City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

‘Valgfrihed’ mellem store vejanlægsprojekter

Nogle gange kræver udviklingen i en kommune, at der skal tages store beslutninger om nye vejanlægsprojekter. Det er dog ikke altid, at de ønskede nye vejforbindelser har den forventede effekt på trafikken, når vejanlægget først er bygget. Hos COWI har vi stor erfaring med at vurdere alternativer til store vejanlægsprojekters og de afledte trafikale gevinster før vejen bygges. Vi bygger trafikmodeller som et stærkt værktøj, der efterfølgende kan detaljeres med enkeltprojekter (scenarier), der vurderes på et ensartet grundlag med henblik på en ønsket effekt på det samlede vejnet.

Store vejanlægsprojekter vs. mindre vejanlægstilpasninger

En kommunes vejudbygningsplan indeholder som oftest et til flere store vejanlægsprojekter, der skal bidrage til f.eks. at sikre god trafikafvikling omkring større byer eller måske regionale vejforbindelser i kommunen i fremtiden. Vejanlægsprojekterne er i millionkroner-klassen og skal derfor naturligvis vurderes grundigt inden de første spadestik tages. Størrelsen af et vejanlægsprojekt er dog ikke altid lig med størrelsen på den trafikale effekt, der opnås. Der kan være bedre alternativer til de store vejanlægsprojekter. Bedre i forhold til trafikafviklingen, bedre for trafiksikkerhed, færre uhensigtsmæssige afledte effekter eller i øvrigt kan være billigere at gennemføre og derfor bør overvejes. Den trafikale effekt og forskel i vejanlægsprojekters effekt kan afdækkes på forhånd via en scenario-beregning i en trafikmodel.

Hjørring trafikmodel

COWI udarbejdede i 2018 en ny trafikmodel for Hjørring kommune. Den færdige model har kommunen anvendt til vurdering af flere store anlægsprojekter som støtteværktøj i kommunens beslutninger om nye vejanlæg.

Højene Øst

Et af kommunens store byudviklingsområder i den nordlige del af byen bliver i disse år udbygget. Højene Øst forventes at huse mange nye borgere og dermed generere en mærkbar trafikmængde i et område af byen, der ikke tidligere har været belastet af trafik. COWI gennemførte som led i vurderingen af områdets trafikgenerering en række detaljerede scenarioberegninger af nye vejadgange for at understøtte udviklingen og sikre, at kommunen kunne anvende anlægsmidler bedst og mest optimalt og samtidig opnå en høj attraktivitet for tilflyttere. Kommunens trafikmodel blev anvendt til at beregne fem alternativer, hvor der tilmed blev inkluderet en mulighed for placering af en ny dagligvarebutik. Trafikberegningerne gav et tydeligt og illustrativt beslutningsgrundlag for kommunen til at beslutte, hvilken løsning for infrastrukturen, der ville passe bedst med ønskerne til byens udvikling. Samtidig kunne løsninger, der ellers lå lige for, afskrives hurtigt, da effekten ikke var ønskelig i forhold til investeringen.

Sydlig omfartsvej

Senest har kommunen ønsket at få et mere detaljeret billede af, hvorvidt en sydlig omfartsvej om Hjørring by er den rigtige løsning for at afhjælpe de eksisterende trafikale udfordringer på byens store indfaldsveje og i øvrigt hvilken trafik, der vil have gavn af en sydlig omfartsvej.

Udfordringen er, at omfartsvejen er en enorm investering for kommunen. Investeringen skal derfor gerne stå mål med den opnåede effekt. I kommunens vejudbygningsplan er der kortlagt andre alternativer til en sydlig omfartsvej, men måske ikke direkte sammenlignelige alternativer. Det er vejanlægsprojekter med mindre anlægsbudgetter og placeret i den nordlige del af byen i forhold til den overordnede indfaldsvej Frederikshavnsvej. COWI gennemførte flere scenario-beregninger for omfartsvejen og alternativerne og kunne herudfra vurdere, at der ville kunne opnås en betragtelig større positiv effekt på i forvejen belastede kryds og strækninger ved at vælge de mindre alternativer til omfartsvejen. Samtidig viste scenarioberegningen af den sydlige omfartsvej flere uheldige konsekvenser af omfartsvejen, hvor eksisterende kryds og strækninger, der i dagens situation ikke er belastet af trafik, ville blive det, hvis trafikken fik alternative bevægelsesmønstre.

Trafikmodel – Et stærkt værktøj

Hjørring Kommune har med deres trafikmodel opnået at kunne få et sammenligneligt og grundigt billede af mulige løsninger, når infrastrukturen skal tilpasses til fremtiden. Grundlaget for trafikale beslutninger har efter trafikmodellens tilblivelse og mulighed for at foretage scenarioberegninger, været lettere og mulighederne større for at se helhedsbilleder.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for din kommune, eller en snak om hvordan I får mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Thomas Rud E-mail: tsrd@cowi.com, tlf. 5640 3905

Persona: Hvem er vi

Thomas Rud

Jeg er projektleder og trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor. Jeg har dermed ingen trafikmodelekspertise udover at kunne anvende resultaterne fra en trafikmodel til at give et godt og grundigt beslutningsgrundlag for nye vejanlægsprojekter. Jeg finder en trafikmodel som et meget stærkt støtteværktøj, når et nyt vejanlæg skal vurderes både når det gælder trafikafviklingen, men så sandelig også når jeg skal vurdere om trafikkens afledte konsekvenser på f.eks. trafiksikkerheden er anbefalelsesværdig.


Leave a comment

Grøn omstilling og trafikmodeller

Der er stor fokus på den grønne omstilling i disse år. Men hvordan bruges trafikmodeller som værktøj for den grønne omstilling? I COWI hjælper vi mange kommuner med at lave grønne regnskaber. De grønne regnskaber bruges til at få et overblik over kommunernes CO₂-aftryk, og kan derfor bruges til at måle, hvor klimavenlige forskellige tiltag er.

Emissioner fra vejtrafikken

En betydelig del af de samlede emissioner i en kommune stammer fra vejtrafikken. Disse emissioner kan stamme både fra kommunens egne køretøjer og fra den trafik, som kører på kommunens vejnet.

Det er forholdsvist enkelt at opgøre emissioner fra egne køretøjer, da kommunen typisk kender biltypen, brændstofforbruget og hvor mange kilometer, der bliver kørt. Men hvordan bestemmes emissioner fra alle biler på vejene? Her kan kommunens trafikmodel anvendes. Da en trafikmodel almindeligvis beregner trafikmængder på i hvert fald alle større veje i en kommune, kan det samlede trafikarbejde nemt beregnes, dvs. antal kørte køretøjskilometre i en kommune. Dette kan endda opdeles på personbiler, varebiler og lastbiler. For disse køretøjstyper findes der gennemsnitlige emissionsfaktorer, som kan benyttes til at beregne de samlede udledninger.

Grønne regnskaber i kommuner

I Hovedstadsområdet har COWI anvendt OTM-trafikmodellen til at beregne det samlede trafikarbejde på vejnettet for bl.a. Frederikssund, Gentofte og Frederiksberg Kommuner. Her er der ved hjælp af GIS og databaseudtræk af modellens resultater lavet opgørelser af trafikarbejdet for de enkelte kommuner. Da bilerne udleder flere emissioner i starten af turen, hvor bilen stadig er kold, er trafikmodellen anvendt til at beregne, hvor mange ture, som starter i kommunen og hvor mange ture, der er “varme” i hele det tidsrum bilen kører i kommunen. Her er modellens oplysninger om turens formål (f.eks. bolig-arbejde) anvendt til at estimere antallet af kolde bilstarter.

Emissioner fra nye infrastrukturprojekter

I metoden bruges ikke kun trafikmodellerne til at beregne dagens emissioner. Når der f.eks. planlægges nye motorveje, bruges Landstrafikmodellen (LTM) til at undersøge konsekvenserne af den nye vej. Ofte undersøges forskellige udformninger og linjeføringer af den nye vej. Her bruges trafikmodellen til at sammenligne trafikmængder og rejsetidsgevinster. Til Landstrafikmodellen har Vejdirektoratet udviklet et modul, som kan beregne emissioner, støj og uheld for de forskellige alternativer. På den måde kan trafikmodelberegninger med LTM anvendes til at træffe mere klimavenlige beslutninger. Derfor indgår bl.a. emissioner også i de samfundsøkonomiske beregninger, som ofte er en vigtig del af beslutningsgrundlaget for nye vejprojekter.

I Odense har COWI beregnet CO₂-aftrykket ved forskellige projekter, som skal forbedre den kollektive trafik i kommunen. Her er kommunens trafikmodel anvendt til at beregne CO₂-udledningen i projektsituationen for både biltrafikken og den kollektive trafik.

Muligheder for at anvende trafikmodeller

Lokale og regionale trafikmodeller kan med fordel bruges som et værktøj i den grønne dagsorden. Det er et stærkt værktøj til at give et overblik over, hvordan tilstanden er i dag, og som beslutningsstøtte, når kommunen skal forme fremtiden.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for din kommune, eller en snak om hvordan I får mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Jens Christian Blem

E-mail: JCB@cowi.com, tlf. 56 40 11 47

Leise Neel Pihl

E-mail: LJA@cowi.com, tlf. 56 40 28 11

Persona: Hvem er vi?

Jens Christian Blem

Jeg er trafikmodelspecialist i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg med anvendelsen af trafikmodeller i Danmark, især med regionale og landsdækkende modeller. Trafik berører os alle og er vigtigt for samfundet. Derfor synes jeg, at det er utrolig spændende at være med til at forme fremtidens trafik i Danmark.

Leise Neel Pihl

Jeg er sektionsleder for ”Trafikplan og model” i COWI, herudover har jeg de sidste 15 år været projektleder på store og små trafikmodelopgaver. I projektlederrollen motiveres jeg af at bygge trafikmodeller, som giver kunden et godt grundlag for at træffe beslutninger ud fra store og små ændringer i infrastrukturen.


Leave a comment

Trafikmodellering af gener ved anlægsarbejde

Trafikmodeller anvendes ofte som prognoseværktøj og som strategiske planlægningsværktøj til analyser af ny infrastruktur og fremtidige trængselsproblemer. Men trafikmodeller er også et stærkt værktøj til vurdering af den daglige trafik, f.eks. i forbindelse med vejarbejde eller trafikomlægninger. COWI har i en række tilfælde anvendt trafikmodeller som støtteværktøj ved større anlægs- og vejarbejder, som forventes at påvirke trafikken over en længere periode. Det gælder f.eks. modellering af anlægsfaser for letbanen i Odense og BRT-linjen i Aalborg, men også som screeningsværktøj forud for udbuddet af anlægsarbejdet for letbanen på Ring 3 i Hovedstadsområdet.

Gener ved anlægsarbejder

(Ifbm. Odense Letbane)

I forbindelse med anlæg af Odense Letbane har vejnettet i kommunen de seneste 5 år været stærkt påvirket af vejarbejder, vejlukninger, ensretninger mv.

Anlægget af den 12 km lange letbanestrækning igennem byen har omfattet ledningsomlægninger, efterfulgt af etablering af letbanesystemet og genopretning af vej- og byrum langs de påvirkede strækninger. Vejarbejder og trafikomlægninger har flyttet sig langs letbanestrækningens kommende tracé, og har derfor haft skiftende effekt på byens trafik. Både gennem ledningsomlægninger og anlægsarbejder, har Odense Kommune bedt COWI om at anvende kommunens trafikmodel til at vurdere gener og de trafikale effekter under forskellige stadier af anlægsarbejdet.

Beregningerne er brugt til at vurdere de samlede gener for trafikken i forskellige faser af anlægsarbejdet. Modellens resultater danner baggrund for, at udpege på hvilke strækninger trafikken vil stige, hvortil det kan vurderes hvilken konsekvens de øgede trafikmængder forventes at have for trafikken.

På samme måde har COWI anvendt Aalborg Kommunes trafikmodel til trafikale analyser af effekten af nogle af anlægsarbejderne, i forbindelse med anlægget af den kommende BRT. Modellen er f.eks. anvendt til at vurdere, om der i forbindelse med midlertidige vejlukninger har været behov for særlige tiltag, for blandt andet at sikre bussernes fremkommelighed, undgå uønsket smutvejskørsel og afdække behovet for eventuelle justeringer af nærliggende signalanlæg.

Planlægning af anlægsarbejde

(BRT-projekt i Aalborg)

I forbindelse med planlægningen af letbanen på Ring 3, har COWI bistået Hovedstadens Letbane med analyser af trafikken langs strækningen, både i forbindelse med når letbanen er etableret, men også forud for planlægningen af ledningsarbejder og anlægsarbejder. Letbanen på Ring 3 kommer til at krydse en række af Hovedstadens store indfaldsveje, og generne ved hele og delvise lukninger langs ruten kan have omfattende konsekvenser for et vejnet, der allerede i dag er præget af kapacitetsproblemer.

Analyserne er gennemført med trafikmodellen OTM, som dækker hele hovedstadsområdet. Trafikmodelberegningerne har dannet grundlag for udarbejdelse af krav og retningslinjer til entreprenørerne i anlægsperioden. Baseret på trafikmodel analyserne, er der i udbudsmaterialet bl.a. udarbejdet restriktioner for, i hvilke kryds, der må udføres anlægsarbejde samtidig. Trafikmodelberegningerne har bl.a. belyst om arbejdet på nogle strækninger med fordel kan gennemføres parallelt, da anlægsarbejdet kommer til at aflaste større strækninger eller om parallelt anlægsarbejde er uhensigtsmæssigt, da det er de samme veje, som bliver brugt som alternative ruter.

Analysemuligheder

Regionale og lokale trafikmodeller kan med fordel anvendes til screening af større og mindre anlægsarbejder. Hvis der i en periode skal lukkes helt eller delvist for en strækning ved f.eks. asfaltering, ledningsarbejder eller byggeprojekter, kan en trafikmodel belyse hvilke omvejskørsler det kan føre til. Det giver muligheden for at imødegå problemer andre steder i byen.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag, eller du kan høre om hvordan I kan få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette Aagaard Knudsen
E-mail: MEAK@cowi.com, tlf.: 56 40 20 90

Ole H.W. Jensen
E-mail: OWJ@cowi.com, tlf.: 56 40 77 28

Leise Neel Pihl
E-mail: LJA@cowi.com, tlf.: 56 40 28 11


Persona: Hvem er vi

Leise Neel Pihl

Jeg er sektionsleder for ”Trafikplan og model” i COWI, her ud over har jeg de sidste 15 år været projektleder på store og små trafikmodelopgaver. I projektlederrollen motiveres jeg af at bygge trafikmodeller, som giver kunden et godt grundlag for at træffe beslutninger ud fra store og små ændringer i infrastrukturen.

Mette Aagaard Knudsen

Jeg sidder i afdelingen ‘Trafikplan og model’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.


Leave a comment

Trafikmodel – et stærkt værktøj

COWI bygger og anvender trafikmodeller for en lang række danske kommuner. En trafikmodel er en makromodel, der kan være både et strategisk og et operationelt værktøj. Værktøjet anvendes bl.a. til at belyse og analysere de trafikale effekter af infrastrukturprojekter, af et ændret vejnet eller af lokalplaner, men også meget andet. En trafikmodel er et stærkt beslutningsstøtteværktøj, som skaber et godt og grundigt overblik over trafiksituationen i en by eller en kommune.

Makromodeller

Med makromodeller forstås modelberegninger af overordnede trafikstrømme og rutevalg – ikke at forveksle med mikromodeller og simuleringsmodeller, som anvendes til detaljerede kapacitetsanalyser. Til lokale kapacitetsanalyser anvendes makromodeller ofte som supplement til trafiktællinger som input til kapacitetsberegninger. Men herudover anvendes makromodeller til strategiske analyser af f.eks. effekter af ny fremtidig infrastruktur og nye byudviklingsområder eller til operationelle analyser af dagens trafik, ved at belyse effekten af f.eks. vejarbejder eller ombygning af lokale adgangsrestriktioner.

Der er mange niveauer, hvor en trafikmodel kan være relevant i den kommunale by- og trafikplanlægning. En trafikmodel kan beregne fremtidige trafikprognoser og dermed vurdere effekter af planlagte by- og trafikplaner, men kan også bruges til aktuelle vurderinger af dagens trafik. Ved at anvende trafikmodellen aktivt og konsekvent, fås en ensartet vurdering af en kommunens mangeartede og forskellige projekter. Beregningerne danner dermed et mere solidt beslutningsgrundlag, som udover at medtage vækst i trafikken også medtager ændrede rutevalg som følge af gener fra øget trængsel eller ændringer i adgangsforhold mv.

En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens mobilitet og tilgængelighed, som følge af generel vækst, nye byområder, nye fremkommelighedstilbud eller ændrede forhold for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik. En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens transportarbejde, både for egne indbyggere og for ind- og udpendling af kommunen.

Analyse og visualiseringsværktøj

Med en trafikmodel kan du som fagnørd sikre sammenlignelige vurderinger af forskellige byudviklings- og infrastrukturprojekter, men du har også et stærkt visualiseringsværktøj af de trafikale effekter, f.eks. de forventede trafikmængder, ændringer i trafikmængder, fremkommelighed, tilgængelighed og trængselsproblemer.

Hidtil har fokus i de kommunale trafikmodeller i høj grad været på biltrafik og i nogen grad den kollektive trafik, men sammen med øget fokus på den grønne omstilling, stiger behovet for modellering af valget mellem transportmidler og dermed bedre modellering af cykeltrafik og mikromobilitet. Med de multimodale trafikmodeller kan trafikmodellen anvendes til mere samlede og detaljerede analyser og anvendes bredere til samlede evalueringer af kommunens transport f.eks.:

  • hvor mange trafikanter forventes at skifte til kollektiv trafik ved nye buslinjer, nye køreplaner mv.? Hvor mange skifter til kollektiv transport eller cykel, hvis adgangen for biler reduceres?
  • hvor meget CO₂ udledes i kommunen fra lokaltrafik og hvor meget stammer fra ind- og udpendling? Hvordan ser fremtidsprognoser ud, og hvordan påvirkes det af de potentielle skift mellem transportmidler?
  • til anvendelse på mobilitet og tilgængelighed. Hvor let er det at rejse fra A til B, hvor langt kan trafikanten rejse på 15 min. med bil, cykel eller kollektiv transport?

Flere spændende blogindlæg

COWI vil i en række indlæg i den kommende tid vise forskellige eksempler på en bred anvendelse af trafikmodeller til lokale og regionale projekter.

Følg med her på City Creators, hvis du vil høre mere om vores projekter, der inkluderer trafikmodeller og høre mere om vores viden om trafikmodeller.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag eller få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette: tlf.: 56 40 20 90, e-mail: MEAK@COWI.com

Benedikte: tlf.: 56 40 29 09, e-mail: BMMY@COWI.com


Persona: Hvem er vi?

Mette Aagaard Knudsen og Benedikte Munch Myrhøj

Vi sidder begge i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby.

Her arbejder vi primært med trafikmodeller og trafiksimulering og finder det interessant, hvordan trafikken og adfærd kan påvirkes af ændringer i infrastrukturen.  

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.


Leave a comment

Floating Car Data styrker analyse af trafikanters rejsemønstre

Trafikkens tilstrømning til TSA65 (den røde prik angiver TSA65)

Med brugen af Floating Car Data (FCD) er det muligt at kortlægge trafikanters ruter, hastigheder og rejsemønstre, og dermed få et overblik over hvor et køretøj har kørt hvornår. Disse data kan benyttes til flere formål, der bl.a. inkluderer optimering af infrastruktur og kendskab til sine forbrugeres køremønstre med henblik på forbedrede forhold eller mere målrettede markedsføringskampagner.

For nylig gennemførte COWI en analyse af trafikanternes rejsemønstre i forbindelse med brugen af de vestvendte til- og frakørselsramper ved TSA65 på Esbjergmotorvejen. Undersøgelsen havde til formål at give et bedre indblik i, hvor trafikanterne kom fra og hvor de skulle hen. GPS-data blev indsamlet over en periode på tre måneder og resulterede i positionerings-data fra mere end 100.000 bilture.

Ved hjælp af avanceret databehandling blev turenes start- og slut-destination kortlagt, og dermed fik kunden det bedst mulige udgangspunkt for at vurdere hvordan infrastrukturen (ramperne) bliver brugt, ud fra et faktisk billede af trafikanternes rejsemønstre.

Flere betydelige formål

Ved hjælp af Floating Car Data kan vi skabe et meget præcist overblik over trafikanters rejsemønstre, som kan bruges i mange forskellige sammenhænge. Udover blot at skabe overblik kan man, som i ovenstående eksempel, benytte analyser af FCD til at vurdere om eventuelle optimeringer eller ændringer i infrastrukturen er nødvendig eller gavnlig for brugerne. Vejmyndigheder vil eksempelvis kunne benytte analyser af trafikanters rejsemønstre, hastigheder mv. til at kunne anslå trafikale problemstillinger, såsom kødannelser, og dermed vurdere mulighederne for f.eks. at guide trafikanter til alternative ruter. Det giver vejmyndigheder bedre forudsætninger for at evaluere deres trafikprojekter, såsom optimering af anlagte vejbump, -kryds mm. som belyst i artiklen her: Floating Car Data til bedre evaluering af trafikprojekter | City Creators.

Turenes startpunkt, kørt på tilkørselsrampen, og turenes slutpunkt, kørt på frakørselsrampen, på hverdage (rød prik angiver TSA65)

Et overblik over trafikanters rejsemønstre kan også benyttes i sammenhæng med større arbejdspladser, storcentre eller varehuse. Et præcist overblik over hvor medarbejdere eller kunder kommer fra/ kører hen, giver mulighed for bl.a. at optimere adgangs- og parkeringsforhold. Derudover vil en analyse af trafikanters rejsemønstre give en klar indikation om, hvor en butiks kunder egentlig kommer fra. Det vil give mulighed for at målrette markedsføringskampagner direkte til de specifikke brugere og deres nærområde, eller øge markedsføringen i andre områder, og dermed opnå et større kundegrundlag.

Analyse af trafikanters ruter, hastigheder og rejsemønstre ved hjælp af FCD kan benyttes med mange forskellige formål, og giver altid kunden det bedste udgangspunkt for vurdering af eventuelle ændringer eller tiltag på baggrund af faktiske data om hvor og hvornår trafikanterne kører.

Hvis du vil høre mere om Floating Car Data, og de muligheder det bringer, kan du kontakte nedenstående specialister.

Jakob Tønnesen
E-mail: jakt@cowi.com, tlf.nr.: +45 56 40 18 37

Karoline Vestergaard Hansen
E-mail: kvha@cowi.com, tlf.nr.: +45 56 40 37 53


Leave a comment

Praktik hos COWI: Trafikplanlægning og Trængselspletanalyse

I forbindelse med min kandidatuddannelse, ‘Veje og trafik’ på Aalborg Universitet, har jeg været i praktik hos COWIs afdeling for trafikplanlægning i Aarhus. Praktikopholdet var et projektorienteret forløb, hvor jeg har arbejdet med trængselspletanalyse som min primære arbejdsopgave. I dette indlæg kan du læse om min oplevelse af praktikopholdet hos COWI og de arbejdsopgaver jeg har beskæftiget mig med.   

Trængselspletanalyse

Det projektorienterede praktikforløb hos COWIs afdeling for trafikplanlægning gav mig mulighed for at prøve kræfter med arbejdsopgaver inden for trafikplanlægning, og ydermere gav mig en smagsprøve på hvad der venter sig på den anden side, efter mange år på skolebænken. Min primære arbejdsopgave omfattede en analyse af en trængselsplet i hovedstadsområdet for Vejdirektoratet, som jeg efterfølgende skulle afrapportere til Aalborg Universitet og forsvare til en mundtlig eksamen.

I FN’s verdensmål indgår god infrastruktur og mobilitet som forudsætningen for at en række af de 17 mål opnås. Oftest har den fysiske udformning og den forbedrede fremkommelighed det største fokus ved etablering af nye vejanlæg, fremfor miljø og klimahensyn. Den stigende vejtrafik gør det til en væsentlig udfordring at opfylde målene på klima- og miljøområdet. Derfor bør det tilstræbes at der udover at sikre god fremkommelighed også løses udfordringer såsom klima, trafiksikkerhed og støj.

I Danmark bærer statsvejnettet næsten halvdelen af den samlede vejtrafik, og det er også på disse veje at de største trafikstigninger ses. Ser man isoleret på motorvejene er trafikken alene her steget med næsten 40% siden 2007. Stigningen i vejtrafikken er medvirkende til at fremkommeligheden reduceres på dele af vejnettet.

Med et voksende bilejerskab samt en stigende trængsel på vejnettet i Danmark, skabes der trafikale udfordringer på belastede området af vejnettet, som kan skabe flaskehalse. Hos Vejdirektoratet er der et øget fokus på trængselsomkostninger, som følge af stigende trafik på statsvejene, og de arbejder med en faseprogrammerings- og prioriteringsmodel for forbedring af trængselspletter. Formålet her er at målrette en indsats på en given lokalitet som skal være med til at reducere forsinkelsen samt opretholde trafiksikkerheden.

I arbejdet med trængselspletanalysen fik jeg mulighed for at anvende mine eksisterende kompetencer inden for projektering ved at skitsere et løsningsforslag, kombineret med andre elementer af trafikplanlægning som var nye for mig. Herunder fik jeg lov til at prøve kræfter med trafiksimuleringsprogrammet VISSIM, afrapportering af resultater fra analysen, analyse af trafiksikkerhed og samfundsøkonomiske beregninger.

Praktikant hos COWI

Jeg er uddannet diplomingeniør, specialiseret i infrastruktur fra Aarhus Universitet. I forbindelse med min diplomuddannelse, som var mest målrettet projektering, fandt jeg trafikplanlægning utrolig spændende, hvorfor jeg valgte at fortsætte af det spor ved at læse kandidatuddannelsen på Aalborg Universitet.

I forbindelse med min diplomuddannelse var jeg også i 2017 i praktik hos COWI, da var det i afdelingen for veje og lufthavne, hvor mine arbejdsopgaver primært bestod af projektering og udarbejdelse af udbudsdokumenter.

Efter mit første praktikophold fortsatte jeg efterfølgende som studentermedhjælper i samme afdeling, hvor jeg efter endt diplomuddannelse fik en tidsbegrænset ansættelse på COWIs kontor i hovedstadsbyen Delhi i Indien. Da jeg som planlagt skulle genoptage studierne på kandidatuddannelsen i Aalborg fortsatte jeg igen som studentermedhjælper hos COWI, ligeledes i afdelingen for veje og lufthavne. På mit 3. semester af kandidatuddannelsen havde jeg et ønske om at komme i praktik, og grundet min tidligere ansættelse i COWI, så jeg det meget nærliggende igen at komme i praktik her – interessen var heldigvis gensidig.

Som praktikant i COWI får man lov til at stå på egne ben og prøve kræfter med mange forskellige arbejdsopgaver. Der er altid mulighed for at stile spørgsmål og få sparring fra kollegaer.

I COWI har jeg fået styrket mine faglige kompetencer samtidig med at opbygge gode sociale relationer.

Jeg har fået lov til at præge min egen hverdag, hvor man arbejder med frihed under ansvar, også som praktikant.

Benjamin Nielsen


Leave a comment

“Bicycle, bicycle, bicycle …

I want to ride my bicycle, I want to ride my bike …” Uanset Queens egentlige budskab med ‘Bicycle race’ så har vi lyst til at bryde ud i netop den sang, af bare henrykkelse over de gode nyheder, om udsigten til flere investeringer for de danske cyklister. Cyklen er en del af løsningen på samfundets tre største udfordringer: klima, sundhed og mobilitet. Vi er derfor helt klar til at hjælpe med jeres cykelprojekter!

Partierne bag “Aftale om grøn omstilling af vejtransporten af 4. december 2020” har netop truffet beslutning om udmøntningen af 520 mio. kr. der skal gøre cyklen til en endnu mere attraktiv transportform.  370 mio. kr. skal bruges til anlæg af cykelstier langs statsveje, mens 150 mio. kr. målrettes kommunale cykelprojektet og udmøntes via en ny cykelpulje.

Ny kommunal cykelpulje

Skal en kommune have del i midlerne skal der afleveres en ansøgning til Vejdirektoratet. Fristen forventes at ligge i midten af maj. Jf. aftaleteksten udmøntes puljen til projekter der ligger indenfor følgende kriterier:

  • Ny infrastruktur dedikeret til cyklister, som f.eks. nye cykelstier, dedikerede baner og passager til cyklister
  • At projektet bidrager til større sikkerhed for cyklister som f.eks. kryds-ombygninger
  • At flest muligt får gavn af projektet
  • At projektet bidrager til bedre sammenhæng, f.eks. ved at styrke integrationen mellem den kollektive trafik og cykling
  • At projektet koordineres med relevante aktører
  • Viden- og innovationsprojekter, som f.eks. mindre forsknings- og analyseprojekter

Der kan ansøges om tilskud til 50 % af anlægsudgifterne. Af de 150 mio. kr. kan op 15 mio. kr. tildeles videns- og innovationsprojekter, der kan bringe ny viden på cykelområdet, frem i lyset. Vidensinstitutioner kan modtage op til 100 % i tilskud til sådanne projekter.

I COWI har vi stor erfaring med at bistå kommunerne i ansøgningsprocessen, hvad enten det drejer sig om idégenerering, sparring eller udarbejdelse af ansøgningsmateriale. Ved udmøntning af sidste statslige cykelpulje til anlæg af cykelinfrastruktur i 2017 og 2018, bistod COWI et stort antal kommuner med udarbejdelsen af cykelpuljeansøgninger. Det medvirkede til at sikre tilskuddet til projekter, med en samlet projektsum på mere end 110 mio. kr.

Hvor er det største cykelpotentiale i din kommune?

Cykelprojekter er der nok af, og de fleste vil sikkert helst investere pengene, hvor der er det største potentiale for at få flere til at cykle. Til at prioritere mellem projekterne findes mange forskellige metoder og modeller som vægter f.eks. trafiksikkerhed, tryghed, trafikmængder, anlægsøkonomi mv. Vi har udviklet en simpel og visuel kortlægningsmetode, der sætter fokus på hvor mange bilister som kunne være cyklister. Det sikrer et godt afsæt for at udvælge de vigtigste cykelprojekter, og et stærkt argumentationsværktøj i ansøgningsøjemed.

Kortlægningen udføres på baggrund af GPS-data fra personbiltrafikken – data der indsamles for hele landet. Vi antager at bilture med en længde på op til 5 km kunne foretages på en almindelig cykel, mens bilture på op til 15 km kunne foretages på elcykel. Bilturene som ligger i disse intervaller kortlægges eksempelvis på vejnettet som vist på kortet nedenfor, der omfatter ture med start eller slut i Randers by. Ved at lægge kommunens eksisterende og planlagte stier ovenpå kortet har vi et godt redskab til at udpege hvor cykelfremmeindsatserne med fordel kan målrettes og prioriteres.

Vil du vide mere, eller har du brug for hjælp til din cykelpuljeansøgning?

Kontakt en af nedenstående konsulenter

Majken Kobbelgaard Andersen
E-mail: mnae@cowi.com, tlf.: +45 56 40 63 58

Kirsten Byg Jørgensen
Email: kbjn@cowi.com, tlf.: +45 56 40 18 43


Leave a comment

Floating Car Data til bedre evaluering af trafikprojekter

Kilde: Vejdirektoratet.dk

Siden 2019 har COWI arbejdet tæt sammen med auto-tech virksomheden Connected Cars, som muliggør indsamlingen af yderst præcise data fra motorkøretøjer, der bl.a. kan bruges til at belyse transportvaner, -tider og -mønstre. Indsamlingen af disse data har betydet, at processer som før var betydeligt tidskrævende og ressourcetunge er blevet langt mere overkommelige og giver nye muligheder for optimering og evaluering.

Brugen af Floating Car Data (FCD) til at kortlægge køretøjernes ruter, kørevaner og hastigheder har vist sig at være yderst effektfuld til evaluering af trafik- og vejprojekter, både til at vurdere trafikkens aktuelle tilstand i forbindelse med en eventuel optimering, men også til at vurdere om, og hvorvidt, en eventuel optimering har været effektiv.

I Vejle er der for nylig gennemført en sådan analyse i forbindelse med evalueringen af et vejkryds både før og efter en optimering af trafiksignalerne. Baseret på køretøjers positioneringsdata blev det kortlagt hvor hvert køretøj havde kørt hvornår. Indsamlingen af GPS-data blev foretaget over godt en måned, både før og efter signaloptimeringen, for at give et mere nøjagtigt og repræsentativt billede af trafikken i krydset. Og netop dét er en af de mange fordele ved at benytte GPS-data til krydsevaluering. Med andre metoder, såsom manuelle registreringer eller videooptagelser, opnår man ofte kun et øjebliksbillede af trafikken, da sådanne optagelser ofte kun foretages over få timer.

Muligheden for at indsamle data over en længere periode, og endda benytte historisk data, der er indsamlet inden en eventuel optimering af krydset, sikrer et omfattende datagrundlag der giver et mere reelt billede af trafikken, både før og efter. Dataleverandøren Connected Cars er p.t. førende på det danske marked både med mængden og kvaliteten af Floating Car Data som bl.a. køretøjers positioneringsdata.

I Vejle blev krydsevalueringen og analysen foretaget på baggrund af mere end 19.000 registrerede ture indsamlet på blot én måneds data hhv. før og efter signaloptimeringen. Datagrundlaget var samtidigt så robust og statistisk signifikant, at resultater for samtlige svingbevægelser i krydset kunne illustreres på timeniveau, med henblik på f.eks. at analysere effekterne af signaloptimeringen både i og uden for myldretiden.

Hastighedsmåling før og efter signaloptimeringen.

Når et trafik- eller infrastrukturprojekt skal evalueres, er det essentielt at datasættet er repræsentativt, og at der er nok data, til at kunne foretage en reel evaluering. I COWI åbner vi op for datakilden og synliggør for kunderne præcis hvor mange data der er benyttet til evalueringen, og om data er statistisk signifikant.

Krydsevalueringen i Vejle viste, at signaloptimeringen af krydset havde reduceret den gennemsnitlige rejsetid for de største trafikstrømme i krydset, og dermed generelt forbedret fremkommeligheden. For de mindre trafikstrømme var rejsetiden imidlertid forværret, og analysen kan således benyttes til at udpege, hvor der skal sættes ind med yderligere tiltag for at optimere fremkommeligheden.

Kunne du tænke dig at høre mere om evaluering med GPS- og Floating Car Data, og hvordan det kan bruges til optimering og evaluering af trafik- og vejprojekter, så kontakt en af vores specialister.

Jakob Tønnesen

E-mail: jakt@cowi.com, tlf.nr.: 56 40 18 37


INVITATION TIL WEBINAR-DAG HOS COWI 2. DECEMBER

2020 har været et specielt år for alle, og de traditionelle muligheder for videndeling i trafiksektoren har været stærkt begrænsede.

Derfor vil vi slå et slag for at holde videndelingen i gang, og COWI inviterer til webinar-dag d. 2. december, hvor du kan logge på og høre mere om nogle af de projekter, som vi sammen med en række kunder ville have præsenteret på konferencer. Projekterne præsenteres sammen med en bred vifte af projekternes ejere, heriblandt Vejdirektoratet, DOLL, Aalborg Kommune m.fl.

Webinarerne er inddelt i tre tidsblokke, så der er to parallelle spor kl. 9-10 og kl. 10:30-11:30, og der er i alt fem temaer.

I hver blok er der afsat 20 minutter til oplæg og 10 minutter til diskussion og uddybende spørgsmål.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne! Tilmeld dig ved at skrive til Malene på MLBG@cowi.com. Så modtager du link samt en kort beskrivelse af projekterne i de webinarer, du er tilmeldt. Ved tilmelding accepterer du, at andre, der deltager i samme webinar, kan se dit navn og mail.

PROGRAM

Kl. 09-10, Session AGrøn omstilling 

Kommunale strategier for ladeinfrastruktur 

COWI har assisteret en række kunder med at udarbejde strategier for udbygning af ladeinfrastrukturen. Formålet har været at styrke beslutningsgrundlaget og kommunikationen i forhold til de politiske beslutningsniveauer under hensyn til deres individuelle forudsætninger og muligheder. 

I arbejdet er afdækket de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. Desuden er branchens forventninger til den teknologiske og markedsmæssige udvikling på området kortlagt, bl.a. gennem en væsentlig grad af interessentinddragelse. 

I indlægget præsenteres processen såvel som arbejdet med strategier. Der gives inspiration til, hvordan en lokal kommunal strategi og plan for udrulning af ladeinfrastruktur kan udformes. Herudover konkluderes der på redegørelsen på de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. 

Indlægget holdes af Carsten Krogh, COWI. 

Hvornår er trængslen acceptabel? 

Hvor lidt skal trafikken reduceres, før rejsehastigheden når et acceptabelt niveau og trængslen kan minimeres? 

I indlægget præsenteres, hvordan GPS-data er anvendt til at nuancere sammenhænge mellem trafikbelastning og rejsehastigheder. I indlægget er der fokus på, hvordan omfanget af trængslen kan differentieres efter vejtyper, hvorved løsninger til reduktion af trængsel kan målrettes bedre.  

Indlægget er baseret på en analyse COWI har gennemført for DI. 

Indlægget holdes af Erik Basse Kristensen, COWI. 

Kl. 09-10, Session BBrugen af GPS-data 

Brug af GPS-data i trafikplanlægningen 

Over de seneste år har der været en markant udvikling i mulighederne for at anvende GPS-data i trafikplanlægningen. Udviklingen har betydet, at der nu er mange udbydere på markedet, hvilket udfordrer indkøberne i forhold til at stille krav til mængde, kvalitet og ikke mindst dokumentation for de leverede data. Der vil blive fortalt om nogle af disse elementer, som også skal overvejes, når tanken går på at indkøbe og anvende GPS-data. Der er flere faldgruber, som kan håndteres med en almindelig, kritisk tilgang baseret på indsigt i, hvad det reelt er, man køber. 

Indlægget holdes af Jonas Olesen, COWI. 

Portalløsning til Origin/Destination analyser baseret på GPS-data 

Med udgangspunkt i GPS-data indsamlet fra mere end 100.000 personbiler i Danmark, er der udarbejdet en portalløsning, som kan anvendes i by- og trafikplanlægningsmæssige analyser. Værktøjet kan håndtere og visualisere store mængder GPS-turdata, og derigennem fungere som et dynamisk input til en brug for rapporter, trafikmodeller o.l. 

Indlægget holdes af Louise Kristiansen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session A: Cyklisterne i fokus 

Supercykelstier in real life – og udenfor hovedstaden 

Esbjerg Kommune er en af de provinskommuner, som har lagt en strategi for etablering af et net af supercykelstier. I indlægget belyses de væsentligste forskelle mellem anbefalingerne i håndbogen ‘Supercykelstier’ og de projekter, som er udført i Esbjerg. Som eksempel kan nævnes, at der på dele af Esbjergs supercykelsti slet ikke er nogen cykelsti. Der fortælles specifikt om erfaringerne fra arbejdet med supercykelstier i Esbjerg, hvor der tages udgangspunkt i de to første faser af supercykelstinettet. Der afsluttes med en perspektivering af konklusionerne til andre provinsbyers anlagte supercykelstier. 

Indlægget holdes af Majken Andersen, COWI 

Cykelpotentiale – Hvor mange bilister kunne være cyklister? 

Hvem kan ikke lide, når påstande kan underbygges med tal? GPS-data fra personbilstrafikken i Danmark giver hidtil usete muligheder for at få indblik i bl.a. turlængder og rejsemønstre i stor skala. Set i et cykelperspektiv er data ganske interessante i diskussionen om, hvor og hvor stort potentialet er, for at flytte bilister over på cyklen. 

Kortlægningen er et redskab til at udpege de områder, hvor cykelpotentialet er størst og hvor cykelfremmeindsatser med fordel kan målrettes og prioriteres. De samlede tal for biltrafikkens andel på forskellige turlængder giver desuden mulighed for at opstille strategiske og målbare mål for de langsigtede investeringer i cyklisme. 

Indlægget holdes af Dan Nissen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session B: Mikrosimulering af trafikanters adfærd 

Fodgængerflow i terminaler 

I indlægget vises, hvordan man med simuleringsanalyser kan vurdere fodgængerflowet i en terminal.  

Et af de første skridt er at få opstillet et grundlag for simuleringen – hvor mange passagerer kan man forvente, og hvordan er deres omstigningsmønstre?  

Derudover skal den overordnede udformning og arkitektur fastlægges. Nogle elementer er mere eller mindre givne, f.eks. niveauforskelle mellem de forskellige transportmidler. På andre elementer kan der være et mere frit spillerum, f.eks. placering og antal af rulletrapper. Her kan design, æstetik og arkitektur spille en vigtig rolle, og flowberegningerne skal derfor ses som en kontrol af de foreslåede løsninger.  

Næste skridt er selve simuleringerne, og resultaterne er dels nøgletal for kapacitetsforholdene og dels kort, der illustrerer passagerstrømme og potentielle konfliktpunkter.  

I indlægget demonstrerer vi processen med udgangspunkt i to konkrete eksempler (Ny Ellebjerg Station og Ny Kastrup Lufthavn Station) i Københavnsområdet. 

Indlægget holdes af Søren Frost og Henrik Køster, COWI samt Thomas Grave-Larsen, Arkitema. 

Kapacitetsparadokset i fordelerringe 

Flere vejmyndigheder har de senere år konstateret problemer med trafikafviklingen og et stigende antal uheld i fordelerringe og rundkørsler. Afledt heraf har COWI gennemført flere adfærdsundersøgelser i forskellige fordelerringe og rundkørsler ved anvendelse af avanceret videoanalyse med fokus op alt fra hastighedsniveau til udpegning af nærved-ulykker. Undersøgelserne dokumenterer, at der generelt er uoverensstemmelse mellem den geometriske udformning og trafikanternes adfærd. Denne konflikt medfører en ineffektiv trafikafvikling samt flere nærved-ulykker. Fremadrettet er der således behov for at se på den geometriske udformning med det vitale formål – af forbedre trafikafvikling og -sikkerhed. 

Indlægget holdes af Mikkel Færgemand, COWI. 

Kl. 13.00-14.30: ITS 

Nyt testcenter for intelligente trafiksignalanlæg  

Danmarks første Living Lab for state-of-the-art intelligente trafiksignalanlæg giver ITS-leverandører mulighed for at fremvise nye og innovative løsninger, samtidig med at Living Lab’et har fokus på at fremvise sammenhængende løsninger på tværs af leverandører, teknologier og protokoller – unikke forudsætninger, der hidtil ikke har eksisteret i Danmark. 

I indlægget gives en introduktion til projektet, og en kort status på hvor langt det er kommet. 

Indlægget holdes af Teddy Sibbern Larsen, DOLL og Jakob Tønnesen, COWI. 

ITS på Danmarks første BRT – Plusbus i Aalborg 

Aalborg Plusbus er en højklasset busforbindelse, som kommer til at køre på en 12 km lang øst-/vestgående strækning gennem Aalborg. BRT-projektet skal medvirke til at løfte og understøtte den fortsatte udvikling i Aalborg, hvor Plusbussen skal tilføre Aalborg en trafikal rygrad og reducere de trafikale udfordringer. Et af de indgående elementer er ITS, som vedrører de knap 30 signalanlæg på strækningen, et centralt busprioriteringssystem og meget mere. 

Indlægget holdes af Niels Thorup Andersen, Aalborg Kommune og Mikkel Færgemand, COWI. 

Bedre metoder til evaluering af trafikprojekter 

Evaluering af trafikprojekter er en integreret del af anlæg og drift af vejinfrastrukturen – det bør kunne dokumenteres, hvilke effekter en investering har ført med sig i form af f.eks. mindre ventetid. Tidligere blev evalueringer ofte baseret på stikprøvemålinger over kort tid med de statistiske usikkerheder, dette giver. Anvendelsen af data fra online GPS-enheder i køretøjer – såkaldte Floating Car Data (FCD) – har de senere år vundet meget frem. Her leverer en stikprøve af køretøjsflåden data kontinuert. Det forbedrer evalueringsmulighederne i trafikprojekter, og evalueringer kan gennemføres let og cost-effektivt. 

Indlægget holdes af Rune Lyster, Vejdirektoratet og Jakob Tønnesen, COWI. 


Leave a comment

Trafikken er tilbage

Eller det er der i hvert fald en del skriverier om i fagmiljøerne.

Trafiktællinger, trængselsmålinger osv. nærmer sig det berømte index 100 i forhold til før COVID-19 tvang os til at lukke for betydelige dele af samfundet. Og så er alt vel snart normalt, eller hvad?

Nej, det er det ikke! Og for at forstå, hvorfor det er tilfældet, er det afgørende at grave et spadestik dybere. Det er ganske enkelt nødvendigt at forstå lidt mere om trafikken, end almindelige trafiktællinger kan give udtryk for. Ej heller trængselsopgørelser giver det fulde billede, når de står alene.

Nedlukningen har haft en række afgørende konsekvenser, der har påvirket trafikken i bred forstand. Her et par meget forsimplede sammenhænge:

  • Bliv hjemme = Mindre persontrafik = Mindre belastning af vejene
  • Frygt for smitte = Færre i den kollektive trafik, flere i personbiler = Større belastning af vejene.
  • Lukning af butikker = Mere onlinesalg = Anderledes (længere) varetransport = Større belastning af vejene.

Detaljen er, at når vi nu nærmer os index 100 for vejtrafikken, så siger dette intet om, hvorvidt de tre ovennævnte forhold også er normaliserede – og spoiler alert: Det er de IKKE!

Spørgsmålet er, hvad der sker i de kommende måneder netop i forhold til en normalisering – og ikke mindst, om vi som samfund i praksis tager nogle af det positive læringer fra krisen med ind i den nye virkelighed.

Bliver vi for eksempel ved at arbejde hjemme af og til, så vi ikke bevæger os ud i trafikken en dag eller to om ugen? Klarer vi rent faktisk de der ekstra møder online i stedet for at besøge hinanden fysisk? Begynder vi at anvende de kollektive trafik normalt igen, eller var den der mikrobil til 799 om måneden alligevel lettere bare at blive hængende i?

Spørgsmålene kan som sådan nok ikke besvares – vi er og bliver efter alt at dømme i en uvished om, hvad fremtiden bringer.

Imidlertid kan der findes nogle fingerpeg i forskellige former for trafikdata, men som indledningsvist nævnt kræver det lidt ekstra dybde og perspektiv.

Connected Cars og COWI har nu i godt et år arbejdet sammen om at anvende GPS-data indsamlet af Connected Cars. Ud fra disse data har vi taget det ekstra spadestik og foretaget en lidt anderledes opgørelse. Vi har nemlig set på, hvor mange ture, hver enkelt bil i datasættet (mere end 100.000 danske personbiler) kører på hverdage. Resultatet kan ses af grafen på den lille film, og grafen fortæller en interessant, men også en lidt skræmmende historie.

For mens antallet af ture pr. bil naturligvis faldt betydeligt umiddelbart efter nedlukningen d. 11. marts, i påsken og på de efterfølgende enkeltstående nationale fridage, ses der en klar tendens til, at danskerne kører flere ture i bil nu, end før nedlukningen. Faktisk tyder tallene lige nu på en stigning på ca. 15%.

Sammenholdes dette med, at trafiktællinger mv. begynder at nærme sig niveauet fra før nedlukningen er der således tegn på, at vi går en fremtid i møde, hvor vejtrafikken risikerer at foretage et betydeligt spring i takt med, at samfundet genåbner.

Hvorvidt det går så galt, vides ikke – og denne simple observation er netop blot en observation, hvor vi ikke er gået videre med at undersøge eksempelvis tursammenhænge o.l. Men med observationen følger en bekymret mine. For hvad nu, hvis det ikke lykkes at få danskerne tilbage i den kollektive trafik? Og hvad nu, hvis vi falder tilbage i den gamle vane med at besøge hinanden i stedet for at holde onlinemøder?

Ja, så står vi potentielt med en personbilstrafik, der stiger meget markant på meget kort tid – i øvrigt samtidig med at varetransporten på vejene også er steget.

Og så får vi vist først travlt med at finde løsninger på at sikre en i forvejen udfordret fremkommelighed på vejene!

Vil du vide mere?

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Kirsten Byg Jørgensen
KBJN@cowi.com
+45 5640 1843

Liv Marbjerg
LEFR@cowi.com
+45 5640 2885

Jakob Christensen
JACH@cowi.com
+45 5640 2179

Denne artikel er én af mange i en serie om anvendelsesmulighederne for de nye GPS-baserede trafikdata, COWI tilbyder i samarbejde med vores partner, Connected Cars.

Se de øvrige artikler her:

COWI og Connected Cars indgår samarbejdsaftale

Inspirationsmøder om berigede GPS-data og modeller

Inspirationsmøder om data og modeller i den grønne trafikomstilling

Hvor mange biler kunne være elbiler i din kommune?

Turdata og O/D-analyse med GPS-data

Hvordan er vejret på vejene?

Sikken voldsom trængsel og alarm!