City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

City Creators har fået nyt logo!

Bloggens nye logo har længe været undervejs, men i sidste uge kom vi endelig i mål med et nyt logo, som vi mener bedre afspejler bloggens formål og indhold – som nemlig er at dele ud af vores viden inden for By- og Trafikplanlægning.

Derfor vil vi rigtig gerne kende til jeres tanker om det nye logo, hvis I har mod på at dele det med os i kommentarsporet eller på vores mail cowi.byudvikling@gmail.com. Ellers vil det være lige så fedt, hvis I tager jer tid til en hurtig snak med kollegaerne og kunderne om City Creators bloggen generelt samt det nye logo, så vi kan fortsætte dialogen og opmærksomheden omkring vores blog.

Til sammenligning med det nye logo har vi bloggens tidligere logo herunder:

Sideløbende med nye relevante blogindlæg, der bliver delt med jer, arbejder vi fortsat på spændende projekter og nye tiltag for at forbedre City Creators og gøre bloggen mere synlig, tilgængelig og mærkbar.

Vi kommer til at offentliggøre de nye tiltag således, at I er up-to-date og selv har mulighed for at gøre brug af disse. Derudover kan I dele de nye tiltag med kollegaer og kunder, som det kunne være relevant for.

Stay tuned!


Leave a comment

WEBINARER 2021: UHELDSPORTALEN

COWI inviterer igen i år til webinarer om Uheldsportalen. Webinarerne er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter hvert webinar vil der være mulighed for at stille spørgsmål generelt og specifikt til Uheldsportalens værktøjer og muligheder samt foreslå udviklingspotentialer.

Se med på disse tidspunkter i 2021:

Tirsdag den 17. august kl. 13-14

> Kom i gang med Uheldsportalen – Grundlæggende gennemgang
Tilmeld dig her

Tirsdag den 21. september kl. 13-14

> Trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen
Tilmeld dig her

Tirsdag den 26. oktober kl. 13-14

> Skadestuedata
Tilmeld dig her

Tirsdag den 23. november kl. 13-14

> Emne frigives senere
Tilmeld dig her

Deltagelse på webinarer sker ved registreringsformularen ud for det enkelte webinar.

Har du forslag til et emne for vores webinar, er du velkommen til at sende det til os på kontakt@uheldsportalen.dk


Leave a comment

City Creators går på ferie og ønsker alle en god sommer!

Snart nærmer vi os alle nogle tiltrængte uger med ferie, hvor vi kan tage en velfortjent pause fra computerne og i stedet komme ud i den danske sommer.

Her på City Creators er vi allerede ved at lade op til ferien, hvilket vi gør med en lille teaser af, hvad der venter af spændende indlæg på den anden side af sommerferien, hvor vi selvfølgelig håber at I vil følge med.  

Flere af vores eksperter har nemlig sørget for, at det ikke bliver kedeligt at vende retur efter sommerferien, hvor vi i en række indlæg blandt andet vil sætte fokus på tilgængelighed i forbindelse med ujævne belægninger, opmærksomhedsfelter og signalanlæg. Derudover dykkes der i flere indlæg ned i trafiksikkerhed og trafiksikkerhedsplaner, og endvidere vil mobilitet igen være i rampelyset med udgangspunkt i virksomheder såsom Bosch og COWI selv. Dertil venter flere indlæg med fokus på trafikmodeller, hvor de næste blandt andet vil omhandle anvendelsen af disse til nye vejanlæg og brugen af grøn omstilling i trafikmodeller.

Med andre ord er der gode grunde til at følge med på bloggen efter sommerferien. Vi glæder os i hvert fald til at dele ud af vores viden indenfor by- og trafikplanlægning.  

Rigtig god sommer til jer alle her fra City Creators!


Leave a comment

Trafikmodellering af gener ved anlægsarbejde

Trafikmodeller anvendes ofte som prognoseværktøj og som strategiske planlægningsværktøj til analyser af ny infrastruktur og fremtidige trængselsproblemer. Men trafikmodeller er også et stærkt værktøj til vurdering af den daglige trafik, f.eks. i forbindelse med vejarbejde eller trafikomlægninger. COWI har i en række tilfælde anvendt trafikmodeller som støtteværktøj ved større anlægs- og vejarbejder, som forventes at påvirke trafikken over en længere periode. Det gælder f.eks. modellering af anlægsfaser for letbanen i Odense og BRT-linjen i Aalborg, men også som screeningsværktøj forud for udbuddet af anlægsarbejdet for letbanen på Ring 3 i Hovedstadsområdet.

Gener ved anlægsarbejder

(Ifbm. Odense Letbane)

I forbindelse med anlæg af Odense Letbane har vejnettet i kommunen de seneste 5 år været stærkt påvirket af vejarbejder, vejlukninger, ensretninger mv.

Anlægget af den 12 km lange letbanestrækning igennem byen har omfattet ledningsomlægninger, efterfulgt af etablering af letbanesystemet og genopretning af vej- og byrum langs de påvirkede strækninger. Vejarbejder og trafikomlægninger har flyttet sig langs letbanestrækningens kommende tracé, og har derfor haft skiftende effekt på byens trafik. Både gennem ledningsomlægninger og anlægsarbejder, har Odense Kommune bedt COWI om at anvende kommunens trafikmodel til at vurdere gener og de trafikale effekter under forskellige stadier af anlægsarbejdet.

Beregningerne er brugt til at vurdere de samlede gener for trafikken i forskellige faser af anlægsarbejdet. Modellens resultater danner baggrund for, at udpege på hvilke strækninger trafikken vil stige, hvortil det kan vurderes hvilken konsekvens de øgede trafikmængder forventes at have for trafikken.

På samme måde har COWI anvendt Aalborg Kommunes trafikmodel til trafikale analyser af effekten af nogle af anlægsarbejderne, i forbindelse med anlægget af den kommende BRT. Modellen er f.eks. anvendt til at vurdere, om der i forbindelse med midlertidige vejlukninger har været behov for særlige tiltag, for blandt andet at sikre bussernes fremkommelighed, undgå uønsket smutvejskørsel og afdække behovet for eventuelle justeringer af nærliggende signalanlæg.

Planlægning af anlægsarbejde

(BRT-projekt i Aalborg)

I forbindelse med planlægningen af letbanen på Ring 3, har COWI bistået Hovedstadens Letbane med analyser af trafikken langs strækningen, både i forbindelse med når letbanen er etableret, men også forud for planlægningen af ledningsarbejder og anlægsarbejder. Letbanen på Ring 3 kommer til at krydse en række af Hovedstadens store indfaldsveje, og generne ved hele og delvise lukninger langs ruten kan have omfattende konsekvenser for et vejnet, der allerede i dag er præget af kapacitetsproblemer.

Analyserne er gennemført med trafikmodellen OTM, som dækker hele hovedstadsområdet. Trafikmodelberegningerne har dannet grundlag for udarbejdelse af krav og retningslinjer til entreprenørerne i anlægsperioden. Baseret på trafikmodel analyserne, er der i udbudsmaterialet bl.a. udarbejdet restriktioner for, i hvilke kryds, der må udføres anlægsarbejde samtidig. Trafikmodelberegningerne har bl.a. belyst om arbejdet på nogle strækninger med fordel kan gennemføres parallelt, da anlægsarbejdet kommer til at aflaste større strækninger eller om parallelt anlægsarbejde er uhensigtsmæssigt, da det er de samme veje, som bliver brugt som alternative ruter.

Analysemuligheder

Regionale og lokale trafikmodeller kan med fordel anvendes til screening af større og mindre anlægsarbejder. Hvis der i en periode skal lukkes helt eller delvist for en strækning ved f.eks. asfaltering, ledningsarbejder eller byggeprojekter, kan en trafikmodel belyse hvilke omvejskørsler det kan føre til. Det giver muligheden for at imødegå problemer andre steder i byen.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag, eller du kan høre om hvordan I kan få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette Aagaard Knudsen
E-mail: MEAK@cowi.com, tlf.: 56 40 20 90

Ole H.W. Jensen
E-mail: OWJ@cowi.com, tlf.: 56 40 77 28

Leise Neel Pihl
E-mail: LJA@cowi.com, tlf.: 56 40 28 11


Persona: Hvem er vi

Leise Neel Pihl

Jeg er sektionsleder for ”Trafikplan og model” i COWI, her ud over har jeg de sidste 15 år været projektleder på store og små trafikmodelopgaver. I projektlederrollen motiveres jeg af at bygge trafikmodeller, som giver kunden et godt grundlag for at træffe beslutninger ud fra store og små ændringer i infrastrukturen.

Mette Aagaard Knudsen

Jeg sidder i afdelingen ‘Trafikplan og model’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.


Leave a comment

Varme Zoner: Landsbyer i positiv udvikling

Mange danske landsbyer har de seneste år oplevet afvikling, fraflytning og butiksdød som følge af den store ekspansion i de større byer. Men hvad skal der til for at vende udviklingen, og igen få landsbyerne til at blomstre? Netop det har projektet ‘Varme Zoner’ sat fokus på.

Ikke alle landsbyer lider under de store byers tiltrækning. Landsbyer som Klitmøller i Nordjylland, Svaneke på Bornholm og Torup i Nordsjælland, har de seneste år oplevet en særlig stor tilflytning og er nu landsbyer i positiv udvikling, der kan kategoriseres som varme zoner.

I udviklingsprojektet ‘Varme Zoner’ har Anne Kathrine Hornemann, Bystrategisk rådgiver i COWI, sammen med Rolf Lyneborg Lund fra Aalborg Universitet og Udviklingskonsulent Rasmus Johnsen, undersøgt hvorfor disse landsbyer skiller sig ud fra mængden. Projektet omhandler netop at afdække de faktorer der forudsætter vækst i landsbyerne, og denne viden blev for nylig delt i et webinar der afholdtes i samarbejde med interesseorganisationen Byggesocietetet. I webinaret kunne interesserede få indblik i projektet og de spændende faktorer landsbyer som Klitmøller, Svaneke og Torup har til fælles, og som er afgørende for deres positive udvikling.  

Som del af projektet har Anne Kathrine Hornemann tidligere medvirket i et interview til Berlingske, hvor der også blev sat fokus på projektets resultater. I interviewet fortalte Anne Kathrine Hornemann om fire afgørende parametre for, at landsbyer kan vende udviklingen og blive såkaldte varme zoner:

1) Byen skal have X-faktor, dvs. have en kant, der kan give området en særlig identitet.
2) Byen skal tale til indbyggernes skabertrang – man skal kunne udfolde sig både kommercielt og civilt.
3) Byen skal have et fællesskab, en sammenhængskraft, man kan blive en del af.
4) Byen skal have fysiske mødesteder, hvor indbyggerne naturligt mødes. 

Kunne du tænke dig at vide mere om projektet, kan du læse Berlingskes artikel om varme zoner, med landsbyen Torup som omdrejningspunkt, her: https://www.berlingske.dk/hovedstaden/for-30-aar-siden-flyttede-en-gruppe-idealister-fra-koebenhavn-til-en  


Leave a comment

Trafikmodel – et stærkt værktøj

COWI bygger og anvender trafikmodeller for en lang række danske kommuner. En trafikmodel er en makromodel, der kan være både et strategisk og et operationelt værktøj. Værktøjet anvendes bl.a. til at belyse og analysere de trafikale effekter af infrastrukturprojekter, af et ændret vejnet eller af lokalplaner, men også meget andet. En trafikmodel er et stærkt beslutningsstøtteværktøj, som skaber et godt og grundigt overblik over trafiksituationen i en by eller en kommune.

Makromodeller

Med makromodeller forstås modelberegninger af overordnede trafikstrømme og rutevalg – ikke at forveksle med mikromodeller og simuleringsmodeller, som anvendes til detaljerede kapacitetsanalyser. Til lokale kapacitetsanalyser anvendes makromodeller ofte som supplement til trafiktællinger som input til kapacitetsberegninger. Men herudover anvendes makromodeller til strategiske analyser af f.eks. effekter af ny fremtidig infrastruktur og nye byudviklingsområder eller til operationelle analyser af dagens trafik, ved at belyse effekten af f.eks. vejarbejder eller ombygning af lokale adgangsrestriktioner.

Der er mange niveauer, hvor en trafikmodel kan være relevant i den kommunale by- og trafikplanlægning. En trafikmodel kan beregne fremtidige trafikprognoser og dermed vurdere effekter af planlagte by- og trafikplaner, men kan også bruges til aktuelle vurderinger af dagens trafik. Ved at anvende trafikmodellen aktivt og konsekvent, fås en ensartet vurdering af en kommunens mangeartede og forskellige projekter. Beregningerne danner dermed et mere solidt beslutningsgrundlag, som udover at medtage vækst i trafikken også medtager ændrede rutevalg som følge af gener fra øget trængsel eller ændringer i adgangsforhold mv.

En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens mobilitet og tilgængelighed, som følge af generel vækst, nye byområder, nye fremkommelighedstilbud eller ændrede forhold for biltrafik, cykeltrafik og kollektiv trafik. En trafikmodel kan give et samlet billede af kommunens transportarbejde, både for egne indbyggere og for ind- og udpendling af kommunen.

Analyse og visualiseringsværktøj

Med en trafikmodel kan du som fagnørd sikre sammenlignelige vurderinger af forskellige byudviklings- og infrastrukturprojekter, men du har også et stærkt visualiseringsværktøj af de trafikale effekter, f.eks. de forventede trafikmængder, ændringer i trafikmængder, fremkommelighed, tilgængelighed og trængselsproblemer.

Hidtil har fokus i de kommunale trafikmodeller i høj grad været på biltrafik og i nogen grad den kollektive trafik, men sammen med øget fokus på den grønne omstilling, stiger behovet for modellering af valget mellem transportmidler og dermed bedre modellering af cykeltrafik og mikromobilitet. Med de multimodale trafikmodeller kan trafikmodellen anvendes til mere samlede og detaljerede analyser og anvendes bredere til samlede evalueringer af kommunens transport f.eks.:

  • hvor mange trafikanter forventes at skifte til kollektiv trafik ved nye buslinjer, nye køreplaner mv.? Hvor mange skifter til kollektiv transport eller cykel, hvis adgangen for biler reduceres?
  • hvor meget CO₂ udledes i kommunen fra lokaltrafik og hvor meget stammer fra ind- og udpendling? Hvordan ser fremtidsprognoser ud, og hvordan påvirkes det af de potentielle skift mellem transportmidler?
  • til anvendelse på mobilitet og tilgængelighed. Hvor let er det at rejse fra A til B, hvor langt kan trafikanten rejse på 15 min. med bil, cykel eller kollektiv transport?

Flere spændende blogindlæg

COWI vil i en række indlæg i den kommende tid vise forskellige eksempler på en bred anvendelse af trafikmodeller til lokale og regionale projekter.

Følg med her på City Creators, hvis du vil høre mere om vores projekter, der inkluderer trafikmodeller og høre mere om vores viden om trafikmodeller.

Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel er noget for dig i din kommune og et værktøj til din dagligdag eller få mere ud af den trafikmodel kommunen allerede har.

Mette: tlf.: 56 40 20 90, e-mail: MEAK@COWI.com

Benedikte: tlf.: 56 40 29 09, e-mail: BMMY@COWI.com


Persona: Hvem er vi?

Mette Aagaard Knudsen og Benedikte Munch Myrhøj

Vi sidder begge i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby.

Her arbejder vi primært med trafikmodeller og trafiksimulering og finder det interessant, hvordan trafikken og adfærd kan påvirkes af ændringer i infrastrukturen.  

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.


Leave a comment

Byudvikling i store byer: Boligbyggeriet er presset

Befolkningstilvæksten i de større byer er stødt stigende, og det bliver den ifølge Danmarks Statistik ved med at være. Det skaber pres på boligbyggeriet, der ikke kan følge med det voksende antal danskere, hvortil boligpriserne samtidig stiger og dermed udelukker mange fra at bo i de større byer.

I fredagens udgave af Jyllands Posten blev artiklen “Befolkningstilvæksten i de store byer presser byggeriet” offentliggjort, hvor der blev sat fokus på byudviklingen i de store byer i Danmark på baggrund af den stigende befolkningstilvækst.

I artiklen fremsættes det på baggrund af en befolkningsfremskrivning fra Danmarks Statistik, at den danske befolkning frem mod år 2045 vil stige fra 5,8 til 6,25 millioner. Denne tilskrivning i antallet af indbyggere forventes at kunne ses i tilflytningen til kommuner beliggende omkring de større byer samtidig med, at tendensen med en befolkning der bosætter sig i de store byer fortsætter. Det vil medføre en stigning i boligefterspøgslen og boligpriserne i byerne, hvilket vil have en positiv udvikling på de omkringliggende kommuner. Dog siger Curt Liliegreen, direktør i Boligøkonomisk Videnscenter, at befolkningstilvæksten presser boligbyggeriet som har svært ved at følge med det voksende antal danskere. Hertil nævner han at der er skabt et efterslæb af nybyggeri i de større byer og i kommunerne. Især i store byer som København og Aarhus er det et problem at kunne bosætte de mange tilflyttere, idet mange byggeprojekter er renoveringsopgaver på eksisterende bygninger, som dermed ikke skaber plads til nye tilflyttere og især ikke enlige og studerende der ikke har råd til at betale de høje priser i byerne. Dertil pointerer han, at der er mangel på mindre lejligheder, der i forbindelse med byfornyelsen af brokvarterene i København i 1980’erne alle blev fjernet eller slået sammen til større lejligheder. Curt Liliegreen påpeger dermed at udfordringen er at bygge nye lejligheder, der er til at kunne betale og bo i for den almindelige borger.

I forbindelse med den påpegede udfordring har Karin Thuesen Pedersen, byudviklingsdirektør i COWI, udtalt, at hun er enig i at det er en udfordring flere større byer og især hovedstaden står overfor. Dertil mener hun, at udfordringen desuden er at bygge med så stor diversitet som muligt. Hertil foreslår hun at man bør bygge boliger med forskellige ejerformer der hvor det er muligt – ejerlejligheder, andelslejligheder og lejeboliger i varierende størrelser. På den måde opnås en diversitet af mennesker i byerne, som er vigtig for udviklingen. Hertil påpeger hun områder som Grønttorvet i Valby og Postbyen i indre by som eksempler på bydele der med succes har bygget boliger med forskellige ejerformer. Her bosættes både studerende, børnefamilier, enlige og ældre, hvilket samtidig gør områderne attraktive.

Artiklen sætter dermed fokus på en fremtidig problematik, som både Curt Liliegreen og Karin Thuesen Pedersen er enige om, at flere større byer og kommuner vil berøres af. Begge mener de, at løsningen er at sætte ind i forhold til efterslæbet af nybyggeri, og inddrage flere nye byggeprojekter, hvor det er muligt at bosætte de mange tilflyttere og gerne med så stor diversitet som muligt.


Leave a comment

Uheldsportalen: Et online værktøj til analyse af trafikulykker

Trafiksikkerhed er et vigtigt punkt for mange kommuner, som berører både kommunens borgere og andre trafikanter, som alle skal kunne færdes sikkert i trafikken. Derfor udarbejdes der i kommunerne trafiksikkerhedsplaner, som opstiller målsætningerne og midlerne til trafiksikkerhedsområdet i den enkelte kommune på baggrund af uheldsanalyser og historisk data. Mange kommuner står netop overfor en udarbejdelse eller fornyelse af disse planer, hvortil COWIs digitale værktøj Uheldsportalen er et effektivt værktøj der sikrer en væsentlig ressourceoptimering og et solidt grundlag for planen.

I forbindelse med udarbejdelsen af trafiksikkerhedsplaner foretages der i kommunerne analyser af trafikuheld på bestemte strækninger eller områder over en given periode. Analysen foretages ud fra de politiregistrerede uheld, som ofte behandles i uoverskuelige systemer såsom store regneark, tabeller eller lignende, som besværliggør arbejdet og forlænger analyseprocessen. Derfor er Uheldsportalen udviklet med formålet om, at understøtte kommunernes arbejde med behandling og analyse af trafikulykker.

Flere analysetyper og effektive funktioner

Med Uheldsportalen er kommuner sikret ét overskueligt system, der indeholder alle nødvendige funktioner til arbejdet med trafiksikkerhed, der tilmed fremmer arbejdsprocesserne. I Portalen er flere forskellige analysetyper en integreret del af portalens værktøjer, herunder en række temaanalyser baseret på kommunens datasæt, uheldsanalyser med udgangspunkt i hele eller dele af kommunens datasæt og sortpletanalyser til screening af sorte pletter i kryds og på strækninger.

Som en væsentlig del af portalens værktøjer, er der implementeret et dynamisk kort, som muliggør flere effektive funktioner, der blandt andet inkluderer:

  • Uheldskoncentration der gør det muligt at lokalisere de områder hvor der sker flest uheld.
  • Kollisionsdiagram der gør det muligt at udpege trafikulykker på kortet og derudfra optegne et kollisionsdiagram direkte i portalen.
  • Uheldsanalyse hvor et geografisk område afgrænses og data genereres derudfra til analyse.
  • Brug af Danmarks Digitale Gadefotos på kortet der muliggør digital forhåndsbesigtigelse af lokaliteter på vejnettet.

Håndtering og indhentning af data

Foruden ovenstående funktioner er der sikret adgang til aktuel og historisk data i forbindelse med politiregistreringer af trafikuheld og anden relevant data, som behandles på nem og overskuelig vis i portalen. Portalen er i den forbindelse fuldkommen kompatibel med de gældende GDPR-regler, og der kan derfor arbejdes med disse data uden nogen form for overtrædelse i forhold til personfølsomme data, som det tidligere er set i forbindelse med brugen af store regneark til disse opgaver. Portalen er nemlig udstyret med adgangskontrol og logning af adgang således kommunens data er sikret for uvedkommende, hvilket tilmed giver kommunen den bedste forudsætning for at overholde GDPR-reglerne.

Uheldsportalen muliggør også indhentning af anden relevant data, der kan benyttes i analysearbejdet og sikre analyser der er udarbejdet på baggrund af mere specifikke data. I den forbindelse opfordrer Færdselssikkerhedskommisionen i den nye handlingsplan til, at kommuner indsamler større datasæt og anvender skadestuedata i arbejdet, for at få kendskab til, og kunne nå i mål med at halvere antallet af lettere tilskadekomne ved trafikuheld, der ikke registreres hos politiet men hos sygehusenes akutmodtagelser. Netop indhentning af data fra skadestuer er tilgængeligt i Uheldsportalen for en række regioner, som ligeledes behandles og håndteres under de gældende GDPR-regler.

Uheldsportalen er allerede implementeret i arbejdsgangen med trafiksikkerhed hos 34 kommuner i Danmark, der med portalen har oplevet en ressourceoptimering. Hos COWI vil vi naturligvis meget gerne bidrage til, at flere kommuner kan udarbejde analyser og trafiksikkerhedsplaner på et solidt grundlag, og vi assisterer derfor gerne med udarbejdelsen af disse ved brug af Uheldsportalen.

Du kan finde mere om Uheldsportalen ved at besøge hjemmesiden Uheldsportalen.dk – Online værktøj til analyse af trafikulykker – Udviklet af COWI, eller kontakte en af nedenstående konsulenter og høre mere.

Thomas Rud
E-mail: tsrd@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 39 05

Dan Nissen
E-mail: dann@cowi.com, tlf. nr.: +45 56 40 76 84


Leave a comment

Designing Walkable Cities: Et researchprojekt om byvandringsadfærd

Med udgangspunkt i en undersøgelse af fodgængere i Venedig, hvor turister ofte fylder de smalle gader og belaster byrummet, blev det klart at der var behov for at forstå de faktorer der påvirker vores byvandringsadfærd og hvordan der bedst planlægges således at infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov kombineres bedst muligt.

Researchprojektet Designing Walkable Cities, der er finansieret af COWIfonden og udarbejdet i tæt samarbejde med Roskilde Universitet (RUC) og Arkitema Urban, har til formål at hjælpe byer med bedre at kunne håndtere og agere på udfordringer forbundet med byvandring, såsom “overcrowding” og “dead places”. Derfor sætter projektet fokus på at undersøge hvilke faktorer der spiller ind i forhold til hvor fodgængere går og hvad der får dem til at ændre deres gangmønstre.

Med udgangspunkt i mobilitetskonceptet gøres dette ved at implementere såkaldte Street Living Labs i forskellige byer, som er et åbent forskningsmiljø, der danner basis for bedre at kunne designe byen og planlægge efter at kombinere infrastruktur, oplevelser og fodgængernes behov. Planen er, at implementere et Street Living Lab i Oslo, København og Bruxelles, der alle er byer med forskellige mobilitetskulturer og som har forskellige mobilitetsudfordringer i forbindelse med byvandring. I forbindelse med projektet er hjemmesiden citysense.dk/walkability blevet udarbejdet, som indeholder den væsentligste information omkring projektet, og her kan der blandt andet læses om de byer der er planlagt at skulle undersøges og hvorfor de er særligt interessante.

Med tilgangen om implementeringen af Street Living Labs skal der inddrages en bred vifte af aktører, herunder akademikere, planlæggere, borgere og turister, hvor der igennem blandt andet etnografiske observationer, test-byvandringer, interviews og smart teknologier skal indsamles data der kan bidrage til forståelsen af fodgængernes dynamik, færden og oplevelser på specifikke steder. I artiklen URBAN WALKING – WHERE ARE WE GOING?, der for nyligt er offentliggjort af COWI, er der fokus på mange af projektets hovedpunkter, herunder også Street Living Lab tilgangen og fakta om byvandringsadfærd samt byvandringsstrategier fra forskellige byer.

Hvis du er nysgerrig på at vide mere om researchprojektet Designing Walkable Cities, kan du læse mere om det på hjemmesiden eller i artiklen linket til ovenfor, eller du kan kontakte en af nedenstående personer:

Rasmus Guldborg Jensen
E-mail: rgje@cowi.com, tlf.: +45 56 40 19 88

Henrik Grell
E-mail: hgr@cowi.com, tlf.: +45 56 40 24 90


Leave a comment

Detailvisualisering: Den Grønne Godsbaneterminal i Norge

Video udarbejdet af COWI – Visualisering af den nye godsbaneterminalen i Bergen

Præcise tekniske visualiseringer har skabt indblik i implementeringen af de forskellige miljøtiltag på den nye grønne godsbaneterminal i Norge. Det er et projekt, som vi hos COWI er stolte af at have været en del af, ikke mindst i forbindelse med de skarpe visualiseringer.

Med formålet om at gøre togtransport af gods mere miljøvenligt, omkostningseffektivt og konkurrencedygtigt har Bane Nor, den norske statsejet virksomhed med ansvar for infrastrukturen af de norske jernbaner, arbejdet på en transformation af Norges næststørste godsbaneterminal, Nygårdstangen i Bergen. Transformationen er et stort og spændende projekt, som COWI med stor succes og præcision har visualiseret på både billeder og video, der skaber indblik i hvordan den nye grønne godsbaneterminal vil se ud, og hvad den vil indeholde.

Præcise tekniske visualiseringer

Visualiseringer er et effektivt værktøj i arbejdet med transformationer, nyopførelser af byggeri eller lignende. Visualiseringer gør det muligt for forskellige interessenter og faggrupper at kunne se det færdige resultat inden anlægsarbejdet påbegyndes. Dermed kan der foretages ændringer tidligt i processen, som senere vil være langt dyrere at rette op på. Detailvisualiseringerne er skabt på baggrund af teknisk og faglig viden foruden målfaste data, så visualiseringen bliver så præcis som muligt, og er et vigtigt element for projekter både internt og eksternt, hvilket du kan læse mere om i dette indlæg: Detailvisualisering: Et vigtigt redskab i detailprojekter | City Creators

De tekniske visualiseringer, der er udarbejdet i forbindelse med den grønne godsbaneterminal i Bergen, er udført med stor præcision. Visualiseringen giver et realistisk billede af projektet med de helt rette forhold og placeringer, hvor der er taget højde for alle dele af det omkringliggende miljø. På den måde skabes det mest nøjagtige billede på udseendet, indholdet og funktionen af projektet.

Visualisering af miljøambitioner

Ambitionen for projektet er at lave en godsbaneterminal, der udelukkende benytter sig af grønne løsninger og uden forureningsudslip hele vejen fra godsbaneterminalen til slutbrugeren. Denne ambition kræver elektrificerede løsninger, som er en meget stor del af projektet. Derfor har det også været vigtigt at præcisere disse løsninger i visualiseringen, både for at skabe forståelse internt i projektet, men også for at give offentligheden indblik i de miljøtiltag og muligheder projektet indeholder. Med den præcise og målfaste visualisering er det nemlig muligt at se hvordan godsbaneterminalen vil se ud og hvordan de forskellige miljøtiltag skal implementeres. Visualiseringen giver derfor et præcist billede på, hvordan den grønne godsbaneterminal vil påvirke byen, både i forhold til trafiksikkerhed og forurening. 

“Vi ser frem til at kunne åbne en grøn og fremtidsorienteret godsterminal til gavn for byen og jernbanen. Det bliver godt for trafiksikkerheden, trivsel for cyklister og fodgængere og for byens luft”

– Regional terminalleder Ove Algrøy, Bane Nor

Med den nye godsbaneterminal, der forventes at stå klar i 2024, skal Bane Nor fremover tilrettelægge både længere godstog og større volumen af gods til og fra Bergen. Efter transformationen vil kapaciteten være øget med 50%, og de høje miljøambitioner vil være til gavn for hele byen. Det er et projekt, som vi hos COWI er stolte af at have bidraget til med fagspecifikke, tekniske og præcise visualiseringer.

Vil du vide mere, kan du kontakte:

Dan Gjering Frederiksen

E-mail: dgfr@cowi.com, tlf.: +45 56 40 15 02