 40 53 57.

Green Hour er en serie af webinarer, hvor COWI kaster lys over samfundsaktuelle emner
inden for den grønne omstilling. Sammen med relevante aktører fra det offentlige og private
vil vi diskutere, hvordan vi sammen kan drive en bæredygtig udvikling og vækst i Danmark og
understøtte Danmarks position som grøn frontløber internationalt.


Leave a comment

Hvordan kan infrastrukturplanen understøtte en bæredygtig fremtid?

Kom og oplev transportministeren

Planen for Danmarks fremtidige infrastruktur er lige på trapperne: Netop nu forhandler transportministeren og Folketingets partier de initiativer på plads, der skal styrke sammenhængskraften og væksten frem mod 2035.

Men hvordan sikrer vi, at de massive investeringer i nye veje, broer, cykelstier med mere samtidig bliver en motor for grøn omstilling? Potentialet er bestemt til stede. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har estimeret, at grønne tiltag i anlægssektoren kan resultere i en mulig CO₂-reduktion på næsten 5 mio. tons i perioden 2023-2030.

Continue reading


Leave a comment

Trafikmodel – et stærkt værktøj

COWI bygger og anvender trafikmodeller for en lang række danske kommuner. En trafikmodel er en makromodel, der kan være både et strategisk og et operationelt værktøj. Værktøjet anvendes bl.a. til at belyse og analysere de trafikale effekter af infrastrukturprojekter, af et ændret vejnet eller af lokalplaner, men også meget andet. En trafikmodel er et stærkt beslutningsstøtteværktøj, som skaber et godt og grundigt overblik over trafiksituationen i en by eller en kommune.

Makromodeller

Med makromodeller forstås modelberegninger af overordnede trafikstrømme og rutevalg – ikke at forveksle med mikromodeller og simuleringsmodeller, som anvendes til detaljerede kapacitetsanalyser. Til lokale kapacitetsanalyser anvendes makromodeller ofte som supplement til trafiktællinger som input til kapacitetsberegninger. Men herudover anvendes makromodeller til strategiske analyser af f.eks. effekter af ny fremtidig infrastruktur og nye byudviklingsområder eller til operationelle analyser af dagens trafik, ved at belyse effekten af f.eks. vejarbejder eller ombygning af lokale adgangsrestriktioner.

Der er mange niveauer, hvor en trafikmodel kan være relevant i den kommunale by- og trafikplanlægning. En trafikmodel kan beregne fremtidige trafikprognoser og dermed vurdere effekter af planlagte by- og trafikplaner, men kan også bruges til aktuelle vurderinger af dagens trafik. Ved at anvende trafikmodellen aktivt og konsekvent, fås en ensartet vurdering af en kommunens mangeartede og forskellige projekter. Beregningerne danner dermed et mere solidt beslutningsgrundlag, som udover at medtage vækst i trafikken også medtager ændrede rutevalg som følge af gener fra øget trængsel eller ændringer i adgangsforhold mv.

En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens mobilitet og tilgængelighed, som følge af generel vækst, nye byområder, nye fremkommelighedstilbud eller ændrede forhold for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik. En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens transportarbejde, både for egne indbyggere og for ind- og udpendling af kommunen.

Analyse og visualiseringsværktøj

Med en trafikmodel kan du som fagnørd sikre sammenlignelige vurderinger af forskellige byudviklings- og infrastrukturprojekter, men du har også et stærkt visualiseringsværktøj af de trafikale effekter, f.eks. de forventede trafikmængder, ændringer i trafikmængder, fremkommelighed, tilgængelighed og trængselsproblemer.

Hidtil har fokus i de kommunale trafikmodeller i høj grad været på biltrafik og i nogen grad den kollektive trafik, men sammen med øget fokus på den grønne omstilling, stiger behovet for modellering af valget mellem transportmidler og dermed bedre modellering af cykeltrafik og mikromobilitet. Med de multimodale trafikmodeller kan trafikmodellen anvendes til mere samlede og detaljerede analyser og anvendes bredere til samlede evalueringer af kommunens transport f.eks.:

  • hvor mange trafikanter forventes at skifte til kollektiv trafik ved nye buslinjer, nye køreplaner mv.? Hvor mange skifter til kollektiv transport eller cykel, hvis adgangen for biler reduceres?
  • hvor meget CO₂ udledes i kommunen fra lokaltrafik og hvor meget stammer fra ind- og udpendling? Hvordan ser fremtidsprognoser ud, og hvordan påvirkes det af de potentielle skift mellem transportmidler?
  • til anvendelse på mobilitet og tilgængelighed. Hvor let er det at rejse fra A til B, hvor langt kan trafikanten rejse på 15 min. med bil, cykel eller kollektiv transport?

Flere spændende blogindlæg

COWI vil i en række indlæg i den kommende tid vise forskellige eksempler på en bred anvendelse af trafikmodeller til lokale og regionale projekter.

Følg med her på City Creators, hvis du vil høre mere om vores projekter, der inkluderer trafikmodeller og høre mere om vores viden om trafikmodeller.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag eller få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette: tlf.: 56 40 20 90, e-mail: MEAK@COWI.com

Benedikte: tlf.: 56 40 29 09, e-mail: BMMY@COWI.com


Persona: Hvem er vi?

Mette Aagaard Knudsen og Benedikte Munch Myrhøj

Vi sidder begge i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby.

Her arbejder vi primært med trafikmodeller og trafiksimulering og finder det interessant, hvordan trafikken og adfærd kan påvirkes af ændringer i infrastrukturen.  

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.