City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

Trafikmodellering af gener ved anlægsarbejde

Trafikmodeller anvendes ofte som prognoseværktøj og som strategiske planlægningsværktøj til analyser af ny infrastruktur og fremtidige trængselsproblemer. Men trafikmodeller er også et stærkt værktøj til vurdering af den daglige trafik, f.eks. i forbindelse med vejarbejde eller trafikomlægninger. COWI har i en række tilfælde anvendt trafikmodeller som støtteværktøj ved større anlægs- og vejarbejder, som forventes at påvirke trafikken over en længere periode. Det gælder f.eks. modellering af anlægsfaser for letbanen i Odense og BRT-linjen i Aalborg, men også som screeningsværktøj forud for udbuddet af anlægsarbejdet for letbanen på Ring 3 i Hovedstadsområdet.

Gener ved anlægsarbejder

(Ifbm. Odense Letbane)

I forbindelse med anlæg af Odense Letbane har vejnettet i kommunen de seneste 5 år været stærkt påvirket af vejarbejder, vejlukninger, ensretninger mv.

Anlægget af den 12 km lange letbanestrækning igennem byen har omfattet ledningsomlægninger, efterfulgt af etablering af letbanesystemet og genopretning af vej- og byrum langs de påvirkede strækninger. Vejarbejder og trafikomlægninger har flyttet sig langs letbanestrækningens kommende tracé, og har derfor haft skiftende effekt på byens trafik. Både gennem ledningsomlægninger og anlægsarbejder, har Odense Kommune bedt COWI om at anvende kommunens trafikmodel til at vurdere gener og de trafikale effekter under forskellige stadier af anlægsarbejdet.

Beregningerne er brugt til at vurdere de samlede gener for trafikken i forskellige faser af anlægsarbejdet. Modellens resultater danner baggrund for, at udpege på hvilke strækninger trafikken vil stige, hvortil det kan vurderes hvilken konsekvens de øgede trafikmængder forventes at have for trafikken.

På samme måde har COWI anvendt Aalborg Kommunes trafikmodel til trafikale analyser af effekten af nogle af anlægsarbejderne, i forbindelse med anlægget af den kommende BRT. Modellen er f.eks. anvendt til at vurdere, om der i forbindelse med midlertidige vejlukninger har været behov for særlige tiltag, for blandt andet at sikre bussernes fremkommelighed, undgå uønsket smutvejskørsel og afdække behovet for eventuelle justeringer af nærliggende signalanlæg.

Planlægning af anlægsarbejde

(BRT-projekt i Aalborg)

I forbindelse med planlægningen af letbanen på Ring 3, har COWI bistået Hovedstadens Letbane med analyser af trafikken langs strækningen, både i forbindelse med når letbanen er etableret, men også forud for planlægningen af ledningsarbejder og anlægsarbejder. Letbanen på Ring 3 kommer til at krydse en række af Hovedstadens store indfaldsveje, og generne ved hele og delvise lukninger langs ruten kan have omfattende konsekvenser for et vejnet, der allerede i dag er præget af kapacitetsproblemer.

Analyserne er gennemført med trafikmodellen OTM, som dækker hele hovedstadsområdet. Trafikmodelberegningerne har dannet grundlag for udarbejdelse af krav og retningslinjer til entreprenørerne i anlægsperioden. Baseret på trafikmodel analyserne, er der i udbudsmaterialet bl.a. udarbejdet restriktioner for, i hvilke kryds, der må udføres anlægsarbejde samtidig. Trafikmodelberegningerne har bl.a. belyst om arbejdet på nogle strækninger med fordel kan gennemføres parallelt, da anlægsarbejdet kommer til at aflaste større strækninger eller om parallelt anlægsarbejde er uhensigtsmæssigt, da det er de samme veje, som bliver brugt som alternative ruter.

Analysemuligheder

Regionale og lokale trafikmodeller kan med fordel anvendes til screening af større og mindre anlægsarbejder. Hvis der i en periode skal lukkes helt eller delvist for en strækning ved f.eks. asfaltering, ledningsarbejder eller byggeprojekter, kan en trafikmodel belyse hvilke omvejskørsler det kan føre til. Det giver muligheden for at imødegå problemer andre steder i byen.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag, eller du kan høre om hvordan I kan få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette Aagaard Knudsen
E-mail: MEAK@cowi.com, tlf.: 56 40 20 90

Ole H.W. Jensen
E-mail: OWJ@cowi.com, tlf.: 56 40 77 28

Leise Neel Pihl
E-mail: LJA@cowi.com, tlf.: 56 40 28 11


Persona: Hvem er vi

Leise Neel Pihl

Jeg er sektionsleder for ”Trafikplan og model” i COWI, her ud over har jeg de sidste 15 år været projektleder på store og små trafikmodelopgaver. I projektlederrollen motiveres jeg af at bygge trafikmodeller, som giver kunden et godt grundlag for at træffe beslutninger ud fra store og små ændringer i infrastrukturen.

Mette Aagaard Knudsen

Jeg sidder i afdelingen ‘Trafikplan og model’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.


Leave a comment

Trafikmodel – et stærkt værktøj

COWI bygger og anvender trafikmodeller for en lang række danske kommuner. En trafikmodel er en makromodel, der kan være både et strategisk og et operationelt værktøj. Værktøjet anvendes bl.a. til at belyse og analysere de trafikale effekter af infrastrukturprojekter, af et ændret vejnet eller af lokalplaner, men også meget andet. En trafikmodel er et stærkt beslutningsstøtteværktøj, som skaber et godt og grundigt overblik over trafiksituationen i en by eller en kommune.

Makromodeller

Med makromodeller forstås modelberegninger af overordnede trafikstrømme og rutevalg – ikke at forveksle med mikromodeller og simuleringsmodeller, som anvendes til detaljerede kapacitetsanalyser. Til lokale kapacitetsanalyser anvendes makromodeller ofte som supplement til trafiktællinger som input til kapacitetsberegninger. Men herudover anvendes makromodeller til strategiske analyser af f.eks. effekter af ny fremtidig infrastruktur og nye byudviklingsområder eller til operationelle analyser af dagens trafik, ved at belyse effekten af f.eks. vejarbejder eller ombygning af lokale adgangsrestriktioner.

Der er mange niveauer, hvor en trafikmodel kan være relevant i den kommunale by- og trafikplanlægning. En trafikmodel kan beregne fremtidige trafikprognoser og dermed vurdere effekter af planlagte by- og trafikplaner, men kan også bruges til aktuelle vurderinger af dagens trafik. Ved at anvende trafikmodellen aktivt og konsekvent, fås en ensartet vurdering af en kommunens mangeartede og forskellige projekter. Beregningerne danner dermed et mere solidt beslutningsgrundlag, som udover at medtage vækst i trafikken også medtager ændrede rutevalg som følge af gener fra øget trængsel eller ændringer i adgangsforhold mv.

En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens mobilitet og tilgængelighed, som følge af generel vækst, nye byområder, nye fremkommelighedstilbud eller ændrede forhold for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik. En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens transportarbejde, både for egne indbyggere og for ind- og udpendling af kommunen.

Analyse og visualiseringsværktøj

Med en trafikmodel kan du som fagnørd sikre sammenlignelige vurderinger af forskellige byudviklings- og infrastrukturprojekter, men du har også et stærkt visualiseringsværktøj af de trafikale effekter, f.eks. de forventede trafikmængder, ændringer i trafikmængder, fremkommelighed, tilgængelighed og trængselsproblemer.

Hidtil har fokus i de kommunale trafikmodeller i høj grad været på biltrafik og i nogen grad den kollektive trafik, men sammen med øget fokus på den grønne omstilling, stiger behovet for modellering af valget mellem transportmidler og dermed bedre modellering af cykeltrafik og mikromobilitet. Med de multimodale trafikmodeller kan trafikmodellen anvendes til mere samlede og detaljerede analyser og anvendes bredere til samlede evalueringer af kommunens transport f.eks.:

  • hvor mange trafikanter forventes at skifte til kollektiv trafik ved nye buslinjer, nye køreplaner mv.? Hvor mange skifter til kollektiv transport eller cykel, hvis adgangen for biler reduceres?
  • hvor meget CO₂ udledes i kommunen fra lokaltrafik og hvor meget stammer fra ind- og udpendling? Hvordan ser fremtidsprognoser ud, og hvordan påvirkes det af de potentielle skift mellem transportmidler?
  • til anvendelse på mobilitet og tilgængelighed. Hvor let er det at rejse fra A til B, hvor langt kan trafikanten rejse på 15 min. med bil, cykel eller kollektiv transport?

Flere spændende blogindlæg

COWI vil i en række indlæg i den kommende tid vise forskellige eksempler på en bred anvendelse af trafikmodeller til lokale og regionale projekter.

Følg med her på City Creators, hvis du vil høre mere om vores projekter, der inkluderer trafikmodeller og høre mere om vores viden om trafikmodeller.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag eller få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette: tlf.: 56 40 20 90, e-mail: MEAK@COWI.com

Benedikte: tlf.: 56 40 29 09, e-mail: BMMY@COWI.com


Persona: Hvem er vi?

Mette Aagaard Knudsen og Benedikte Munch Myrhøj

Vi sidder begge i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby.

Her arbejder vi primært med trafikmodeller og trafiksimulering og finder det interessant, hvordan trafikken og adfærd kan påvirkes af ændringer i infrastrukturen.  

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.


Leave a comment

Uheldsportalen: Et online værktøj til analyse af trafikulykker

Trafiksikkerhed er et vigtigt punkt for mange kommuner, som berører både kommunens borgere og andre trafikanter, som alle skal kunne færdes sikkert i trafikken. Derfor udarbejdes der i kommunerne trafiksikkerhedsplaner, som opstiller målsætningerne og midlerne til trafiksikkerhedsområdet i den enkelte kommune på baggrund af uheldsanalyser og historisk data. Mange kommuner står netop overfor en udarbejdelse eller fornyelse af disse planer, hvortil COWIs digitale værktøj Uheldsportalen er et effektivt værktøj der sikrer en væsentlig ressourceoptimering og et solidt grundlag for planen.

I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner foretages der i kommunerne analyser af trafikuheld på bestemte strækninger eller områder over en given periode. Analysen foretages ud fra de politiregistrerede uheld, som ofte behandles i uoverskuelige systemer såsom store regneark, tabeller eller lignende, som besværliggør arbejdet og forlænger analyseprocessen. Derfor er Uheldsportalen udviklet med formålet om, at understøtte kommunernes arbejde med behandling og analyse af trafikulykker.

Flere analysetyper og effektive funktioner

Med Uheldsportalen er kommuner sikret ét overskueligt system, der indeholder alle nødvendige funktioner til arbejdet med trafiksikkerhed, der tilmed fremmer arbejdsprocesserne. I Portalen er flere forskellige analysetyper en integreret del af portalens værktøjer, herunder en række temaanalyser baseret på kommunens datasæt, uheldsanalyser med udgangspunkt i hele eller dele af kommunens datasæt og sortpletanalyser til screening af sorte pletter i kryds og på strækninger.

Som en væsentlig del af portalens værktøjer, er der implementeret et dynamisk kort, som muliggør flere effektive funktioner, der blandt andet inkluderer:

  • Uheldskoncentration der gør det muligt at lokalisere de områder hvor der sker flest uheld.
  • Kollisionsdiagram der gør det muligt at udpege trafikulykker på kortet og derudfra optegne et kollisionsdiagram direkte i portalen.
  • Uheldsanalyse hvor et geografisk område afgrænses og data genereres derudfra til analyse.
  • Brug af Danmarks Digitale Gadefotos på kortet der muliggør digital forhåndsbesigtigelse af lokaliteter på vejnettet.

Håndtering og indhentning af data

Foruden ovenstående funktioner er der sikret adgang til aktuel og historisk data i forbindelse med politiregistreringer af trafikuheld og anden relevant data, som behandles på nem og overskuelig vis i portalen. Portalen er i den forbindelse fuldkommen kompatibel med de gældende GDPR-regler, og der kan derfor arbejdes med disse data uden nogen form for overtrædelse i forhold til personfølsomme data, som det tidligere er set i forbindelse med brugen af store regneark til disse opgaver. Portalen er nemlig udstyret med adgangskontrol og logning af adgang således kommunens data er sikret for uvedkommende, hvilket tilmed giver kommunen den bedste forudsætning for at overholde GDPR-reglerne.

Uheldsportalen muliggør også indhentning af anden relevant data, der kan benyttes i analysearbejdet og sikre analyser der er udarbejdet på baggrund af mere specifikke data. I den forbindelse opfordrer Færdselssikkerhedskommisionen i den nye handlingsplan til, at kommuner indsamler større datasæt og anvender skadestuedata i arbejdet, for at få kendskab til, og kunne nå i mål med at halvere antallet af lettere tilskadekomne ved trafikuheld, der ikke registreres hos politiet men hos sygehusenes akutmodtagelser. Netop indhentning af data fra skadestuer er tilgængeligt i Uheldsportalen for en række regioner, som ligeledes behandles og håndteres under de gældende GDPR-regler.

Uheldsportalen er allerede implementeret i arbejdsgangen med trafiksikkerhed hos 34 kommuner i Danmark, der med portalen har oplevet en ressourceoptimering. Hos COWI vil vi naturligvis meget gerne bidrage til, at flere kommuner kan udarbejde analyser og trafiksikkerhedsplaner på et solidt grundlag, og vi assisterer derfor gerne med udarbejdelsen af disse ved brug af Uheldsportalen.

Du kan finde mere om Uheldsportalen ved at besøge hjemmesiden Uheldsportalen.dk – Online værktøj til analyse af trafikulykker – Udviklet af COWI, eller kontakte en af nedenstående konsulenter og høre mere.

Thomas Rud
E-mail: tsrd@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 39 05

Dan Nissen
E-mail: dann@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 76 84


Leave a comment

Floating Car Data styrker analyse af trafikanters rejsemønstre

Trafikkens tilstrømning til TSA65 (den røde prik angiver TSA65)

Med brugen af Floating Car Data (FCD) er det muligt at kortlægge trafikanters ruter, hastigheder og rejsemønstre, og dermed få et overblik over hvor et køretøj har kørt hvornår. Disse data kan benyttes til flere formål, der bl.a. inkluderer optimering af infrastruktur og kendskab til sine forbrugeres køremønstre med henblik på forbedrede forhold eller mere målrettede markedsføringskampagner.

For nylig gennemførte COWI en analyse af trafikanternes rejsemønstre i forbindelse med brugen af de vestvendte til- og frakørselsramper ved TSA65 på Esbjergmotorvejen. Undersøgelsen havde til formål at give et bedre indblik i, hvor trafikanterne kom fra og hvor de skulle hen. GPS-data blev indsamlet over en periode på tre måneder og resulterede i positionerings-data fra mere end 100.000 bilture.

Ved hjælp af avanceret databehandling blev turenes start- og slut-destination kortlagt, og dermed fik kunden det bedst mulige udgangspunkt for at vurdere hvordan infrastrukturen (ramperne) bliver brugt, ud fra et faktisk billede af trafikanternes rejsemønstre.

Flere betydelige formål

Ved hjælp af Floating Car Data kan vi skabe et meget præcist overblik over trafikanters rejsemønstre, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Udover blot at skabe overblik kan man, som i ovenstående eksempel, benytte analyser af FCD til at vurdere om eventuelle optimeringer eller ændringer i infrastrukturen er nødvendig eller gavnlig for brugerne. Vejmyndigheder vil eksempelvis kunne benytte analyser af trafikanters rejsemønstre, hastigheder mv. til at kunne anslå trafikale problemstillinger, såsom kødannelser, og dermed vurdere mulighederne for f.eks. at guide trafikanter til alternative ruter. Det giver vejmyndigheder bedre forudsætninger for at evaluere deres trafikprojekter, såsom optimering af anlagte vejbump, -kryds mm. som belyst i artiklen her: Floating Car Data til bedre evaluering af trafikprojekter | City Creators.

Turenes startpunkt, kørt på tilkørselsrampen, og turenes slutpunkt, kørt på frakørselsrampen, på hverdage (rød prik angiver TSA65)

Et overblik over trafikanters rejsemønstre kan også benyttes i sammenhæng med større arbejdspladser, storcentre eller varehuse. Et præcist overblik over hvor medarbejdere eller kunder kommer fra/ kører hen, giver mulighed for bl.a. at optimere adgangs- og parkeringsforhold. Derudover vil en analyse af trafikanters rejsemønstre give en klar indikation om, hvor en butiks kunder egentlig kommer fra. Det vil give mulighed for at målrette markedsføringskampagner direkte til de specifikke brugere og deres nærområde, eller øge markedsføringen i andre områder, og dermed opnå et større kundegrundlag.

Analyse af trafikanters ruter, hastigheder og rejsemønstre ved hjælp af FCD kan benyttes med mange forskellige formål, og giver altid kunden det bedste udgangspunkt for vurdering af eventuelle ændringer eller tiltag på baggrund af faktiske data om hvor og hvornår trafikanterne kører.

Hvis du vil høre mere om Floating Car Data, og de muligheder det bringer, kan du kontakte nedenstående specialister.

Jakob Tønnesen
E-mail: jakt@cowi.com, tlf.nr.: +45 56 40 18 37

Karoline Vestergaard Hansen
E-mail: kvha@cowi.com, tlf.nr.: +45 56 40 37 53


Leave a comment

Praktik hos COWI: Trafikplanlægning og Trængselspletanalyse

I forbindelse med min kandidatuddannelse, ‘Veje og trafik’ på Aalborg Universitet, har jeg været i praktik hos COWIs afdeling for trafikplanlægning i Aarhus. Praktikopholdet var et projektorienteret forløb, hvor jeg har arbejdet med trængselspletanalyse som min primære arbejdsopgave. I dette indlæg kan du læse om min oplevelse af praktikopholdet hos COWI og de arbejdsopgaver jeg har beskæftiget mig med.   

Trængselspletanalyse

Det projektorienterede praktikforløb hos COWIs afdeling for trafikplanlægning gav mig mulighed for at prøve kræfter med arbejdsopgaver inden for trafikplanlægning, og ydermere gav mig en smagsprøve på hvad der venter sig på den anden side, efter mange år på skolebænken. Min primære arbejdsopgave omfattede en analyse af en trængselsplet i hovedstadsområdet for Vejdirektoratet, som jeg efterfølgende skulle afrapportere til Aalborg Universitet og forsvare til en mundtlig eksamen.

I FN’s verdensmål indgår god infrastruktur og mobilitet som forudsætningen for at en række af de 17 mål opnås. Oftest har den fysiske udformning og den forbedrede fremkommelighed det største fokus ved etablering af nye vejanlæg, fremfor miljø og klimahensyn. Den stigende vejtrafik gør det til en væsentlig udfordring at opfylde målene på klima- og miljøområdet. Derfor bør det tilstræbes at der udover at sikre god fremkommelighed også løses udfordringer såsom klima, trafiksikkerhed og støj.

I Danmark bærer statsvejnettet næsten halvdelen af den samlede vejtrafik, og det er også på disse veje at de største trafikstigninger ses. Ser man isoleret på motorvejene er trafikken alene her steget med næsten 40% siden 2007. Stigningen i vejtrafikken er medvirkende til at fremkommeligheden reduceres på dele af vejnettet.

Med et voksende bilejerskab samt en stigende trængsel på vejnettet i Danmark, skabes der trafikale udfordringer på belastede området af vejnettet, som kan skabe flaskehalse. Hos Vejdirektoratet er der et øget fokus på trængselsomkostninger, som følge af stigende trafik på statsvejene, og de arbejder med en faseprogrammerings- og prioriteringsmodel for forbedring af trængselspletter. Formålet her er at målrette en indsats på en given lokalitet som skal være med til at reducere forsinkelsen samt opretholde trafiksikkerheden.

I arbejdet med trængselspletanalysen fik jeg mulighed for at anvende mine eksisterende kompetencer inden for projektering ved at skitsere et løsningsforslag, kombineret med andre elementer af trafikplanlægning som var nye for mig. Herunder fik jeg lov til at prøve kræfter med trafiksimuleringsprogrammet VISSIM, afrapportering af resultater fra analysen, analyse af trafiksikkerhed og samfundsøkonomiske beregninger.

Praktikant hos COWI

Jeg er uddannet diplomingeniør, specialiseret i infrastruktur fra Aarhus Universitet. I forbindelse med min diplomuddannelse, som var mest målrettet projektering, fandt jeg trafikplanlægning utrolig spændende, hvorfor jeg valgte at fortsætte af det spor ved at læse kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet.

I forbindelse med min diplomuddannelse var jeg også i 2017 i praktik hos COWI, da var det i afdelingen for veje og lufthavne, hvor mine arbejdsopgaver primært bestod af projektering og udarbejdelse af udbudsdokumenter.

Efter mit første praktikophold fortsatte jeg efterfølgende som studentermedhjælper i samme afdeling, hvor jeg efter endt diplomuddannelse fik en tidsbegrænset ansættelse på COWIs kontor i hovedstadsbyen Delhi i Indien. Da jeg som planlagt skulle genoptage studierne på kandidatuddannelsen i Aalborg fortsatte jeg igen som studentermedhjælper hos COWI, ligeledes i afdelingen for veje og lufthavne. På mit 3. semester af kandidatuddannelsen havde jeg et ønske om at komme i praktik, og grundet min tidligere ansættelse i COWI, så jeg det meget nærliggende igen at komme i praktik her – interessen var heldigvis gensidig.

Som praktikant i COWI får man lov til at stå på egne ben og prøve kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver. Der er altid mulighed for at stile spørgsmål og få sparring fra kollegaer.

I COWI har jeg fået styrket mine faglige kompetencer samtidig med at opbygge gode sociale relationer.

Jeg har fået lov til at præge min egen hverdag, hvor man arbejder med frihed under ansvar, også som praktikant.

Benjamin Nielsen


Leave a comment

“Bicycle, bicycle, bicycle …

I want to ride my bicycle, I want to ride my bike …” Uanset Queens egentlige budskab med ‘Bicycle race’ så har vi lyst til at bryde ud i netop den sang, af bare henrykkelse over de gode nyheder, om udsigten til flere investeringer for de danske cyklister. Cyklen er en del af løsningen på samfundets tre største udfordringer: klima, sundhed og mobilitet. Vi er derfor helt klar til at hjælpe med jeres cykelprojekter!

Partierne bag “Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020” har netop truffet beslutning om udmøntningen af 520 mio. kr. der skal gøre cyklen til en endnu mere attraktiv transportform.  370 mio. kr. skal bruges til anlæg af cykelstier langs statsveje, mens 150 mio. kr. målrettes kommunale cykelprojektet og udmøntes via en ny cykelpulje.

Ny kommunal cykelpulje

Skal en kommune have del i midlerne skal der afleveres en ansøgning til Vejdirektoratet. Fristen forventes at ligge i midten af maj. Jf. aftaleteksten udmøntes puljen til projekter der ligger indenfor følgende kriterier:

  • Ny infrastruktur dedikeret til cyklister, som f.eks. nye cykelstier, dedikerede baner og passager til cyklister
  • At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister som f.eks. kryds-ombygninger
  • At flest muligt får gavn af projektet
  • At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks. ved at styrke integrationen mellem den kollektive trafik og cykling
  • At projektet koordineres med relevante aktører
  • Viden- og innovationsprojekter, som f.eks. mindre forsknings- og analyseprojekter

Der kan ansøges om tilskud til 50 % af anlægsudgifterne. Af de 150 mio. kr. kan op 15 mio. kr. tildeles videns- og innovationsprojekter, der kan bringe ny viden på cykelområdet, frem i lyset. Vidensinstitutioner kan modtage op til 100 % i tilskud til sådanne projekter.

I COWI har vi stor erfaring med at bistå kommunerne i ansøgningsprocessen, hvad enten det drejer sig om idégenerering, sparring eller udarbejdelse af ansøgningsmateriale. Ved udmøntning af sidste statslige cykelpulje til anlæg af cykelinfrastruktur i 2017 og 2018, bistod COWI et stort antal kommuner med udarbejdelsen af cykelpuljeansøgninger. Det medvirkede til at sikre tilskuddet til projekter, med en samlet projektsum på mere end 110 mio. kr.

Hvor er det største cykelpotentiale i din kommune?

Cykelprojekter er der nok af, og de fleste vil sikkert helst investere pengene, hvor der er det største potentiale for at få flere til at cykle. Til at prioritere mellem projekterne findes mange forskellige metoder og modeller som vægter f.eks. trafiksikkerhed, tryghed, trafikmængder, anlægsøkonomi mv. Vi har udviklet en simpel og visuel kortlægningsmetode, der sætter fokus på hvor mange bilister som kunne være cyklister. Det sikrer et godt afsæt for at udvælge de vigtigste cykelprojekter, og et stærkt argumentationsværktøj i ansøgningsøjemed.

Kortlægningen udføres på baggrund af GPS-data fra personbiltrafikken – data der indsamles for hele landet. Vi antager at bilture med en længde på op til 5 km kunne foretages på en almindelig cykel, mens bilture på op til 15 km kunne foretages på elcykel. Bilturene som ligger i disse intervaller kortlægges eksempelvis på vejnettet som vist på kortet nedenfor, der omfatter ture med start eller slut i Randers by. Ved at lægge kommunens eksisterende og planlagte stier ovenpå kortet har vi et godt redskab til at udpege hvor cykelfremmeindsatserne med fordel kan målrettes og prioriteres.

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp til din cykelpuljeansøgning?

Kontakt en af nedenstående konsulenter

Majken Kobbelgaard Andersen
E-mail: mnae@cowi.com, tlf.: +45 56 40 63 58

Kirsten Byg Jørgensen
Email: kbjn@cowi.com, tlf.: +45 56 40 18 43


Leave a comment

Floating Car Data til bedre evaluering af trafikprojekter

Kilde: Vejdirektoratet.dk

Siden 2019 har COWI arbejdet tæt sammen med auto-tech virksomheden Connected Cars, som muliggør indsamlingen af yderst præcise data fra motorkøretøjer, der bl.a. kan bruges til at belyse transportvaner, -tider og -mønstre. Indsamlingen af disse data har betydet, at processer som før var betydeligt tidskrævende og ressourcetunge er blevet langt mere overkommelige og giver nye muligheder for optimering og evaluering.

Brugen af Floating Car Data (FCD) til at kortlægge køretøjernes ruter, kørevaner og hastigheder har vist sig at være yderst effektfuld til evaluering af trafik- og vejprojekter, både til at vurdere trafikkens aktuelle tilstand i forbindelse med en eventuel optimering, men også til at vurdere om, og hvorvidt, en eventuel optimering har været effektiv.

I Vejle er der for nylig gennemført en sådan analyse i forbindelse med evalueringen af et vejkryds både før og efter en optimering af trafiksignalerne. Baseret på køretøjers positioneringsdata blev det kortlagt hvor hvert køretøj havde kørt hvornår. Indsamlingen af GPS-data blev foretaget over godt en måned, både før og efter signaloptimeringen, for at give et mere nøjagtigt og repræsentativt billede af trafikken i krydset. Og netop dét er en af de mange fordele ved at benytte GPS-data til krydsevaluering. Med andre metoder, såsom manuelle registreringer eller videooptagelser, opnår man ofte kun et øjebliksbillede af trafikken, da sådanne optagelser ofte kun foretages over få timer.

Muligheden for at indsamle data over en længere periode, og endda benytte historisk data, der er indsamlet inden en eventuel optimering af krydset, sikrer et omfattende datagrundlag der giver et mere reelt billede af trafikken, både før og efter. Dataleverandøren Connected Cars er p.t. førende på det danske marked både med mængden og kvaliteten af Floating Car Data som bl.a. køretøjers positioneringsdata.

I Vejle blev krydsevalueringen og analysen foretaget på baggrund af mere end 19.000 registrerede ture indsamlet på blot én måneds data hhv. før og efter signaloptimeringen. Datagrundlaget var samtidigt så robust og statistisk signifikant, at resultater for samtlige svingbevægelser i krydset kunne illustreres på timeniveau, med henblik på f.eks. at analysere effekterne af signaloptimeringen både i og uden for myldretiden.

Hastighedsmåling før og efter signaloptimeringen.

Når et trafik- eller infrastrukturprojekt skal evalueres, er det essentielt at datasættet er repræsentativt, og at der er nok data, til at kunne foretage en reel evaluering. I COWI åbner vi op for datakilden og synliggør for kunderne præcis hvor mange data der er benyttet til evalueringen, og om data er statistisk signifikant.

Krydsevalueringen i Vejle viste, at signaloptimeringen af krydset havde reduceret den gennemsnitlige rejsetid for de største trafikstrømme i krydset, og dermed generelt forbedret fremkommeligheden. For de mindre trafikstrømme var rejsetiden imidlertid forværret, og analysen kan således benyttes til at udpege, hvor der skal sættes ind med yderligere tiltag for at optimere fremkommeligheden.

Kunne du tænke dig at høre mere om evaluering med GPS- og Floating Car Data, og hvordan det kan bruges til optimering og evaluering af trafik- og vejprojekter, så kontakt en af vores specialister.

Jakob Tønnesen

E-mail: jakt@cowi.com, tlf.nr.: 56 40 18 37


Leave a comment

Hvorfor skal det være skidt, før det bliver godt – På byvandring med døvblinde

Kilde: Plusbus.dk

Siden slutningen af 2018 har COWI assisteret Aalborg Kommune i projekteringen af Danmarks første BRT (Bus Rapid Transit) Plusbus i Aalborg, der har til formål at skabe sammenhæng mellem byens udvikling og den offentlige transport.
For at anlægsarbejdet til fremtidens kollektive trafik i Aalborg Kommune kan gennemføres, er flere af de større veje i og omkring midtbyen helt eller delvist lukket, og mange gangarealer inkluderet i anlægsarbejdet, hvilket naturligvis skaber begrænsninger for mange – men for nogen især mere end andre. 

For personer med et syns- eller hørehandicap der gør, at de ikke kan se og/eller høre, er det essentielt at tilgængelighed er indtænkt i byrummet, så det er muligt også for dem, at færdes sikkert i trafikken. Men i projekter hvor der skal udføres store anlægsmæssige ændringer, såsom en ny kørebane til Plusbusserne, kan det ikke undgås, at det ellers så velkendte byrum for en tid vil være præget af opgravninger, afspærringer og midlertidige lukninger af gader og veje. At færdes i trafikken bliver med andre ord ikke nemmere i denne periode, og især ikke for personer med syns- og hørehandicap. Men meget kan gøres for at minimere generne.

Byvandring i Aalborg

De store ændringer i byrummet fik for nyligt et par bekymrede aalborgensere fra Foreningen for Danske Døvblinde (FDDB) til at rette henvendelse til kommunen, idet de havde oplevet tilgængelighedsmangler i forbindelse med anlægsarbejdet i byen. Denne henvendelse fik Mikkel Færgemand, som er ressourceperson hos Aalborg Kommune, til at tænke ud ad boksen med ønsket om, at kunne opfylde borgernes behov og eventuelt forbedre løsningerne i projektet. Han planlagde og gennemførte sammen med Foreningen for Danske Døvblinde en guidet byvandring.

Med en byvandring rundt i Aalborg midtby, i fællesskab med Foreningen for Danske Døvblinde, fik Mikkel et indblik i behovene fra de syns- og hørehæmmede borgere samtidig med, at han fik deres input til, hvad der eventuelt kunne forbedres i relation til de signalregulerede kryds og projektet i sin helhed. På byvandringen blev der delt mange tanker og ideer til tilgængeligheden, og det var samtidig muligt for Mikkel, at inddrage foreningens medlemmer i de beslutninger, der allerede var taget for projektet. Det gav en meget større forståelse for projektet. En forståelse, der gik begge veje. Tiltag som lydsignaler, taktile elementer og ledelinjer var allerede implementeret i Plusbus-projektet, hvilket netop blev efterspurgt af foreningen. Byvandringen blev derfor både en mulighed for at få input fra borgerne, men også en mulighed for at informere dem om de konkrete løsninger, der allerede er indtænkt.

Med borgerne på sidelinjen

Dialogen med foreningens medlemmer har også medvirket til, at der i anlægsperioden er blevet integreret løsninger, som tilgodeser syns- og hørehæmmede i langt større grad ud fra deres individuelle behov, så de også i denne periode kan færdes sikkert og trygt i trafikken. Der blev bl.a. efterspurgt lydsignaler i de midlertidige lyskryds, der er opsat i forbindelse med projektet, og dette tiltag er blevet sat i værk på baggrund af borgernes input.

Baseret på denne erfaring er det kun positivt, når brugere henvender sig med ønsket om forbedringer, da det giver mulighed for at optimere løsninger i både den midlertidige og permanente situation. Det er også en naturlig overbevisning hos både Aalborg Kommune og COWI, at borgerinddragelse er essentielt i bestræbelserne på at skabe optimale løsninger, som tilgodeser alle eller i hvert fald så mange som muligt, især de trafikanter der er udfordret hvis de møder barrierer. Derfor er borgerne også med på sidelinjen gennem hele projektet. Senest var Aalborg Kommune i samarbejde med Dansk Blindesamfund, der har været på besigtigelse, for at teste de nye plusbus-stationer. Dette samarbejde sikrer udover god forståelse mellem planlægger, udfører og bruger samtidig god tilgængelighed for blinde og svagsynede medborgere, så alle kan rejse trygt med Plusbus.

“I Aalborg Kommune tilstræber vi at tænke tilgængelighed alle steder, hvor det giver mening. Tilgængelighed er således en integreret del i vores mange projekter. Et tæt samarbejde med borgere og foreninger, herunder Danske Blindesamfund, er i den forbindelse essentielt i bestræbelserne på at skabe tilgængelighed for alle”

– Niels Bresemann, Anlægsansvarlig, Aalborg Kommune

Kunne du tænke dig at høre mere om Plusbus projektet, så kan du kontakte Mikkel Færgemand på nedenstående oplysninger.

Email: mifm@cowi.dk, tlf.: 56 40 18 90


Leave a comment

Vi tænker tilgængeligt – Den sidste finpudsning fra godt til perfekt

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er header-blog1.png

Som beskrevet i flere af de tidligere indlæg er fokus på indarbejdelse af mere tilgængelighed for alle øget markant. Det skal medvirke til at risikoen for barrierer minimeres, men mange steder er tilgængelighed dog blevet en balancekunst og dette kommer særligt til syne når projekterne ikke realiseres som ønsket. Det er derfor vigtigt med den sidste finpudsning af projektet i forbindelse med ibrugtagning (TGR-trin 4).

Et tydeligt eksempel på at finpudsning er vigtigt ses i nedenstående foto. Projektet er udarbejdet efter alle kunstens regler i forhold til at lave tilgængelighed for alle. Der er indarbejdet de rigtige elementer med retnings- og opmærksomhedsfelter mm., men den udførende har ikke lige ramt det korrekte sted i forhold til fodgængerfeltet i signalkrydset. Mon ikke der er glemt en trin 4 revision.

Hvad siger reglerne?

En trin 4 revision (ibrugtagning) udføres både i forbindelse med delvis påbegyndelse af anlægget med tjek af fodgængerarealer ved udgravninger o. lign. og ikke mindst ved ibrugtagelsen hvor der blandt andet ses på om fodgængerarealer er udformet med jævne belægninger, hvordan ledelinjer er indarbejdet samt om retnings- og opmærksomhedsfelter er anlagt konsekvent og korrekt mm. Samtidig sikres det, at ramper og nedsænkede kantsten er udført korrekt samt om inventar og vejudstyr er placeret hensigtsmæssigt.

Vores oplevelser og observationer

Desværre ses der et stigende antal projekter som anlægges forkert. Det til trods for, at de følger vejreglerne og har været gennem de indledende revisionstrin for opmærksomhed på tilgængelighed for alle. Dette sker ofte da entreprenøren ikke har det nødvendige kendskab til tilgængelighed og et meget uheldigt eksempel er, når retningsfliser lægges forkert. Blinde og personer med nedsat syn har behov for at informationen er korrekt, da de skal lære betydningen af særlige ledelinjer, opmærksomhedsfelter og lydsignaler. Hvis disse ikke er placeret efter hensigten, så mister de deres funktion og kan i mange tilfælde udgøre en uheldsrisiko for den synshandicappede.

På foto ses en meget uheldig placering af retningslinje i et signalkryds. Denne udformning kan kun være en klar invitation til at komme direkte på forsiden af de kulørte medier.

De viste eksempler her er i den værste ende af skalaen for at fange opmærksomheden. Hovedpointen med en trin 4 revision af et projekt er møntet med henblik på, at entreprenøren ikke nødvendigvis har den rette uddannelse eller syn på, hvorfor fliser og felter mm. placeres som de gør. Derfor er det heller ikke sikkert at entreprenøren er opmærksom på selv de små elementer som retningspile, bænke, stoppestedsstandere, læsehøjde for ruteplanen eller blot asfaltramper, der ikke altid vises på tegningsmaterialet.

Kort sagt vil en tilgængelighedsrevision på trin 4 medvirke til de små finpudsninger inden aflevering.

Vores anbefalinger

Der skal tænkes tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Her er det vigtigste at have for øje de færdselshandicappede ikke kan bruge revisionsrapporter eller gode intentioner til noget. De oplever kun den virkelighed de færdes i, og har brug for korrekte informationer. Derfor er det vigtigt med den omtalte finpudsning af projekterne. En besparelse på de sidste revisionstrin i forbindelse med aflevering kan til tider blive en dyr omgang for bygherre, da entreprenøren herved ikke nødvendigvis kommer til at stå for opretning af eventuelle mangler ved et projekt.

Martin Koue

E-mail: mrke@cowi.dk, tlf.nr.: 56406643

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Martin Koue

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2010. Det var særligt ud fra, at der blev mere og mere brug for denne tilgang ved gennemførelse af projekter, og samtidig så jeg det som et godt supplement til min titel som trafiksikkerhedsrevisor. Min tanke var, at den samme revisor på et mindre projekt kan tilbyde en mere bred tilgang for opstilling af anbefalinger/løsninger ved konkrete punkter.

Det er ingen hemmelighed, at der ofte kan være divergerende anbefalinger i forhold til hvilken revisionstype der er fokus på ved gennemgang af et projekt. Så når begge kasketter bruges på samme tid kan revisor medvirke til at der er fokus på både trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Tilgængelighed bør indgå som en integreret del af alle projekttyper og projektfaser, men samtidig skal principper og anbefalinger kun bruges på lokaliteter, hvor trafikanter kan se og forstå formålet med tiltagene. Det er især vigtigt, at den tilgængelighed der indarbejdes, er logisk for brugerne og ikke mindst er koblet sammen med de nære omgivelser og omkringliggende vej- og stinet.

Jeg er stor tilhænger af, at projekter udformes og realiseres funktionel med henblik på at de bløde trafikanter kan opnå en god og sikker tilgængelighed. Men samtidig er det vigtigt at have for øje, at anbefalinger og løsninger ikke må medvirke til at der opstår nye udfordringer for de øvrige trafikanter.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har været tilgængelighedsrevisor på mange mindre projekter og kan med glæde konstatere, at der efterhånden automatisk indtænkes tilgængelighed i flere og flere sammenhænge. Der er glædeligt, at der er mere og mere fokus på denne del i de forskellige projektfaser, men desværre har jeg flere gange også set, at det ikke er altid, efterleves at den udførende part ved realisering.


1 Comment

Blinde og svagsynede ledes på vildspor

Julen nærmer sig med hastige skridt og alle steder pyntes der op med gran, lys og andre flotte dekorationer. Især i de større byer bliver der i år gjort ekstra meget ud af julepynten for at kompensere for de ellers manglende traditioner, der er sat på pause grundet covid-19, og mange butiksejere følger trop med at sprede julestemning og hygge foran deres butiksvinduer. Desværre skaber julehyggen ikke glæde for alle. Blinde og svagsynede oplever nemlig, at de ledelinjer der skal guide dem sikkert rundt i byerne ofte er dækket med julepynt og andre udstillingsvarer.

Blinde og svagsynede er afhængige af de ledelinjer, der er anlagt i fortove, på pladser og i gågader for at kunne færdes sikkert i vores byer, men når disse ledelinjer ikke er tilgængelige, skaber det gener for dem der har allermest brug for dem. Denne problematik har Nordjyske sat fokus på i deres artikel Farlig jul: Blinde og svagtseende ledes på vildspor fra d. 9. december 2020, hvor trafik- og tilgængelighedsrevisor Thomas Rud fra COWI bidrog med faglig indsigt og et vigtigt budskab.

I artiklen tager Thomas og Nordjyske en tur rundt i Aalborg midtby, hvor flere elementer af tilgængelighed påpeges. Især lægger Thomas mærke til juledekorationer og udstillingsvarer der er placeret udenfor butikkerne, og som også rigtigt nok ser flot ud og skaber en hyggelig atmosfære, men som uheldigvis dækker ledelinjerne, eller er placeret så tæt på, at de vejledende regler ikke overholdes. Thomas påpeger vigtigheden af ledelinjerne og ærgrer sig over, at der ikke er flere der er bekendt med deres funktion. I artiklen siger formand for Aalborg City, Jes Asmussen, at mange handlende desværre ikke er klar over ledelinjernes betydning, og at heller ikke han vidste hvad de betød da han åbnede sin forretning.    

Heller ikke kredsformand for Dansk Blindesamfund, Frode Fich, er imponeret over forholdene i forbindelse med udsmykningen og ledelinjerne. Han nævner at flere blinde og svagsynede i kredsen helst undgår steder, såsom Budolfi Plads, hvor de ved, at udsmykningen gør det svært for dem at færdes. Hertil påpeger Thomas igen vigtigheden af tilgængeligheden til ledelinjerne, og opfordrer derfor til, at disse holdes fri for udsmykning og udstillingsvarer. Dog nævner han også at tilgængeligheden overordnet set faktisk er blevet bedre mange steder. Blandt andet fordi kommuner i dag tænker tilgængeligheden med ind i deres løsninger fra start, hvor tilgængelighedsrevisorer som han selv, bliver hyret til at komme med faglige sparring og indvendinger, der sikrer tilgængeligheden. Netop den forbedrede tilgængelighed er også en del af Thomas’ budskab. For at kunne opnå endnu bedre tilgængelighed, påpeger han nemlig, at butiksejere og handlende bør gøres mere opmærksomme på den vigtige betydning og funktion af ledelinjer og andre taktile elementer. Det er nemlig hans overbevisning, at placeringen af udsmykning og udstillingsvarer på de taktile ledelinjer ikke er gjort med vilje, men blot af uvidenhed overfor ledelinjernes betydning.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.com, tlf.nr.: 26641982