City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Adgang for alle til de rekreative lokaliteter

Når vi arbejder med tilgængelighed, er det ofte i forbindelse med et projekt, der omfatter færdselsarealer eller byggeri. Heldigvis kommer der større og større fokus på også at sikre tilgængelighed til rekreative lokaliteter, som skov, strand og anden natur. Det er bare desværre ikke altid, at det lykkes.

Denne sommer har Silkeborg Kommune været i medierne ifb. åbningen af Østre og Vestre Søbad, hvor der ikke er etableret kørestolsadgang til badebroen. Og sidste sommer var det Skovtårnet på Sydsjælland, der ikke var tilstrækkelig tilgængeligt for alle.

Hvad siger reglerne?

Udfordringen med de to nævnte eksempler er, at de ikke er omfattet af lovgivning, og det derfor er op til bygherrerne, at vælge om og hvordan der sikres tilgængelighed. Kørestolsadgang til en badebro er ikke et lovkrav, mens Skovtårnet er blevet vurderet til at være en forlystelse, og skal derfor ikke leve op til kravene om tilgængelighed i Bygningsreglementet. Det samme er gældende for eksempelvis shelterpladser, hvor der heller ikke er krav om at sikre adgang for alle.

Vores oplevelser og observationer

Fra vores side af skrivebordet oplever vi, at både kommuner og private bygherrer ofte er opmærksomme på at sikre tilgængelig adgang for alle, når de omdanner og opgraderer rekreative lokaliteter. Selvom intentionerne kan være gode, er det dog sådan, at tilgængelige tiltag nogle gange ryger for en sparekniv.

Men når det så lykkes, er det også værd at vise de gode eksempler frem. Her kan det nævnes at Naturstyrelsen i flere af deres foldere har angivet kørestolstilgængeligheden for den enkelte rute/lokalitet, således at både belægning og adgang til handicapvenlige toiletter er kendte på forhånd.

Dansk Handicap Forbund fik i 2018 renoveret deres lille strand ved Charlottenlund. Stranden er kun åben for medlemmer, og giver efter renoveringen god mulighed for fri bevægelighed for alle, så det er nemt at færdes og komme helt ned til og i vandet, uanset om man er gående eller kørende.

Derudover kan fremhæves Vadehavscentret, der er bygget med stort fokus på tilgængelighed, og som åbnede i 2017. Her er der både inde og ude skabt opholds- og bevægelsesmuligheder for alle. Slutteligt kan vi lige vende tilbage til shelterne. I foråret 2020 opførte Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Kommune det første handicapvenlige shelter i deres område. Her er der jævn belægning på stien fra parkeringspladsen ned til shelteren, ligesom det er muligt at køre helt ned på shelterpladsen, og i selve shelteren er der en liftskinne.

Vores anbefalinger

Adgang for alle – alle steder. Vi mener, at vi skal tænke tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Ofte er gode intentioner ikke altid nok, og det kan overvejes, om der bør stilles større lovmæssige krav til at sikre tilgængeligheden. Uanset dette kunne vi som fagfolk godt bruge flere anbefalinger til at sikre tilgængeligheden til de rekreative lokaliteter.

Marie Kjellerup Thesbjerg

E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 26153272

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 28916041


Hvem er forfatteren?

Navn: Marie Kjellerup Thesbjerg

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Helt ærligt, så kan jeg ikke huske det… Men jeg tænker, at det var en måde at kombinere min baggrund som trafikplanlægger med arbejdet i en anlægsafdeling. Jeg opbyggede mig en ekspertise, som mine projekterende kolleger kunne bruge, og blev på den måde sparringspartner for dem.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Temmelig pragmatisk vil jeg sige. Når jeg laver revisioner, er det altid med baggrund i anbefalingerne i Færdselsarealer for alle. Jeg bruger ofte mig selv som eksempel, når jeg vurderer tilgængeligheden. Så forestiller jeg mig en gåtur med en barnevogn i den ene hånd og en trodsig 3 årig i den anden. Når jeg skal sparre med ingeniører/arkitekter/bygherrer om mulige løsninger er jeg meget åben for at finde løsninger, som kan fungere både for tilgængeligheden og projektet. Jeg er derfor også altid meget nysgerrig på forskellige tilgængelighedsløsninger og erfaringerne med dem.

Hvilken tilgængelighedsopgave har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Viborg var med i et Realdania projekt omkring tilgængelighed i historiske bykerner. Jeg lavede tilgængelighedsrevision af projektet på trin 3. For mig var det en spændende opgave at lave revision af et projekt, som faktisk havde tilgængelighed som formål. Projektet var ikke “perfekt” set med tilgængelighedsbriller, men der var tænkt rigtig mange gode løsninger ind, hvor man samtidig bevarede størstedelen af de historiske elementer som brosten, porte og fine blomsterhaver.


INVITATION TIL WEBINAR-DAG HOS COWI 2. DECEMBER

2020 har været et specielt år for alle, og de traditionelle muligheder for videndeling i trafiksektoren har været stærkt begrænsede.

Derfor vil vi slå et slag for at holde videndelingen i gang, og COWI inviterer til webinar-dag d. 2. december, hvor du kan logge på og høre mere om nogle af de projekter, som vi sammen med en række kunder ville have præsenteret på konferencer. Projekterne præsenteres sammen med en bred vifte af projekternes ejere, heriblandt Vejdirektoratet, DOLL, Aalborg Kommune m.fl.

Webinarerne er inddelt i tre tidsblokke, så der er to parallelle spor kl. 9-10 og kl. 10:30-11:30, og der er i alt fem temaer.

I hver blok er der afsat 20 minutter til oplæg og 10 minutter til diskussion og uddybende spørgsmål.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne! Tilmeld dig ved at skrive til Malene på MLBG@cowi.com. Så modtager du link samt en kort beskrivelse af projekterne i de webinarer, du er tilmeldt. Ved tilmelding accepterer du, at andre, der deltager i samme webinar, kan se dit navn og mail.

PROGRAM

Kl. 09-10, Session AGrøn omstilling 

Kommunale strategier for ladeinfrastruktur 

COWI har assisteret en række kunder med at udarbejde strategier for udbygning af ladeinfrastrukturen. Formålet har været at styrke beslutningsgrundlaget og kommunikationen i forhold til de politiske beslutningsniveauer under hensyn til deres individuelle forudsætninger og muligheder. 

I arbejdet er afdækket de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. Desuden er branchens forventninger til den teknologiske og markedsmæssige udvikling på området kortlagt, bl.a. gennem en væsentlig grad af interessentinddragelse. 

I indlægget præsenteres processen såvel som arbejdet med strategier. Der gives inspiration til, hvordan en lokal kommunal strategi og plan for udrulning af ladeinfrastruktur kan udformes. Herudover konkluderes der på redegørelsen på de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. 

Indlægget holdes af Carsten Krogh, COWI. 

Hvornår er trængslen acceptabel? 

Hvor lidt skal trafikken reduceres, før rejsehastigheden når et acceptabelt niveau og trængslen kan minimeres? 

I indlægget præsenteres, hvordan GPS-data er anvendt til at nuancere sammenhænge mellem trafikbelastning og rejsehastigheder. I indlægget er der fokus på, hvordan omfanget af trængslen kan differentieres efter vejtyper, hvorved løsninger til reduktion af trængsel kan målrettes bedre.  

Indlægget er baseret på en analyse COWI har gennemført for DI. 

Indlægget holdes af Erik Basse Kristensen, COWI. 

Kl. 09-10, Session BBrugen af GPS-data 

Brug af GPS-data i trafikplanlægningen 

Over de seneste år har der været en markant udvikling i mulighederne for at anvende GPS-data i trafikplanlægningen. Udviklingen har betydet, at der nu er mange udbydere på markedet, hvilket udfordrer indkøberne i forhold til at stille krav til mængde, kvalitet og ikke mindst dokumentation for de leverede data. Der vil blive fortalt om nogle af disse elementer, som også skal overvejes, når tanken går på at indkøbe og anvende GPS-data. Der er flere faldgruber, som kan håndteres med en almindelig, kritisk tilgang baseret på indsigt i, hvad det reelt er, man køber. 

Indlægget holdes af Jonas Olesen, COWI. 

Portalløsning til Origin/Destination analyser baseret på GPS-data 

Med udgangspunkt i GPS-data indsamlet fra mere end 100.000 personbiler i Danmark, er der udarbejdet en portalløsning, som kan anvendes i by- og trafikplanlægningsmæssige analyser. Værktøjet kan håndtere og visualisere store mængder GPS-turdata, og derigennem fungere som et dynamisk input til en brug for rapporter, trafikmodeller o.l. 

Indlægget holdes af Louise Kristiansen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session A: Cyklisterne i fokus 

Supercykelstier in real life – og udenfor hovedstaden 

Esbjerg Kommune er en af de provinskommuner, som har lagt en strategi for etablering af et net af supercykelstier. I indlægget belyses de væsentligste forskelle mellem anbefalingerne i håndbogen ‘Supercykelstier’ og de projekter, som er udført i Esbjerg. Som eksempel kan nævnes, at der på dele af Esbjergs supercykelsti slet ikke er nogen cykelsti. Der fortælles specifikt om erfaringerne fra arbejdet med supercykelstier i Esbjerg, hvor der tages udgangspunkt i de to første faser af supercykelstinettet. Der afsluttes med en perspektivering af konklusionerne til andre provinsbyers anlagte supercykelstier. 

Indlægget holdes af Majken Andersen, COWI 

Cykelpotentiale – Hvor mange bilister kunne være cyklister? 

Hvem kan ikke lide, når påstande kan underbygges med tal? GPS-data fra personbilstrafikken i Danmark giver hidtil usete muligheder for at få indblik i bl.a. turlængder og rejsemønstre i stor skala. Set i et cykelperspektiv er data ganske interessante i diskussionen om, hvor og hvor stort potentialet er, for at flytte bilister over på cyklen. 

Kortlægningen er et redskab til at udpege de områder, hvor cykelpotentialet er størst og hvor cykelfremmeindsatser med fordel kan målrettes og prioriteres. De samlede tal for biltrafikkens andel på forskellige turlængder giver desuden mulighed for at opstille strategiske og målbare mål for de langsigtede investeringer i cyklisme. 

Indlægget holdes af Dan Nissen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session B: Mikrosimulering af trafikanters adfærd 

Fodgængerflow i terminaler 

I indlægget vises, hvordan man med simuleringsanalyser kan vurdere fodgængerflowet i en terminal.  

Et af de første skridt er at få opstillet et grundlag for simuleringen – hvor mange passagerer kan man forvente, og hvordan er deres omstigningsmønstre?  

Derudover skal den overordnede udformning og arkitektur fastlægges. Nogle elementer er mere eller mindre givne, f.eks. niveauforskelle mellem de forskellige transportmidler. På andre elementer kan der være et mere frit spillerum, f.eks. placering og antal af rulletrapper. Her kan design, æstetik og arkitektur spille en vigtig rolle, og flowberegningerne skal derfor ses som en kontrol af de foreslåede løsninger.  

Næste skridt er selve simuleringerne, og resultaterne er dels nøgletal for kapacitetsforholdene og dels kort, der illustrerer passagerstrømme og potentielle konfliktpunkter.  

I indlægget demonstrerer vi processen med udgangspunkt i to konkrete eksempler (Ny Ellebjerg Station og Ny Kastrup Lufthavn Station) i Københavnsområdet. 

Indlægget holdes af Søren Frost og Henrik Køster, COWI samt Thomas Grave-Larsen, Arkitema. 

Kapacitetsparadokset i fordelerringe 

Flere vejmyndigheder har de senere år konstateret problemer med trafikafviklingen og et stigende antal uheld i fordelerringe og rundkørsler. Afledt heraf har COWI gennemført flere adfærdsundersøgelser i forskellige fordelerringe og rundkørsler ved anvendelse af avanceret videoanalyse med fokus op alt fra hastighedsniveau til udpegning af nærved-ulykker. Undersøgelserne dokumenterer, at der generelt er uoverensstemmelse mellem den geometriske udformning og trafikanternes adfærd. Denne konflikt medfører en ineffektiv trafikafvikling samt flere nærved-ulykker. Fremadrettet er der således behov for at se på den geometriske udformning med det vitale formål – af forbedre trafikafvikling og -sikkerhed. 

Indlægget holdes af Mikkel Færgemand, COWI. 

Kl. 13.00-14.30: ITS 

Nyt testcenter for intelligente trafiksignalanlæg  

Danmarks første Living Lab for state-of-the-art intelligente trafiksignalanlæg giver ITS-leverandører mulighed for at fremvise nye og innovative løsninger, samtidig med at Living Lab’et har fokus på at fremvise sammenhængende løsninger på tværs af leverandører, teknologier og protokoller – unikke forudsætninger, der hidtil ikke har eksisteret i Danmark. 

I indlægget gives en introduktion til projektet, og en kort status på hvor langt det er kommet. 

Indlægget holdes af Teddy Sibbern Larsen, DOLL og Jakob Tønnesen, COWI. 

ITS på Danmarks første BRT – Plusbus i Aalborg 

Aalborg Plusbus er en højklasset busforbindelse, som kommer til at køre på en 12 km lang øst-/vestgående strækning gennem Aalborg. BRT-projektet skal medvirke til at løfte og understøtte den fortsatte udvikling i Aalborg, hvor Plusbussen skal tilføre Aalborg en trafikal rygrad og reducere de trafikale udfordringer. Et af de indgående elementer er ITS, som vedrører de knap 30 signalanlæg på strækningen, et centralt busprioriteringssystem og meget mere. 

Indlægget holdes af Niels Thorup Andersen, Aalborg Kommune og Mikkel Færgemand, COWI. 

Bedre metoder til evaluering af trafikprojekter 

Evaluering af trafikprojekter er en integreret del af anlæg og drift af vejinfrastrukturen – det bør kunne dokumenteres, hvilke effekter en investering har ført med sig i form af f.eks. mindre ventetid. Tidligere blev evalueringer ofte baseret på stikprøvemålinger over kort tid med de statistiske usikkerheder, dette giver. Anvendelsen af data fra online GPS-enheder i køretøjer – såkaldte Floating Car Data (FCD) – har de senere år vundet meget frem. Her leverer en stikprøve af køretøjsflåden data kontinuert. Det forbedrer evalueringsmulighederne i trafikprojekter, og evalueringer kan gennemføres let og cost-effektivt. 

Indlægget holdes af Rune Lyster, Vejdirektoratet og Jakob Tønnesen, COWI. 


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Fokus på tilgængelighed i bygningsmiljøet

Header-blog

Som bygherrerådgiver med speciale indenfor tilgængelighed i bygninger og bygningsnære arealer, oplever jeg ofte at tilgængelighed ikke indgår som en naturlig del af projekterne. Bygherrerne har ikke en holdning til hvilke tiltag der skal prioriteres i byggeriet – ud over at det skal overholde bygningsreglementets regler. Heller ikke de projekterende rådgivere eller entreprenørerne lader til at indtænke tilgængeligheden, men ser i stedet tilgængelighedsparagrafferne som en hæmsko for kreativiteten og som fordyrende elementer.

Men at indtænke tilgængeligheden som en naturlig del af projekterne kan sikre større tilfredshed og en mere gnidningsfri proces. Spørgsmålet er blot hvordan vi får tilgængeligheden i fokus i det bebyggede miljø?

Tilgængeligheden ude af fokus

I Danmark skal bygningsreglementet overholdes. Der er en lang række minimumskrav i dette reglement ligesom reglementet er præciseret i en række anvisninger der kommer med råd til hvordan man kan tolke reglerne.

Problemet ses blandt andet når projekter granskes i de forskellige projekteringsfaser. Der ses ofte basale og tilbagevendende fejl i forhold til tilgængelighed, og når det ikke er indtænkt fra starten, løses det til tider med ”hovsa ”-løsninger eller dispensationsansøgninger. Men ingen er rigtigt tilfredse med disse krumspring og ”add-ons”.

Et typisk eksempel er niveaufri adgang til tagterrasser. I de tidlige skitsefaser tages der sjældent højde for isoleringstykkelserne i tagfladerne, der betyder at gulvet indenfor skal løftes for at det er i samme niveau som overkant af den færdige tagflade udenfor. Det opdages først når projekteringen kommer lidt videre, og så er det ikke længere muligt at løfte gulvkoten fordi der ikke bliver loftshøjde nok, og så skal der indarbejdes mærkelige rampeløsninger, eller dispensationer for små og dyre lifte.

Et andet eksempel er den maksimale kraft det kræver at åbne en dør. Mange steder ses projekteret meget høje og derved tunge indgangsdøre der forventes at skulle betjenes af for eksempel skolebørn, men uden at det har været et krav i byggeprogrammet at der skal være dørautomatik. Det er efterfølgende en kamp enten at få lavere døre eller at få indført dørautomatik, da det er et fordyrende element i en ofte stram økonomi.

Mere tilgængelighed i vores løsninger

Ud over at få rådgiverne til at være opmærksomme på bygningsreglementets basale krav, er min erfaring at jo mere opmærksom bygherrerne har været på, at beskrive visioner og ønsker til tilgængelighed som en del af deres succeskriterier – også selvom det ”blot” er bygningsreglementets krav – jo mere indarbejdet bliver det automatisk i projekterne.

Her opfordres der til, at benytte Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.36 der henviser til at benytte de anvisninger og vejledninger der foreligger, selvom det – måske lidt misvisende – i YBL18 står som krav ud over bygningsreglementet. Som bygherrerådgivere skal vi være vi opmærksomme på, at få understreget vigtigheden af disse anvisninger og vejledninger i de byggeprogrammer vi hjælper med, ligesom vi skal opfordre til, at der skal ske en egentlig tilgængelighedsrevision af byggerierne jf. Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.37.

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 2408

Marie Kjellerup Thesbjerg

E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 4246


Hvem er forfatteren?

Navn: Agnete Brøsted

Uddannet revisor år: 2012

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg er vokset op med en mor der er ergoterapeut, men ellers startede jeg en kold januar i Tivoli hvor vi var en flok arkitektstuderende der fik et lynkursus af SBi og derefter registrerede tilgængeligheden af alle publikumsrettede faciliteter i haven. Senere tog jeg tilgængelighedsauditoruddannelsen hos SBi, også kaldet tilgængelighedsrevisor BYG.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Som bygherrerådgiver tegner jeg ikke selv løsningerne, men kommenterer på andres projekter. Jeg prøver at klæde mine bygherrer på til at indtænke tilgængelighed fra starten, så det også bliver et fokuspunkt for de rådgivere der skal tegne løsningerne.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Ud over Tivolituren har jeg haft en opgave med almene boliger der skulle udføres ældre- og handicapegnede uden at være plejeboliger. Tilgængelighed var et parameter allerede fra starten hvorved der var en oplevet bedre dialog om løsningerne end jeg havde prøvet før, og resultatet er blevet rost fra mange sider, ikke mindst beboerne.


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Opmærksomhedsfelt som stopklods

Tilgængelighed for alle er en balancegang. Hvad der kan være en god løsning for personer med én type handicap kan være en udfordring for personer med en anden type handicap, som f.eks. mig selv der er kørestolsbruger. Det er derfor vigtigt, at vi både tænker for og imod ved de forskellige tilgængelighedsløsninger, selvfølgelig med udgangspunkt i de anbefalinger vi får fra ‘Færdselsarealer for alle’.

Ledelinjer og opmærksomhedsfelter er essentielle for, at mange folk med et synshandicap kan bevæge sig frit omkring og orientere sig. Opmærksomhedsfelter gør den synshandicappede opmærksom på, at de er ved at træde ud på vejbanen og gør det muligt for blinde eller svagsynede, at finde vej og færdes sikkert i trafikken. Løsningen er ideel for synshandicappede, men kan i visse tilfælde være en udfordring for kørestolsbrugere. De ophøjede runde knopper i felterne kan for de små forhjul på en kørestol eller rollator være en udfordring. Knopperne kan ende som en stopklods for kørestolen eller rollatoren, da hjulene ikke kan køre over ophøjningerne i feltet.

Udformningen og udfordringer

I ‘Færdselsarealer for alle’ anbefales, at opmærksomhedsfeltet er 90 cm bredt (mindst 80 cm). Dette er vigtigt for, at den synshandicappede ikke træder hen over feltet. Opmærksomhedsfeltet er derfor en vigtig del af trafiksikkerheden for blinde og svagsynede. For en kørestolsbruger eller rollator er det dog besværligt at køre over et sådan felt. Man skal være forholdsvis ferm på en kørestol for at tage den på baghjulene hen over feltet og videre ud på kørebanen. Desuden er det også en udfordring som kørestolsbruger at komme fra kørebanen og op på fortovet, da man her ofte skal forcere en lille stigning, hvilket kan være mindst lige så svært som at køre over opmærksomhedsfelterne. For rollatorbrugere er udfordringerne de samme, og det vil for mange rollatorbrugere ikke være muligt blot at løfte sin rollator hen over feltet eller op på fortovet. Derfor er det vigtigt at der bliver tænkt tilgængeligt i løsninger som disse, og at både fordele og ulemper bliver nøje vurderet.

Egne erfaringer og anbefalinger

Opmærksomhedsfeltet er en vigtig del af tilgængeligheden, og det er derfor ikke tanken med dette blogindlæg at modarbejde brugen af dem. Tværtimod skal brugen udbredes så meget som muligt, så alle kan færdes sikkert og frit i byrummet.

Af min egen erfaring med opmærksomhedsfelter, oplever jeg selv samme udfordringer som nævnt ovenfor. I et enkelt tilfælde, hvor jeg kom med lidt fart, endte opmærksomhedsfeltet som en reel stopklods. Kørestolens forhjul blev fanget mellem knopperne, mens jeg selv fortsatte ud på kørebanen. Når jeg taler med andre kørestolsbrugere, beskriver de også lignende udfordringer. Det er ikke nødvendigvis, at stolen går i stå, men den knoppede overflade kan bl.a. være medvirkende til rystelser i benene, så benene falder af fodstøtten. Personligt kan jeg sige, at det at køre over sin egen fod ikke er en videre behagelig følelse.

Med tilgængeligheden in mente, er en mulig løsning på dette problem at adskille opmærksomhedsfeltet fra den nedkørselsrampe som kørestols- og rollatorbrugere anvender. En sådan løsning vil også give en mere markant niveauforskel for de synshandicappede, hvormed overgangen fra fortov til kørebane bliver mere fremtræden. Udformningen af opmærksomhedsfeltet er et område, der kunne være interessant at arbejde med for at se på, om det kan udformes, så den ikke længere agerer stopklods. Det er en udfordring, jeg gerne bidrager med – både med personlige erfaringer og min viden inden for generel trafikplanlægning.

Kaare Momme Nielsen

E-mail: kanl@cowi.dk, tlf.nr.: 56404915

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Kaare Momme Nielsen

Uddannet revisor år: x

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev færdiguddannet som trafikplanlægger i sommeren 2019, så er ikke tilgængelighedsrevisor. Det håber jeg selvfølgelig at lave om på i fremtiden.

Tilgængelighed ligger mig nært, da jeg selv er kørestolsbruger. Jeg har derfor også en stor interesse i at skabe bedre forhold for alle, handicap eller ej. Jeg tror at jeg med min mere praktisk erfaring, når det kommer til at bevæge sig rundt i bybilledet, så kan jeg måske være en god sparringspartner for mine kollegaer.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Min praktiske erfaring med at sidde i kørestol giver mig muligvis et lidt andet syn på tilgængelighed. Jeg prøver at bruge de erfaringer, jeg selv har tillagt mig og observationer fra andre handicappede, med de anbefalinger der er i Færdselsarealer for alle.

Tilgængelighed skal være en integreret del af bybilledet, så det virker naturligt og ikke nødvendigvis springer i øjnene. Derfor er det vigtigt at tænke det ind tidligt i processen i nye projekter, så dette ikke bliver plastret oven på efter etableringen. Det skaber ofte de pæneste og mest anvendelige byrum.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Nu er jeg forholdsvist ny inden for området, og har derfor ikke været med på så mange opgaver endnu. Jeg håber i fremtiden at kunne bruge min praktiske erfaring på mange forskellige projekter.

I de 10 år jeg har siddet i kørestol, har jeg set en stor udvikling i tilgængeligheden. Om det er fordi, jeg er blevet mere opmærksom på det er svært at sige. Jeg har dog indtryk af, at flere kommuner er blevet mere opmærksomme på det. Vi er ikke i mål endnu, men vi bevæger os den rette vej.


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Særlige belægninger skaber begrænsninger

Hvordan skabes et visuelt flot torv, plads eller gangareal? Det gøres blandt andet med valg af belægninger. Kommunerne er generelt vilde med at tænke anderledes og lade kreativiteten råde, især på centrale torve og pladser i byerne, hvor æstetik er i højsæde. Der skal skabes unikke byrum til glæde for alle. Men kreativiteten sætter også begrænsninger!

I Aalborg har arkitekterne øje for det rå look, der fortæller historien om byen som både industriby og arbejderby, hvor store bygninger som Nordkraft, Spritten og Havnen driver værket. Det ses i betonelementer og store enheder.

I Odense ønsker kommunen de centrale byområder belagt med den særlige gule klinke i tegl, der breder sig ud fra stationsområdet, videre rundt i gaderne og giver centrum karakter.  

I Esbjerg er den centrale gågade, Kongensgade nu opbygget med en flisestruktur, der er tegnet som et spejlbillede af havbunden ud for Esbjerg. Fliserne bølger sig op og ned ad gaden i lyse til mørke nuancer.

Flere byomdannelser rundt omkring i de danske byer giver plads til at arkitekter kan udfolde deres kreativitet og foreslå særlige belægninger, der er helt unikke for byen eller pladsen.

Begrænsende kreativitet

Men kommer kreativiteten og ønsket om noget særligt og unikt til at gå ud over den almindelige færdsel og dermed tilgængelighed? Både i dagslys og mørke, solskin og regn, bagende sol og frostvejr.

Svaret er ja! Ikke et entydigt ja, men et ja fordi de særlige belægninger skaber begrænsninger for, hvordan det er muligt at tænke tilgængelighed ind på disse lokaliteter. Begrænsninger, som skaber kompromisser med de standarder og ideelle forhold, der anbefales i de danske vejregler.

Næste spørgsmål må så være om begrænsningerne udgør et faktisk problem for tilgængeligheden?
Her bliver svaret mere diffust, fordi det afhænger af, hvorvidt den skabende arkitekt forstår at gøre brug af tilgængelighedens værktøjskasse og om alle nuancer i at skabe tilgængelige forhold inddrages.

I Aalborg er de store elementer udfyldt med grove sten i store dimensioner og brug af taktile elementer med et råt udseende enten som flise eller cortenstål, der irrer og giver den ønskede råhed.

I Odense er den primære navigation i gaderne med klinker sket ud fra princippet om den naturlige ledelinje.

I Esbjerg er der indarbejdet metalelementer i den unikke belægning, så systemet af fliser ikke brydes.

Alle steder er disse valg ikke problemfri.

Flere tilgængelige belægninger i fremtiden

Værktøjskassen til tilgængelig indretning er fyldt med gode råd om naturlige ledelinjer, særlige taktile ledelinjer, lysninger, placering af byinventar, zoneinddeling af gangarealer og en masse andet. Værktøjskassen indeholder endda muligheden for at lade fageksperter vurdere det resultat, der først er blevet skitseret, siden projekteret og endeligt udført. Fageksperter er tilmed ikke blot personificeret ved certificerede revisorer men også ved brugere såvel mennesker med en funktionsnedsættelse samt forskellige personer med sit arbejde eller dagligdag i gaderne såsom fragtmænd, dagplejere, pensionister m.fl. Så der er dermed mange muligheder for at få kvalificeret lige præcis sin idé til en belægning.

Samtidig er der ingen gyldne regler for, hvordan trafikanter anvender de byggede gader og stræder og ingen gyldne anbefalinger for, hvor der kan opstå konflikter og hvilke afskygninger de kommer i. Det er både dyrt og dumt at skulle ombygge helt nye lokaliteter, fordi de bare ikke fungerer og giver udfordringer for tilgængeligheden. Derfor ses det desværre også flere steder, at trafikanterne blot må leve med udfordringerne og indordne sig efter de nye barrierer. Men sådan behøver det ikke være.

Jeg anbefaler derfor at få uvildige øjne på projektet i tide, så både æstetik og funktionalitet kan håndteres og få lokaliteten til at fungere. Hos COWI har vi de uvildige øjne både i form af et stort team af certificerede tilgængelighedsrevisorer samt brugere af tilgængeligheden med praktisk viden.

Det er derfor blot et spørgsmål om, om du vil gøre brug af os og vores viden om tilgængelighed og tilgængelige belægninger i dit næste projekt?

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os gerne på nedenstående oplysninger.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 26641982

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Thomas Rud

Uddannet revisor år: 2011

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2011 – et år efter jeg havde uddannet mig som trafiksikkerhedsrevisor. For mig betød det meget, at jeg kunne se, at der var en samhørighed mellem trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter. Jeg anser mig selv som fagnørd med en meget detaljeorienteret tilgang.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Jeg er tilhænger af at vurdere funktionaliteten af gaderummet og ud fra en problematiserende vinkel vurdere, hvordan gaderummet kan misbruges eller misforståes og herudfra løse disse problemstillinger.

Jeg kan samtidig godt lide faste håndgribelige rammer, hvori kreativiteten gerne må råde. Men gode råd i en ramme, hvor indenfor man ved at kvaliteten og sammenhængen er i orden, er i mine øjne det guldbelagte gangareal mod succes for et projekt. Samtidig synes jeg, at flere af de nuværende anbefalinger giver flere udfordringer for flertallet end giver bedre færdsel for de få trafikanter med en funktionsnedsættelse.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har bl.a. været tilgængelighedsrevisor på projektet Odense Letbane – etape 1, hvor jeg har haft et tydeligt indtryk af, at mine anbefalinger virkelig betød noget for det samlede projekt. Efterfølgende har jeg desuden deltaget i dialog og møder med både anlægsmyndigheden, vejmyndigheden og den projekterende, hvilket har givet mig mulighed for at følge udviklingen i, hvordan min faglighed er anvendt i projektet. 


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Tilgængelighed i processen

Når vi laver en tilgængelighedsrevision på et vejprojekt eller lignende, er det ofte på bagkant – efter projektet er planlagt og tegnet. Men projektet har sandsynligvis været længe undervejs, og er måske opstået i kraft af ønsker om at nå bestemte målsætninger for mobilitet. De målsætninger er typisk konkretiseret i en strategi eller-handleplan, på et tidspunkt hvor ingen endnu har skænket tilgængelighed en tanke. Men er det ikke en fejl?

Mobilitet handler om bevægelse, og om mulighederne for at alle mennesker kan bevæge sig rundt i vores samfund. Ét er vores individuelle behov for god mobilitet, men det handler også om at se mobilitet i et bredere perspektiv. Tillægger vi os vaner, hvor vi glemmer at se ud over egen bekvemmelighed, kan det blive en udfordring i forhold til at sikre god mobilitet. Kører alle eksempelvis alene i deres bil, så skaber det trængsel og dermed dårlig mobilitet. Det samme resultat står vi med, hvis vi kun planlægger vores færdselsarealer for én slags mennesker. Så skaber det barrierer for andre og dermed igen dårlig mobilitet. Mobilitet er for alle, og derfor skal vi også huske at tænke universelt.

Men tilbage til slutspørgsmålet i indledningen. Jo, vil jeg mene. Det ér en fejl at tilgængelighed (ofte) først bringes på bane i projekteringsfasen af et projekt. Tilgængelighed kan med fordel tages op allerede i strategiarbejdet og faktisk gennem hele planlægningsprocessen. Både fordi mobilitet skal være for alle, men også ud fra en tankegang om, at bedre tilgængelighed kan få flere til at benytte sig af bæredygtige transportformer. Lykkes vi med at skabe færdselsarealer med god tilgængelighed, så giver det mulighed for at mennesker med funktionsnedsættelser kan bevæge sig mere frit, selvbestemt og aktivt. Pludselig bliver det at gå til togstationen en reel mulighed, der samtidigt fremmer og gavner et mere bæredygtigt transportsystem.

Hvordan kan vi få tilgængelighed bragt på banen tidligt i processen?

Det handler jo nok om at planlæggernes mind-set skal rumme tilgængelighed sammen med alle de andre væsentlige elementer, som også er vigtige i mobilitetsplanlægningen. Men der findes også et værktøj, som ved brug automatisk sikrer, at tilgængelighed bliver en del af overvejelserne på et tidligt stadie og undervejs i processen. En måde hvorpå tilgængelighed bogstaveligt talt kan bringes i spil, er ved brug af Mobilitetsspillet.

Mobilitetsspillet er et brætspil, der behandler mobilitet i alle dets konkrete afskygninger. Mobilitetsspillet er en sjov og anderledes måde at kickstarte en mobilitetsproces, og består af en lang række mobilitetskort, der hver især beskriver forskellige redskaber og virkemidler i mobilitetsplanlægningen. Spillet giver en indføring i mobilitetens omfattende værktøjskasse, og er et redskab til at kategorisere og prioritere mobilitetsinitiativer. Udover konkret prioritering af forskellige løsninger, bidrager spillet også til at sikre et bredt ejerskab til mobilitetsplanlægningen. Spillet sætter rammerne for dialog i processen, og kan tilbyde kommuner og arbejdspladser et sjovt alternativ til at involvere politikere, medarbejdere, borger og interessenter. Ligesom spillet åbner op for en dialog om alle de værktøjer, der findes i mobilitetens værktøjskasse, så bringer det naturligvis også tilgængelighed op.

Mobilitetsspillet er udviklet af COWI. Vi kommer ud til jer med spillet under armen. Her introducerer vores dygtige proceskonsulenter spillet og fører deltagerne sikkert gennem processen.

Med Mobilitetsspillet tilbyder vi et værktøj der:

  • Skaber et fælles ”mobilitetssprog” hvor tilgængelighed er en del af det
  • Giver et indgående kendskab til mobilitetens værktøjskasse og inspiration til tiltag i mobilitetsplanlægningen, herunder bl.a. ift. tilgængelighed
  • Sikrer et målrettet og kvalitativt output – med udvælgelse og prioritering af mobilitetsindsatser
  • Understøtter dialog og sikrer en bredt forankret mobilitetsplanlægning

… og således skaber et solidt springbræt for jeres mobilitetsplanlægning, hvor alle relevante vinkler på mobilitetsplanlægning bringes i spil.

Majken Kobbelgaard Andersen

E-mail: mnae@cowi.dk, tlf.nr.: 56406358

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Majken Kobbelgaard Andersen

Uddannet revisor år: 2013

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg ville gerne kunne sige at det var et meget velovervejet ønske, drevet af lysten til at kæmpe for ligeværdighed, mindre diskrimination og evnen til at se ud over egen næsetip. Sandheden er dog noget mindre lyserød. Der var en efterspørgsel på know-how om emnet, jeg synes det var interessant og det lå fint i forlængelse af det jeg i forvejen arbejdede med. Thats it!

Uanset årsagen, så ændrer det ikke på at tilgængelighed ER en hæderlige sag at arbejde for. Jeg er optaget af at skabe rammerne der giver flest mulige lyst og mulighed for at være mobile på en bæredygtig måde. Tilgængelighed er et ud af flere emner der tapper direkte ind i det arbejde.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Ideelt set må tilgængelighed helst ikke bare være et add-on, der påføres nye projekter efter planlægningen, eller endnu værre – efter projektering. Tilgængelighed skal indgå som en integreret del af alle projektfaser. Derfor ser jeg hellere tilgængelighedsrevisoren som sparringspart gennem hele projektfasen, snarere end i den reaktive rolle hvor revisor forholder sig til et allerede udarbejdet projekt. Nuvel – der er vi ikke helt endnu, også er reaktiv handling trods alt bedre end ingen handling.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Det er efterhånden almindeligt anerkendt at der skal arbejdes med tilgængelighed i de store projekter, hvor brugergrupperne er mange og økonomien tilsvarende. Det er rigtig godt. Men i de små projekter hejses tilgængelighedsflaget langt sjældnere. De projekter hvor der eksempelvis bare lige klemmes en buslomme ind eller flyttes et fodgængerfelt. Det gør indtryk på mig når jeg støder på bittesmå projekter, hvor tilgængelighed helt af sig selv er sneget sig ind løsningen. Så er vi på rette vej!


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt

Header-blog

Hos COWI og Arkitema har vi mange ingeniører og arkitekter, der brænder for at skabe gode og tilgængelige løsninger. Vi ønsker at få tilgængelighed højere op på dagsordenen! Derfor har du nu muligheden for at få et indblik i vores tilgængelighedstanker og -synspunkter. Vi bringer de kommende uger en stribe blogindlæg under overskriften ’Vi tænker tilgængeligt’. Læs med og tag meget gerne aktiv del i debatten.

Tilgængelighed på færdselsarealer i byerne er blevet et væsentligt element, der inddrages i forskellige projekttyper – lige fra signalprojektering, kollektive transport-projekter til omlægninger af gader, stræder, torve, pladser og bygninger. Flere har også øje for at skabe tilgængelige forhold til naturoplevelser som skov og strand. Men har vi egentlig en forståelse for, hvad der opleves som barrierer derude, og for hvem vi bygger?

Hos COWI og Arkitema har vi flere tilgængelighedseksperter, der arbejder med det funktionelle design af gangarealer og krydsningspunkter for fodgængere samt indretning af bygninger og andre landskabelige designs. Vi har deltaget i mange væsentlige projekter, hvor tilgængelighed som fagområde har været i højsædet. Vi har bl.a. med de store letbane- og BRT-projekter været en aktiv medspiller på kvalitetssikring af tilgængeligheden. Vi har mange store byomdannelsesprojekter i bagagen, hvor forbedret tilgængelighed har været en forudsætning. Hos Arkitema gennemføres designs af mange ikoniske byggerier, supersygehuse og metrostationer mv., og derudover giver vores team af tilgængelighedsrevisorer altid gode og væsentlige input til tilgængelig indretning, når vi bliver bedt om at bistå og kvalificere vejmyndigheders og bygherrers anlægsprojekter. Vi har set mange gode eksempler på indarbejdelse af tilgængelighed og minimering af risikoen for barrierer. Desværre har vi også i alt for mange tilfælde set, at principperne for tilgængelig indretning er udfordret af eksisterende forhold. Måske er principperne endda udfordret af uhensigtsmæssig brug af tilgængelighedens værktøjskasse eller udfordret af, at der ikke er tænkt over grænsefladen mellem anlægsprojekter. Eller kan det være, at der ikke er gennemført den sidste finpudsning af anlægget efter implementering. 

Det er vi opsatte på at få gjort bedre og givet vores besyv på. Det er derfor, vi i en række blogindlæg her på siden vil sætte fokus på en række udfordringer som den nuværende værktøjskasse kan løbe ind i, hvis der ikke anvendes en praktisk tilgang til den geometriske indretning og ikke overvejes eksisterende forhold og trafikantadfærd i samme pennestrøg som anlægsprojektet.

I den kommende tid kan du læse en række blogindlæg om tilgængelighedsemner set fra vores perspektiv. Antallet af gode projekter og synspunkter udvides hele tiden, så læs med og se om vores betragtninger kan lede til ændrede eller kvalificerede tanker om tilgængelighed i din kommune eller i dit projekt.

Har du lyst til at vide mere om personerne bag tilgængelighedstankerne, har vi suppleret de faglig blogindlæg med små forfatterportrætter. Så ved du hvem vi er, hvis du savner assistance til dit tilgængelighedsprojekt.

Hold øje med bloggen, eller få automatisk tilsendt en mail når der er nyt, ved at tilmelde dig til CITY CREATORS nederst i menuen i højre side. Vi håber, at vi rejser emner til dialog og diskussion.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 56403905

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Skriv en kommentar

Webinar 2020

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Deltag i webinaret:

Tirsdag den 20. oktober kl. 13-14

                      – Hemmeligt emne…

Vi kan nu afsløre, at det hemmelige emne for webinaret er, hvordan skadestueregistrerede data kan indarbejdes på Uheldsportalen. Indholdet for webinaret bliver, hvordan Aarhus Kommune har fået kommunens skadestueregistrerede trafikulykker ind på samme platform som de Politiregistrerede trafikulykker. Her kan kommunen nu via Uheldsportalens grafer og kort arbejde selvstændigt med skadestueregistrerede trafikulykker samt blande skadestuedata med Politiregistrerede data, hvilket dermed også inkluderer en procedure for maskinel frasortering af dublettet i datasættet. Det åbner mange muligheder for at afdække de såkaldte mørketal og kvalificere kommunens trafiksikkerhedsarbejdet yderligere.

Derudover har vi på dagen for webinaret lagt et nyt overordnet værktøj op til glæde for alle abonnenter. Det drejer sig om vores benchmark værktøj.

Glæd jer derfor til det næstsidste webinar i 2020. Vi håber at se mange af jer til webinaret.

Husk også årets sidste webinar i 2020

Tirsdag den 17. november kl. 13-14

                      – Genopfrisk dine færdigheder på Uheldsportalen – Året der gik

Deltagelse på webinarer sker ved henvendelse til tsrd@cowi.dk, hvorefter der modtages mødeindkaldelse med Skype-link til de valgte webinarer.


Webinar 2020

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Deltag i webinaret

Tirsdag den 25. august kl. 13-14

  • Kollisionsdiagramoptegneren

Vi viser, hvordan Uheldsportalens unikke kollisionsdiagramoptegner fungerer, og hvordan værktøjet kan bruges traditionelt og utraditionelt.

Husk også de næste webinarer i 2020

Tirsdag den 20. oktober kl. 13-14

  • Hemmeligt emne, men det bliver noget nyt

Tirsdag den 17. november kl. 13-14

  • Genopfrisk dine færdigheder på Uheldsportalen – Året der gik

Deltagelse på webinarer sker ved henvendelse til tsrd@cowi.dk, hvorefter der modtages mødeindkaldelse med Skype-link til de valgte webinarer.


Skriv en kommentar

Trafikken er tilbage

Eller det er der i hvert fald en del skriverier om i fagmiljøerne.

Trafiktællinger, trængselsmålinger osv. nærmer sig det berømte index 100 i forhold til før COVID-19 tvang os til at lukke for betydelige dele af samfundet. Og så er alt vel snart normalt, eller hvad?

Nej, det er det ikke! Og for at forstå, hvorfor det er tilfældet, er det afgørende at grave et spadestik dybere. Det er ganske enkelt nødvendigt at forstå lidt mere om trafikken, end almindelige trafiktællinger kan give udtryk for. Ej heller trængselsopgørelser giver det fulde billede, når de står alene.

Nedlukningen har haft en række afgørende konsekvenser, der har påvirket trafikken i bred forstand. Her et par meget forsimplede sammenhænge:

  • Bliv hjemme = Mindre persontrafik = Mindre belastning af vejene
  • Frygt for smitte = Færre i den kollektive trafik, flere i personbiler = Større belastning af vejene.
  • Lukning af butikker = Mere onlinesalg = Anderledes (længere) varetransport = Større belastning af vejene.

Detaljen er, at når vi nu nærmer os index 100 for vejtrafikken, så siger dette intet om, hvorvidt de tre ovennævnte forhold også er normaliserede – og spoiler alert: Det er de IKKE!

Spørgsmålet er, hvad der sker i de kommende måneder netop i forhold til en normalisering – og ikke mindst, om vi som samfund i praksis tager nogle af det positive læringer fra krisen med ind i den nye virkelighed.

Bliver vi for eksempel ved at arbejde hjemme af og til, så vi ikke bevæger os ud i trafikken en dag eller to om ugen? Klarer vi rent faktisk de der ekstra møder online i stedet for at besøge hinanden fysisk? Begynder vi at anvende de kollektive trafik normalt igen, eller var den der mikrobil til 799 om måneden alligevel lettere bare at blive hængende i?

Spørgsmålene kan som sådan nok ikke besvares – vi er og bliver efter alt at dømme i en uvished om, hvad fremtiden bringer.

Imidlertid kan der findes nogle fingerpeg i forskellige former for trafikdata, men som indledningsvist nævnt kræver det lidt ekstra dybde og perspektiv.

Connected Cars og COWI har nu i godt et år arbejdet sammen om at anvende GPS-data indsamlet af Connected Cars. Ud fra disse data har vi taget det ekstra spadestik og foretaget en lidt anderledes opgørelse. Vi har nemlig set på, hvor mange ture, hver enkelt bil i datasættet (mere end 100.000 danske personbiler) kører på hverdage. Resultatet kan ses af grafen på den lille film, og grafen fortæller en interessant, men også en lidt skræmmende historie.

For mens antallet af ture pr. bil naturligvis faldt betydeligt umiddelbart efter nedlukningen d. 11. marts, i påsken og på de efterfølgende enkeltstående nationale fridage, ses der en klar tendens til, at danskerne kører flere ture i bil nu, end før nedlukningen. Faktisk tyder tallene lige nu på en stigning på ca. 15%.

Sammenholdes dette med, at trafiktællinger mv. begynder at nærme sig niveauet fra før nedlukningen er der således tegn på, at vi går en fremtid i møde, hvor vejtrafikken risikerer at foretage et betydeligt spring i takt med, at samfundet genåbner.

Hvorvidt det går så galt, vides ikke – og denne simple observation er netop blot en observation, hvor vi ikke er gået videre med at undersøge eksempelvis tursammenhænge o.l. Men med observationen følger en bekymret mine. For hvad nu, hvis det ikke lykkes at få danskerne tilbage i den kollektive trafik? Og hvad nu, hvis vi falder tilbage i den gamle vane med at besøge hinanden i stedet for at holde onlinemøder?

Ja, så står vi potentielt med en personbilstrafik, der stiger meget markant på meget kort tid – i øvrigt samtidig med at varetransporten på vejene også er steget.

Og så får vi vist først travlt med at finde løsninger på at sikre en i forvejen udfordret fremkommelighed på vejene!

Vil du vide mere?

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Kirsten Byg Jørgensen
KBJN@cowi.com
+45 5640 1843

Liv Marbjerg
LEFR@cowi.com
+45 5640 2885

Jakob Christensen
JACH@cowi.com
+45 5640 2179

Denne artikel er én af mange i en serie om anvendelsesmulighederne for de nye GPS-baserede trafikdata, COWI tilbyder i samarbejde med vores partner, Connected Cars.

Se de øvrige artikler her:

COWI og Connected Cars indgår samarbejdsaftale

Inspirationsmøder om berigede GPS-data og modeller

Inspirationsmøder om data og modeller i den grønne trafikomstilling

Hvor mange biler kunne være elbiler i din kommune?

Turdata og O/D-analyse med GPS-data

Hvordan er vejret på vejene?

Sikken voldsom trængsel og alarm!