City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra City Creators!

Stjernehimlen på Strøget i Aarhus
Stjernehimlen på Strøget i Aarhus

I 2021 har vi på City Creators delt 43 blogindlæg med jer, hvor vi har præsenteret spændende nyheder og faglig viden inden for by- og trafikplanlægning. De blogindlæg, som er blevet udgivet her i 2021, omhandler både aktuelle såvel som generelle emner inden for by- og trafikplanlægning, herunder især Trafiksikkerhed og Tilgængelighed samt Mobilitet og Grøn Omstilling, som har været særligt i fokus.

Juleferien er lige rundt om hjørnet. Et stort tak til jer for at dele vores blogindlæg på jeres LinkedIn i løbet af året. Det hjælper med at sprede budskabet om vores blog, og samtidig er det med til at støtte op om de personer der skriver blogindlæggene samt er det med til at skabe et flow af spændende faglig viden inden for by- og trafikplanlægning. Det er vi rigtig glade for! Vi glæder os til at dele mange flere spændende blogindlæg med jer i det nye år 2022, hvor vi håber, at I vil følge med i vores arbejde og tanker omkring by- og trafikplanlægning.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer og jeres familer!

De bedste jule- og nytårshilsner fra City Creators

Nicolai Højberg Callesen
nhca@cowi.com


Leave a comment

En tilgængelighedsnørd til de Paralympiske Lege i Tokyo

Tilgængelighed for alle fra starten

I år 2000 introducerede FN de nye internationale standarder for at komme diskrimination mod folk med et handikap til livs. Dette mål tog Japan til sig, og har siden arbejdet hårdt for at gøre tilgængelighed til en fast del af planlægningen fra starten af et projekt – både inde i bygningerne såvel som uden for bygningen.

Ønsket om at skabe byer, der er tilgængelige for alle, var meget tydelig, da jeg og resten af den danske PL-delegation kom til Tokyo og den paralympiske by. På trods af at de sportslige ambitioner var prioriteret, var det dog ikke helt muligt at lægge tilgængelighedshjertet fra sig. Derfor tog jeg på rundtur i den paralympiske by, for at se hvordan japanerne havde håndteret tilgængelighed for alle. PL-byen er en ny bydel i det centrale Tokyo, der er bygget på en ny kunstig ø. Det har derfor været muligt at indtænke tilgængelighed i projektet helt fra start til slut. Det medførte en bydel, der er “næsten” helt flad og tilgængelig for alle – beviset for at tilgængelighed let kan indtænkes i projekterne, hvis ambitionen er der fra start.

Let for kørestolsbrugere, gangbesværede og svagtseende

Det første jeg lagde mærke til, da vi ankom til PL-byen, var de mange (knap så æstetiske flotte) gule linjer, der løb på kryds og tværs af hele byen. De gule linjer udgjorde et massivt net af ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der forløb langs de bredde fortov og de små stier mellem bygningerne. Ved alle krydsninger og retningsskifte var der anlagt opmærksomhedsfelter, i den skrigegule farve, der gav de bedste forudsætninger for at blinde og svagtseende kan orientere sig sikkert gennem byen.

For “os” kørestolsbrugere og bevægelseshæmmede var det dog ikke ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der blev sat mest pris på. Det var derimod de brede asfalterede flade fortove, der gjorde det let at bevæge sig rundt. Dertil var der niveaufrie overgange ved alle vejkryds, der gjorde det let for alle, da der ikke var en kantsten eller lignende der skulle forceres. Jeg har tidlige skrevet omkring kørestols- og rollatorbrugeres udfordring med opmærksomhedsfelter ved kryds, når både kantstenen og opmærksomhedsfeltet skulle forceres. Dette var dog ikke et problem her, da det udelukkende var opmærksomhedsfeltet der skulle passeres. De manglende niveauforskelle kan have en negativ indvirkning trafiksikkerhedsmæssigt for de svagtseende, grundet den manglende niveauforskel, der tydeligt markerer grænsen mellem fortov og vejbane. PL-byen er dermed sagt ikke det forkromede billede og den endelige løsning på den perfekte tilgængelige by. Der kan gøres meget ved bl.a. det æstetiske. PL-byen giver dog et tydeligt billede af de muligheder, der ligger i at tænke tilgængelighed ind helt fra starten.

Fremtidens tilgængelige transport for alle

I perioden for de olympiske og paralympiske lege havde myndighederne et forsøg med kollektiv transport for alle. Dette foregik med selvkørende minibusser, hvor adgangen var gjort simpel, ved at der var etableret en rampe op til ind-/udstigning. Fra minibussen kørte der en rampe ud, så der ikke var noget mellemrum mellem perronen og minibussen, hvormed ind-/udstigningen kunne foregå på sikker vis. Målet med minibusserne var at skabe et koncept for, hvordan man i fremtiden kan transportere sig rundt i byen, med eller uden handikap. Med 10-15 km/t tog jeg og nogle holdkammerater på rundtur med minibusserne, hvor vi kunne nyde den kolde luft i bussen ift. de 34-38 grader og høj luftfugtighed udenfor. Busserne var indrettet til at kunne have fire kørestolsbrugere, og lidt flere hvis de kunne benytte sæderne. Herfra kørte minibussen “selv” rundt, og bremsede fint for krydsende trafikanter, dog med en person i førersædet til at sikre at alt forløber som det skal. Så ikke helt førerløs på nuværende tidspunkt.

Hvem er jeg?

Navn: Kaare Momme Nielsen

Om: Jeg er uddannet civilingeniør inden for trafikplanlægning fra Aalborg Universitet, og så er jeg kørestolsbruger efter jeg pådrog mig en rygmarvsskade tilbage i 2010. Med denne baggrund banker mit trafikplanlæggerhjerte også lidt hårdere for tilgængelighed.

Derudover er spiller jeg kørestolsrugby og er spiller på det danske landshold. I august 2021 deltog jeg for Danmark ved de paralympiske lege i Tokyo.


Leave a comment

City Creators har fået nyt logo!

Bloggens nye logo har længe været undervejs, men i sidste uge kom vi endelig i mål med et nyt logo, som vi mener bedre afspejler bloggens formål og indhold – som nemlig er at dele ud af vores viden inden for By- og Trafikplanlægning.

Derfor vil vi rigtig gerne kende til jeres tanker om det nye logo, hvis I har mod på at dele det med os i kommentarsporet eller på vores mail cowi.byudvikling@gmail.com. Ellers vil det være lige så fedt, hvis I tager jer tid til en hurtig snak med kollegaerne og kunderne om City Creators bloggen generelt samt det nye logo, så vi kan fortsætte dialogen og opmærksomheden omkring vores blog.

Til sammenligning med det nye logo har vi bloggens tidligere logo herunder:

Sideløbende med nye relevante blogindlæg, der bliver delt med jer, arbejder vi fortsat på spændende projekter og nye tiltag for at forbedre City Creators og gøre bloggen mere synlig, tilgængelig og mærkbar.

Vi kommer til at offentliggøre de nye tiltag således, at I er up-to-date og selv har mulighed for at gøre brug af disse. Derudover kan I dele de nye tiltag med kollegaer og kunder, som det kunne være relevant for.

Stay tuned!


Leave a comment

City Creators går på ferie og ønsker alle en god sommer!

Snart nærmer vi os alle nogle tiltrængte uger med ferie, hvor vi kan tage en velfortjent pause fra computerne og i stedet komme ud i den danske sommer.

Her på City Creators er vi allerede ved at lade op til ferien, hvilket vi gør med en lille teaser af, hvad der venter af spændende indlæg på den anden side af sommerferien, hvor vi selvfølgelig håber at I vil følge med.  

Flere af vores eksperter har nemlig sørget for, at det ikke bliver kedeligt at vende retur efter sommerferien, hvor vi i en række indlæg blandt andet vil sætte fokus på tilgængelighed i forbindelse med ujævne belægninger, opmærksomhedsfelter og signalanlæg. Derudover dykkes der i flere indlæg ned i trafiksikkerhed og trafiksikkerhedsplaner, og endvidere vil mobilitet igen være i rampelyset med udgangspunkt i virksomheder såsom Bosch og COWI selv. Dertil venter flere indlæg med fokus på trafikmodeller, hvor de næste blandt andet vil omhandle anvendelsen af disse til nye vejanlæg og brugen af grøn omstilling i trafikmodeller.

Med andre ord er der gode grunde til at følge med på bloggen efter sommerferien. Vi glæder os i hvert fald til at dele ud af vores viden indenfor by- og trafikplanlægning.  

Rigtig god sommer til jer alle her fra City Creators!


Leave a comment

Praktik hos COWI: Trafikplanlægning og Trængselspletanalyse

I forbindelse med min kandidatuddannelse, ‘Veje og trafik’ på Aalborg Universitet, har jeg været i praktik hos COWIs afdeling for trafikplanlægning i Aarhus. Praktikopholdet var et projektorienteret forløb, hvor jeg har arbejdet med trængselspletanalyse som min primære arbejdsopgave. I dette indlæg kan du læse om min oplevelse af praktikopholdet hos COWI og de arbejdsopgaver jeg har beskæftiget mig med.   

Trængselspletanalyse

Det projektorienterede praktikforløb hos COWIs afdeling for trafikplanlægning gav mig mulighed for at prøve kræfter med arbejdsopgaver inden for trafikplanlægning, og ydermere gav mig en smagsprøve på hvad der venter sig på den anden side, efter mange år på skolebænken. Min primære arbejdsopgave omfattede en analyse af en trængselsplet i hovedstadsområdet for Vejdirektoratet, som jeg efterfølgende skulle afrapportere til Aalborg Universitet og forsvare til en mundtlig eksamen.

I FN’s verdensmål indgår god infrastruktur og mobilitet som forudsætningen for at en række af de 17 mål opnås. Oftest har den fysiske udformning og den forbedrede fremkommelighed det største fokus ved etablering af nye vejanlæg, fremfor miljø og klimahensyn. Den stigende vejtrafik gør det til en væsentlig udfordring at opfylde målene på klima- og miljøområdet. Derfor bør det tilstræbes at der udover at sikre god fremkommelighed også løses udfordringer såsom klima, trafiksikkerhed og støj.

I Danmark bærer statsvejnettet næsten halvdelen af den samlede vejtrafik, og det er også på disse veje at de største trafikstigninger ses. Ser man isoleret på motorvejene er trafikken alene her steget med næsten 40% siden 2007. Stigningen i vejtrafikken er medvirkende til at fremkommeligheden reduceres på dele af vejnettet.

Med et voksende bilejerskab samt en stigende trængsel på vejnettet i Danmark, skabes der trafikale udfordringer på belastede området af vejnettet, som kan skabe flaskehalse. Hos Vejdirektoratet er der et øget fokus på trængselsomkostninger, som følge af stigende trafik på statsvejene, og de arbejder med en faseprogrammerings- og prioriteringsmodel for forbedring af trængselspletter. Formålet her er at målrette en indsats på en given lokalitet som skal være med til at reducere forsinkelsen samt opretholde trafiksikkerheden.

I arbejdet med trængselspletanalysen fik jeg mulighed for at anvende mine eksisterende kompetencer inden for projektering ved at skitsere et løsningsforslag, kombineret med andre elementer af trafikplanlægning som var nye for mig. Herunder fik jeg lov til at prøve kræfter med trafiksimuleringsprogrammet VISSIM, afrapportering af resultater fra analysen, analyse af trafiksikkerhed og samfundsøkonomiske beregninger.

Praktikant hos COWI

Jeg er uddannet diplomingeniør, specialiseret i infrastruktur fra Aarhus Universitet. I forbindelse med min diplomuddannelse, som var mest målrettet projektering, fandt jeg trafikplanlægning utrolig spændende, hvorfor jeg valgte at fortsætte af det spor ved at læse kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet.

I forbindelse med min diplomuddannelse var jeg også i 2017 i praktik hos COWI, da var det i afdelingen for veje og lufthavne, hvor mine arbejdsopgaver primært bestod af projektering og udarbejdelse af udbudsdokumenter.

Efter mit første praktikophold fortsatte jeg efterfølgende som studentermedhjælper i samme afdeling, hvor jeg efter endt diplomuddannelse fik en tidsbegrænset ansættelse på COWIs kontor i hovedstadsbyen Delhi i Indien. Da jeg som planlagt skulle genoptage studierne på kandidatuddannelsen i Aalborg fortsatte jeg igen som studentermedhjælper hos COWI, ligeledes i afdelingen for veje og lufthavne. På mit 3. semester af kandidatuddannelsen havde jeg et ønske om at komme i praktik, og grundet min tidligere ansættelse i COWI, så jeg det meget nærliggende igen at komme i praktik her – interessen var heldigvis gensidig.

Som praktikant i COWI får man lov til at stå på egne ben og prøve kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver. Der er altid mulighed for at stile spørgsmål og få sparring fra kollegaer.

I COWI har jeg fået styrket mine faglige kompetencer samtidig med at opbygge gode sociale relationer.

Jeg har fået lov til at præge min egen hverdag, hvor man arbejder med frihed under ansvar, også som praktikant.

Benjamin Nielsen


Leave a comment

Glædelig jul og godt nytår fra City Creators!

Til trods for en forglemmelse sidste år, genoptager vi traditionen om en status for året der gik på City Creators.

Det forgangne år har budt på ikke mindre end 43 blogindlæg, hvor vi har delt ud af spændende nyheder og faglig viden indenfor by- og trafikplanlægning. Vi har budt på mange spændende arrangementer, hvor især COVID-19 har spillet en rolle i vores planlægning af, og invitation til, mere end 8 forskellige typer webinarer siden marts 2020. Vi har leveret indlæg med faglig dybde omkring aktuelle såvel som generelle emner, hvor især Mobilitet, Grøn Omstilling og Tilgængelighed har haft stort fokus.

Vi håber naturligvis, at I synes vores indlæg er lige så spændende som vi selv gør, og det tyder statistikken heldigvis på! City Creators har nemlig i skrivende stund rundet 329 følgere og har i 2020 haft mere end 9.000 besøgende, som også tæller personer fra lande som Holland, Finland, Norge og Sverige.

De tre mest populære indlæg dette år har været HVOR MANGE BILISTER KUNNE VÆRE CYKELISTER, INVITATION TIL WEBINAR-DAG HOS COWI 2.DECEMBER og Verdensmålspillet: Et dialog- og prioriteringsværktøj, som alle er blevet set mere end 450 gange, hvor især delinger af vores indlæg på LinkedIn har bidraget til antallet af visninger. Jeres delinger på LinkedIn har nemlig sørget for mere end 2.000 af de visninger vi har på bloggen – så mange tak for det!

Året lakker mod enden og juleferien står for døren. Vi glæder os til, at dele endnu flere spændende blogindlæg med jer i det nye år, og håber I vil følge med i vores arbejde og tanker omkring by- og trafikplanlægning.

Glædelig jul og godt nytår!


Leave a comment

Vi søger en byplanlægger!

Vil du være med til at skabe fremtidens byer? Kan du designe de gode og bæredygtige byrum? Og er du udadvendt, relationsskabende og ambitiøs?

Så bliv en del af COWI, og ryk din karriere til næste niveau!

COWI Lyngby søger en ny byplanlægger til by- og trafikplanlægning.

Se stillingsopslag og ansøg hér!

Deadline for ansøgning er d. 5/4-2020.

Ved spørgsmål, kontakt:

Anders Richelsen / ari@cowi.dk


Leave a comment

Vi søger en kommunikations-studentermedhjælper – er det dig?

Vil du være med til at planlægge og udarbejde kommunikationsmateriale til vores populære blog, COWI City Creators, artikler, LinkedIn posts mv.? Har du en flydende pen, og arbejder du struktureret og selvstændigt? Er du en nysgerrig og skarp kommunikatør med solide danskkundskaber? Så har du nu mulighed for at blive studentermedhjælper i COWIs afdeling for by- og trafikplanlægning.

Vi søger netop nu en studerende der er under uddannelse som journalist eller anden kommunikationsuddannelse, og som ved siden af studiet har lyst til at arbejde og dygtiggøre sig netop indenfor kommunikationsfaget.

Arbejdsstedet vil som udgangspunkt være i Vejle – alternativt i Aarhus.

Du kan læse mere om stillingen og hvordan du søger den hér!

HAR DU SPØRGSMÅL?

Kontakt:

Sektionsleder i By- og Trafikplanlægning,

Majken Kobbelgaard Andersen, tlf. 5640 6358.


Leave a comment

Vi søger ny kollega!

Inspirationsmode_Mobilitet_COWI_nov2018I vores afdeling for By- og trafikplanlægning i COWI, har vi gang i en række spændende projekter!

Derfor søger vi nu en ny kollega:

Trafikplanlægger til seniorprojektlederstilling (Vejle) – læs mere!

Deadline for ansøgning er d. 31. august 2019.

Vi er i øvrigt altid på udkig efter nye kollegaer med erfaring, et højt ambitionsniveau og gode samarbejdsevner, så du er altid velkommen til at sende os en motiveret/uopfordret ansøgning.


Leave a comment

5 stk. studentermedhjælpere søges til COWI Aalborg

adult-business-meeting-business-people-1438072

Er du fleksibel og struktureret anlagt, og har en passion for data/GIS?

Så er du muligvis den vi søger til et spændende kombineret sommerferiejob og
tidligt efterårsjob. Vi mangler i COWIs afdeling for planlægning og trafik flere
hænder til et konkret projekt. Projektet består i at flytte digitalt indhold fra vores
nuværende digitale planværktøj til vores nye løsning, der idriftsættes løbende fra
august. Continue reading