City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

‘Valgfrihed’ mellem store vejanlægsprojekter

Nogle gange kræver udviklingen i en kommune, at der skal tages store beslutninger om nye vejanlægsprojekter. Det er dog ikke altid, at de ønskede nye vejforbindelser har den forventede effekt på trafikken, når vejanlægget først er bygget. Hos COWI har vi stor erfaring med at vurdere alternativer til store vejanlægsprojekters og de afledte trafikale gevinster før vejen bygges. Vi bygger trafikmodeller som et stærkt værktøj, der efterfølgende kan detaljeres med enkeltprojekter (scenarier), der vurderes på et ensartet grundlag med henblik på en ønsket effekt på det samlede vejnet.

Store vejanlægsprojekter vs. mindre vejanlægstilpasninger

En kommunes vejudbygningsplan indeholder som oftest et til flere store vejanlægsprojekter, der skal bidrage til f.eks. at sikre god trafikafvikling omkring større byer eller måske regionale vejforbindelser i kommunen i fremtiden. Vejanlægsprojekterne er i millionkroner-klassen og skal derfor naturligvis vurderes grundigt inden de første spadestik tages. Størrelsen af et vejanlægsprojekt er dog ikke altid lig med størrelsen på den trafikale effekt, der opnås. Der kan være bedre alternativer til de store vejanlægsprojekter. Bedre i forhold til trafikafviklingen, bedre for trafiksikkerhed, færre uhensigtsmæssige afledte effekter eller i øvrigt kan være billigere at gennemføre og derfor bør overvejes. Den trafikale effekt og forskel i vejanlægsprojekters effekt kan afdækkes på forhånd via en scenario-beregning i en trafikmodel.

Hjørring trafikmodel

COWI udarbejdede i 2018 en ny trafikmodel for Hjørring kommune. Den færdige model har kommunen anvendt til vurdering af flere store anlægsprojekter som støtteværktøj i kommunens beslutninger om nye vejanlæg.

Højene Øst

Et af kommunens store byudviklingsområder i den nordlige del af byen bliver i disse år udbygget. Højene Øst forventes at huse mange nye borgere og dermed generere en mærkbar trafikmængde i et område af byen, der ikke tidligere har været belastet af trafik. COWI gennemførte som led i vurderingen af områdets trafikgenerering en række detaljerede scenarioberegninger af nye vejadgange for at understøtte udviklingen og sikre, at kommunen kunne anvende anlægsmidler bedst og mest optimalt og samtidig opnå en høj attraktivitet for tilflyttere. Kommunens trafikmodel blev anvendt til at beregne fem alternativer, hvor der tilmed blev inkluderet en mulighed for placering af en ny dagligvarebutik. Trafikberegningerne gav et tydeligt og illustrativt beslutningsgrundlag for kommunen til at beslutte, hvilken løsning for infrastrukturen, der ville passe bedst med ønskerne til byens udvikling. Samtidig kunne løsninger, der ellers lå lige for, afskrives hurtigt, da effekten ikke var ønskelig i forhold til investeringen.

Sydlig omfartsvej

Senest har kommunen ønsket at få et mere detaljeret billede af, hvorvidt en sydlig omfartsvej om Hjørring by er den rigtige løsning for at afhjælpe de eksisterende trafikale udfordringer på byens store indfaldsveje og i øvrigt hvilken trafik, der vil have gavn af en sydlig omfartsvej.

Udfordringen er, at omfartsvejen er en enorm investering for kommunen. Investeringen skal derfor gerne stå mål med den opnåede effekt. I kommunens vejudbygningsplan er der kortlagt andre alternativer til en sydlig omfartsvej, men måske ikke direkte sammenlignelige alternativer. Det er vejanlægsprojekter med mindre anlægsbudgetter og placeret i den nordlige del af byen i forhold til den overordnede indfaldsvej Frederikshavnsvej. COWI gennemførte flere scenario-beregninger for omfartsvejen og alternativerne og kunne herudfra vurdere, at der ville kunne opnås en betragtelig større positiv effekt på i forvejen belastede kryds og strækninger ved at vælge de mindre alternativer til omfartsvejen. Samtidig viste scenarioberegningen af den sydlige omfartsvej flere uheldige konsekvenser af omfartsvejen, hvor eksisterende kryds og strækninger, der i dagens situation ikke er belastet af trafik, ville blive det, hvis trafikken fik alternative bevægelsesmønstre.

Trafikmodel – Et stærkt værktøj

Hjørring Kommune har med deres trafikmodel opnået at kunne få et sammenligneligt og grundigt billede af mulige løsninger, når infrastrukturen skal tilpasses til fremtiden. Grundlaget for trafikale beslutninger har efter trafikmodellens tilblivelse og mulighed for at foretage scenarioberegninger, været lettere og mulighederne større for at se helhedsbilleder.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for din kommune, eller en snak om hvordan I får mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Thomas Rud E-mail: tsrd@cowi.com, tlf. 5640 3905

Persona: Hvem er vi

Thomas Rud

Jeg er projektleder og trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor. Jeg har dermed ingen trafikmodelekspertise udover at kunne anvende resultaterne fra en trafikmodel til at give et godt og grundigt beslutningsgrundlag for nye vejanlægsprojekter. Jeg finder en trafikmodel som et meget stærkt støtteværktøj, når et nyt vejanlæg skal vurderes både når det gælder trafikafviklingen, men så sandelig også når jeg skal vurdere om trafikkens afledte konsekvenser på f.eks. trafiksikkerheden er anbefalelsesværdig.


Leave a comment

Varme Zoner: Landsbyer i positiv udvikling

Mange danske landsbyer har de seneste år oplevet afvikling, fraflytning og butiksdød som følge af den store ekspansion i de større byer. Men hvad skal der til for at vende udviklingen, og igen få landsbyerne til at blomstre? Netop det har projektet ‘Varme Zoner’ sat fokus på.

Ikke alle landsbyer lider under de store byers tiltrækning. Landsbyer som Klitmøller i Nordjylland, Svaneke på Bornholm og Torup i Nordsjælland, har de seneste år oplevet en særlig stor tilflytning og er nu landsbyer i positiv udvikling, der kan kategoriseres som varme zoner.

I udviklingsprojektet ‘Varme Zoner’ har Anne Kathrine Hornemann, Bystrategisk rådgiver i COWI, sammen med Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet og Udviklingskonsulent Rasmus Johnsen, undersøgt hvorfor disse landsbyer skiller sig ud fra mængden. Projektet omhandler netop at afdække de faktorer der forudsætter vækst i landsbyerne, og denne viden blev for nylig delt i et webinar der afholdtes i samarbejde med interesseorganisationen Byggesocietetet. I webinaret kunne interesserede få indblik i projektet og de spændende faktorer landsbyer som Klitmøller, Svaneke og Torup har til fælles, og som er afgørende for deres positive udvikling.  

Som del af projektet har Anne Kathrine Hornemann tidligere medvirket i et interview til Berlingske, hvor der også blev sat fokus på projektets resultater. I interviewet fortalte Anne Kathrine Hornemann om fire afgørende parametre for, at landsbyer kan vende udviklingen og blive såkaldte varme zoner:

1) Byen skal have X-faktor, dvs. have en kant, der kan give området en særlig identitet.
2) Byen skal tale til indbyggernes skabertrang – man skal kunne udfolde sig både kommercielt og civilt.
3) Byen skal have et fællesskab, en sammenhængskraft, man kan blive en del af.
4) Byen skal have fysiske mødesteder, hvor indbyggerne naturligt mødes. 

Kunne du tænke dig at vide mere om projektet, kan du læse Berlingskes artikel om varme zoner, med landsbyen Torup som omdrejningspunkt, her: https://www.berlingske.dk/hovedstaden/for-30-aar-siden-flyttede-en-gruppe-idealister-fra-koebenhavn-til-en  


Leave a comment

Byudvikling i store byer: Boligbyggeriet er presset

Befolkningstilvæksten i de større byer er stødt stigende, og det bliver den ifølge Danmarks Statistik ved med at være. Det skaber pres på boligbyggeriet, der ikke kan følge med det voksende antal danskere, hvortil boligpriserne samtidig stiger og dermed udelukker mange fra at bo i de større byer.

I fredagens udgave af Jyllands Posten blev artiklen “Befolkningstilvæksten i de store byer presser byggeriet” offentliggjort, hvor der blev sat fokus på byudviklingen i de store byer i Danmark på baggrund af den stigende befolkningstilvækst.

I artiklen fremsættes det på baggrund af en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at den danske befolkning frem mod år 2045 vil stige fra 5,8 til 6,25 millioner. Denne tilskrivning i antallet af indbyggere forventes at kunne ses i tilflytningen til kommuner beliggende omkring de større byer samtidig med, at tendensen med en befolkning der bosætter sig i de store byer fortsætter. Det vil medføre en stigning i boligefterspøgslen og boligpriserne i byerne, hvilket vil have en positiv udvikling på de omkringliggende kommuner. Dog siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, at befolkningstilvæksten presser boligbyggeriet som har svært ved at følge med det voksende antal danskere. Hertil nævner han at der er skabt et efterslæb af nybyggeri i de større byer og i kommunerne. Især i store byer som København og Aarhus er det et problem at kunne bosætte de mange tilflyttere, idet mange byggeprojekter er renoveringsopgaver på eksisterende bygninger, som dermed ikke skaber plads til nye tilflyttere og især ikke enlige og studerende der ikke har råd til at betale de høje priser i byerne. Dertil pointerer han, at der er mangel på mindre lejligheder, der i forbindelse med byfornyelsen af brokvarterene i København i 1980’erne alle blev fjernet eller slået sammen til større lejligheder. Curt Liliegreen påpeger dermed at udfordringen er at bygge nye lejligheder, der er til at kunne betale og bo i for den almindelige borger.

I forbindelse med den påpegede udfordring har Karin Thuesen Pedersen, byudviklingsdirektør i COWI, udtalt, at hun er enig i at det er en udfordring flere større byer og især hovedstaden står overfor. Dertil mener hun, at udfordringen desuden er at bygge med så stor diversitet som muligt. Hertil foreslår hun at man bør bygge boliger med forskellige ejerformer der hvor det er muligt – ejerlejligheder, andelslejligheder og lejeboliger i varierende størrelser. På den måde opnås en diversitet af mennesker i byerne, som er vigtig for udviklingen. Hertil påpeger hun områder som Grønttorvet i Valby og Postbyen i indre by som eksempler på bydele der med succes har bygget boliger med forskellige ejerformer. Her bosættes både studerende, børnefamilier, enlige og ældre, hvilket samtidig gør områderne attraktive.

Artiklen sætter dermed fokus på en fremtidig problematik, som både Curt Liliegreen og Karin Thuesen Pedersen er enige om, at flere større byer og kommuner vil berøres af. Begge mener de, at løsningen er at sætte ind i forhold til efterslæbet af nybyggeri, og inddrage flere nye byggeprojekter, hvor det er muligt at bosætte de mange tilflyttere og gerne med så stor diversitet som muligt.


Leave a comment

Designing Walkable Cities: Et researchprojekt om byvandringsadfærd

Med udgangspunkt i en undersøgelse af fodgængere i Venedig, hvor turister ofte fylder de smalle gader og belaster byrummet, blev det klart at der var behov for at forstå de faktorer der påvirker vores byvandringsadfærd og hvordan der bedst planlægges således at infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov kombineres bedst muligt.

Researchprojektet Designing Walkable Cities, der er finansieret af COWIfonden og udarbejdet i tæt samarbejde med Roskilde Universitet (RUC) og Arkitema Urban, har til formål at hjælpe byer med bedre at kunne håndtere og agere på udfordringer forbundet med byvandring, såsom “overcrowding” og “dead places”. Derfor sætter projektet fokus på at undersøge hvilke faktorer der spiller ind i forhold til hvor fodgængere går og hvad der får dem til at ændre deres gangmønstre.

Med udgangspunkt i mobilitetskonceptet gøres dette ved at implementere såkaldte Street Living Labs i forskellige byer, som er et åbent forskningsmiljø, der danner basis for bedre at kunne designe byen og planlægge efter at kombinere infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov. Planen er, at implementere et Street Living Lab i Oslo, København og Bruxelles, der alle er byer med forskellige mobilitetskulturer og som har forskellige mobilitetsudfordringer i forbindelse med byvandring. I forbindelse med projektet er hjemmesiden citysense.dk/walkability blevet udarbejdet, som indeholder den væsentligste information omkring projektet, og her kan der blandt andet læses om de byer der er planlagt at skulle undersøges og hvorfor de er særligt interessante.

Med tilgangen om implementeringen af Street Living Labs skal der inddrages en bred vifte af aktører, herunder akademikere, planlæggere, borgere og turister, hvor der igennem blandt andet etnografiske observationer, test-byvandringer, interviews og smart teknologier skal indsamles data der kan bidrage til forståelsen af fodgængernes dynamik, færden og oplevelser på specifikke steder. I artiklen URBAN WALKING – WHERE ARE WE GOING?, der for nyligt er offentliggjort af COWI, er der fokus på mange af projektets hovedpunkter, herunder også Street Living Lab tilgangen og fakta om byvandringsadfærd samt byvandringsstrategier fra forskellige byer.

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om researchprojektet Designing Walkable Cities, kan du læse mere om det på hjemmesiden eller i artiklen linket til ovenfor, eller du kan kontakte en af nedenstående personer:

Rasmus Guldborg Jensen
E-mail: rgje@cowi.com, tlf.: +45 56 40 19 88

Henrik Grell
E-mail: hgr@cowi.com, tlf.: +45 56 40 24 90


Leave a comment

Detailvisualisering: Den Grønne Godsbaneterminal i Norge

Video udarbejdet af COWI – Visualisering af den nye godsbaneterminalen i Bergen

Præcise tekniske visualiseringer har skabt indblik i implementeringen af de forskellige miljøtiltag på den nye grønne godsbaneterminal i Norge. Det er et projekt, som vi hos COWI er stolte af at have været en del af, ikke mindst i forbindelse med de skarpe visualiseringer.

Med formålet om at gøre togtransport af gods mere miljøvenligt, omkostningseffektivt og konkurrencedygtigt har Bane Nor, den norske statsejet virksomhed med ansvar for infrastrukturen af de norske jernbaner, arbejdet på en transformation af Norges næststørste godsbaneterminal, Nygårdstangen i Bergen. Transformationen er et stort og spændende projekt, som COWI med stor succes og præcision har visualiseret på både billeder og video, der skaber indblik i hvordan den nye grønne godsbaneterminal vil se ud, og hvad den vil indeholde.

Præcise tekniske visualiseringer

Visualiseringer er et effektivt værktøj i arbejdet med transformationer, nyopførelser af byggeri eller lignende. Visualiseringer gør det muligt for forskellige interessenter og faggrupper at kunne se det færdige resultat inden anlægsarbejdet påbegyndes. Dermed kan der foretages ændringer tidligt i processen, som senere vil være langt dyrere at rette op på. Detailvisualiseringerne er skabt på baggrund af teknisk og faglig viden foruden målfaste data, så visualiseringen bliver så præcis som muligt, og er et vigtigt element for projekter både internt og eksternt, hvilket du kan læse mere om i dette indlæg: Detailvisualisering: Et vigtigt redskab i detailprojekter | City Creators

De tekniske visualiseringer, der er udarbejdet i forbindelse med den grønne godsbaneterminal i Bergen, er udført med stor præcision. Visualiseringen giver et realistisk billede af projektet med de helt rette forhold og placeringer, hvor der er taget højde for alle dele af det omkringliggende miljø. På den måde skabes det mest nøjagtige billede på udseendet, indholdet og funktionen af projektet.

Visualisering af miljøambitioner

Ambitionen for projektet er at lave en godsbaneterminal, der udelukkende benytter sig af grønne løsninger og uden forureningsudslip hele vejen fra godsbaneterminalen til slutbrugeren. Denne ambition kræver elektrificerede løsninger, som er en meget stor del af projektet. Derfor har det også været vigtigt at præcisere disse løsninger i visualiseringen, både for at skabe forståelse internt i projektet, men også for at give offentligheden indblik i de miljøtiltag og muligheder projektet indeholder. Med den præcise og målfaste visualisering er det nemlig muligt at se hvordan godsbaneterminalen vil se ud og hvordan de forskellige miljøtiltag skal implementeres. Visualiseringen giver derfor et præcist billede på, hvordan den grønne godsbaneterminal vil påvirke byen, både i forhold til trafiksikkerhed og forurening. 

“Vi ser frem til at kunne åbne en grøn og fremtidsorienteret godsterminal til gavn for byen og jernbanen. Det bliver godt for trafiksikkerheden, trivsel for cyklister og fodgængere og for byens luft”

– Regional terminalleder Ove Algrøy, Bane Nor

Med den nye godsbaneterminal, der forventes at stå klar i 2024, skal Bane Nor fremover tilrettelægge både længere godstog og større volumen af gods til og fra Bergen. Efter transformationen vil kapaciteten være øget med 50%, og de høje miljøambitioner vil være til gavn for hele byen. Det er et projekt, som vi hos COWI er stolte af at have bidraget til med fagspecifikke, tekniske og præcise visualiseringer.

Vil du vide mere, kan du kontakte:

Dan Gjering Frederiksen

E-mail: dgfr@cowi.com, tlf.: +45 56 40 15 02


Leave a comment

Detailvisualisering: Et vigtigt redskab i detailprojekter

Realistiske og målfaste detailvisualiseringer er vigtigt i kommunikationen omkring et detailprojekt. Eksternt bidrager detailvisualiseringerne til vigtige beslutningsprocesser, og internt er de vigtige redskaber i forbindelse med eventuelle justeringer.

Præcise visualiseringer giver projektet værdi

Præcise, realistiske og flotte detailvisualiseringer anvendes i mange projekter til at kommunikere med offentligheden og interessenter vedrørende ekspropriation af grunde, borgerinddragelse og generel information til offentligheden om projektet forud for opstarten af selve anlægsarbejdet. Derfor er skarpe detailvisualiseringer vigtige, når der skal skabes forståelse for og indsigt i et nyt byggeri, en ny jernbane mv.

Detailvisualisering også et vigtigt værktøj i forbindelse med det interne arbejde omkring projektets sidste fase, hvor de endelige tilretninger og ændringer kan blive besluttet på baggrund af en præcis og realistisk visualisering af projektet. Det kan give projektet stor værdi, at de rette beslutninger træffes på et solidt grundlag inden selve anlægsarbejdet igangsættes.

Visualisering af BRT projekt ved Kennedy Plads i Aalborg
Udarbejdet i samarbejde med Aalborg Kommune

Detailvisualiseringer er en teknisk disciplin, der kræver erfaring

I COWI har vi mange års erfaringer med at skabe detailvisualiseringer for projekter forud for anlægsfasen. Her er især præcision et vigtigt element. Derfor er denne type visualiseringer ikke blot en opgave der udføres på baggrund af et skøn og med formålet om at vise et pænt udtryk. Detailvisualiseringer kræver bl.a. fotomatch, konvertering af store datamængder, detailviden om det faktiske projekt, rendering med 3D-visualiseringssoftware og meget andet.

Visualisering af Viborgvej i Silkeborg

Tæt samarbejde med de faglige discipliner

Når detailvisualiseringer skal udarbejdes, er det med bidrag fra mange af COWIs discipliner. Eksempelvis arbejder vi videre med den værdifulde indsigt fra vej- bro- og belysningsafdelingen, som kender projektets detaljer. Sammen med vores kortlægningskolleger står vi selv for droneflyvningerne, og derfor har vi selv kontrol over, billedernes sammenhæng med det visuelle udtryk. Derudover arbejder vi med at konvertere komplekse 3D modeller til Virtual Reality eller Augmented Reality, hvor det er muligt at opleve byggeriet på en meget intuitiv og vedkommende måde.

Detailvisualiseringer er derfor meget mere end det pæne udtryk og anvendes aktivt i store dele af verdenen til at skabe værdi i bygge- og anlægsprojekter.

Vil du vide mere? Så kan du kontakte en af nedenstående specialister:

Kristian Borre
Email: kbo@cowi.com, tlf.: +45 5640 6514

Ole Munk Riberholt
Email: omri@cowi.com, tlf.: +45 5640 7936

Dan Gjering Frederiksen
Email: dgfr@cowi.com, Tlf.: +45 5640 1502

Piotr Zbierajewski
Email: pizb@cowi.com, tlf.: +45 5640 5375


Leave a comment

WEBINARS OM DETAILHANDELSUDVIKLING

Når der skal planlægges for en ny butik, en ny restaurant, et nyt fitnesscenter eller noget helt fjerde, er det essentielt at kende til markedssituationen, befolkningsgrundlaget og potentialet for den nye placering. Men det kan være tidskrævende at indhente brugbare oplysninger for alle parametre, der er i konstant forandring. Hos COWI har vi adgang til et meget stort datagrundlag, og den viden vil vi gerne dele med jer. Denne gang har vores viden været delt via fire webinars, der blev afholdt i januar og som var målrettet developere og butikskæder.

Mange faktorer spiller en rolle i forhold til detailhandlen. Senest har en forandret hverdag, som følge af corona-situationen, medført ændringer i vores forbrugsadfærd, boliger bliver købt og solgt som aldrig før, og vi pendler mindre end vi tidligere har gjort. Netop disse emner har vi taget op i den seneste serie af webinars om detailhandelsudvikling, hvor vi giver et indblik i hvordan Detailhandelsportalen kan bidrage til effektiv planlægning på baggrund af aktuelle tendenser.

Webinars om detailhandel

I slutningen af januar afholdt vi fire webinars om detailhandel. Det var første gang vi forsøgte os med vidensdeling på denne måde i forbindelse med detailhandelsplanlægning. Med 50 interesserede deltagere er vi enige om, at dette er starten på en ny æra! Denne serie af webinars handlede om detailhandel i forbindelse med befolkningsudvikling, Corona-situations ændrede forbrugsmønstre og trafik.

“For mig som udviklingschef er det afgørende at have adgang til den nyeste og mest opdaterede viden forud for planlægningen af en ny dagligvarebutik. Jeg deltog i webinaret om detailhandel med COWI, og det var bestemt lærerigt og givende. Ud over de interessante oplæg var det også spændende at høre de andre aktørers input og syn på detailhandlen i dagens Danmark. Det vil være fedt, hvis der kommer flere af denne type arrangementer”

– Mads Nielsen, Udviklingschef ved Rema Etablering

Hent slides og en optaget version af webinaret ved at klikke her.
Se eller gense oplæggene om:

  • Aktuelle tendenser i danskernes flyttemønstre og boligformer.
  • Corona-krisens betydning for detailhandlen.
  • Trafikale overvejelser ved planlægning for detailhandel.

Slides sendes rundt til deltagerne sammen med 2 ugers gratis prøve-login til Detailhandelsportalen, COWIs online portal, der inde­holder alle de vigtigste oplysninger, når der planlægges for nye butikker, fitnesscentre, tankstationer, fastfood restau­ranter mv.

Hvis du har forslag til nye emner vi skal tage op, så kontakt os endelig!

Vi ses til næste webinar!

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Leave a comment

Den attraktive bymidte har noget at komme efter

Blomsterfestivallen i Odense tiltrækker mange mennesker til byen.
Kilde: Odense Blomsterfestival.

Bymidtens butikker er udfordret af bl.a. storcentrene og e-handlen. Storcentrene har et stort udbud af butikker samlet ét sted og har i stigende grad fokus på at tilbyde spændende oplevelser. E-handlen vinder frem, og hvis vi har brug for en bestemt vare, er det nemt at finde mobilen frem, bestille og få den leveret dagen efter.

Shopping er sekundært: Vi tager til byen efter meget andet end butikker
Rigtig mange af os tager til byen med andre formål end at handle i butikkerne. De mange kundeorienterede servicefunktioner som spisesteder, fitness og klinikker skaber grundlag for byens handelsliv. Derudover tiltrækker oplevelser som sport, kultur, koncerter mv. mange mennesker til bymidtens butikker. Shopping bliver i virkeligheden et sekundært formål med turen til byen.

Alligevel er det butikkerne, der er omdrejningspunktet i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Rigtig mange kommuner undersøger derfor også tilstedeværelsen og effekten af de andre kundeorienterede serviceerhverv. Vi ser mere nuanceret på byens handelsliv og ser gerne, at de andre kundeorienterede serviceerhverv indgår på lige fod med butikkerne når der lovgives og undersøges i forbindelse med byernes handelsliv.

Ring og få en snak om, hvordan oplevelser og kundeorienterede serviceerhverv kan indgå som en aktiv medspiller i byens handelsliv.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Leave a comment

Bymidtens behovspyramide: Spil på alle tangenterne

Gågaden i Herning har fået et betydeligt løft.
Kilde: VisitHerning. Stefan Steinn.

Vi bruger byen på mange forskellige måder og vægter hver især forskellige behov. For at være konkurrencedygtig skal bymidten kunne tilbyde hele paletten.

I flere byer arbejdes der særligt med udvikling af byens identitet, med fysisk og kreativ udfoldelse samt den spændende oplevelse, hvor der er “noget at komme efter”. For at lykkes med en sådan satsning er det vigtigt, at de mange andre behov også er opfyldt. Med ‘bymidtens behovspyramide’ tænkes her på de basale behov som god tilgængelighed, let adgang til toiletfaciliteter, at sikre en tryg oplevelse og at kunne tilbyde en bred vifte af funktioner. Det visuelle miljø påvirker også den samlede oplevelse, og butikkernes service spiller naturligvis også en rolle. Motion, udfoldelse og oplevelser i byens rum er en stærk stigende tendens, som bymidterne også skal kunne tilbyde. I virkeligheden er der mange områder, hvor det fysiske miljø har en stor betydning. Med relativt få simple greb kan mange af behovene dækkes.

Bymidtens behovspyramide. De bedste byer dækker over alle lagene.

Bundniveauet stiger og kravene til bymidten udfordrer
Bymidten skal rumme et mangfoldigt tilbud. I takt med at flere byer har prioriteret flotte handelsgader, udvikling af blå og grønne elementer, opholds- og aktivitetsrum og tiltrækning af unikke koncepter bliver borgernes krav således gradvist højere. Visne plantekummer, lukkede facader og mangel på et spændende og inkluderende bymiljø får mange borgere og potentielle kunder til at søge mod andre byer. I takt med at bundniveauet stiger, må byerne altså følge med og konstant være på forkant med udviklingen for at tiltrække kunder til den attraktive bymidte.

Ring og få en snak om, hvordan jeres by kan udvikles til at dække alle behovene.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Leave a comment

Byens handelsliv under pres: Proaktive byer skaber muligheder

Figur. Det sæsonkorrigerede forbrug på detailhandel, 2000-2020.
Index 100 = 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Byer, der jævnligt følger op på handelslivet og handler hurtigt på de nye tendenser, klarer sig bedre. Det viser erfaringer fra andre steder, herunder England, hvor løbende overvågning af en række af parametre indgår i den nationale handlingsplan for bymidteudvikling. Jo tidligere og jo mere målrettet der sættes ind for at udvikle byens handelsliv, des bedre er byen rustet til de konstante udfordringer.

I Danmark foretager mange kommuner typisk en gennemgang af byernes handelsliv hvert 4. eller 8. år, når det er tid til at opdatere kommuneplanen. Inden for detailhandel kan der ske rigtig meget på 8 år. Eksempelvis er e-handlen mere end 3-doblet siden 2012. Nogle kæder er ekspanderet massivt, mens andre er lukket. Og vores indkøbsvaner er under konstant forandring. I 2017 blev der vedtaget en moderniseret Planlov med mange nye muligheder for handelslivet. Aktuelt har situationen med Corona-virus også påvirket byernes handelsliv.

Detailhandelsanalyse 2.0: En årlig opfølgning med proaktive handlinger
Vil man sikre byernes handelsliv og udvikling, bør gennemgangen af byernes handelsliv optimeres. Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand, der gør det muligt at danne sig et overblik over den aktuelle situation. Med løbende målinger bliver det hurtigt tydeligt, hvilken retning udviklingen går i – og hvad effekterne af planlægningen og andre initiativer er.

Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand – ikke bare af detailhandlen men også spisesteder, fitnesscentre og alt det andet, som bidrager til bymidternes liv og attraktivtet. Det kan være for en enkelt by eller for hele kommunen. Ved at undersøge nogle få nøgleindikatorer som antal butikker, butiksareal, omsætning, tomme lokaler mv. opnås et aktuelt og opdateret overblik. Som supplement kan der tages en opfølgende dialog med handelslivets parter om, hvordan der skal reageres og følges op.
Flere kortfattede opfølgninger kan desuden være et prisbilligt alternativ til én stor undersøgelse hvert 4. år.

Kontakt os for en snak om udvikling af detailhandlen i jeres kommune.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688