I foråret 2022 har COWI udarbejdet befolkningsprognoser for cirka 60 af landets kommuner. Omkring halvdelen af kommunerne har også fået udarbejdet skoleprognoser og stadigt flere kommuner får også beregnet en dagpasningsprognose med særligt fokus på fremskrivning af kommunens yngste borgere. Fælles for de tre prognoser er, at de udgør centrale redskaber for kommunernes budgetlægning og langsigtede strategiske udvikling, herunder muligheden for at være på forkant med de institutionsbehov, som den demografiske udvikling forventes at give.
De overordnede tendenser, som har præget prognosesæsonen 2022 har været:
- Ukrainske flygtninge
- Høj boligudvikling
- Mange mellemkommunale flytninger, særligt børnefamilier har høj flytteaktivitet fra landets største kommuner til nabokommunerne
Ved prognosesæsonens start brød krigen ud i Ukraine og startede en strøm af flygtninge. Derfor har mange kommuner indarbejdet scenarier i befolkningsprognosen med befolkningsfremskrivning, som inkluderer et usædvanligt højt antal flygtninge i 2022. Antallet af ukrainske flygtninge forventes at overstige den hidtidige rekord af syriske flygtninge, som kommunerne modtog i perioden 2014-2016.
2021 har budt på høj boligudvikling. Faktisk har omkring 25 kommuner oplevet en historisk høj boligudvikling på niveau med boligbyggeaktiviteten før finanskrisen. Selvom der bygges mange nye boliger, er det ikke alle kommuner, der samtidig opnår befolkningsvækst. Det er udtryk for, at der sker en udtynding i boligmassen, altså at der bor færre personer pr. bolig. Udviklingen går således i retning af mindre husstande i dag end tidligere. Når der over en årrække opføres flere boliger end stigningen i indbyggertallet, vidner det om et øget antal tomme boliger i kommunen. Cirka halvdelen af de kommuner, der har fået udarbejdet befolkningsprognoser i 2022, har haft en befolkningsudvikling, der svarer til mindre end 1,00 person pr. nyopført og tilflyttet bolig i kommunen.
Sidste generelle fund på tværs af kommunerne er den øgede flytteaktivitet blandt børnefamilier fra landets største kommuner til omegnskommunerne. Denne tendens ses primært for København, der i 2021 har oplevet udflytning af børn i alderen 0-16 år til nabokommunerne, herunder særligt Rudersdal (-335), Lyngby-Taarbæk (-282) og Gladsaxe (-275). Børnefamilier fra Aarhus er i 2021 primært udflyttet til nabokommunerne Skanderborg (-415), Favrskov (-294) og Silkeborg (-201).
Samme udflytningstendens af børnefamilier opleves for Odense og Aalborg, der i 2021 har afgivet flere børn til nabokommunerne end de har modtaget, dog i mindre skala end det ses i Aarhus og hovedstadsområdet.
Ses der på befolkningsudviklingen på landsplan i 2021 er Hillerød Kommune vækstet mest med 3,4 % mens Høje-Tåstrup Kommune har oplevet en befolkningsvækst på 2,6 % og Horsens Kommune 2,4 %. I den anden ende af skalaen for kommunernes årlige befolkningsudvikling er de tre kommuner med størst befolkningsnedgang hhv. Lolland Kommune med -1,1 %, Lemvig Kommune med -1,0 % og Skive Kommune med -0,8 %.
Hvis du vil høre mere om befolkningsudviklingen i din kommune, er interesseret i målrettede analyser eller specifikke prognoser, er du velkommen til at kontakte COWI, Cathrine Borg på cabg@cowi.com.
Du kan også se mere på www.folketal.dk
Fotograf: Mette Johnsen
Fotograf: Mette Johnsen
Arbejde er de seneste år blevet den hyppigste årsag til opholdstilladelser. Derudover har antallet af asylansøgere og flygtninge har været faldende siden 2015, og er i 2018 på niveau med 2012.
Brøndby Kommune planlægger at boligudbygge i området Kirkebjerg og har i den forbindelse ønsket at vide, hvilke konsekvenser de nye boliger vil have for kommunens økonomi og beboersammensætning – en opgave som COWI har hjulpet kommunen med.
