City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Bymidtens behovspyramide: Spil på alle tangenterne

Gågaden i Herning har fået et betydeligt løft.
Kilde: VisitHerning. Stefan Steinn.

Vi bruger byen på mange forskellige måder og vægter hver især forskellige behov. For at være konkurrencedygtig skal bymidten kunne tilbyde hele paletten.

I flere byer arbejdes der særligt med udvikling af byens identitet, med fysisk og kreativ udfoldelse samt den spændende oplevelse, hvor der er “noget at komme efter”. For at lykkes med en sådan satsning er det vigtigt, at de mange andre behov også er opfyldt. Med ‘bymidtens behovspyramide’ tænkes her på de basale behov som god tilgængelighed, let adgang til toiletfaciliteter, at sikre en tryg oplevelse og at kunne tilbyde en bred vifte af funktioner. Det visuelle miljø påvirker også den samlede oplevelse, og butikkernes service spiller naturligvis også en rolle. Motion, udfoldelse og oplevelser i byens rum er en stærk stigende tendens, som bymidterne også skal kunne tilbyde. I virkeligheden er der mange områder, hvor det fysiske miljø har en stor betydning. Med relativt få simple greb kan mange af behovene dækkes.

Bymidtens behovspyramide. De bedste byer dækker over alle lagene.

Bundniveauet stiger og kravene til bymidten udfordrer
Bymidten skal rumme et mangfoldigt tilbud. I takt med at flere byer har prioriteret flotte handelsgader, udvikling af blå og grønne elementer, opholds- og aktivitetsrum og tiltrækning af unikke koncepter bliver borgernes krav således gradvist højere. Visne plantekummer, lukkede facader og mangel på et spændende og inkluderende bymiljø får mange borgere og potentielle kunder til at søge mod andre byer. I takt med at bundniveauet stiger, må byerne altså følge med og konstant være på forkant med udviklingen for at tiltrække kunder til den attraktive bymidte.

Ring og få en snak om, hvordan jeres by kan udvikles til at dække alle behovene.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Skriv en kommentar

Byens handelsliv under pres: Proaktive byer skaber muligheder

Figur. Det sæsonkorrigerede forbrug på detailhandel, 2000-2020.
Index 100 = 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Byer, der jævnligt følger op på handelslivet og handler hurtigt på de nye tendenser, klarer sig bedre. Det viser erfaringer fra andre steder, herunder England, hvor løbende overvågning af en række af parametre indgår i den nationale handlingsplan for bymidteudvikling. Jo tidligere og jo mere målrettet der sættes ind for at udvikle byens handelsliv, des bedre er byen rustet til de konstante udfordringer.

I Danmark foretager mange kommuner typisk en gennemgang af byernes handelsliv hvert 4. eller 8. år, når det er tid til at opdatere kommuneplanen. Inden for detailhandel kan der ske rigtig meget på 8 år. Eksempelvis er e-handlen mere end 3-doblet siden 2012. Nogle kæder er ekspanderet massivt, mens andre er lukket. Og vores indkøbsvaner er under konstant forandring. I 2017 blev der vedtaget en moderniseret Planlov med mange nye muligheder for handelslivet. Aktuelt har situationen med Corona-virus også påvirket byernes handelsliv.

Detailhandelsanalyse 2.0: En årlig opfølgning med proaktive handlinger
Vil man sikre byernes handelsliv og udvikling, bør gennemgangen af byernes handelsliv optimeres. Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand, der gør det muligt at danne sig et overblik over den aktuelle situation. Med løbende målinger bliver det hurtigt tydeligt, hvilken retning udviklingen går i – og hvad effekterne af planlægningen og andre initiativer er.

Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand – ikke bare af detailhandlen men også spisesteder, fitnesscentre og alt det andet, som bidrager til bymidternes liv og attraktivtet. Det kan være for en enkelt by eller for hele kommunen. Ved at undersøge nogle få nøgleindikatorer som antal butikker, butiksareal, omsætning, tomme lokaler mv. opnås et aktuelt og opdateret overblik. Som supplement kan der tages en opfølgende dialog med handelslivets parter om, hvordan der skal reageres og følges op.
Flere kortfattede opfølgninger kan desuden være et prisbilligt alternativ til én stor undersøgelse hvert 4. år.

Kontakt os for en snak om udvikling af detailhandlen i jeres kommune.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Skriv en kommentar

Presset af e-handlen? Vinderne har også en e-platform


Udviklingen i dansk e-handel 2006-2019 i mia. kr.
Kilde FDIH.

“If you can’t beat them, join them”. Mange fysiske butikker er udfordret af e-handlen, men sådan behøves det ikke at være. Vinderne er dem, der formår at smelte den fysiske butik og e-handel sammen.

E-handlen er eksploderet
E-handlen vinder frem, og tendensen er fortsat stigende. I 2007 omsatte e-handlen for ca. 20 mia. kr. De seneste tal viser, e-handlen er steget til næsten 150 mia. kr. i 2019. Den udvikling har naturligvis betydning for vores handelsmønstre og for handelslivet i bymidten. De mange hypoteser om, at bymidterne snart vil forsvinde, er gjort til skamme af de mange dygtige kommuner, handelsstandsforeninger og butiksdrivende, der har gjort e-handlen til en medspiller frem for en modspiller.

De seneste år er der blevet malet et billede af, at e-handlen vil tage livet af langt de fleste handelsbyer. Det billede kan vi hos COWI ikke genkende. Rigtig mange byer har formået at omstille sig, mange butikker har suppleret den fysiske butik med en webshop, og sågar har flere online-butikker åbnet fysiske butikker i byen. Selvom rejsebureauer, musikbutikker mv. er flyttet online, har mange andre butikskoncepter som brætspilscaféer, torvehaller og arbejdende værksteder, set dagens lys.

E-handlen som en medspiller
Der bliver sendt pakker som aldrig før, og ved at etablere pakkeshops i butikkerne er der mere at komme efter. Med mulighed for at bestille varer direkte i butikken er der ikke behov for store lagre i butikken, og der er derfor mulighed for, at rigtig mange butikskoncepter kan ligge i bymidten. Flere store online butikker begynder at åbne fysiske butikker, og den fysiske butik og webshoppen smelter sammen. Læs resten


2 kommentarer

Business improvement districts i de danske bymidter

Neuer Wall er Hamborgs svar på et velfungerende Business Improvement District.
Kilde: Hamburg.de

Coronakrisen har ramt dele af detailhandlen hårdt, mens nethandlen er blevet styrket. Det har ført til mange tomme butikslokaler i flere af de danske handelsgader.

Udviklingen er en af årsagerne til, at Kommunernes Landsforening (KL) netop har præsenteret en række forslag til, hvordan de danske bymidter genoprettes. Et af forslagene er at indføre national lovgivning, der muliggør, at lokale aktører kan oprette formelle samarbejder inspireret af business improvement districts (BID). Lovgivningen skal muliggøre, at private og offentlige aktører i f.eks. en bymidte forpligter sig til – hvis der er flertal for det – at samarbejde om aktiviteter, der fremmer vækst og skaber byliv.

Flere end 40 års erfaringer med BIDs i udlandet
I udlandet, herunder i USA, Tyskland og Storbritannien, har BIDs spillet nøgleroller i revitaliseringen af handelsmiljøer. Et BID kan også understøtte byomdannelse gennem f.eks. øget renhold af gader og pladser, organisering af arrangementer, fysisk forskønnelse og opgradering af byrum eller finansiering af en citymanager. Et BID øger en bymidtes attraktivitet Læs resten


Skriv en kommentar

Webinar 30. april: Coronakrisens betydning for kommunernes befolkningsudvikling

Corona_topbjælke

Hvilken betydning har Coronakrisen og den medfølgende nedlukning af samfundet haft for kommunernes demografiske udvikling? Hvilke forandringer kan vi allerede nu se i forhold til dødsfald, fødsler og flyttemønstre både mellemkommunalt og til/fra udlandet?

I Demografix-gruppen i COWI har vi gjort os nogle overvejelser om, hvilke effekter den nuværende situation kan få for befolkningsudviklingen (jf. vores artikel på Linkedin) og vi holder løbende øje med data.

Torsdag den 30. april kl 10:00-10:45 afholder vi et webinar hvor vi på basis af data for alle Demografix-kommunerne vil præsentere en overordnet analyse af befolkningsudviklingen fra januar til og med marts måned 2020 sammenholdt med samme periode i de foregående år. På webinaret vil vi fremlægge tal for hvorvidt vi allerede i 1. kvartal kan se tegn på ændringer i dødsfald og flyttemønstre.

Webinaret er gratis at deltage i og tilmelding sker via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=6MP4MRYPSP1N. Umiddelbart inden webinaret udsendes et link til selve videomødet til de tilmeldte deltagere.

Vi håber at ”se” mange af jer den 30. april.

——————————

Opdateret 1. maj 2020:

Tak til de mange som deltog i webinaret den 30. april. Har nogen lyst til at (gen)se webinaret har vi lagt det på nettet: Link til præsentationen som PDF og link til præsentationen som video (mp4)

 


Flere børnefamilier i København

image1

Billede: Udvikling i antal boliger opgjort på type

Frem mod 2030 ventes der at blive behov for yderligere godt 11.000 etageboliger i Københavns Kommune. Samtidig ventes der et ekstra behov for rækkehuse på godt 2.200 boliger, mens der bliver mindre efterspørgsel efter parcelhuse på ca. 1.300 boliger. I perioden efter 2030 ventes efterspørgslen efter etageboliger imidlertid at falde så der i 2045 er behov for knap 9.000 færre etageboliger end i 2030 i Københavns Kommune.

At boligbehovet ventes at falde mens befolkningen ventes at stige, skyldes ændrede husstandssammensætninger, hvor tendensen går mod at man i mindre grad bor alene. Dette har naturligvis også indflydelse på hvordan der bygges fremadrettet.

Ses der på boligforbrug i historisk, så var der i årene 2010-2019 en stigning på ca. 2.000 parcel- og rækkehuse i Københavns Kommune, mens den mest markante stigning i boliger var i etageboliger, som der kom godt 22.000 flere af.

Læs resten


Skriv en kommentar

Lokalisering af virksomheder i Hovedstadsområdet

Marts udgaven af KTC’s magasin Teknik og Miljø bringer en artikel skrevet af Anders Richelsen og Ulf Kjellerup fra COWI om fremtidens lokalisering af virksomheder i Hovedstadsområdet.

Artiklen diskuterer hvad planerne om at etablere det store nye erhvervsområde Holmene i Hvidovre Kommune, vil betyde for erhvervsudviklingen samt for områdets øvrige erhvervsområder.

Læs artiklen her!

Hvis du vil vide mere er du velkommen til at kontakte:

Anders Richelsen / Sektionsleder / ari@cowi.dk / tlf. 50582660


Skriv en kommentar

Liberaliseret Planlov baner vejen for boksbutikker

Aflastningsområder 2017-2020. COWI, 2020

Nye og udvidede aflastningsområder (både planlagte og underovervejelse) fra 2017-2020. Kilde: COWI, 2020

Ny opgørelse fra COWI viser, at landets 98 kommuner har været flittige til at udnytte lovændring til at udlægge arealer til butikker uden for bymidterne. I alt har de 40 nye aflastningsområder et samlet arealudlæg på ca. 660.000 m². Dermed er der lagt op til øget konkurrence om kunderne.

[Læsetid: 2 min.]

En gennemgang af planer og butiksprojekter i landets 98 kommuner viser, at kommunerne siden ikrafttrædelsen af den ændrede Planlov i sommeren 2017 har udlagt store arealer til detailhandel i såkaldte ‘aflastningsområder’. I alt er der planer eller ønske om at udlægge ca. 660.000 m² butiksareal fordelt på knap 40 aflastningsområder uden for bymidterne. Det svarer til arealet af alt detailhandel i Aalborg – og lidt til.

De sjællandske kommuner tegner sig for lidt over halvdelen af det samlede udlagte areal, skarpt efterfulgt at de jyske kommuner. Også på Fyn, Lolland-Falster og Bornholm er der konkrete planer. Flere kæder har meldt ud, at de ønsker at ekspandere kraftigt med nye boksbutikker og varehuse, og med udlæggene ønsker kommunerne at give plads til den del af detailhandlen, der er i vækst.

Størrelsen af de enkelte udlæg spænder fra et par tusinde kvadratmeter målrettet nogle få butiksprojekter til store udlæg, der muliggør nye handelsområder med regional tiltrækningskraft. Planloven stiller krav om at et aflastningsområdes størrelse skal være afstemt med bystørrelsen. Derfor findes størstedelen af de mindre udlæg i jyske provinsbyer, mens de største udlæg findes i Hovedstadsområdet, hvor kundegrundlaget er størst.

Hovedparten af de udlagte kvadratmeter er reserveret til udvalgsvarebutikker. Opgørelsen viser, at selv om det har været hensigten med lovændringen at muliggøre store udvalgsvarebutikker, så vil der i omkring hvert fjerde af områderne være mulighed for at etablere en eller flere store dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker eller supermarkeder.

Øget konkurrence mellem kommunerne
Aflastningsområderne er Læs resten


Skriv en kommentar

At bygge de rigtige boliger kan frigøre parcelhuse til børnefamilier

Nørresundby_havnefront_600px

Som en del af min uddannelse i geografi, har jeg i efteråret 2019 været i praktik ved COWI i Aalborg. I den her periode har det været muligt at opleve hvordan det er at være en del en virksomhed, og deltage i dagligdagen på et kontor, samt at hjælpe til med forskellige opgaver. Igennem hele perioden har jeg også fået mulighed at sidde med min egen analyse, der har handlet om bosætning af 60+ årige i Aalborg. Læs resten


Skriv en kommentar

Transitorienteret byudvikling – hvordan integreres knudepunkter og byer?

ScreeningsguideForsideRegion Hovedstaden har i et udviklingsprojekt “Transitorienteret byudvikling omkring kollektive transportknudepunkter i hovedstadsområdet” fået udarbejdet værktøjer med inspiration og metoder til planlæggere i kommuner, trafikselskaber og andre organisationer. Formålet er at understøtte en bæredygtig byudvikling, hvor lette trafikanter og kollektiv trafik kan få en stigende rolle. Det kræver blandt andet trafikale knudepunkter, der fungerer effektivt, brugervenligt og med høj kvalitet både i selve knudepunktet og i dets samspil med resten af byen.

COWI deltog i det spændende projekt og bidrog ved at udarbejde:

  • En eksempelsamling, der giver en forståelsesramme for mekanismer om involvering af aktører, finansiering mv. i transitorienteret byudvikling
  • En screeningsguide til at gennemgå et knudepunkt og skabe en fælles forståelse af muligheder og udfordringer blandt de mange interessenter, som har en rolle at spille i udviklingen.

Projektet forløb i 2019 og involverede kommuner, trafikselskaber, private aktører mv. Desuden indgik fem kommuner i et konkret samarbejde om at udarbejde inspirationsoplæg for fem stationer sammen med Urban Creators.

Se link til omtale af projektet hér:

Kontakter:

Henrik Grell / hgr@cowi.dk

Lykke Magelund / lyma@cowi.dk

Mattias Enggard / meng@cowi.dk