7.-8. december mødes vi på Vejforum, og på COWIs stand kan du blandt andet se og høre om Uheldsportalen, der anvendes af en stor del af de danske kommuner i deres daglige arbejde med trafiksikkerhed. Uheldsportalen er et unikt værktøj, der i høj grad effektiviserer trafiksikkerhedarbejdet og samtidig sikrer, at behandlingen af de personhenførbare uheldsdata foregår korrekt i henhold til gældende GDPR-krav. Men Uheldsportalen er faktisk også mere end blot uheldsanalyser – sæt kryds i kalenderen og kig forbi COWIs stand og få mere at vide om, hvordan du kan drage nytte af Uheldsportalen i dit daglige arbejde som trafikplanlægger. Der er naturligvis også andre spændende emner, vi kan tale om – vi ses!
COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.
Tirsdag den 15. november kl. 13-14
Webinar om Uheldsportalen.dk, hvor vi giver alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen, en mulighed at holde sig opdateret på udviklingen på portalen og samtidig holde sine færdigheder ajour.
Generel gennemgang samt introduktion til trafiktællinger og hastighedsdata fra Mastra.
På webinaret vil vi give dig en kort gennemgang af de vigtigste funktioner på Uheldsportalen, som du kan anvende i dit daglige trafiksikkerhedsarbejde.
Desuden vil vi give en introduktion til vores nyeste modul, som gør det muligt at få vist trafiktællinger og hastighedsdata fra Mastra direkte på kortet i Uheldsportalen.
Webinaret afholdes live, og du har derfor mulighed for at stille spørgsmål undervejs. Du kan også se/gense webinaret efterfølgende via det link til optagelsen, som vi sender til de tilmeldte.Har du forslag til et emne for vores webinar, eller specifikke ønsker til hvilke ting vi skal gennemgå i kommende webinarer, er I velkommen til at sende forslag til os på kontakt@uheldsportalen.dk
COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.
Tirsdag den 23. november kl. 13-14
Trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen
Vi løfter denne gang sløret for en ny funktion, hvor vi har integreret trafiktal og hastighedsmålinger i Uheldsportalens kortmodul.
Webinaret bliver en gennemgang af Uheldsportalens nyeste modul omkring trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen. Webinaret er for dig, som er nysgerrig på, hvilke nye muligheder dette giver til dig som bruger af portalen, og hvordan du kan bruge det i arbejdet med trafiksikkerhed.
Tilmelding til webinaret sker via nedenstående link
COWI inviterer igen i år til webinarer om Uheldsportalen. Webinarerne er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter hvert webinar vil der være mulighed for at stille spørgsmål generelt og specifikt til Uheldsportalens værktøjer og muligheder samt foreslå udviklingspotentialer.
Trafiksikkerhed er et vigtigt punkt for mange kommuner, som berører både kommunens borgere og andre trafikanter, som alle skal kunne færdes sikkert i trafikken. Derfor udarbejdes der i kommunerne trafiksikkerhedsplaner, som opstiller målsætningerne og midlerne til trafiksikkerhedsområdet i den enkelte kommune på baggrund af uheldsanalyser og historisk data. Mange kommuner står netop overfor en udarbejdelse eller fornyelse af disse planer, hvortil COWIs digitale værktøj Uheldsportalen er et effektivt værktøj der sikrer en væsentlig ressourceoptimering og et solidt grundlag for planen.
I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner foretages der i kommunerne analyser af trafikuheld på bestemte strækninger eller områder over en given periode. Analysen foretages ud fra de politiregistrerede uheld, som ofte behandles i uoverskuelige systemer såsom store regneark, tabeller eller lignende, som besværliggør arbejdet og forlænger analyseprocessen. Derfor er Uheldsportalen udviklet med formålet om, at understøtte kommunernes arbejde med behandling og analyse af trafikulykker.
Flere analysetyper og effektive funktioner
Med Uheldsportalen er kommuner sikret ét overskueligt system, der indeholder alle nødvendige funktioner til arbejdet med trafiksikkerhed, der tilmed fremmer arbejdsprocesserne. I Portalen er flere forskellige analysetyper en integreret del af portalens værktøjer, herunder en række temaanalyser baseret på kommunens datasæt, uheldsanalyser med udgangspunkt i hele eller dele af kommunens datasæt og sortpletanalyser til screening af sorte pletter i kryds og på strækninger.
Som en væsentlig del af portalens værktøjer, er der implementeret et dynamisk kort, som muliggør flere effektive funktioner, der blandt andet inkluderer:
Uheldskoncentration der gør det muligt at lokalisere de områder hvor der sker flest uheld.
Kollisionsdiagram der gør det muligt at udpege trafikulykker på kortet og derudfra optegne et kollisionsdiagram direkte i portalen.
Uheldsanalyse hvor et geografisk område afgrænses og data genereres derudfra til analyse.
Brug af Danmarks Digitale Gadefotos på kortet der muliggør digital forhåndsbesigtigelse af lokaliteter på vejnettet.
Håndtering og indhentning af data
Foruden ovenstående funktioner er der sikret adgang til aktuel og historisk data i forbindelse med politiregistreringer af trafikuheld og anden relevant data, som behandles på nem og overskuelig vis i portalen. Portalen er i den forbindelse fuldkommen kompatibel med de gældende GDPR-regler, og der kan derfor arbejdes med disse data uden nogen form for overtrædelse i forhold til personfølsomme data, som det tidligere er set i forbindelse med brugen af store regneark til disse opgaver. Portalen er nemlig udstyret med adgangskontrol og logning af adgang således kommunens data er sikret for uvedkommende, hvilket tilmed giver kommunen den bedste forudsætning for at overholde GDPR-reglerne.
Uheldsportalen muliggør også indhentning af anden relevant data, der kan benyttes i analysearbejdet og sikre analyser der er udarbejdet på baggrund af mere specifikke data. I den forbindelse opfordrer Færdselssikkerhedskommisionen i den nye handlingsplan til, at kommuner indsamler større datasæt og anvender skadestuedata i arbejdet, for at få kendskab til, og kunne nå i mål med at halvere antallet af lettere tilskadekomne ved trafikuheld, der ikke registreres hos politiet men hos sygehusenes akutmodtagelser. Netop indhentning af data fra skadestuer er tilgængeligt i Uheldsportalen for en række regioner, som ligeledes behandles og håndteres under de gældende GDPR-regler.
Uheldsportalen er allerede implementeret i arbejdsgangen med trafiksikkerhed hos 34 kommuner i Danmark, der med portalen har oplevet en ressourceoptimering. Hos COWI vil vi naturligvis meget gerne bidrage til, at flere kommuner kan udarbejde analyser og trafiksikkerhedsplaner på et solidt grundlag, og vi assisterer derfor gerne med udarbejdelsen af disse ved brug af Uheldsportalen.
Med udgangspunkt i en undersøgelse af fodgængere i Venedig, hvor turister ofte fylder de smalle gader og belaster byrummet, blev det klart at der var behov for at forstå de faktorer der påvirker vores byvandringsadfærd og hvordan der bedst planlægges således at infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov kombineres bedst muligt.
Researchprojektet Designing Walkable Cities, der er finansieret af COWIfonden og udarbejdet i tæt samarbejde med Roskilde Universitet (RUC) og Arkitema Urban, har til formål at hjælpe byer med bedre at kunne håndtere og agere på udfordringer forbundet med byvandring, såsom “overcrowding” og “dead places”. Derfor sætter projektet fokus på at undersøge hvilke faktorer der spiller ind i forhold til hvor fodgængere går og hvad der får dem til at ændre deres gangmønstre.
Med udgangspunkt i mobilitetskonceptet gøres dette ved at implementere såkaldte Street Living Labs i forskellige byer, som er et åbent forskningsmiljø, der danner basis for bedre at kunne designe byen og planlægge efter at kombinere infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov. Planen er, at implementere et Street Living Lab i Oslo, København og Bruxelles, der alle er byer med forskellige mobilitetskulturer og som har forskellige mobilitetsudfordringer i forbindelse med byvandring. I forbindelse med projektet er hjemmesiden citysense.dk/walkability blevet udarbejdet, som indeholder den væsentligste information omkring projektet, og her kan der blandt andet læses om de byer der er planlagt at skulle undersøges og hvorfor de er særligt interessante.
Med tilgangen om implementeringen af Street Living Labs skal der inddrages en bred vifte af aktører, herunder akademikere, planlæggere, borgere og turister, hvor der igennem blandt andet etnografiske observationer, test-byvandringer, interviews og smart teknologier skal indsamles data der kan bidrage til forståelsen af fodgængernes dynamik, færden og oplevelser på specifikke steder. I artiklen URBAN WALKING – WHERE ARE WE GOING?, der for nyligt er offentliggjort af COWI, er der fokus på mange af projektets hovedpunkter, herunder også Street Living Lab tilgangen og fakta om byvandringsadfærd samt byvandringsstrategier fra forskellige byer.
Hvis du er nysgerrig på at vide mere om researchprojektet Designing Walkable Cities, kan du læse mere om det på hjemmesiden eller i artiklen linket til ovenfor, eller du kan kontakte en af nedenstående personer:
I år er det 5 år siden, RCE Systems og COWI indledte et samarbejde om brug og videreudvikling af Data From Sky – verdens mest avancerede platform til analyse af trafik på video. Det fejrer vi dels med at have forlænget vores samarbejdsaftale og dels med en historie i fem afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan samarbejdet mellem en lille, tjekkisk startupvirksomhed og COWI har udviklet sig over tid.
Vi håber, at I kan finde både inspiration og lidt fornøjelse ved at læse med, hvor vi publicerer et nyt afsnit hver anden uge.
Afsnit 5: Fremtiden er lys – og med masser af muligheder
Vores samarbejde omkring Data From Sky har i flere henseender været lidt af en åbenbaring. Det har været en manifestation af, at de bedste løsninger netop kan opstå, når mennesker med forskellige fagligheder og tilgange til udfordringer mødes. Herigennem har vi sammen kunnet adaptere en ny teknologi til et eksisterende marked – eller måske omvendt!
Desuden har det været særdeles spændende for os at følge den rivende teknologiske udvikling inden for AI og Machine Vision, som Data From Sky er baseret på. I løbet af de fem år, hvor vi har samarbejdet, er Data From Sky blevet betydeligt mere pålideligt – samtidig med, at processeringshastigheden er øget så meget, at selv Moores Lov er gjort til skamme.
Udviklingen har ikke kun øget den leverede kvalitet og leverancehastigheden, men også affødt yderligere samarbejder om produkter, der alle har taget deres udspring i teknologien bag Data From Sky:
Data From Sky Aerial – Stadig den absolut stærkeste og mest præcise platform til behandling af trafikvideoer, især hvis de er optaget med drone.
Data From Sky Light – Den hurtige og (meget) billigere variant fokuseret på trafiktælling med stationære eller midlertidigt opsatte kameraer.
Parking Detection – Avanceret Single Space Detektering (SSD) på store parkeringsarealer.
FLOW – Kulminationen af det hele; Data From Sky i realtid, hvor der kan foretages tælling og avanceret analyse af trafikken, mens den kører! Kan desuden anvendes til trafikovervågning og trafikledelse.
Data From Sky Light / Data From Sky Aerial
FLOW / Parking Detection
Men én ting er den spændende teknologi – en anden er baggrunden for, at det hele har kunnet lade sig gøre: Samarbejde og innovation. Det er to ord, vi også er vant til i COWI, men alligevel har det været anderledes med RCE Systems. I en stor virksomhed er der en tendens til, at alting skal planlægges og sættes i system, før nogen gør noget. Med en start-up-virksomhed som partner, er tingene “bare sket”, og denne bekræftende oplevelse har haft en stor betydning for, hvordan vi innoverer og implementerer nye idéer og teknologi i vores afdeling.
Og hér kan vi pege tilbage på første afsnit af historien: Hvis man har en vision, skal man følge den og give den gas!
Det glæder vi os til også at gøre sammen med RCE Systems de næste mange år, for selvom dette er det sidste kapitel i vores serie om samarbejdet omkring Data From Sky, er eventyret langt fra slut!
Denne artikel er sidste afsnit i en serie om vores spændende samarbejde med en tjekkisk start-up-virksomhed, der kan noget helt specielt. Serien er en fejring af samarbejdet – de øvrige fire afsnit ligger allerede her på bloggen!
Tak til alle, der har læst med 😊
Kunne du tænke dig at høre mere om Data From Sky, så kan du kontakte:
I år er det 5 år siden, RCE Systems og COWI indledte et samarbejde om brug og videreudvikling af Data From Sky – verdens mest avancerede platform til analyse af trafik på video. Det fejrer vi dels med at have forlænget vores samarbejdsaftale og dels med en historie i fem afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan samarbejdet mellem en lille, tjekkisk startupvirksomhed og COWI har udviklet sig over tid.
Vi håber, at I kan finde både inspiration og lidt fornøjelse ved at læse med, hvor vi publicerer et nyt afsnit hver anden uge.
Afsnit 4: Synergien i et unikt samarbejde
Vi er vant til at samarbejde med mange partnere, og derfor forventede vi også, at samarbejdet med RCE Systems ville fungere, som det skulle – også selvom både teknologien og relationen var helt ny.
Alligevel viste samarbejdet at udvikle sig endnu mere positivt, end vi havde turdet håbe på, og det har været lidt af en åbenbaring, at vi på tværs af Tjekkiet og Danmark lader til at have rigtig mange af de samme værdier, der ligger til grund for et godt samarbejde. Derfor havde vi allerede fra første færd et unikt og åbent forhandlingsklima, og vores partnerskab blev hurtigt til et parløb, hvor vi kunne stå på skuldrene af hinanden og løse udfordringer ved fælles hjælp.
Da vi startede samarbejdet, var Data From Sky et nyt produkt, og som sådan var der naturligvis mange facetter, der kunne gøres endnu bedre – og der opstod hurtigt ønsker til endnu flere analysemuligheder og til ændringer af brugergrænsefladen. Da vi fra COWIs side allerede havde gennemført mange analyseopgaver med brug af Data From Sky for især danske kommuner, fik vi hurtigt et erfarings- og datagrundlag.
Med baggrund i dette sendte vi løbende forbedringsforslag til RCE Systems, som ganske hurtigt kunne implementere forslagene, hvorved vi lige så hurtigt kunne udvide analysemulighederne og imødekomme den efterspørgsel på mere komplicerede undersøgelser, vi oplevede i markedet. Den form for villighed og evne til hurtigt at ændre funktioner i en softwaresuite havde vi aldrig oplevet før!
Det tætte samarbejde har skabt en særlig synergi, hvor vi som trafikeksperter har fået et værktøj til at foretage unikke analyser, mens RCE Systems som en udviklingsvirksomhed har fået adgang til mangeårig viden om de praktiske behov, der kan understøttes af trafikdata i meget høj kvalitet.
Og netop den høje kvalitet har hele tiden stået centralt for begge parter. Vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten i data, og derfor er Data From Sky i dag stadig den eneste løsning, hvor det er muligt at opnå en dokumenteret meget høj præcision og kvalitet i data. Selvom det faglige er grundstenen i vores samarbejde, har vores årlige ture til Tjekkiet bestemt ikke gjort samarbejdet og den personlige relation dårligere – det er skønt, når business og pleasure kan mikses!
Der er altid plads til en hyggelig stund i Brno efter en lang arbejdsdag.
Denne artikel er en del af en serie om vores spændende samarbejde med en tjekkisk start-up-virksomhed, der kan noget helt specielt. Serien er en fejring af samarbejdet – Følg med her på bloggen!
Kunne du tænke dig at høre mere om Data From Sky, så kan du kontakte:
I år er det 5 år siden, RCE Systems og COWI indledte et samarbejde om brug og videreudvikling af Data From Sky – verdens mest avancerede platform til analyse af trafik på video. Det fejrer vi dels med at have forlænget vores samarbejdsaftale og dels med en historie i fem afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan samarbejdet mellem en lille, tjekkisk startupvirksomhed og COWI har udviklet sig over tid.
Vi håber, at I kan finde både inspiration og lidt fornøjelse ved at læse med, hvor vi publicerer et nyt afsnit hver anden uge.
Afsnit 3: Trafikdata går på vingerne
Med en solid samarbejdsaftale i hånden stod vi i foråret 2016 klar til at anvende Data From Sky som et nyt, unikt trafikanalyseværktøj til brug i de projekter, som vi sammen med kunderne gennemførte med henblik på at forbedre de trafikale forhold.
Vi oplevede både en stor efterspørgsel hos vores kunder på de forskellige – og helt nye analyser, som blev mulige med Data From Sky. Samtidig fik vores kollegaer masser af nye idéer til, hvordan de nye data kunne skabe endnu mere værdi i projekterne.
Det helt centrale var, at Data From Sky tilbød en meget høj kvalitet i de indsamlede data samtidig med, at alt kunne dokumenteres. Når vi havde brug for detaljeret information om bilers, cyklisters eller fodgængeres bevægelser, kunne vi nu give svar baseret på en langt højere grad af fakta end hidtil.
For os leverer Data From Sky stadig den fulde pakke – intet er overladt til tilfældighederne, og kvaliteten af data kombineret med den unikke mulighed for at dokumentere alt, skiller værktøjet ud fra mængden, hvor en “black box” desværre stadig mere er reglen end undtagelsen. Det er en fornøjelse at have den fulde indsigt i, hvordan data opstår – og ikke mindst, om kvaliteten af de indsamlede data er tilstrækkelig. I en verden, der i stigende grad er drevet af data, er det i praksis ganske sjældent, at man kan opnå dette.
Derfor anvender vi i dag stadig Data From Sky til at skabe det bedste overblik over trafikafvikling og trafikantadfærd i både små og store kryds, rundkørsler og fordelerringe, ved skoler, på vejstrækninger og i gågademiljøer.
180 gode ekempler på brugen af Data From Sky – Klik på billedet for mulighed for zoom
Et par “Fun Facts” om COWIs brug af Data From Sky indtil nu:
Vi har gennemført mere end 500 trafikanalyser.
I de optagne film har trafikanterne tilbagelagt ca. 380.000 km – samme afstand som til månen.
Der er samlet data ind for 1,6 millioner trafikanters nøjagtige bevægelser (+/- 30 cm) igennem kryds, på vejstrækninger, i rundkørsler, ved skoler etc.
Data er indsamlet 25 gange i sekundet for hver trafikant, og vores database har nu mere end 10 milliarder datapunkter for detaljerede trafikantbevægelser.
Med brugen af Data From Sky fulgte også nysgerrigheden, og i takt med, at både kunder og kollegaer stillede flere og flere spørgsmål, der startede med “kan man ikke…?”, arbejdede vi tæt sammen med RCE Systems for at forbedre softwaren yderligere. I næste del fortæller vi mere om, hvordan vores samarbejde har udviklet sig igennem årene.
Denne artikel er en del af en serie om vores spændende samarbejde med en tjekkisk start-up-virksomhed, der kan noget helt specielt. Serien er en fejring af samarbejdet – Følg med her på bloggen!
Kunne du tænke dig at høre mere om Data From Sky, så kan du kontakte:
I år er det 5 år siden, RCE Systems og COWI indledte et samarbejde om brug og videreudvikling af Data From Sky – verdens mest avancerede platform til analyse af trafik på video. Det fejrer vi dels med at have forlænget vores samarbejdsaftale og dels med en historie i fem afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan samarbejdet mellem en lille, tjekkisk startupvirksomhed og COWI har udviklet sig over tid.
Vi håber, at I kan finde både inspiration og lidt fornøjelse ved at læse med, hvor vi publicerer et nyt afsnit hver anden uge.
Afsnit 2: Opdagelsen af en teknologi
Et kort Skype-møde med tjekkiske RCE Systems blev brugt på at se deres løsning, Data From Sky, der så ud til at være manifesteringen af vores vision om at kunne skabe bedre trafikdata ved anvendelse af droneoptagelser. Der var her tale om en fuldt integreret softwareplatform, der skilte sig markant ud fra alt andet, vi havde set. Allerede i 2016 blev vi overvældet af, at afgørende funktionaliteter allerede var implementeret:
Fuld stabilisering af dronefilm.
Meget stærk tracking af individuelle trafikanter uden afbrydelse.
Geokodning af film, som muliggjorde hastigheds- og accelerationsmålinger.
Fuldt tilgængelig grafisk brugergrænseflade, der tillod let opsætning af både simple og avancerede analyser.
Visualisering af data og produktion af film og billeder med sløring o.l. af udvalgte områder.
Eksempel på fuld tracking og hastighedsmåling i et motorvejstilslutningsanlæg.
Efter meget kort at have afprøvet Data From Sky på nogle af vores egne film, traf vi derfor et valg: Vi smed det, vi selv havde udviklet over borde og satte alt ind på at indgå en aftale om anvendelse af Data From Sky.
Vi stod derfor på en brændende platform, hvor der ikke var plads til at fejle, så vi lynplanlagde et besøg hos RCE Systems i Tjekkiet, hvor vi tre mand høj mødtes med David Herman og Aleš Marvan – grundlæggerne af en lille teknologivirksomhed, der boede ovenpå den lokale svejseskole i Brno, Tjekkiets næststørste by.
Det skulle man dog ikke lade sig snyde af… På ægte iværksættervis arbejdede de både med Machine Vision, Artificial intelligence, robotteknologi og selvkørende biler – og de var gode til det!
Der var afsat to dage til det første møde, og vi brugte hele den første dag på at lære hinanden at kende, høre om hinandens produkter, ambitioner og ikke mindst, hvordan Data From Sky kunne passe ind i vores forretning i COWI. Det tog ikke lang tid at blive enige om, at vi havde et godt match, og dagen efter brugte vi på at sætte rammerne for en samarbejdsaftale. Kalenderen blev herefter ryddet for at kunne forhandle aftalen på plads i detaljer, og allerede tre uger efter skrev vi under.
Resultatet blev, at vi fra COWIs side nu stod med en flerårig aftale om eksklusiv anvendelse, markedsføring og udvikling af Data From Sky i Danmark, Norge, Sverige, Finland og Island. Og vi så ind i et spændende samarbejde om et værktøj, som kunne flytte grænserne for, hvor gode trafikdata, man kan skabe.
Denne artikel er en del af en serie om vores spændende samarbejde med en tjekkisk start-up-virksomhed, der kan noget helt specielt. Serien er en fejring af samarbejdet – Følg med her på bloggen!
Kunne du tænke dig at høre mere om Data From Sky, så kan du kontakte: