Bymidter i mindre og mellemstore byer er lige nu udsat for et stort pres – og det gør rigtig ondt. En opadgående rentekurve presser husholdningerne på deres rådighedsbeløb, hvilket for den fysiske detailhandel kommer oven i de økonomiske eftervirkninger af corona-nedlukningerne. Det er synligt i gågaden, hvor mange lokaler står tomme, til leje eller til salg.
Historiske ændringer i planlovens detailhandelsbestemmelser
Detailhandlen i byerne har gennem de sidste år været under pres fra forskellige kanter, og den ændrede situation i verden har haft sin indvirkning på forbrugernes købsvaner. For at afbøde dette, har planlovens detailhandelsbestemmelser flere gange været revideret:
- 2007-revisionen af planlovens detailhandelsbestemmelser har i en lang årrække påvirket kommunernes planlægning i retning af enkeltstående, decentrale dagligvarebutikker, så dagligvareforbruget dækkes lokalt der, hvor forbrugerne bor.
- 2017-revisionen af planlovens detailhandelsbestemmelser skubbede til bestemmelser om effektiv butiksstruktur, og muligheden for planlægning af nye eller udvidelse af eksisterende aflastningsområder til butikker, der ikke umiddelbart kan placeres i bymidten grundet konceptmæssige arealbehov, blev genindført. Fænomenet dækker over års brancheglidning, hvor kapitalkæderne har udvidet deres varesortiment som svar på konkurrencen.
Eftervirkningerne af corona skiftede i den grad forbrugernes indkøbsvaner i retning af online indkøb, hvilket har påvirket mange butikker, og særligt de mindre privatejede butikker i mindre bysamfund, der ikke er ejet af kapitalkæderne, har oplevet en yderligere acceleration af butikslukninger – om end nethandlen er faldet tilbage til normalkurven. Samtidig presser stigende renter forbrugerne på deres husholdningsbudget.
2024-revision af planlovens detailhandelsbestemmelser
En aktuel lovændring forsøger i en erkendelse og accept af strukturudviklingen i bymidterne at komme by- og handelslivet til undsætning – især i de mindre og mellemstore byer, hvor udbuddet af nye butikker er mangelfuldt.
De decentrale, enkeltstående dagligvarebutikker og udvalgsvarebutikkerne i aflastningsområderne kommer ikke ind i bymidten igen, og et forbud mod yderligere butikker vil blot favorisere de butikker, der allerede er etableret og begrænse konkurrencen til skade for forbrugerne. Kommunerne må nødvendigvis holde fast i den nye butiksstruktur, om end det har fjernet mange kunder fra bymidten.
Lovforslaget spænder kommunerne foran det tog, der skal trække bymidterne igennem en strukturel og økonomisk krise. Der stilles krav om, at kommunerne i kommuneplanen skal foretage en helhedsorienteret, strategisk planlægning for levende bymidter med angivelse af målsætninger, som understøtter den ønskede udvikling.
Dette medfører blandt andet, at ændret formel organisering af midtbysamarbejdet mellem kommune og handelsliv skal bringe alle de kommunale ansvarsområder ind i et samarbejde; det være sig uddannelse, fritid, kultur, ældre, foreningslivet og de kommunale servicefunktioner.
En midtbyanalyse skal afdække tomme lokalers placering og omfang, og dette skal holdes op mod de ressourcer, midtbyen tilbyder, herunder holdepladser for kollektiv trafik, trafikstrømme både for bløde og hårde trafikanter, indfaldsveje, parkeringspladser osv. Det skal være nemt at komme ind til bymidten, og man skal også kunne komme af med sin bil.
Trafikstrømme og placering og størrelse af tomme lokaler er relevante for en vurdering af, hvilke kommunale funktioner en kommune realistisk kan rykke ind i bymidten.
Samarbejdet skal være dynamisk, og processerne skal være on-going, så bylivet hele tiden nurses og styres i bedst mulige retning.
Strategisk planlægning for bymidter
Strategisk planlægning for bymidter er et emne, der skal indarbejdes i nye kommuneplaner. Forslaget til den nye planlov fra maj 2023 stiller krav om helhedsorienteret strategisk planlægning for bymidter i mindre og mellemstore byer.
Planlægningen skal:
1. Understøtte udvikling af levende bymidter i kommunens mindre og mellemstore byer
2. Udarbejdes i dialog med byens private og civile aktører
3. Angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen af bymidterne
4. Tage stilling til placering af offentlige funktioner og bevaring af kulturmiljøer og bygninger i bymidterne.
COWI tilbyder
COWI er kommunens og handelslivets strategiske samarbejdspartner, og tilbyder bl.a.:
Strategisk analyse af bymidten, herunder:
- Nuværende og fremtidig bymidteafgrænsning
- Kollektive trafikknudepunkter
- Parkeringsressourcer
- Trafikstrømme
- Tomme lokalers beliggenhed, størrelse og egnethed
- Vurdering af omflytningspotentialer
Formel organisering af bymidtesamarbejde:
- Identificering af relevante deltagere i kommunen og handelslivet
- Formulering af målsætning for samarbejdet og vedtægter for sammenslutningen
- Afholdelse af opstartsmøder med fokus på den strategiske analyse af bymidten
- Igangsætning af processer og identificerede relevante handlinger
- Udarbejdelse af politisk oplæg for fysisk eksekvering
Kontakt COWIs detailhandelsteam for en uforpligtende dialog:
Jacob Jørgensen
Økonom og specialist i detailhandelsplanlægning og kommercielle byerhverv
JBJO@cowi.com
5640 2278
Martin Richner
Byplanlægger og specialist i detailhandelsplanlægning og kommercielle byerhverv
MRRR@cowi.com
5640 7130
