City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Bymidtens behovspyramide: Spil på alle tangenterne

Gågaden i Herning har fået et betydeligt løft.
Kilde: VisitHerning. Stefan Steinn.

Vi bruger byen på mange forskellige måder og vægter hver især forskellige behov. For at være konkurrencedygtig skal bymidten kunne tilbyde hele paletten.

I flere byer arbejdes der særligt med udvikling af byens identitet, med fysisk og kreativ udfoldelse samt den spændende oplevelse, hvor der er “noget at komme efter”. For at lykkes med en sådan satsning er det vigtigt, at de mange andre behov også er opfyldt. Med ‘bymidtens behovspyramide’ tænkes her på de basale behov som god tilgængelighed, let adgang til toiletfaciliteter, at sikre en tryg oplevelse og at kunne tilbyde en bred vifte af funktioner. Det visuelle miljø påvirker også den samlede oplevelse, og butikkernes service spiller naturligvis også en rolle. Motion, udfoldelse og oplevelser i byens rum er en stærk stigende tendens, som bymidterne også skal kunne tilbyde. I virkeligheden er der mange områder, hvor det fysiske miljø har en stor betydning. Med relativt få simple greb kan mange af behovene dækkes.

Bymidtens behovspyramide. De bedste byer dækker over alle lagene.

Bundniveauet stiger og kravene til bymidten udfordrer
Bymidten skal rumme et mangfoldigt tilbud. I takt med at flere byer har prioriteret flotte handelsgader, udvikling af blå og grønne elementer, opholds- og aktivitetsrum og tiltrækning af unikke koncepter bliver borgernes krav således gradvist højere. Visne plantekummer, lukkede facader og mangel på et spændende og inkluderende bymiljø får mange borgere og potentielle kunder til at søge mod andre byer. I takt med at bundniveauet stiger, må byerne altså følge med og konstant være på forkant med udviklingen for at tiltrække kunder til den attraktive bymidte.

Ring og få en snak om, hvordan jeres by kan udvikles til at dække alle behovene.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Skriv en kommentar

Byens handelsliv under pres: Proaktive byer skaber muligheder

Figur. Det sæsonkorrigerede forbrug på detailhandel, 2000-2020.
Index 100 = 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Byer, der jævnligt følger op på handelslivet og handler hurtigt på de nye tendenser, klarer sig bedre. Det viser erfaringer fra andre steder, herunder England, hvor løbende overvågning af en række af parametre indgår i den nationale handlingsplan for bymidteudvikling. Jo tidligere og jo mere målrettet der sættes ind for at udvikle byens handelsliv, des bedre er byen rustet til de konstante udfordringer.

I Danmark foretager mange kommuner typisk en gennemgang af byernes handelsliv hvert 4. eller 8. år, når det er tid til at opdatere kommuneplanen. Inden for detailhandel kan der ske rigtig meget på 8 år. Eksempelvis er e-handlen mere end 3-doblet siden 2012. Nogle kæder er ekspanderet massivt, mens andre er lukket. Og vores indkøbsvaner er under konstant forandring. I 2017 blev der vedtaget en moderniseret Planlov med mange nye muligheder for handelslivet. Aktuelt har situationen med Corona-virus også påvirket byernes handelsliv.

Detailhandelsanalyse 2.0: En årlig opfølgning med proaktive handlinger
Vil man sikre byernes handelsliv og udvikling, bør gennemgangen af byernes handelsliv optimeres. Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand, der gør det muligt at danne sig et overblik over den aktuelle situation. Med løbende målinger bliver det hurtigt tydeligt, hvilken retning udviklingen går i – og hvad effekterne af planlægningen og andre initiativer er.

Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand – ikke bare af detailhandlen men også spisesteder, fitnesscentre og alt det andet, som bidrager til bymidternes liv og attraktivtet. Det kan være for en enkelt by eller for hele kommunen. Ved at undersøge nogle få nøgleindikatorer som antal butikker, butiksareal, omsætning, tomme lokaler mv. opnås et aktuelt og opdateret overblik. Som supplement kan der tages en opfølgende dialog med handelslivets parter om, hvordan der skal reageres og følges op.
Flere kortfattede opfølgninger kan desuden være et prisbilligt alternativ til én stor undersøgelse hvert 4. år.

Kontakt os for en snak om udvikling af detailhandlen i jeres kommune.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Skriv en kommentar

Presset af e-handlen? Vinderne har også en e-platform


Udviklingen i dansk e-handel 2006-2019 i mia. kr.
Kilde FDIH.

“If you can’t beat them, join them”. Mange fysiske butikker er udfordret af e-handlen, men sådan behøves det ikke at være. Vinderne er dem, der formår at smelte den fysiske butik og e-handel sammen.

E-handlen er eksploderet
E-handlen vinder frem, og tendensen er fortsat stigende. I 2007 omsatte e-handlen for ca. 20 mia. kr. De seneste tal viser, e-handlen er steget til næsten 150 mia. kr. i 2019. Den udvikling har naturligvis betydning for vores handelsmønstre og for handelslivet i bymidten. De mange hypoteser om, at bymidterne snart vil forsvinde, er gjort til skamme af de mange dygtige kommuner, handelsstandsforeninger og butiksdrivende, der har gjort e-handlen til en medspiller frem for en modspiller.

De seneste år er der blevet malet et billede af, at e-handlen vil tage livet af langt de fleste handelsbyer. Det billede kan vi hos COWI ikke genkende. Rigtig mange byer har formået at omstille sig, mange butikker har suppleret den fysiske butik med en webshop, og sågar har flere online-butikker åbnet fysiske butikker i byen. Selvom rejsebureauer, musikbutikker mv. er flyttet online, har mange andre butikskoncepter som brætspilscaféer, torvehaller og arbejdende værksteder, set dagens lys.

E-handlen som en medspiller
Der bliver sendt pakker som aldrig før, og ved at etablere pakkeshops i butikkerne er der mere at komme efter. Med mulighed for at bestille varer direkte i butikken er der ikke behov for store lagre i butikken, og der er derfor mulighed for, at rigtig mange butikskoncepter kan ligge i bymidten. Flere store online butikker begynder at åbne fysiske butikker, og den fysiske butik og webshoppen smelter sammen. Læs resten


2 kommentarer

Business improvement districts i de danske bymidter

Neuer Wall er Hamborgs svar på et velfungerende Business Improvement District.
Kilde: Hamburg.de

Coronakrisen har ramt dele af detailhandlen hårdt, mens nethandlen er blevet styrket. Det har ført til mange tomme butikslokaler i flere af de danske handelsgader.

Udviklingen er en af årsagerne til, at Kommunernes Landsforening (KL) netop har præsenteret en række forslag til, hvordan de danske bymidter genoprettes. Et af forslagene er at indføre national lovgivning, der muliggør, at lokale aktører kan oprette formelle samarbejder inspireret af business improvement districts (BID). Lovgivningen skal muliggøre, at private og offentlige aktører i f.eks. en bymidte forpligter sig til – hvis der er flertal for det – at samarbejde om aktiviteter, der fremmer vækst og skaber byliv.

Flere end 40 års erfaringer med BIDs i udlandet
I udlandet, herunder i USA, Tyskland og Storbritannien, har BIDs spillet nøgleroller i revitaliseringen af handelsmiljøer. Et BID kan også understøtte byomdannelse gennem f.eks. øget renhold af gader og pladser, organisering af arrangementer, fysisk forskønnelse og opgradering af byrum eller finansiering af en citymanager. Et BID øger en bymidtes attraktivitet Læs resten


Skriv en kommentar

Liberaliseret Planlov baner vejen for boksbutikker

Aflastningsområder 2017-2020. COWI, 2020

Nye og udvidede aflastningsområder (både planlagte og underovervejelse) fra 2017-2020. Kilde: COWI, 2020

Ny opgørelse fra COWI viser, at landets 98 kommuner har været flittige til at udnytte lovændring til at udlægge arealer til butikker uden for bymidterne. I alt har de 40 nye aflastningsområder et samlet arealudlæg på ca. 660.000 m². Dermed er der lagt op til øget konkurrence om kunderne.

[Læsetid: 2 min.]

En gennemgang af planer og butiksprojekter i landets 98 kommuner viser, at kommunerne siden ikrafttrædelsen af den ændrede Planlov i sommeren 2017 har udlagt store arealer til detailhandel i såkaldte ‘aflastningsområder’. I alt er der planer eller ønske om at udlægge ca. 660.000 m² butiksareal fordelt på knap 40 aflastningsområder uden for bymidterne. Det svarer til arealet af alt detailhandel i Aalborg – og lidt til.

De sjællandske kommuner tegner sig for lidt over halvdelen af det samlede udlagte areal, skarpt efterfulgt at de jyske kommuner. Også på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm er der konkrete planer. Flere kæder har meldt ud, at de ønsker at ekspandere kraftigt med nye boksbutikker og varehuse, og med udlæggene ønsker kommunerne at give plads til den del af detailhandlen, der er i vækst.

Størrelsen af de enkelte udlæg spænder fra et par tusinde kvadratmeter målrettet nogle få butiksprojekter til store udlæg, der muliggør nye handelsområder med regional tiltrækningskraft. Planloven stiller krav om at et aflastningsområdes størrelse skal være afstemt med bystørrelsen. Derfor findes størstedelen af de mindre udlæg i jyske provinsbyer, mens de største udlæg findes i Hovedstadsområdet, hvor kundegrundlaget er størst.

Hovedparten af de udlagte kvadratmeter er reserveret til udvalgsvarebutikker. Opgørelsen viser, at selv om det har været hensigten med lovændringen at muliggøre store udvalgsvarebutikker, så vil der i omkring hvert fjerde af områderne være mulighed for at etablere en eller flere store dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker eller supermarkeder.

Øget konkurrence mellem kommunerne
Aflastningsområderne er Læs resten


Skriv en kommentar

Netværksarrangement: Find den bedste placering

Invitation til Netværksmøde

COWI inviterer til inspirationsmøde om Detialhandelsportalen. Kom og hør mere om udviklingen og jeres muligheder – og mød vores team, kommunerne, kæderne, udviklerne og mange andre.Invitation_Detailhandelsportalen

Detailhandelsportalen er jeres værktøj til at analysere den bedste placering. Den online platform udvikles løbende med nye features, markedssegmenter og lande. Med Detailhandelsportalen er det muligt at vurdere:

  • Placeringen og omsætningsniveauet i de nærmeste dagligvarebutikker.
  • Placeringen af boksbutikker, fastfood-kæder, fitnesscentre og meget andet.
  • Det lokale forbrugsgrundlag.
  • Gældende planer for området.
  • De lokale trafiktal.
  • … og meget mere!

Kom og mød de andre markedsaktører – vi slutter med et godt glas vin og noget lækkert tapas. Netværksarrangementet afholdes:

  • Tirsdag 12. november kl. 14-16 hos COWI Aalborg
  • Onsdag 13. november kl. 14-16 hos COWI Aarhus
  • Torsdag 14. november kl. 14-16 hos COWI Vejle
  • Fredag 15. november kl. 14-16 hos COWI Lyngby

Vi håber at se mange af jer til en spændende og hyggelig eftermiddag.

ALLE DELTAGERE FÅR GRATIS ADGANG TIL DETAILHANDELSPORTALEN RESTEN AF 2019!

Det er gratis at deltage, men af hensyn til forplejning vil vi bede om tilmelding til Jette Toft, jts@cowi.com, senest 1. november 2019.

Læs mere på www.detailhandelsportalen.dk

Læs resten


Skriv en kommentar

Danmarks største detailkoncern bliver kunde på Detailhandelsportalen™

slide1.jpgSalling Group driver og udvikler store kæder som Netto, Føtex, Bilka Fætter BR, Starbucks, Carls jr. m.fl., og hver dag arbejder dedikerede projektudviklere for at finde den bedste placering til den næste butik. Med Detailhandelsportalen™ er det nemt at analysere den bedste beliggenhed.

  • Hvor ligger dagligvarebutikkerne, boksbutikkerne, tankstationerne mv.?
  • Hvor stort er kundegrundlaget og konkurrencen inden for 5 min. i bil eller 2 min. på cykel?
  • Hvad er trafiktallene og de gældende planer for området?
  • Hvor store er matriklerne, og hvor langt er der til nærmeste konkurrent?

Med Detailhandelsportalen™ får I adgang til det samme værktøj som de største spillere på markedet.

Detailhandelsportalen er uden sammenligning det produkt på markedet, der giver os mest værdi for pengene. Vi ser meget frem til den fortsatte udvikling, siger Peter Jakobsen, Senior Development Manager ved Salling Group.

Hos COWI arbejder vi selv med ejendomsudvikling og forstår derfor de data, analyser og behov som mange af aktørerne har. Vi har også gode forudsætninger for at skalere op til andre segmenter, lande mv. Detailhandelsportalen bliver løbende udviklet, og vi er stolte over at have Salling Group med som partner de næste tre år.

– Siden sidste år, hvor vi så en tidlig udgave af Detailhandelsportalen, er mange af børnesygdommene udryddet, og vi har store forventninger til de nye funktioner, siger Jesper Karmark, Senior Projektchef ved Salling Group.

Der arbejdes på højtryk på at gøre Detailhandelsportalen™ til kædernes, kommunernes, udviklernes – og mange andres – foretrukne værktøj inden for lokalisering og placering af detailhandel.

Vi glæder os til at vise jer mere om Detailhandelsportalen de kommende måneder.

Læs mere på www.detailhandelsportalen.dk

Læs resten


Skriv en kommentar

Lette trafikanter skaber 2/3 af omsætningen på Frederiksbergs handelsstrøg

IMG_3502

Så klare var resultaterne fra COWIs interview i september 2018 af over 1.000 besøgende på Frederiksberg Kommunes handelsstrøg. Her står cyklister og fodgængere hver for ca. en tredjedel af omsætningen, mens bilister står for ca. 25 procent og kollektiv rejsende for de sidste ca. 10 procent.

Cyklister og fodgængere køber i gennemsnit pr. tur for lidt mindre end en bilist. Til gengæld kommer de lette trafikanter oftere og udgør ca. 75 procent af alle besøgende. Med øgede åbningstider og ændrede indkøbsvaner mod flere mindre indkøb i stedet for få store samlede indkøb, sætter det endnu mere fokus på cyklister og fodgængere.

En måde at fortælle det på er, at arealet til én p-plads til en bil giver en omsætning på ca. 600 kr. pr besøg, mens det samme areal med plads til 6 cykler kan give en omsætning på ca. 2.100 kr.

Samtidig med interviewanalysen så COWI på byrummenes fysiske udtryk, gennemførte fokusgruppeinterview med erhvervsdrivende og holdt workshop med kommunens forvaltning. Samlet førte analyserne til et sæt anbefalinger om initiativer til at forbedre især cyklisters forhold på handelsstrøgene.

Se omtale hér.

Se COWIs analyseresultater om transportvaner og detailhandel fra andre byer hér.

For yderligere info, kontakt:

Henrik Grell

Seniorspecialist, Trafik og byplanlægning

hgr@cowi.dk

 


Skriv en kommentar

Turisternes forbrug udgør 10-25 % af detailhandlens omsætning i de nordjyske kystkommuner

Forside

Byer der besøges af mange turister har både flere butikker og et mere varieret butiksliv end de ville have, hvis det alene var de lokale indbyggere, der udgjorde kundegrundlaget. Ud over øget beskæftigelse inden for handelslivet betyder turisternes forbrug, at lokalområdet og dets beboere kan få glæde af et udvidet butiksudbud.

COWI gennemfører analyser af detailhandelen over hele landet og kortlægger, hvor stor betydning turisternes omsætning har for handelslivet i de enkelte byer og for kommunen samlet set. COWI har netop gennemført analyser af detailhandlen i Hjørring, Frederikshavn, Thisted og Jammerbugt Kommuner. Analyserne viser, at turismen er big business for detailhandlen. Ud af de fire kommuner bidrager turisterne mest målt i kroner og ører i Frederikshavn Kommune, hvor turisterne ifølge de butiksdrivende lagde knap 800 mio. kr. i 2017 – heraf blev størstedelen lagt i Skagen. Målt i procent bidrager turisterne mest i Jammerbugt Kommune, hvor ca. hver fjerde krone blev lagt af en turist i 2017. I byer som Skagen, Løkken og Blokhus er andelen endnu højere.

Diagram1

Diagram2

Der er mange gode grunde til at undersøge detailhandlen i turistbyerne. Kontakt os for at høre om, hvordan vi kan få facts på bordet og sætte gang i en vækststrategi.

Martin Richner, COWI Aalborg

mrrr@cowi.dk

+45 5640 7130


Skriv en kommentar

Nye muligheder for udvikling af byernes detailhandel

2018-01-04 14_09_29-Detailhandelsanalyse_Sønderborg_2015_v3.pdf - Adobe Acrobat Pro DC.jpg

Nogle butikstyper er vanskelige at indpasse i den historiske bymidte på grund af bl.a. plads, parkering og trafik. Den nye Planlov giver mulighed for at etablere flere og større butikker – også uden for bymidten. Planloven giver nemlig mulighed for at etablere nye aflastningsområder og at udvide af eksisterende aflastningsområder, og samtidig er der ikke længere nogen størrelsesbegrænsing for de store udvalgsvarebutikker.

Med planlægningen for aflastningsområder åbnes op for nye muligheder for vækst og udvikling af byernes detailhandel. Ny detailhandel i aflastningsområder kan dog også have konsekvenser for bymidterne. Derfor handler det ofte om at finde den optimale rollefordeling mellem den levende og attraktive bymidte og aflastningsområdet til f.eks. store udvalgsvarebutikker.

Med de nye muligheder for aflastningsområder følger nye redegørelseskrav til kommunerne. Planlægningen for aflastningsområder er udover de almindelige krav om redegørelse ved planlægning for detailhandel også omfattet af de særlige krav om redegørelse ved planlægning for aflastningsområder. Som noget nyt skal der nu bl.a. redegøres for påvirkningen af konkurrencen, priseffekten og oplandet.

COWI har været med til at udarbejde den nye Vejledning om detailhandelsplanlægning og har rådgivet kommuner i hele landet om planlægning for aflastningsområder siden den nye Planlov trådte i kraft.

Kontakt os for at høre nærmere om de nye muligheder i detailhandelsplanlægningen. Læs resten