Billede: Udvikling i antal boliger opgjort på type

Frem mod 2030 ventes der at blive behov for yderligere godt 11.000 etageboliger i Københavns Kommune. Samtidig ventes der et ekstra behov for rækkehuse på godt 2.200 boliger, mens der bliver mindre efterspørgsel efter parcelhuse på ca. 1.300 boliger. I perioden efter 2030 ventes efterspørgslen efter etageboliger imidlertid at falde så der i 2045 er behov for knap 9.000 færre etageboliger end i 2030 i Københavns Kommune.

At boligbehovet ventes at falde mens befolkningen ventes at stige, skyldes ændrede husstandssammensætninger, hvor tendensen går mod at man i mindre grad bor alene. Dette har naturligvis også indflydelse på hvordan der bygges fremadrettet.

Ses der på boligforbrug i historisk, så var der i årene 2010-2019 en stigning på ca. 2.000 parcel- og rækkehuse i Københavns Kommune, mens den mest markante stigning i boliger var i etageboliger, som der kom godt 22.000 flere af.

Læs resten →

Som en del af min uddannelse i geografi, har jeg i efteråret 2019 været i praktik ved COWI i Aalborg. I den her periode har det været muligt at opleve hvordan det er at være en del en virksomhed, og deltage i dagligdagen på et kontor, samt at hjælpe til med forskellige opgaver. Igennem hele perioden har jeg også fået mulighed at sidde med min egen analyse, der har handlet om bosætning af 60+ årige i Aalborg. Læs resten →

Fotograf: Mette Johnsen

COWI er sammen med konsulent Rasmus Johnsen og forsker ved Aalborg universitet Rolf Lyneborg Lund gået i gang med et super spændende udviklingsprojekt: “Varme zoner på kanten af kongeriet”. Lige nu arbejder vi på at skabe et langt bedre fundament for at forstå og vurdere den udvikling, som finder sted i de landsbyer, som klarer sig godt, selvom de ligger langt væk fra de store byer. Vi kalder disse landsbyer for ”varme zoner”.

Afsættet er Klitmøller i Cold Hawaii i Thisted Kommune. Ved hjælp af kunstig intelligens anvendt på en meget stor mængde registerdata (fra 1980 til 2017) forsøger vi at afdække, hvad der gør den lille by til en mønsterbryder. Lykkes vi med denne del, kan vi anvende den viden, vi får, til at lade den kunstige intelligens lede efter landsbyer i resten af nationen, som udviser et lignende mønster, og dermed fremstille første version af et kort over varme zoner i Danmark.

Fotograf: Mette Johnsen

Næste skridt består i et feltarbejde, hvor vi i første omgang dykker ned i tre af de varme zoner med henblik på at få mere detaljeret viden om disse landsbyer. Det, vi leder efter i den sammenhæng, er ligeledes mønstre og dermed ting, som går på tværs i de varme zoner. Den viden kan implementeres i den kunstige intelligens og dermed gøre den bedre til at pege på og – i yderste konsekvens – forudsige vækst i en landsby.

Lyder det vildt? Fortsættelse følger … Læs resten →