City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

Uheldsportalen på Vejforum

7.-8. december mødes vi på Vejforum, og på COWIs stand kan du blandt andet se og høre om Uheldsportalen, der anvendes af en stor del af de danske kommuner i deres daglige arbejde med trafiksikkerhed. Uheldsportalen er et unikt værktøj, der i høj grad effektiviserer trafiksikkerhedarbejdet og samtidig sikrer, at behandlingen af de personhenførbare uheldsdata foregår korrekt i henhold til gældende GDPR-krav. Men Uheldsportalen er faktisk også mere end blot uheldsanalyser – sæt kryds i kalenderen og kig forbi COWIs stand og få mere at vide om, hvordan du kan drage nytte af Uheldsportalen i dit daglige arbejde som trafikplanlægger. Der er naturligvis også andre spændende emner, vi kan tale om – vi ses!


Leave a comment

Uheldsportalen: Webinar 15. november 2022

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Tirsdag den 15. november kl. 13-14

Webinar om Uheldsportalen.dk, hvor vi giver alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen, en mulighed at holde sig opdateret på udviklingen på portalen og samtidig holde sine færdigheder ajour.

Generel gennemgang samt introduktion til trafiktællinger og hastighedsdata fra Mastra.

På webinaret vil vi give dig en kort gennemgang af de vigtigste funktioner på Uheldsportalen, som du kan anvende i dit daglige trafiksikkerhedsarbejde.

Desuden vil vi give en introduktion til vores nyeste modul, som gør det muligt at få vist trafiktællinger og hastighedsdata fra Mastra direkte på kortet i Uheldsportalen.

Webinaret afholdes live, og du har derfor mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Du kan også se/gense webinaret efterfølgende via det link til optagelsen, som vi sender til de tilmeldte.Har du forslag til et emne for vores webinar, eller specifikke ønsker til hvilke ting vi skal gennemgå i kommende webinarer, er I velkommen til at sende forslag til os på kontakt@uheldsportalen.dk


Tilmeld dig her


Leave a comment

Vil du blive klogere på, hvordan man med fokus på adfærd kan udforme trygge og sikre trafikløsninger for cyklister ved skoler?

COWI, Trafik i Børnehøjde og Cyklistforbundet inviterer til gratis webinar torsdag den 9. juni kl. 13-14.30.

Webinaret sætter fokus på, hvordan adfærd i større grad kan blive en del af trafikløsningerne ved landets skoler, og hvordan adfærdsløsninger kan integreres med fysiske løsninger.

Webinaret er målrettet dig, som arbejder med aktiv transport og trafiksikkerhed ved skoler eller dig, som har interesse for dette område.

Det får du ud af at deltage:

  • Viden om adfærd i kombination med fysiske løsninger
  • Viden om brugerinddragelse og afprøvninger af midlertidige fysiske løsninger
  • Brugen af droneoptagelser til skoleankomstanalyser

Webinaret er en del af projektet ’Elever som trafikeksperter – adfærd før anlæg’, der er støttet af fonden Østifterne og den statslige cykelpulje.

Programmet

Kl. 13: Introduktion til webinaret v/ Jane Kofod, projektchef i Cyklistforbundet

Kl. 13.10: Inddragelse, adfærd, trafiksikkerhed og effektmåling v/ Johan Heichelmann, Trafik i Børnehøjde

Kl. 13.35: Droneoptagelser til kortlægning, analyse, udvikling af løsninger og evaluering v/ Nanna Lybæk Knudsen, COWI

Kl. 14.00: Øvrige muligheder for at bakke op om børnecykling v/ Cyklistforbundet

Kl. 14.25: Tak for i dag

Tilmelding

Tilmelding hos Johan Heichelmann/Trafik i Børnehøjde på johan@bornetrafik.dk senest fredag den 3. juni.


Leave a comment

Fokus på adfærd i trafikløsninger ved skoler

Et nyt Cykelpuljeprojekt skal bane vejen for, at adfærd i højere grad tænkes ind i trafikløsningerne omkring landets skoler fra start. Projektet udføres af Trafik i Børnehøjde, COWI og Cyklistforbundet med titlen ’Elever som trafikeksperter – adfærd før anlæg’. Udover Cykelpuljen støttes projektet med midler fra Østifterne.

Projektets formål er at dokumentere effekten af at kombinere adfærd og brugerinddragelse med fysiske anlæg. Der måles på effekten før og efter en afprøvningsperiode, og resultaterne deles på to webinarer i løbet af 2022.

Trafik i Børnehøjdes erfaring med at inddrage elever og forældre integreres med en række tekniske løsninger i samarbejde med COWI. På hver skole udføres en skoleankomstanalyse, hvor elever og forældre inddrages i kortlægningen. Dette kombineres med COWIS tekniske ekspertise f.eks. i form af en droneoptagelse ved skolen om morgenen.

I samarbejde med elever og forældre udvikles trafikløsninger, der udføres som en række prøvehandlinger med en kort tidshorisont. Med større fokus på adfærd vil det være muligt at udvikle skræddersyede trafikløsninger, der er gennemafprøvede i samarbejde med skoler og forældre. Løsningerne vil derfor være nemmere at forankre på skolerne.

Når adfærd bliver en større del af løsningerne, vil behovet for dyre anlægsløsninger samtidig blive mindre.

Første del af projektet udføres i øjeblikket på Vester Mariendal Skole i Aalborg, i tæt samarbejde med Aalborg Kommune. Der er plads til fire skoler i det samlede projekt, og der er stadigvæk plads til to kommuner, der vil deltage med en skole. Kommunerne står for halvdelen af projektets finansiering.

Vil du vide mere?

Majken Kobbelgaard Andersen (COWI)
Tlf.: 5640 6358
Mail: mnae@cowi.com

eller

Johan Heichelmann (Trafik i Børnehøjde)
Tlf.: 5336 9194
Mail: johan@bornetrafik.dk


Leave a comment

Tilgængelighedsinspektion – Vi tænker tilgængeligt

Et fodgængerfelt, der på rigtigt mange måder ikke lever op til hverken afmærkningsbekendtgørelsen eller anbefalinger om god tilgængelighed, selvom det er placeret foran en stationsbygning.

Ved en tilgængelighedsinspektion kortlægges og konkretiseres barrierer for tilgængeligheden på eksisterende anlæg. At kortlægge barrierer kan være kompliceret. Som bruger af en rollator eller kørestol er du nok ret godt på vej til at kunne identificere, hvor der går skidt med at rulle sig frem, og hvor det går godt. Som en person med et synshandicap er ‘trial and error’ en lidt mere speget sag. Du kan i stedet sende en tilgængelighedsrevisor i marken og gennemføre en inspektion af dine prioriterede tilgængelighedsruter for at kortlægge og konkretisere barrierer.

COWI anvender vores egen metode til at gennemgå ruter, der ønskes gjort tilgængelige. I bund og grund er metoden ganske enkel. Et eksisterende vej- og stianlæg får besøg af en tilgængelighedsrevisor/-inspektør, der inspicerer lokaliteten, og her kortlægges alle forhold, der kan medføre en barriere for en person med et synshandicap og/eller en kørestolsbruger. Disse to grupper af mennesker er normalt de dimensionsgivende for at opnå gode tilgængelige forhold. Der kan dog også være andre hensyn at tage.

Husk på formlen: Funktionsnedsættelse + barriere = handicap. Kan funktionsnedsættelsen eller barrieren fjernes, kan alle bevæge sig så godt som ‘på lige fod’. Det er lettest at gøre noget ved barrieren. Det lyder jo enkelt.

Ved en tilgængelighedsinspektion vil der typisk være fokus på langsgående gangarealer, på kryds herunder særligt regulerede krydspunkter og dermed også signalregulerede krydsningspunkter, på byrum og gågader samt busstoppesteder.

Det er ofte fordelagtigt at kunne graduere risikoen ved en vurderet barriere. COWI anvender derfor den, i trafiksikkerhed øjemed, velkendte risikomatrice.

I matricen kan risikoen opgøres delvis som en hyppighed og en konsekvens. Det medfører, at den fundne barriere kan rangeres i forhold til alvorlighedsgrad, og hvor ofte barrieren vil indtræffe. Det kan bidrage til, at beslutningstagerne kan prioritere mellem de anbefalede tiltag.

Principielt kan tilgængelighedsinspektion udføres på alle typer anlægsprojekter, såsom saneringsprojekter, byfornyelse, fortovsrenovering, strækningsombygning, pladsprojekter, ruteplanlægning for særlige gruppe bl.a. også ældre omkring et alderdomshjem eller som en temagennemgang af eksisterende signalanlæg, overkørsler, busstoppesteder, naturruter mv. Der er sådan set ingen grænser for, hvad en tilgængelighedsrevisor i disse sammenhænge kan gennemgå og vurdere.

Idéen om at skabe tilgængelige forhold for alle skal ses i lyset af, at tiden nok ikke længere er til store planer på en støvet hylde, men meget mere til konkret handling. Borgerne vil se, hvordan deres skattekroner bedst forvaltes til glæde for alle og især de svage, der har mest brug for hjælp til selvhjælp. Desuden er tilgængelighed en del af FNs verdensmål, hvor der bl.a. er fokus på at gøre byer, byrum og lokalsamfund bæredygtige og sikre mindre ulighed bl.a. med adgang til byernes funktioner.

Hemmeligheden med at arbejde med tilgængelighed i eksisterende byrum er, at der på et tidspunkt rammes et tipping point, hvor der kan fokuseres på forebyggelse frem for helbredelse. Dvs. hvor de byggede barrierer minimeres allerede i anlægsfasen, og der ikke skal rådes bod på fortidens synder og manglende viden om tilgængelig indretning.

Lad os derfor alle tænke tilgængelige forhold.


Hvis du vil høre mere om tilgængelighedsinspektion hos COWI, så find vores kontaktoplysninger her:

Lárus Ágústsson, LAAG@cowi.com

Thomas Rud, TSRD@cowi.com


Leave a comment

Trafiksikkerhedsvurdering af kunst i rundkørsler – Er det smART?

Faste genstande herunder kunstværker placeret i midterøen af rundkørsler i åbent land vil udgøre en øget skadesrisiko, hvis en trafikant overser rundkørslen og påkører midterøen. Brug af midterøen til faste genstande vil ikke leve op til målsætningen om at etablere tilgivende veje. Tilgivende veje forstås som veje, hvor skadesrisikoen minimeres, når eller hvis der sker en trafikulykke.

For mange er den grønne eller ledige plet i midten af rundkørsler overordentlig fristende til at udstille den nærliggende bys mange charmer i form af kunst, blomsterinstallationer eller lokalpatriotisk propaganda af både æstetisk og informativ art. Valget står mellem at få bilisten til at holde fokus på trafikken eller glæde sig over de kreative kreationer lige der midt i synsfeltet, som måske endda fortjener en ekstra omgang med et beundrende blik mod alt andet end trafikken. Hvad er god latin vedrørende opsætning af kunst i rundkørsler – særligt i åbent land?

Derfor anbefaler COWI en restriktiv tilgang til brug af en rundkørsels midterø til faste genstande og kunstværker. Det anbefales således ikke at placere faste genstande eller kunstværker i midterøen af rundkørsler, hvor der er hastigheder på eller over 70 km/t i tilfarterne af hensyn til indretning af veje i åbent land som tilgivende veje og risikoen for alvorlige trafikulykker, selvom trafikulykken kun er sket pga. trafikantens valg af for høj hastighed. Målte hastigheder umiddelbart ved helleanlæg i tilfarter bør ikke være højere end 50 km/t.

Det anbefales i stedet at etablere midterøen med en højde på mindst 2 m og/eller med beplantning som supplement, der lukker vejrummet. Beplantningen må ikke have dimensioner, der svarer til en fast genstand, dvs. så må stammediameteren ikke være større end 10 cm.

Vælges der en mere lempelig tilgang til brug af midterøen i rundkørsler i åbent land til udsmykning med kunstgenstande, bør dette ske under afvejning af flere forhold. De kørte hastigheder op til rundkørslen bør ikke være for høje eller vejene op til rundkørslen bør ikke give anledning til at kunne køre med høje hastigheder.

  • Er den målte 85% fraktilhastighed dvs. den hastighed som 85% af bilerne kører under i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +20 km/t, bør der gennemføres tiltag for at sænke hastigheden, men samtidig frarådes brug af midterøen til faste genstande herunder kunst.
  • Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +10 km/t, anbefales det at gennemføre tiltag til at sænke hastigheden, men samtidig bør brug af faste genstande begrænses mest muligt og helst undgås.

Desuden bør en kunstgenstand så vidt mulig være eftergivelig eller etableret med brudled og ikke have en for stor godstykkelse. Yderligere bør genstanden placeres uden for de farligste zoner af en midterø, hvilket betyder, at rundkørsler i åbent land med en midterø under 30 m i diameter ikke bør benyttes til faste genstande, ligesom zonen af midterøen bør ligge udenfor den linje, som sekundærhellens begrænsningslinje giver.

Figur 1 Illustration af de farligste (rød) og næstfarligste (gul) zoner i en rundkørsels midterø. Dels afgrænset af sekundærhellernes begrænsningslinje og dels af standselængden ved 50 km/t.

Det anbefales heller ikke at bruge midterøen til kunstværker, hvis cykeltrafikken færdes i cirkulationsarealet eller på cykelsti eller cykelbane, da et kunstværk kan fjerne opmærksomheden fra cykeltrafikken. Cykeltrafikken bør ligge i eget tracé udenom rundkørslen, hvis der er kunstværk i rundkørslen.

For rundkørsler i byer gælder i princippet samme anbefaling. Kunst i midterøen vil fjerne fokus fra trafikken (distraktion) og måske særligt fra de lette trafikanter. Så kan kunstværket nok så meget bidrage til at lukke vejrummet eller nedsætte hastigheden.

COWI har gennemgået rundkørsler i bl.a. Vejen kommune, hvor disse anbefalinger har ledt til revision af udsmykningen i flere rundkørsler. Vil du vide mere om vores anbefalinger til kunst i rundkørsler eller blot have gennemgået dine rundkørsler, så kontakt os gerne.

Thomas Rud, TSRD@cowi.com


Thomas Rud

Specialist, 1205 Urban Planning and Transport

Hvem er jeg? Jeg er projektleder, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor. Mit virkefelt spænder fra trafikplanlægning til den detaljerede udformning af trafikarealer. Da jeg laver mange trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner, har jeg stort fokus på at lave trafiksikre færdselsarealer og færdselsarealer for lette trafikanter uden barriere for færdslen.


Leave a comment

I HELSINGØR KOMMUNE GÅR TRAFIKSIKKERHEDEN PÅ TO BEN

Når vi udformer tekniske løsninger for at øge trafiksikkerheden, skal vi huske de mennesker, vi designer løsningerne til. For hvis vi glemmer trafikanterne i svinget, kan det blive dyrt på den lange bane.

Når vi færdes ad velkendte veje igennem trafikken, foregår bevægelserne helt af sig selv. Lige ud under broen, til højre ved bageren og hvis du når det grønne lys inden svinget, er der ‘grøn bølge’ resten ad vejen. Mange af os vælger vores foretrukne ruter ud fra, hvordan vi kommer hurtigst fra A til B. Men når vaner og tidsoptimering møder hinanden, kan det blive farligt for både hårde og bløde trafikanter. For den hurtigste vej er ikke altid den mest sikre, og vores faste rutiner udfordrer vores evne til at omstille os i trafikken.

Hvis vi ønsker at gøre vores veje, byer og kommuner mere sikre at færdes i, er der derfor behov for at arbejde systematisk med vores adfærd og de situationer, der former den. For vi kan opføre alt fra signalreguleringer til vejbump, men hvis løsningerne ikke fremstår meningsfulde for trafikanten, er det langt fra sikkert, at de har betydning for den faktiske adfærd i trafikken.

Helsingør Kommune har i samarbejde med COWI taget udfordringen op og kombineret en teknisk tilgang med et bruger- og adfærdsorienteret perspektiv i udviklingen af en ny trafiksikkerhedsplan. Konkret betyder det, at der i samspil med vej-, sti- og trafiktekniske analyser er blevet kigget nærmere på, hvordan kommunens borgere færdes i trafikken. Og hvilke forhold der har betydning for borgernes adfærd.

Undervejs er det blandt andet blevet undersøgt hvilke strategier, trafikanterne anvender, når de færdes i trafikken. Et eksempel er en vedvarende tendens blandt cyklister til at køre modstrøms på udvalgte strækninger i kommunen. I nogle tilfælde på cykelstien, andre gange på fortovet. I begge tilfælde medfører kørslen utryghed og risiko for sammenstød med andre bløde trafikanter.

Kører cyklisterne modstrøms for sjov? For at irritere medtrafikanter? Eller fordi de er for dovne til at krydse vejen? Nej. Observationer på strækningerne og interviews med cyklister, der kører modstrøms, viser, at et flertal af cyklisterne vælger netop den strategi, fordi de oplever det som den tryggeste og mest tidseffektive måde at komme frem på. Cyklisterne beskriver strækningerne som præget af tung og tæt trafik med biler i høj fart og begrænset mulighed for at krydse vejen på en måde, der ikke koster dem uforholdsmæssigt meget tid på ruten. Hvis vi skal motivere cyklisterne til ikke at køre modstrøms, skal vi med andre ord tilbyde dem en adgangsvej, der opleves lige så tryg og tidseffektiv som deres nuværende rute.

Når vi retter blikket mod borgernes adfærd, bliver vi således i endnu højere grad i stand til at finde frem til vedkommende løsninger, der adresserer intentionerne bag de trafikale udfordringer. Det styrker både borgernes trafiksikkerhed og en klog prioritering af mål, indsatser og trafikale tiltag.

Vil du vide mere? Så kontakt os!

Astrid Rifbjerg de Thurah, ADTH@cowi.com

Lárus Ágústsson, LAAG@cowi.com


Astrid Rifbjerg de Thurah

Konsulent, 1205 Urban Planning and Transport

Lárus Ágústsson

Specialist, 1205 Urban Planning and Transport


Leave a comment

Uheldsportalen: Webinar 23.11.2021

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Tirsdag den 23. november kl. 13-14

Trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen

Vi løfter denne gang sløret for en ny funktion, hvor vi har integreret trafiktal og hastighedsmålinger i Uheldsportalens kortmodul.

Webinaret bliver en gennemgang af Uheldsportalens nyeste modul omkring trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen. Webinaret er for dig, som er nysgerrig på, hvilke nye muligheder dette giver til dig som bruger af portalen, og hvordan du kan bruge det i arbejdet med trafiksikkerhed.

Tilmelding til webinaret sker via nedenstående link


Tilmeld dig her


Leave a comment

Hvordan kan vi designe fodgængervenlige byrum?

Kirketårn i Oslo, videokameraer, kunstigt græs, siddemøbler, Istedgade og strukturerede interviews – alle er de elementer i vores forskningsprojekt om ‘Designing walkable cities’, som COWI arbejder med sammen med Roskilde Universitet, og som er finansieret af COWIfonden.

Et eksempel på dataindsamling er dette billede, der viser fodgængerflowet i en morgen situation både på langs og tværs af Istedgade.

Vi er godt i gang med at implementere en ‘Street Living Walking Lab’ tilgang i de tre byer København, Oslo og Göteborg. Vi bruger Street Living Walking Lab som udtryk for en proces, hvor brugerne (læs: fodgængerne) involveres løbende og, hvor vi kombinerer brug af kvantitative og kvalitative metoder.

I København har vi lavet en før-dataindsamling, analyseret resultaterne, drøftet forslag til en “test” af en forbedring i byrummet og i september gennemført testen i Istedgade. Vi så og hørte i vores før-dataindsamling, at Istedgade opleves som lidt grå og med (for) få muligheder for at gøre ophold uden, at det skal være i en café eller restaurant. Vi har derfor skabt et midlertidigt “frirum” med både grønt og mulighed for at sætte sig for en stund. Vores interviewede brugere er glade for den “grønne oase” i den travle gade. Den indbyder til korte ophold uden at bruge penge og flere vil gerne have mere af den slags initiativer. Samtidig fik vi kommentarer om udfordringer med for eksempel renhold, valg af træ og planter.

I Oslo har vi i august afsluttet før-dataindsamlingen – blandt andet med video i fugleperspektiv fra et kirketårn og interviews på Stortorvet. I efteråret 2021 vil vi analysere resultater og drøfte dem med kommunen og brugere som baggrund for at foreslå mulige forbedringer, som vi vil teste i 2022.

I Göteborg skal vi i oktober lave vores før-dataindsamling på Stenpiren, som er en central plads og en kollektiv trafikterminal. Pladsen deles (lidt kaotisk) af travle fodgængere, siddende gæster og cyklister.

I artiklen URBAN WALKING – WHERE ARE WE GOING? på COWIs hjemmeside er der fokus på mange af projektets hovedpunkter, herunder også Street Living Lab tilgangen og fakta om fodgængeres adfærd.

Vil du vide mere om projektet Designing Walkable Cities, så kan du læse om det i artiklen, der er linket til ovenfor, eller du kan kontakte nedenstående.

Henrik Grell

hgr@cowi.com

Persona: Hvem er vi?

Jeg har i mere end 30 år arbejdet som faglig ekspert og projektleder med mobilitet og planlægning i byer, især bæredygtig mobilitet med fokus på gang og cykling. Min erfaring er, at en tværfaglig tilgang giver de bedste og mest brugbare resultater. Som projektleder på dette projekt vil jeg gerne bidrage til at skabe ny viden og værktøjer, der kan fremme vores professionelle tilgang til fodgængere som en integreret del af en bæredygtig mobilitet i byer.


Leave a comment

Uheldsportalen: Et online værktøj til analyse af trafikulykker

Trafiksikkerhed er et vigtigt punkt for mange kommuner, som berører både kommunens borgere og andre trafikanter, som alle skal kunne færdes sikkert i trafikken. Derfor udarbejdes der i kommunerne trafiksikkerhedsplaner, som opstiller målsætningerne og midlerne til trafiksikkerhedsområdet i den enkelte kommune på baggrund af uheldsanalyser og historisk data. Mange kommuner står netop overfor en udarbejdelse eller fornyelse af disse planer, hvortil COWIs digitale værktøj Uheldsportalen er et effektivt værktøj der sikrer en væsentlig ressourceoptimering og et solidt grundlag for planen.

I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner foretages der i kommunerne analyser af trafikuheld på bestemte strækninger eller områder over en given periode. Analysen foretages ud fra de politiregistrerede uheld, som ofte behandles i uoverskuelige systemer såsom store regneark, tabeller eller lignende, som besværliggør arbejdet og forlænger analyseprocessen. Derfor er Uheldsportalen udviklet med formålet om, at understøtte kommunernes arbejde med behandling og analyse af trafikulykker.

Flere analysetyper og effektive funktioner

Med Uheldsportalen er kommuner sikret ét overskueligt system, der indeholder alle nødvendige funktioner til arbejdet med trafiksikkerhed, der tilmed fremmer arbejdsprocesserne. I Portalen er flere forskellige analysetyper en integreret del af portalens værktøjer, herunder en række temaanalyser baseret på kommunens datasæt, uheldsanalyser med udgangspunkt i hele eller dele af kommunens datasæt og sortpletanalyser til screening af sorte pletter i kryds og på strækninger.

Som en væsentlig del af portalens værktøjer, er der implementeret et dynamisk kort, som muliggør flere effektive funktioner, der blandt andet inkluderer:

  • Uheldskoncentration der gør det muligt at lokalisere de områder hvor der sker flest uheld.
  • Kollisionsdiagram der gør det muligt at udpege trafikulykker på kortet og derudfra optegne et kollisionsdiagram direkte i portalen.
  • Uheldsanalyse hvor et geografisk område afgrænses og data genereres derudfra til analyse.
  • Brug af Danmarks Digitale Gadefotos på kortet der muliggør digital forhåndsbesigtigelse af lokaliteter på vejnettet.

Håndtering og indhentning af data

Foruden ovenstående funktioner er der sikret adgang til aktuel og historisk data i forbindelse med politiregistreringer af trafikuheld og anden relevant data, som behandles på nem og overskuelig vis i portalen. Portalen er i den forbindelse fuldkommen kompatibel med de gældende GDPR-regler, og der kan derfor arbejdes med disse data uden nogen form for overtrædelse i forhold til personfølsomme data, som det tidligere er set i forbindelse med brugen af store regneark til disse opgaver. Portalen er nemlig udstyret med adgangskontrol og logning af adgang således kommunens data er sikret for uvedkommende, hvilket tilmed giver kommunen den bedste forudsætning for at overholde GDPR-reglerne.

Uheldsportalen muliggør også indhentning af anden relevant data, der kan benyttes i analysearbejdet og sikre analyser der er udarbejdet på baggrund af mere specifikke data. I den forbindelse opfordrer Færdselssikkerhedskommisionen i den nye handlingsplan til, at kommuner indsamler større datasæt og anvender skadestuedata i arbejdet, for at få kendskab til, og kunne nå i mål med at halvere antallet af lettere tilskadekomne ved trafikuheld, der ikke registreres hos politiet men hos sygehusenes akutmodtagelser. Netop indhentning af data fra skadestuer er tilgængeligt i Uheldsportalen for en række regioner, som ligeledes behandles og håndteres under de gældende GDPR-regler.

Uheldsportalen er allerede implementeret i arbejdsgangen med trafiksikkerhed hos 34 kommuner i Danmark, der med portalen har oplevet en ressourceoptimering. Hos COWI vil vi naturligvis meget gerne bidrage til, at flere kommuner kan udarbejde analyser og trafiksikkerhedsplaner på et solidt grundlag, og vi assisterer derfor gerne med udarbejdelsen af disse ved brug af Uheldsportalen.

Du kan finde mere om Uheldsportalen ved at besøge hjemmesiden Uheldsportalen.dk – Online værktøj til analyse af trafikulykker – Udviklet af COWI, eller kontakte en af nedenstående konsulenter og høre mere.

Thomas Rud
E-mail: tsrd@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 39 05

Dan Nissen
E-mail: dann@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 76 84