City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

Befolkningsprognosesæsonen 2022

I foråret 2022 har COWI udarbejdet befolkningsprognoser for cirka 60 af landets kommuner. Omkring halvdelen af kommunerne har også fået udarbejdet skoleprognoser og stadigt flere kommuner får også beregnet en dagpasningsprognose med særligt fokus på fremskrivning af kommunens yngste borgere. Fælles for de tre prognoser er, at de udgør centrale redskaber for kommunernes budgetlægning og langsigtede strategiske udvikling, herunder muligheden for at være på forkant med de institutionsbehov, som den demografiske udvikling forventes at give.

De overordnede tendenser, som har præget prognosesæsonen 2022 har været:

  1. Ukrainske flygtninge
  2. Høj boligudvikling
  3. Mange mellemkommunale flytninger, særligt børnefamilier har høj flytteaktivitet fra landets største kommuner til nabokommunerne  

Ved prognosesæsonens start brød krigen ud i Ukraine og startede en strøm af flygtninge. Derfor har mange kommuner indarbejdet scenarier i befolkningsprognosen med befolkningsfremskrivning, som inkluderer et usædvanligt højt antal flygtninge i 2022. Antallet af ukrainske flygtninge forventes at overstige den hidtidige rekord af syriske flygtninge, som kommunerne modtog i perioden 2014-2016.

2021 har budt på høj boligudvikling. Faktisk har omkring 25 kommuner oplevet en historisk høj boligudvikling på niveau med boligbyggeaktiviteten før finanskrisen. Selvom der bygges mange nye boliger, er det ikke alle kommuner, der samtidig opnår befolkningsvækst. Det er udtryk for, at der sker en udtynding i boligmassen, altså at der bor færre personer pr. bolig. Udviklingen går således i retning af mindre husstande i dag end tidligere. Når der over en årrække opføres flere boliger end stigningen i indbyggertallet, vidner det om et øget antal tomme boliger i kommunen. Cirka halvdelen af de kommuner, der har fået udarbejdet befolkningsprognoser i 2022, har haft en befolkningsudvikling, der svarer til mindre end 1,00 person pr. nyopført og tilflyttet bolig i kommunen.

Sidste generelle fund på tværs af kommunerne er den øgede flytteaktivitet blandt børnefamilier fra landets største kommuner til omegnskommunerne. Denne tendens ses primært for København, der i 2021 har oplevet udflytning af børn i alderen 0-16 år til nabokommunerne, herunder særligt Rudersdal (-335), Lyngby-Taarbæk (-282) og Gladsaxe (-275). Børnefamilier fra Aarhus er i 2021 primært udflyttet til nabokommunerne Skanderborg (-415), Favrskov (-294) og Silkeborg (-201).

Samme udflytningstendens af børnefamilier opleves for Odense og Aalborg, der i 2021 har afgivet flere børn til nabokommunerne end de har modtaget, dog i mindre skala end det ses i Aarhus og hovedstadsområdet.

Ses der på befolkningsudviklingen på landsplan i 2021 er Hillerød Kommune vækstet mest med 3,4 % mens Høje-Tåstrup Kommune har oplevet en befolkningsvækst på 2,6 % og Horsens Kommune 2,4 %. I den anden ende af skalaen for kommunernes årlige befolkningsudvikling er de tre kommuner med størst befolkningsnedgang hhv. Lolland Kommune med -1,1 %, Lemvig Kommune med -1,0 % og Skive Kommune med -0,8 %.

Hvis du vil høre mere om befolkningsudviklingen i din kommune, er interesseret i målrettede analyser eller specifikke prognoser, er du velkommen til at kontakte COWI, Cathrine Borg på cabg@cowi.com.

Du kan også se mere på www.folketal.dk


Leave a comment

Webinar 30. april: Coronakrisens betydning for kommunernes befolkningsudvikling

Corona_topbjælke

Hvilken betydning har Coronakrisen og den medfølgende nedlukning af samfundet haft for kommunernes demografiske udvikling? Hvilke forandringer kan vi allerede nu se i forhold til dødsfald, fødsler og flyttemønstre både mellemkommunalt og til/fra udlandet?

I Demografix-gruppen i COWI har vi gjort os nogle overvejelser om, hvilke effekter den nuværende situation kan få for befolkningsudviklingen (jf. vores artikel på Linkedin) og vi holder løbende øje med data.

Torsdag den 30. april kl 10:00-10:45 afholder vi et webinar hvor vi på basis af data for alle Demografix-kommunerne vil præsentere en overordnet analyse af befolkningsudviklingen fra januar til og med marts måned 2020 sammenholdt med samme periode i de foregående år. På webinaret vil vi fremlægge tal for hvorvidt vi allerede i 1. kvartal kan se tegn på ændringer i dødsfald og flyttemønstre.

Webinaret er gratis at deltage i og tilmelding sker via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=6MP4MRYPSP1N. Umiddelbart inden webinaret udsendes et link til selve videomødet til de tilmeldte deltagere.

Vi håber at ”se” mange af jer den 30. april.

——————————

Opdateret 1. maj 2020:

Tak til de mange som deltog i webinaret den 30. april. Har nogen lyst til at (gen)se webinaret har vi lagt det på nettet: Link til præsentationen som PDF og link til præsentationen som video (mp4)

 


Flere børnefamilier i København

image1

Billede: Udvikling i antal boliger opgjort på type

Frem mod 2030 ventes der at blive behov for yderligere godt 11.000 etageboliger i Københavns Kommune. Samtidig ventes der et ekstra behov for rækkehuse på godt 2.200 boliger, mens der bliver mindre efterspørgsel efter parcelhuse på ca. 1.300 boliger. I perioden efter 2030 ventes efterspørgslen efter etageboliger imidlertid at falde så der i 2045 er behov for knap 9.000 færre etageboliger end i 2030 i Københavns Kommune.

At boligbehovet ventes at falde mens befolkningen ventes at stige, skyldes ændrede husstandssammensætninger, hvor tendensen går mod at man i mindre grad bor alene. Dette har naturligvis også indflydelse på hvordan der bygges fremadrettet.

Ses der på boligforbrug i historisk, så var der i årene 2010-2019 en stigning på ca. 2.000 parcel- og rækkehuse i Københavns Kommune, mens den mest markante stigning i boliger var i etageboliger, som der kom godt 22.000 flere af.

Continue reading


Leave a comment

At bygge de rigtige boliger kan frigøre parcelhuse til børnefamilier

Nørresundby_havnefront_600px

Som en del af min uddannelse i geografi, har jeg i efteråret 2019 været i praktik ved COWI i Aalborg. I den her periode har det været muligt at opleve hvordan det er at være en del en virksomhed, og deltage i dagligdagen på et kontor, samt at hjælpe til med forskellige opgaver. Igennem hele perioden har jeg også fået mulighed at sidde med min egen analyse, der har handlet om bosætning af 60+ årige i Aalborg. Continue reading


2 Comments

Hvad kan kunstig intelligens fortælle om udviklingen i Klitmøller?

Klitm├©ller_Denmark-2_original. Fotograf Mette Johnsen.jpgFotograf: Mette Johnsen

COWI er sammen med konsulent Rasmus Johnsen og forsker ved Aalborg universitet Rolf Lyneborg Lund gået i gang med et super spændende udviklingsprojekt: “Varme zoner på kanten af kongeriet”. Lige nu arbejder vi på at skabe et langt bedre fundament for at forstå og vurdere den udvikling, som finder sted i de landsbyer, som klarer sig godt, selvom de ligger langt væk fra de store byer. Vi kalder disse landsbyer for ”varme zoner”.

Afsættet er Klitmøller i Cold Hawaii i Thisted Kommune. Ved hjælp af kunstig intelligens anvendt på en meget stor mængde registerdata (fra 1980 til 2017) forsøger vi at afdække, hvad der gør den lille by til en mønsterbryder. Lykkes vi med denne del, kan vi anvende den viden, vi får, til at lade den kunstige intelligens lede efter landsbyer i resten af nationen, som udviser et lignende mønster, og dermed fremstille første version af et kort over varme zoner i Danmark.

cowork_klitmc3b8ller_fotograf-mette-johnsen.jpgFotograf: Mette Johnsen

Næste skridt består i et feltarbejde, hvor vi i første omgang dykker ned i tre af de varme zoner med henblik på at få mere detaljeret viden om disse landsbyer. Det, vi leder efter i den sammenhæng, er ligeledes mønstre og dermed ting, som går på tværs i de varme zoner. Den viden kan implementeres i den kunstige intelligens og dermed gøre den bedre til at pege på og – i yderste konsekvens – forudsige vækst i en landsby.

Lyder det vildt? Fortsættelse følger … Continue reading


Leave a comment

Hvorfor kommer indvandrere til Danmark? PART II

Figur1Arbejde er de seneste år blevet den hyppigste årsag til opholdstilladelser. Derudover har antallet af asylansøgere og flygtninge har været faldende siden 2015, og er i 2018 på niveau med 2012.

I 2018 fik 59.479 personer opholdstilladelse i Danmark. Dette er 1.595 færre end året før. Antallet af personer har da været forsat faldende siden 2015, hvor tallet for opholdstilladelser var 69.962. Sammenlignes med 2004 er tallet dog næsten tre gange så højt.

Et øget antal opholdstilladelser, har væsentlig betydning for, hvordan indbyggertallet udvikler sig i de enkelte kommuner. I forbindelse med COWIs arbejde med befolkningsprognoser, har vi lavet en opdatering af årsagerne til udviklingen.

Continue reading


Leave a comment

Byudvikling kan give overskud for Brøndby Kommune

KirkebjergBrøndby Kommune planlægger at boligudbygge i området Kirkebjerg og har i den forbindelse ønsket at vide, hvilke konsekvenser de nye boliger vil have for kommunens økonomi og beboersammensætning – en opgave som COWI har hjulpet kommunen med.

I hovedscenariet bygges der i alt 1.505 boliger i perioden 2020-2025, hvoraf langt de fleste er etageboliger. Antallet af tilflyttere ventes at blive knap 3.600 personer. Den kommunaløkonomiske effekt af de nye boliger er positiv, idet der ventes et nettooverskud i kommunaløkonomien på 42 millioner kroner årligt. Continue reading


Leave a comment

Nye tal i folketal.dk

Så er vi klar med nye data i den demografiske vidensbank folketal.dk. Dermed kan du se, hvordan det er gået med befolkningsudviklingen i 2017 i alle landets kommuner.

Årets højdespringer i fht. indbyggertallet (i absolutte tal) blev ikke overraskende Københavns Kommune, som steg med 10.807 indbyggere svarende 1,8% (landsgennemsnittet var 0,6%).

Vallensbæk Kommune steg med 3,7% og havde således den største procentvise fremgang i 2017. I den anden ende af skalaen var det Lemvig Kommune, som havde den største relative befolkningstilbagegang på 0,8%.

Bef_udv_2017_procentSe kortet på folketal.dk

Et andet kort opdeler kommunerne i fire forskellige grupper alt efter hvor vidt de har haft stigning eller fald i 2017 og tilsvarende om de har haft stigning eller fald i de foregående år. Her kan man bla. se at Langeland efter en årrække med faldende indbyggertal faktisk steg i 2017 mens eksempelvis Nyborg Kommune havde fald i indbyggertallet i 2017 efter at være steget i perioden 2013-2016. Continue reading


Leave a comment

Hvorfor kommer indvandrere til Danmark?

Invandrere der får opholdstilladelse

I 2016 var der tre gange så mange indvandrere, der fik opholdstilladelse i Danmark sammenlignet med 2004. Den store stigning skyldes især, at der er kommet markant flere syriske flygtninge og at flere borgere har fået opholdstilladelse til at arbejde i Danmark.

I 2016 fik knap 66.000 personer opholdstilladelse i Danmark, hvilket er tre gange så mange som i 2004. En tredobling af antallet af indvandrere har en væsentlig betydning for, hvordan indbyggertallet udvikler sig i de enkelte kommuner. Derfor har vi som led i vores arbejde med befolkningsprognoser lavet en nærmere undersøgelse af årsagen til denne stigning.

Kortene der bliver refereret til i denne artikel kan alle findes på i vores demografiske vidensbank www.folketal.dk.

Continue reading


Leave a comment

Folketal.dk – bliv klog på din befolkning

2016-12-06-13_43_24-forside-_-folketal-dk

Fødes der flere børn pr. kvinde i din kommune sammenlignet med nabokommunerne? Hvilke kommuner tiltrækker din kommune flest unge fra? Hvor mange nye boliger er der opført og hvor mange står tomme?

Med den nye udgave af COWIs demografiske vidensbank er det blevet endnu lettere at få overblik over befolknings- og boligmæssige status- og udviklingsdata – og det er naturligvis stadig helt gratis at anvende!

Continue reading