City Creators

A COWI blog about Urban Development


INVITATION TIL WEBINAR-DAG HOS COWI 2. DECEMBER

2020 har været et specielt år for alle, og de traditionelle muligheder for videndeling i trafiksektoren har været stærkt begrænsede.

Derfor vil vi slå et slag for at holde videndelingen i gang, og COWI inviterer til webinar-dag d. 2. december, hvor du kan logge på og høre mere om nogle af de projekter, som vi sammen med en række kunder ville have præsenteret på konferencer. Projekterne præsenteres sammen med en bred vifte af projekternes ejere, heriblandt Vejdirektoratet, DOLL, Aalborg Kommune m.fl.

Webinarerne er inddelt i tre tidsblokke, så der er to parallelle spor kl. 9-10 og kl. 10:30-11:30, og der er i alt fem temaer.

I hver blok er der afsat 20 minutter til oplæg og 10 minutter til diskussion og uddybende spørgsmål.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne! Tilmeld dig ved at skrive til Malene på MLBG@cowi.com. Så modtager du link samt en kort beskrivelse af projekterne i de webinarer, du er tilmeldt. Ved tilmelding accepterer du, at andre, der deltager i samme webinar, kan se dit navn og mail.

PROGRAM

Kl. 09-10, Session AGrøn omstilling 

Kommunale strategier for ladeinfrastruktur 

COWI har assisteret en række kunder med at udarbejde strategier for udbygning af ladeinfrastrukturen. Formålet har været at styrke beslutningsgrundlaget og kommunikationen i forhold til de politiske beslutningsniveauer under hensyn til deres individuelle forudsætninger og muligheder. 

I arbejdet er afdækket de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. Desuden er branchens forventninger til den teknologiske og markedsmæssige udvikling på området kortlagt, bl.a. gennem en væsentlig grad af interessentinddragelse. 

I indlægget præsenteres processen såvel som arbejdet med strategier. Der gives inspiration til, hvordan en lokal kommunal strategi og plan for udrulning af ladeinfrastruktur kan udformes. Herudover konkluderes der på redegørelsen på de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. 

Indlægget holdes af Carsten Krogh, COWI. 

Hvornår er trængslen acceptabel? 

Hvor lidt skal trafikken reduceres, før rejsehastigheden når et acceptabelt niveau og trængslen kan minimeres? 

I indlægget præsenteres, hvordan GPS-data er anvendt til at nuancere sammenhænge mellem trafikbelastning og rejsehastigheder. I indlægget er der fokus på, hvordan omfanget af trængslen kan differentieres efter vejtyper, hvorved løsninger til reduktion af trængsel kan målrettes bedre.  

Indlægget er baseret på en analyse COWI har gennemført for DI. 

Indlægget holdes af Erik Basse Kristensen, COWI. 

Kl. 09-10, Session BBrugen af GPS-data 

Brug af GPS-data i trafikplanlægningen 

Over de seneste år har der været en markant udvikling i mulighederne for at anvende GPS-data i trafikplanlægningen. Udviklingen har betydet, at der nu er mange udbydere på markedet, hvilket udfordrer indkøberne i forhold til at stille krav til mængde, kvalitet og ikke mindst dokumentation for de leverede data. Der vil blive fortalt om nogle af disse elementer, som også skal overvejes, når tanken går på at indkøbe og anvende GPS-data. Der er flere faldgruber, som kan håndteres med en almindelig, kritisk tilgang baseret på indsigt i, hvad det reelt er, man køber. 

Indlægget holdes af Jonas Olesen, COWI. 

Portalløsning til Origin/Destination analyser baseret på GPS-data 

Med udgangspunkt i GPS-data indsamlet fra mere end 100.000 personbiler i Danmark, er der udarbejdet en portalløsning, som kan anvendes i by- og trafikplanlægningsmæssige analyser. Værktøjet kan håndtere og visualisere store mængder GPS-turdata, og derigennem fungere som et dynamisk input til en brug for rapporter, trafikmodeller o.l. 

Indlægget holdes af Louise Kristiansen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session A: Cyklisterne i fokus 

Supercykelstier in real life – og udenfor hovedstaden 

Esbjerg Kommune er en af de provinskommuner, som har lagt en strategi for etablering af et net af supercykelstier. I indlægget belyses de væsentligste forskelle mellem anbefalingerne i håndbogen ‘Supercykelstier’ og de projekter, som er udført i Esbjerg. Som eksempel kan nævnes, at der på dele af Esbjergs supercykelsti slet ikke er nogen cykelsti. Der fortælles specifikt om erfaringerne fra arbejdet med supercykelstier i Esbjerg, hvor der tages udgangspunkt i de to første faser af supercykelstinettet. Der afsluttes med en perspektivering af konklusionerne til andre provinsbyers anlagte supercykelstier. 

Indlægget holdes af Majken Andersen, COWI 

Cykelpotentiale – Hvor mange bilister kunne være cyklister? 

Hvem kan ikke lide, når påstande kan underbygges med tal? GPS-data fra personbilstrafikken i Danmark giver hidtil usete muligheder for at få indblik i bl.a. turlængder og rejsemønstre i stor skala. Set i et cykelperspektiv er data ganske interessante i diskussionen om, hvor og hvor stort potentialet er, for at flytte bilister over på cyklen. 

Kortlægningen er et redskab til at udpege de områder, hvor cykelpotentialet er størst og hvor cykelfremmeindsatser med fordel kan målrettes og prioriteres. De samlede tal for biltrafikkens andel på forskellige turlængder giver desuden mulighed for at opstille strategiske og målbare mål for de langsigtede investeringer i cyklisme. 

Indlægget holdes af Dan Nissen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session B: Mikrosimulering af trafikanters adfærd 

Fodgængerflow i terminaler 

I indlægget vises, hvordan man med simuleringsanalyser kan vurdere fodgængerflowet i en terminal.  

Et af de første skridt er at få opstillet et grundlag for simuleringen – hvor mange passagerer kan man forvente, og hvordan er deres omstigningsmønstre?  

Derudover skal den overordnede udformning og arkitektur fastlægges. Nogle elementer er mere eller mindre givne, f.eks. niveauforskelle mellem de forskellige transportmidler. På andre elementer kan der være et mere frit spillerum, f.eks. placering og antal af rulletrapper. Her kan design, æstetik og arkitektur spille en vigtig rolle, og flowberegningerne skal derfor ses som en kontrol af de foreslåede løsninger.  

Næste skridt er selve simuleringerne, og resultaterne er dels nøgletal for kapacitetsforholdene og dels kort, der illustrerer passagerstrømme og potentielle konfliktpunkter.  

I indlægget demonstrerer vi processen med udgangspunkt i to konkrete eksempler (Ny Ellebjerg Station og Ny Kastrup Lufthavn Station) i Københavnsområdet. 

Indlægget holdes af Søren Frost og Henrik Køster, COWI samt Thomas Grave-Larsen, Arkitema. 

Kapacitetsparadokset i fordelerringe 

Flere vejmyndigheder har de senere år konstateret problemer med trafikafviklingen og et stigende antal uheld i fordelerringe og rundkørsler. Afledt heraf har COWI gennemført flere adfærdsundersøgelser i forskellige fordelerringe og rundkørsler ved anvendelse af avanceret videoanalyse med fokus op alt fra hastighedsniveau til udpegning af nærved-ulykker. Undersøgelserne dokumenterer, at der generelt er uoverensstemmelse mellem den geometriske udformning og trafikanternes adfærd. Denne konflikt medfører en ineffektiv trafikafvikling samt flere nærved-ulykker. Fremadrettet er der således behov for at se på den geometriske udformning med det vitale formål – af forbedre trafikafvikling og -sikkerhed. 

Indlægget holdes af Mikkel Færgemand, COWI. 

Kl. 13.00-14.30: ITS 

Nyt testcenter for intelligente trafiksignalanlæg  

Danmarks første Living Lab for state-of-the-art intelligente trafiksignalanlæg giver ITS-leverandører mulighed for at fremvise nye og innovative løsninger, samtidig med at Living Lab’et har fokus på at fremvise sammenhængende løsninger på tværs af leverandører, teknologier og protokoller – unikke forudsætninger, der hidtil ikke har eksisteret i Danmark. 

I indlægget gives en introduktion til projektet, og en kort status på hvor langt det er kommet. 

Indlægget holdes af Teddy Sibbern Larsen, DOLL og Jakob Tønnesen, COWI. 

ITS på Danmarks første BRT – Plusbus i Aalborg 

Aalborg Plusbus er en højklasset busforbindelse, som kommer til at køre på en 12 km lang øst-/vestgående strækning gennem Aalborg. BRT-projektet skal medvirke til at løfte og understøtte den fortsatte udvikling i Aalborg, hvor Plusbussen skal tilføre Aalborg en trafikal rygrad og reducere de trafikale udfordringer. Et af de indgående elementer er ITS, som vedrører de knap 30 signalanlæg på strækningen, et centralt busprioriteringssystem og meget mere. 

Indlægget holdes af Niels Thorup Andersen, Aalborg Kommune og Mikkel Færgemand, COWI. 

Bedre metoder til evaluering af trafikprojekter 

Evaluering af trafikprojekter er en integreret del af anlæg og drift af vejinfrastrukturen – det bør kunne dokumenteres, hvilke effekter en investering har ført med sig i form af f.eks. mindre ventetid. Tidligere blev evalueringer ofte baseret på stikprøvemålinger over kort tid med de statistiske usikkerheder, dette giver. Anvendelsen af data fra online GPS-enheder i køretøjer – såkaldte Floating Car Data (FCD) – har de senere år vundet meget frem. Her leverer en stikprøve af køretøjsflåden data kontinuert. Det forbedrer evalueringsmulighederne i trafikprojekter, og evalueringer kan gennemføres let og cost-effektivt. 

Indlægget holdes af Rune Lyster, Vejdirektoratet og Jakob Tønnesen, COWI. 


Skriv en kommentar

Trafikken er tilbage

Eller det er der i hvert fald en del skriverier om i fagmiljøerne.

Trafiktællinger, trængselsmålinger osv. nærmer sig det berømte index 100 i forhold til før COVID-19 tvang os til at lukke for betydelige dele af samfundet. Og så er alt vel snart normalt, eller hvad?

Nej, det er det ikke! Og for at forstå, hvorfor det er tilfældet, er det afgørende at grave et spadestik dybere. Det er ganske enkelt nødvendigt at forstå lidt mere om trafikken, end almindelige trafiktællinger kan give udtryk for. Ej heller trængselsopgørelser giver det fulde billede, når de står alene.

Nedlukningen har haft en række afgørende konsekvenser, der har påvirket trafikken i bred forstand. Her et par meget forsimplede sammenhænge:

  • Bliv hjemme = Mindre persontrafik = Mindre belastning af vejene
  • Frygt for smitte = Færre i den kollektive trafik, flere i personbiler = Større belastning af vejene.
  • Lukning af butikker = Mere onlinesalg = Anderledes (længere) varetransport = Større belastning af vejene.

Detaljen er, at når vi nu nærmer os index 100 for vejtrafikken, så siger dette intet om, hvorvidt de tre ovennævnte forhold også er normaliserede – og spoiler alert: Det er de IKKE!

Spørgsmålet er, hvad der sker i de kommende måneder netop i forhold til en normalisering – og ikke mindst, om vi som samfund i praksis tager nogle af det positive læringer fra krisen med ind i den nye virkelighed.

Bliver vi for eksempel ved at arbejde hjemme af og til, så vi ikke bevæger os ud i trafikken en dag eller to om ugen? Klarer vi rent faktisk de der ekstra møder online i stedet for at besøge hinanden fysisk? Begynder vi at anvende de kollektive trafik normalt igen, eller var den der mikrobil til 799 om måneden alligevel lettere bare at blive hængende i?

Spørgsmålene kan som sådan nok ikke besvares – vi er og bliver efter alt at dømme i en uvished om, hvad fremtiden bringer.

Imidlertid kan der findes nogle fingerpeg i forskellige former for trafikdata, men som indledningsvist nævnt kræver det lidt ekstra dybde og perspektiv.

Connected Cars og COWI har nu i godt et år arbejdet sammen om at anvende GPS-data indsamlet af Connected Cars. Ud fra disse data har vi taget det ekstra spadestik og foretaget en lidt anderledes opgørelse. Vi har nemlig set på, hvor mange ture, hver enkelt bil i datasættet (mere end 100.000 danske personbiler) kører på hverdage. Resultatet kan ses af grafen på den lille film, og grafen fortæller en interessant, men også en lidt skræmmende historie.

For mens antallet af ture pr. bil naturligvis faldt betydeligt umiddelbart efter nedlukningen d. 11. marts, i påsken og på de efterfølgende enkeltstående nationale fridage, ses der en klar tendens til, at danskerne kører flere ture i bil nu, end før nedlukningen. Faktisk tyder tallene lige nu på en stigning på ca. 15%.

Sammenholdes dette med, at trafiktællinger mv. begynder at nærme sig niveauet fra før nedlukningen er der således tegn på, at vi går en fremtid i møde, hvor vejtrafikken risikerer at foretage et betydeligt spring i takt med, at samfundet genåbner.

Hvorvidt det går så galt, vides ikke – og denne simple observation er netop blot en observation, hvor vi ikke er gået videre med at undersøge eksempelvis tursammenhænge o.l. Men med observationen følger en bekymret mine. For hvad nu, hvis det ikke lykkes at få danskerne tilbage i den kollektive trafik? Og hvad nu, hvis vi falder tilbage i den gamle vane med at besøge hinanden i stedet for at holde onlinemøder?

Ja, så står vi potentielt med en personbilstrafik, der stiger meget markant på meget kort tid – i øvrigt samtidig med at varetransporten på vejene også er steget.

Og så får vi vist først travlt med at finde løsninger på at sikre en i forvejen udfordret fremkommelighed på vejene!

Vil du vide mere?

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Kirsten Byg Jørgensen
KBJN@cowi.com
+45 5640 1843

Liv Marbjerg
LEFR@cowi.com
+45 5640 2885

Jakob Christensen
JACH@cowi.com
+45 5640 2179

Denne artikel er én af mange i en serie om anvendelsesmulighederne for de nye GPS-baserede trafikdata, COWI tilbyder i samarbejde med vores partner, Connected Cars.

Se de øvrige artikler her:

COWI og Connected Cars indgår samarbejdsaftale

Inspirationsmøder om berigede GPS-data og modeller

Inspirationsmøder om data og modeller i den grønne trafikomstilling

Hvor mange biler kunne være elbiler i din kommune?

Turdata og O/D-analyse med GPS-data

Hvordan er vejret på vejene?

Sikken voldsom trængsel og alarm!


Skriv en kommentar

Sikken voldsom trængsel og alarm!

fremkommelighedsindex

Denne kendte julesang har sin faste plads i de danske sanghæfter, der findes frem i disse uger. Sangen handler om den særlige travlhed, der er i dagene op til jul.

Desværre er trængsel på vejene ikke kun et julefænomen, men efterhånden en præmis i store dele af Danmark. Den danske bilpark vokser, og danskerne kører mere og mere. Det betyder, at presset på vejene stiger, og at trængslen på vejene breder sig – både til flere steder og over længere perioder af døgnet.

Men hvad koster trængslen på vejene? Hvordan udvikler den sig måned for måned og år for år? Hvor skal vi fokusere indsatsen for at komme trængslen til livs, og hvordan kan vi transportere os mere grønt og effektivt i fremtiden som et virkemiddel mod trængsel?

At svare på spørgsmålene kræver indsigt, og indsigt kræver data om trafikken. Læs resten


Skriv en kommentar

Puljen til kollektiv trafik i yderområder

citycreators_busstop_01

Den 5. november blev rapporten om kollektiv trafik i yderområder offentliggjort og i den forbindelse skrev transportminister Benny Engelbrecht på sin Facebook-profil: “Jeg mener, at alle danskere fortjener gode transportmuligheder – og det gælder både i byer og landdistrikter. Desværre hører jeg ofte fra borgere, at de oplever, at den kollektive trafik bliver forringet. Det er en udvikling vi må og skal vende ved simpelthen at gøre tingene bedre.

Rapporten er udarbejdet af COWI og er dels en analyse af den kollektive trafik i yderområderne, dels en evaluering af puljen til fremme af kollektiv trafik i yderområder, der blev lanceret med trafikaftalen i 2012. 91 projektet har fået støtte fra puljen; heraf var ca. halvdelen afsluttede, da evalueringen blev gennemført i efteråret 2018. Der foreligger således et omfattende materiale om de erfaringer, der er gjort med de konkrete projekter.

Efterspørgslen efter traditionel kollektiv transport i yderområder er for nedadgående, og det er derfor vanskeligt at opretholde en betjening af en høj standard. Det skyldes både den demografiske udvikling og at familiernes bilrådighed har mindsket behovet for konventionel kollektiv transport.

Det billede, der tegner sig for den kollektive trafik i de tyndere befolkede områder er, at den konventionelle betjening med busser i stigende grad er målrettet skoleelever og elever til ungdomsuddannelser. Hertil suppleres med Flextur, som overvejende varetager en opgave med at betjene ældre borgere.
Læs resten


Skriv en kommentar

Hvordan er vejret på vejene?

Screenshot at 2019-10-28 13-16-42

Middeltemperatur d. 28. oktober kl. 00-12 fordelt på kommuner

Det har stor værdi at forbedre mulighederne for at varsle om regn, sne og glat føre i så god tid som muligt – og så præcist som muligt. Det betyder også, at jo mere data, der kan indsamles på vejene, jo større er sandsynligheden for, at trafikanterne kan informeres om vejrforholdene i tide og bedst muligt i forhold til de faktiske, lokale forhold.

Samtidig kan indsatsen fra vejmyndighederne fokuseres bedst muligt, hvis glatføre kan håndteres hurtigt og præcist med en så effektiv indsats som muligt. Her er det også afgørende, at informationer om, hvor der kan være glat, er aktuelle og retvisende.

En stor andel af de biler, der i dag leverer GPS-baserede trafikdata til COWI, indsamler sammen med GPS-positionerne også data om brug af vinduesviskere, udendørstemperatur, brug af lygter og indkobling af assistentsystemer som ABS og ESC. Dermed kører i praksis ca. 50.000 vejrstationer nu rundt på det danske vejnet, og de kan alle bidrage til at forbedre den lokale registrering af trafikfarlige vejrforhold.

Bilerne leverer konstant informationer om temperatur, nedbør og glatføre i realtid, og når de indsamlede data kobles med information for, hvor data er indsamlet, kan der skabes et realtidsbillede af de meget lokale vejrforhold, der kan opstå på en vejstrækning.

Informationerne kan anvendes til at varsle trafikanter og derigennem forbedre trafiksikkerheden. Hertil kommer, at der indsamles historiske data, som kan anvendes til at forudsige farlige forhold.

Vil du vide mere?

Læs resten


Skriv en kommentar

Transitorienteret byudvikling – hvordan integreres knudepunkter og byer?

ScreeningsguideForsideRegion Hovedstaden har i et udviklingsprojekt “Transitorienteret byudvikling omkring kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet” fået udarbejdet værktøjer med inspiration og metoder til planlæggere i kommuner, trafikselskaber og andre organisationer. Formålet er at understøtte en bæredygtig byudvikling, hvor lette trafikanter og kollektiv trafik kan få en stigende rolle. Det kræver blandt andet trafikale knudepunkter, der fungerer effektivt, brugervenligt og med høj kvalitet både i selve knudepunktet og i dets samspil med resten af byen.

COWI deltog i det spændende projekt og bidrog ved at udarbejde:

  • En eksempelsamling, der giver en forståelsesramme for mekanismer om involvering af aktører, finansiering mv. i transitorienteret byudvikling
  • En screeningsguide til at gennemgå et knudepunkt og skabe en fælles forståelse af muligheder og udfordringer blandt de mange interessenter, som har en rolle at spille i udviklingen.

Projektet forløb i 2019 og involverede kommuner, trafikselskaber, private aktører mv. Desuden indgik fem kommuner i et konkret samarbejde om at udarbejde inspirationsoplæg for fem stationer sammen med Urban Creators.

Se link til omtale af projektet hér:

Kontakter:

Henrik Grell / hgr@cowi.dk

Lykke Magelund / lyma@cowi.dk

Mattias Enggard / meng@cowi.dk


Skriv en kommentar

Turdata og O/D-analyse med GPS-data

OD-analyse-medium
Hvor kører danskerne fra og til? Hvor mange og hvor lange ture køres der i de danske personbiler? Hvordan fordeler turene sig over døgnet, og hvad er retningsfordelingen om morgenen kontra om eftermiddagen? Hvad er forskellen mellem land og by, hovedstad og provins, og er der forskel på, hvor langt der køres i forskellige biltyper?

Svarene er værdifulde i både trafik- og byplanlægning og kan i høj grad bidrage til at skabe overblik over de transportbehov, som personbiler i dag opfylder – behov, som i en grøn omstilling måske bør revurderes. Både i forhold til, om turene kan foretages med eksempelvis elbiler, eller om turene i bil helt kan erstattes af kollektiv trafik eller helt andre transportformer.

Ofte kan det imidlertid være både omkostningstungt og en omfattende opgave at tilvejebringe data, der kan anvendes til at svare på spørgsmålene. Nummerskrivningsanalyser, postkortanalyser og stopinterviews er traditionelle metoder, der kræver en del planlægning og betydelige ressourcer. Derfor gennemføres denne type undersøgelser typisk ganske sjældent, hvilket kan reducere brugbarheden over tid, ligesom de stikprøver, der kan foretages med disse metoder, har en begrænset størrelse.

Denne udfordring kan COWI nu håndtere ved anvendelse af GPS-data. Hver dag indsamler vi detaljerede informationer om snart en halv million bilture – ture, der bliver leveret af et repræsentativt udsnit af danske personbiler.

De store datamængder muliggør hurtige, aktuelle og tilgængelige svar på spørgsmålene, hvad enten vi bevæger os på nationalt, regionalt eller kommunalt niveau – eller på endnu finere niveau. Data er nemlig organiseret, så resultaterne kan skaleres til behovet; Vil du vide, hvorfra dine kørende kunder kommer til din butik? Vil du sikre, at din trafikmodel på bedste vis repræsenterer virkeligheden? Vil du vide, hvor langt dine borgere pendler i bil?

Uanset, så kan vi finde svarene baseret på Danmarks bedste GPS-datakilde for trafik 😊

Turanalyser og beregning af O/D-relationer kan foretages på et vilkårligt antal zoner, for bestemte dage, tidsrum på dagen, perioder på året – og meget, meget mere. I behandlingen har vi naturligvis sikret, at individuelle køretøjer forsvinder i mængden, så der ikke er personhenførbarhed i resultaterne.

Kan I bruge svar på lignende spørgsmål? Så kontakt os for at høre, hvordan data kan bringes i spil til at løse lige netop jeres udfordringer.

I er også velkomne til at melde jer til vores inspirationsmøde, hvor vi fortæller mere om, hvad vores GPS-data kan anvendes til! Se mere her.

Vil du vide mere?

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Kirsten Byg Jørgensen
KBJN@cowi.com
+45 5640 1843

Denne artikel er én af mange i en serie om anvendelsesmulighederne for de nye GPS-baserede trafikdata, COWI tilbyder i samarbejde med vores partner, Connected Cars.

Se de øvrige artikler her:

COWI og Connected Cars indgår samarbejdsaftale

Inspirationsmøder om berigede GPS-data og modeller

Inspirationsmøder om data og modeller i den grønne trafikomstilling

Hvor mange biler kunne være elbiler i din kommune?


Skriv en kommentar

Hvor mange biler kunne være elbiler i din kommune?

Elbilibiffen

Elbil i biffen i Lynge Drive-in Bio – Kan Danmark se sådan ud om 10 år?

I både Norge og Holland har den samme elbil i 2019 været den mest solgte personbil overhovedet – og i Norge ovenikøbet den hurtigst sælgende bil nogensinde.

I Danmark er vi stadig bagefter denne udvikling i den grønne omstilling, selvom elbilsalget også er forbedret betydeligt i forhold til tidligere år.

Dette er på trods af at der er et stigende ønske om mere og hurtigere grøn omstilling, både globalt og nationalt – omlægning til eldrift er uundgåeligt ét af flere virkemidler inden for transportsektoren.

Men hvordan underbygges ønskerne, så der skabes gode incitamenter for dem, der står med valget mellem, når der skal købes en ny bil til familien?

En af de største barrierer kan være utrygheden og uvisheden for, om man i en elbil har rækkevidde nok til at nå sine gøremål – uden at løbe tør for strøm, og uden at det bliver en gene at skulle oplade bilen. Men er barrieren reel, eller er der blot tale om en ubegrundet frygt, der bunder i, at man måske ikke ved nok om sit faktiske transportbehov?

Med COWIs nye, omfattende GPS-datagrundlag kan vi belyse trafikanternes transportbehov på en helt ny måde. Med udgangspunkt i anonyme data indsamlet for mere end 200 millioner årlige ture i danske personbiler har vi uden sammenligning det bedste datagrundlag at udtale os på.

Lyder det spændende? Så kontakt os for at høre, hvordan din kommune eller region kan få et nyt indblik i, hvor mange benzin- og dieselbiler, I kan forvente vil kunne erstattes af elbiler – og hvordan dette kan anvendes til at hjælpe den grønne omstilling på vej.

I er også velkomne til at melde jer til vores inspirationsmøde, hvor vi fortæller mere om, hvad vores GPS-data kan anvendes til! Se mere her.

Vil du vide mere?

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Kirsten Byg Jørgensen
KBJN@cowi.com
+45 5640 1843

Denne artikel er én af mange i en serie om anvendelsesmulighederne for de nye GPS-baserede trafikdata, COWI tilbyder i samarbejde med vores partner, Connected Cars.

Se de øvrige artikler her:

COWI og Connected Cars indgår samarbejdsaftale

Inspirationsmøder om berigede GPS-data og modeller

Inspirationsmøder om data og modeller i den grønne trafikomstilling


Skriv en kommentar

Perspektiver for citylogistik i København

DelopgaveB_1_fig_1_GDC0010716COWI har netop gennemført en analyse af mulighederne for at indføre citylogistikkonceptet i København som vej til en mere grøn og effektiv varetransport. Erfaringer fra de danske Regioner og fra svenske kommuner viser nemlig, at etablering af et centralt logistikcenter sammen med optimerede vareindkøb rummer betydelige potentialer.

Københavns Kommune er i sig selv en storindkøber af varer. Varerne modtages fra mange forskellige leverandører, og et stort antal transportører står for transporterne. Med citylogistikkonceptet kan disse indkøbte varer distribueres via et nærliggende citylogistikcenter til kommunens mange institutioner rundt om i byen. Fordelene med denne logistikløsning er, at distributionen til institutionerne kan optimeres, og leverancerne kan ske med grønne (f.eks. elektriske) og mindre varebiler. Det giver alt i alt mindre miljøbelastning, mindre trafik og færre store og tunge lastbiler i byen. Læs resten


Skriv en kommentar

Har du overblik over den fremtidige trafik på kommunens veje?

BelastningskortEn trafikmodel hjælper dig med at få svar på dette og andre trafikspørgsmål.

Lyngby-Taarbæk Kommune er i gang med en række infrastruktur- og byudviklingsprojekter, som vil påvirke trafikken i kommunen markant. Udover anlæg af Letbanen i Rings 3 og Firskovvejs forlængelse, er der en række byudviklingsprojekter – f.eks. ved Kanalvej, DTU, Dyrehavegårds Jorder og området ved Firskovvej -som medfører væsentlige ændringer af trafikken. Med mange forskellige aktiviteter kan det være vanskeligt at få et overblik over fremtidige trafikstrømme på kommunens veje. Et af de beslutningsstøtteværktøjer, kommunen anvender i forbindelse med konsekvensvurdering af projekterne er en ny trafikmodel, som er opbygget af COWI. Læs resten