Efter en omfattende og ambitiøs borgerinddragelsesproces i efteråret 2021, hvor flere end 2.300 borgere engagerede sig, går udviklingen af Odense Inderhavn nu ind i en ny fase.

I den forbindelse har A. Enggaard A/S hermed fornøjelsen af at invitere tværfaglige rådgiverhold til at ansøge om deltagelse i parallelopdraget om Odense Inderhavn.

Konkurrenceopgaven består i at udarbejde et forslag til en samlet bydelsudviklingsplan for Odense Inderhavn, men inden vi kommer så langt, skal de tre deltagende hold findes.

Fra og med i dag og frem til den 12. maj kl. 12 kan tværfaglige rådgiverhold – der blandt andet skal rumme arkitekt-, landskabsarkitekt- og ingeniørkompetencer – ansøge om deltagelse i parallelopdraget.

Læs mere om parallelopdraget lige her https://odenseinderhavn.dk/

Eventuelle spørgsmål kan rettes til konkurrencesekretær
Karin Thuesen Pedersen
katp@cowi.com
+45 29 37 01 57

Mange danske landsbyer har de seneste år oplevet afvikling, fraflytning og butiksdød som følge af den store ekspansion i de større byer. Men hvad skal der til for at vende udviklingen, og igen få landsbyerne til at blomstre? Netop det har projektet ‘Varme Zoner’ sat fokus på.

Ikke alle landsbyer lider under de store byers tiltrækning. Landsbyer som Klitmøller i Nordjylland, Svaneke på Bornholm og Torup i Nordsjælland, har de seneste år oplevet en særlig stor tilflytning og er nu landsbyer i positiv udvikling, der kan kategoriseres som varme zoner.

I udviklingsprojektet ‘Varme Zoner’ har Anne Kathrine Hornemann, Bystrategisk rådgiver i COWI, sammen med Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet og Udviklingskonsulent Rasmus Johnsen, undersøgt hvorfor disse landsbyer skiller sig ud fra mængden. Projektet omhandler netop at afdække de faktorer der forudsætter vækst i landsbyerne, og denne viden blev for nylig delt i et webinar der afholdtes i samarbejde med interesseorganisationen Byggesocietetet. I webinaret kunne interesserede få indblik i projektet og de spændende faktorer landsbyer som Klitmøller, Svaneke og Torup har til fælles, og som er afgørende for deres positive udvikling.  

Som del af projektet har Anne Kathrine Hornemann tidligere medvirket i et interview til Berlingske, hvor der også blev sat fokus på projektets resultater. I interviewet fortalte Anne Kathrine Hornemann om fire afgørende parametre for, at landsbyer kan vende udviklingen og blive såkaldte varme zoner:

1) Byen skal have X-faktor, dvs. have en kant, der kan give området en særlig identitet.
2) Byen skal tale til indbyggernes skabertrang – man skal kunne udfolde sig både kommercielt og civilt.
3) Byen skal have et fællesskab, en sammenhængskraft, man kan blive en del af.
4) Byen skal have fysiske mødesteder, hvor indbyggerne naturligt mødes. 

Kunne du tænke dig at vide mere om projektet, kan du læse Berlingskes artikel om varme zoner, med landsbyen Torup som omdrejningspunkt, her: https://www.berlingske.dk/hovedstaden/for-30-aar-siden-flyttede-en-gruppe-idealister-fra-koebenhavn-til-en  

Befolkningstilvæksten i de større byer er stødt stigende, og det bliver den ifølge Danmarks Statistik ved med at være. Det skaber pres på boligbyggeriet, der ikke kan følge med det voksende antal danskere, hvortil boligpriserne samtidig stiger og dermed udelukker mange fra at bo i de større byer.

I fredagens udgave af Jyllands Posten blev artiklen “Befolkningstilvæksten i de store byer presser byggeriet” offentliggjort, hvor der blev sat fokus på byudviklingen i de store byer i Danmark på baggrund af den stigende befolkningstilvækst.

I artiklen fremsættes det på baggrund af en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at den danske befolkning frem mod år 2045 vil stige fra 5,8 til 6,25 millioner. Denne tilskrivning i antallet af indbyggere forventes at kunne ses i tilflytningen til kommuner beliggende omkring de større byer samtidig med, at tendensen med en befolkning der bosætter sig i de store byer fortsætter. Det vil medføre en stigning i boligefterspøgslen og boligpriserne i byerne, hvilket vil have en positiv udvikling på de omkringliggende kommuner. Dog siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, at befolkningstilvæksten presser boligbyggeriet som har svært ved at følge med det voksende antal danskere. Hertil nævner han at der er skabt et efterslæb af nybyggeri i de større byer og i kommunerne. Især i store byer som København og Aarhus er det et problem at kunne bosætte de mange tilflyttere, idet mange byggeprojekter er renoveringsopgaver på eksisterende bygninger, som dermed ikke skaber plads til nye tilflyttere og især ikke enlige og studerende der ikke har råd til at betale de høje priser i byerne. Dertil pointerer han, at der er mangel på mindre lejligheder, der i forbindelse med byfornyelsen af brokvarterene i København i 1980’erne alle blev fjernet eller slået sammen til større lejligheder. Curt Liliegreen påpeger dermed at udfordringen er at bygge nye lejligheder, der er til at kunne betale og bo i for den almindelige borger.

I forbindelse med den påpegede udfordring har Karin Thuesen Pedersen, byudviklingsdirektør i COWI, udtalt, at hun er enig i at det er en udfordring flere større byer og især hovedstaden står overfor. Dertil mener hun, at udfordringen desuden er at bygge med så stor diversitet som muligt. Hertil foreslår hun at man bør bygge boliger med forskellige ejerformer der hvor det er muligt – ejerlejligheder, andelslejligheder og lejeboliger i varierende størrelser. På den måde opnås en diversitet af mennesker i byerne, som er vigtig for udviklingen. Hertil påpeger hun områder som Grønttorvet i Valby og Postbyen i indre by som eksempler på bydele der med succes har bygget boliger med forskellige ejerformer. Her bosættes både studerende, børnefamilier, enlige og ældre, hvilket samtidig gør områderne attraktive.

Artiklen sætter dermed fokus på en fremtidig problematik, som både Curt Liliegreen og Karin Thuesen Pedersen er enige om, at flere større byer og kommuner vil berøres af. Begge mener de, at løsningen er at sætte ind i forhold til efterslæbet af nybyggeri, og inddrage flere nye byggeprojekter, hvor det er muligt at bosætte de mange tilflyttere og gerne med så stor diversitet som muligt.

Realistiske og målfaste detailvisualiseringer er vigtigt i kommunikationen omkring et detailprojekt. Eksternt bidrager detailvisualiseringerne til vigtige beslutningsprocesser, og internt er de vigtige redskaber i forbindelse med eventuelle justeringer.

Præcise visualiseringer giver projektet værdi

Præcise, realistiske og flotte detailvisualiseringer anvendes i mange projekter til at kommunikere med offentligheden og interessenter vedrørende ekspropriation af grunde, borgerinddragelse og generel information til offentligheden om projektet forud for opstarten af selve anlægsarbejdet. Derfor er skarpe detailvisualiseringer vigtige, når der skal skabes forståelse for og indsigt i et nyt byggeri, en ny jernbane mv.

Detailvisualisering også et vigtigt værktøj i forbindelse med det interne arbejde omkring projektets sidste fase, hvor de endelige tilretninger og ændringer kan blive besluttet på baggrund af en præcis og realistisk visualisering af projektet. Det kan give projektet stor værdi, at de rette beslutninger træffes på et solidt grundlag inden selve anlægsarbejdet igangsættes.

Visualisering af BRT projekt ved Kennedy Plads i Aalborg –
Udarbejdet i samarbejde med Aalborg Kommune

Detailvisualiseringer er en teknisk disciplin, der kræver erfaring

I COWI har vi mange års erfaringer med at skabe detailvisualiseringer for projekter forud for anlægsfasen. Her er især præcision et vigtigt element. Derfor er denne type visualiseringer ikke blot en opgave der udføres på baggrund af et skøn og med formålet om at vise et pænt udtryk. Detailvisualiseringer kræver bl.a. fotomatch, konvertering af store datamængder, detailviden om det faktiske projekt, rendering med 3D-visualiseringssoftware og meget andet.

Visualisering af Viborgvej i Silkeborg

Tæt samarbejde med de faglige discipliner

Når detailvisualiseringer skal udarbejdes, er det med bidrag fra mange af COWIs discipliner. Eksempelvis arbejder vi videre med den værdifulde indsigt fra vej- bro- og belysningsafdelingen, som kender projektets detaljer. Sammen med vores kortlægningskolleger står vi selv for droneflyvningerne, og derfor har vi selv kontrol over, billedernes sammenhæng med det visuelle udtryk. Derudover arbejder vi med at konvertere komplekse 3D modeller til Virtual Reality eller Augmented Reality, hvor det er muligt at opleve byggeriet på en meget intuitiv og vedkommende måde.

Detailvisualiseringer er derfor meget mere end det pæne udtryk og anvendes aktivt i store dele af verdenen til at skabe værdi i bygge- og anlægsprojekter.

Vil du vide mere? Så kan du kontakte en af nedenstående specialister:

Kristian Borre
Email: kbo@cowi.com, tlf.: +45 5640 6514

Ole Munk Riberholt
Email: omri@cowi.com, tlf.: +45 5640 7936

Dan Gjering Frederiksen
Email: dgfr@cowi.com, Tlf.: +45 5640 1502

Piotr Zbierajewski
Email: pizb@cowi.com, tlf.: +45 5640 5375

Marts udgaven af KTC’s magasin Teknik og Miljø bringer en artikel skrevet af Anders Richelsen og Ulf Kjellerup fra COWI om fremtidens lokalisering af virksomheder i Hovedstadsområdet.

Artiklen diskuterer hvad planerne om at etablere det store nye erhvervsområde Holmene i Hvidovre Kommune, vil betyde for erhvervsudviklingen samt for områdets øvrige erhvervsområder.

Læs artiklen her!

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte:

Anders Richelsen / Sektionsleder / ari@cowi.dk / tlf. 50582660