Planen for Danmarks fremtidige infrastruktur er lige på trapperne: Netop nu forhandler transportministeren og Folketingets partier de initiativer på plads, der skal styrke sammenhængskraften og væksten frem mod 2035.
Men hvordan sikrer vi, at de massive investeringer i nye veje, broer, cykelstier med mere samtidig bliver en motor for grøn omstilling? Potentialet er bestemt til stede. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har estimeret, at grønne tiltag i anlægssektoren kan resultere i en mulig CO₂-reduktion på næsten 5 mio. tons i perioden 2023-2030.
Tilgængelighed for alle er en balancegang. Hvad der kan være en god løsning for personer med én type handicap kan være en udfordring for personer med en anden type handicap, som f.eks. mig selv der er kørestolsbruger. Det er derfor vigtigt, at vi både tænker for og imod ved de forskellige tilgængelighedsløsninger, selvfølgelig med udgangspunkt i de anbefalinger vi får fra ‘Færdselsarealer for alle’.
Ledelinjer og opmærksomhedsfelter er essentielle for, at mange folk med et synshandicap kan bevæge sig frit omkring og orientere sig. Opmærksomhedsfelter gør den synshandicappede opmærksom på, at de er ved at træde ud på vejbanen og gør det muligt for blinde eller svagsynede, at finde vej og færdes sikkert i trafikken. Løsningen er ideel for synshandicappede, men kan i visse tilfælde være en udfordring for kørestolsbrugere. De ophøjede runde knopper i felterne kan for de små forhjul på en kørestol eller rollator være en udfordring. Knopperne kan ende som en stopklods for kørestolen eller rollatoren, da hjulene ikke kan køre over ophøjningerne i feltet.
Udformningen og udfordringer
I ‘Færdselsarealer for alle’ anbefales, at opmærksomhedsfeltet er 90 cm bredt (mindst 80 cm). Dette er vigtigt for, at den synshandicappede ikke træder hen over feltet. Opmærksomhedsfeltet er derfor en vigtig del af trafiksikkerheden for blinde og svagsynede. For en kørestolsbruger eller rollator er det dog besværligt at køre over et sådan felt. Man skal være forholdsvis ferm på en kørestol for at tage den på baghjulene hen over feltet og videre ud på kørebanen. Desuden er det også en udfordring som kørestolsbruger at komme fra kørebanen og op på fortovet, da man her ofte skal forcere en lille stigning, hvilket kan være mindst lige så svært som at køre over opmærksomhedsfelterne. For rollatorbrugere er udfordringerne de samme, og det vil for mange rollatorbrugere ikke være muligt blot at løfte sin rollator hen over feltet eller op på fortovet. Derfor er det vigtigt at der bliver tænkt tilgængeligt i løsninger som disse, og at både fordele og ulemper bliver nøje vurderet.
Egne erfaringer og anbefalinger
Opmærksomhedsfeltet er en vigtig del af tilgængeligheden, og det er derfor ikke tanken med dette blogindlæg at modarbejde brugen af dem. Tværtimod skal brugen udbredes så meget som muligt, så alle kan færdes sikkert og frit i byrummet.
Af min egen erfaring med opmærksomhedsfelter, oplever jeg selv samme udfordringer som nævnt ovenfor. I et enkelt tilfælde, hvor jeg kom med lidt fart, endte opmærksomhedsfeltet som en reel stopklods. Kørestolens forhjul blev fanget mellem knopperne, mens jeg selv fortsatte ud på kørebanen. Når jeg taler med andre kørestolsbrugere, beskriver de også lignende udfordringer. Det er ikke nødvendigvis, at stolen går i stå, men den knoppede overflade kan bl.a. være medvirkende til rystelser i benene, så benene falder af fodstøtten. Personligt kan jeg sige, at det at køre over sin egen fod ikke er en videre behagelig følelse.
Med tilgængeligheden in mente, er en mulig løsning på dette problem at adskille opmærksomhedsfeltet fra den nedkørselsrampe som kørestols- og rollatorbrugere anvender. En sådan løsning vil også give en mere markant niveauforskel for de synshandicappede, hvormed overgangen fra fortov til kørebane bliver mere fremtræden. Udformningen af opmærksomhedsfeltet er et område, der kunne være interessant at arbejde med for at se på, om det kan udformes, så den ikke længere agerer stopklods. Det er en udfordring, jeg gerne bidrager med – både med personlige erfaringer og min viden inden for generel trafikplanlægning.
Jeg blev færdiguddannet som trafikplanlægger i sommeren 2019, så er ikke tilgængelighedsrevisor. Det håber jeg selvfølgelig at lave om på i fremtiden.
Tilgængelighed ligger mig nært, da jeg selv er kørestolsbruger. Jeg har derfor også en stor interesse i at skabe bedre forhold for alle, handicap eller ej. Jeg tror at jeg med min mere praktisk erfaring, når det kommer til at bevæge sig rundt i bybilledet, så kan jeg måske være en god sparringspartner for mine kollegaer.
Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?
Min praktiske erfaring med at sidde i kørestol giver mig muligvis et lidt andet syn på tilgængelighed. Jeg prøver at bruge de erfaringer, jeg selv har tillagt mig og observationer fra andre handicappede, med de anbefalinger der er i Færdselsarealer for alle.
Tilgængelighed skal være en integreret del af bybilledet, så det virker naturligt og ikke nødvendigvis springer i øjnene. Derfor er det vigtigt at tænke det ind tidligt i processen i nye projekter, så dette ikke bliver plastret oven på efter etableringen. Det skaber ofte de pæneste og mest anvendelige byrum.
Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?
Nu er jeg forholdsvist ny inden for området, og har derfor ikke været med på så mange opgaver endnu. Jeg håber i fremtiden at kunne bruge min praktiske erfaring på mange forskellige projekter.
I de 10 år jeg har siddet i kørestol, har jeg set en stor udvikling i tilgængeligheden. Om det er fordi, jeg er blevet mere opmærksom på det er svært at sige. Jeg har dog indtryk af, at flere kommuner er blevet mere opmærksomme på det. Vi er ikke i mål endnu, men vi bevæger os den rette vej.
Figur. Det sæsonkorrigerede forbrug på detailhandel, 2000-2020. Index 100 = 2015. Kilde: Danmarks Statistik
Byer, der jævnligt følger op på handelslivet og handler hurtigt på de nye tendenser, klarer sig bedre. Det viser erfaringer fra andre steder, herunder England, hvor løbende overvågning af en række af parametre indgår i den nationale handlingsplan for bymidteudvikling. Jo tidligere og jo mere målrettet der sættes ind for at udvikle byens handelsliv, des bedre er byen rustet til de konstante udfordringer.
I Danmark foretager mange kommuner typisk en gennemgang af byernes handelsliv hvert 4. eller 8. år, når det er tid til at opdatere kommuneplanen. Inden for detailhandel kan der ske rigtig meget på 8 år. Eksempelvis er e-handlen mere end 3-doblet siden 2012. Nogle kæder er ekspanderet massivt, mens andre er lukket. Og vores indkøbsvaner er under konstant forandring. I 2017 blev der vedtaget en moderniseret Planlov med mange nye muligheder for handelslivet. Aktuelt har situationen med Corona-virus også påvirket byernes handelsliv.
Detailhandelsanalyse 2.0: En årlig opfølgning med proaktive handlinger Vil man sikre byernes handelsliv og udvikling, bør gennemgangen af byernes handelsliv optimeres. Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand, der gør det muligt at danne sig et overblik over den aktuelle situation. Med løbende målinger bliver det hurtigt tydeligt, hvilken retning udviklingen går i – og hvad effekterne af planlægningen og andre initiativer er.
Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand – ikke bare af detailhandlen men også spisesteder, fitnesscentre og alt det andet, som bidrager til bymidternes liv og attraktivtet. Det kan være for en enkelt by eller for hele kommunen. Ved at undersøge nogle få nøgleindikatorer som antal butikker, butiksareal, omsætning, tomme lokaler mv. opnås et aktuelt og opdateret overblik. Som supplement kan der tages en opfølgende dialog med handelslivets parter om, hvordan der skal reageres og følges op. Flere kortfattede opfølgninger kan desuden være et prisbilligt alternativ til én stor undersøgelse hvert 4. år.
Kontakt os for en snak om udvikling af detailhandlen i jeres kommune.
Kristian Løbner Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688
Martin Richner Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130
Hos COWI og Arkitema har vi mange ingeniører og arkitekter, der brænder for at skabe gode og tilgængelige løsninger. Vi ønsker at få tilgængelighed højere op på dagsordenen! Derfor har du nu muligheden for at få et indblik i vores tilgængelighedstanker og -synspunkter. Vi bringer de kommende uger en stribe blogindlæg under overskriften ’Vi tænker tilgængeligt’. Læs med og tag meget gerne aktiv del i debatten.
Tilgængelighed på færdselsarealer i byerne er blevet et væsentligt element, der inddrages i forskellige projekttyper – lige fra signalprojektering, kollektive transport-projekter til omlægninger af gader, stræder, torve, pladser og bygninger. Flere har også øje for at skabe tilgængelige forhold til naturoplevelser som skov og strand. Men har vi egentlig en forståelse for, hvad der opleves som barrierer derude, og for hvem vi bygger?
Hos COWI og Arkitema har vi flere tilgængelighedseksperter, der arbejder med det funktionelle design af gangarealer og krydsningspunkter for fodgængere samt indretning af bygninger og andre landskabelige designs. Vi har deltaget i mange væsentlige projekter, hvor tilgængelighed som fagområde har været i højsædet. Vi har bl.a. med de store letbane- og BRT-projekter været en aktiv medspiller på kvalitetssikring af tilgængeligheden. Vi har mange store byomdannelsesprojekter i bagagen, hvor forbedret tilgængelighed har været en forudsætning. Hos Arkitema gennemføres designs af mange ikoniske byggerier, supersygehuse og metrostationer mv., og derudover giver vores team af tilgængelighedsrevisorer altid gode og væsentlige input til tilgængelig indretning, når vi bliver bedt om at bistå og kvalificere vejmyndigheders og bygherrers anlægsprojekter. Vi har set mange gode eksempler på indarbejdelse af tilgængelighed og minimering af risikoen for barrierer. Desværre har vi også i alt for mange tilfælde set, at principperne for tilgængelig indretning er udfordret af eksisterende forhold. Måske er principperne endda udfordret af uhensigtsmæssig brug af tilgængelighedens værktøjskasse eller udfordret af, at der ikke er tænkt over grænsefladen mellem anlægsprojekter. Eller kan det være, at der ikke er gennemført den sidste finpudsning af anlægget efter implementering.
Det er vi opsatte på at få gjort bedre og givet vores besyv på. Det er derfor, vi i en række blogindlæg her på siden vil sætte fokus på en række udfordringer som den nuværende værktøjskasse kan løbe ind i, hvis der ikke anvendes en praktisk tilgang til den geometriske indretning og ikke overvejes eksisterende forhold og trafikantadfærd i samme pennestrøg som anlægsprojektet.
I den kommende tid kan du læse en række blogindlæg om tilgængelighedsemner set fra vores perspektiv. Antallet af gode projekter og synspunkter udvides hele tiden, så læs med og se om vores betragtninger kan lede til ændrede eller kvalificerede tanker om tilgængelighed i din kommune eller i dit projekt.
Har du lyst til at vide mere om personerne bag tilgængelighedstankerne, har vi suppleret de faglig blogindlæg med små forfatterportrætter. Så ved du hvem vi er, hvis du savner assistance til dit tilgængelighedsprojekt.
Hold øje med bloggen, eller få automatisk tilsendt en mail når der er nyt, ved at tilmelde dig til CITY CREATORS nederst i menuen i højre side. Vi håber, at vi rejser emner til dialog og diskussion.
