City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

Befolkningsprognosesæsonen 2022

I foråret 2022 har COWI udarbejdet befolkningsprognoser for cirka 60 af landets kommuner. Omkring halvdelen af kommunerne har også fået udarbejdet skoleprognoser og stadigt flere kommuner får også beregnet en dagpasningsprognose med særligt fokus på fremskrivning af kommunens yngste borgere. Fælles for de tre prognoser er, at de udgør centrale redskaber for kommunernes budgetlægning og langsigtede strategiske udvikling, herunder muligheden for at være på forkant med de institutionsbehov, som den demografiske udvikling forventes at give.

De overordnede tendenser, som har præget prognosesæsonen 2022 har været:

  1. Ukrainske flygtninge
  2. Høj boligudvikling
  3. Mange mellemkommunale flytninger, særligt børnefamilier har høj flytteaktivitet fra landets største kommuner til nabokommunerne  

Ved prognosesæsonens start brød krigen ud i Ukraine og startede en strøm af flygtninge. Derfor har mange kommuner indarbejdet scenarier i befolkningsprognosen med befolkningsfremskrivning, som inkluderer et usædvanligt højt antal flygtninge i 2022. Antallet af ukrainske flygtninge forventes at overstige den hidtidige rekord af syriske flygtninge, som kommunerne modtog i perioden 2014-2016.

2021 har budt på høj boligudvikling. Faktisk har omkring 25 kommuner oplevet en historisk høj boligudvikling på niveau med boligbyggeaktiviteten før finanskrisen. Selvom der bygges mange nye boliger, er det ikke alle kommuner, der samtidig opnår befolkningsvækst. Det er udtryk for, at der sker en udtynding i boligmassen, altså at der bor færre personer pr. bolig. Udviklingen går således i retning af mindre husstande i dag end tidligere. Når der over en årrække opføres flere boliger end stigningen i indbyggertallet, vidner det om et øget antal tomme boliger i kommunen. Cirka halvdelen af de kommuner, der har fået udarbejdet befolkningsprognoser i 2022, har haft en befolkningsudvikling, der svarer til mindre end 1,00 person pr. nyopført og tilflyttet bolig i kommunen.

Sidste generelle fund på tværs af kommunerne er den øgede flytteaktivitet blandt børnefamilier fra landets største kommuner til omegnskommunerne. Denne tendens ses primært for København, der i 2021 har oplevet udflytning af børn i alderen 0-16 år til nabokommunerne, herunder særligt Rudersdal (-335), Lyngby-Taarbæk (-282) og Gladsaxe (-275). Børnefamilier fra Aarhus er i 2021 primært udflyttet til nabokommunerne Skanderborg (-415), Favrskov (-294) og Silkeborg (-201).

Samme udflytningstendens af børnefamilier opleves for Odense og Aalborg, der i 2021 har afgivet flere børn til nabokommunerne end de har modtaget, dog i mindre skala end det ses i Aarhus og hovedstadsområdet.

Ses der på befolkningsudviklingen på landsplan i 2021 er Hillerød Kommune vækstet mest med 3,4 % mens Høje-Tåstrup Kommune har oplevet en befolkningsvækst på 2,6 % og Horsens Kommune 2,4 %. I den anden ende af skalaen for kommunernes årlige befolkningsudvikling er de tre kommuner med størst befolkningsnedgang hhv. Lolland Kommune med -1,1 %, Lemvig Kommune med -1,0 % og Skive Kommune med -0,8 %.

Hvis du vil høre mere om befolkningsudviklingen i din kommune, er interesseret i målrettede analyser eller specifikke prognoser, er du velkommen til at kontakte COWI, Cathrine Borg på cabg@cowi.com.

Du kan også se mere på www.folketal.dk


Leave a comment

Vil du blive klogere på, hvordan man med fokus på adfærd kan udforme trygge og sikre trafikløsninger for cyklister ved skoler?

COWI, Trafik i Børnehøjde og Cyklistforbundet inviterer til gratis webinar torsdag den 9. juni kl. 13-14.30.

Webinaret sætter fokus på, hvordan adfærd i større grad kan blive en del af trafikløsningerne ved landets skoler, og hvordan adfærdsløsninger kan integreres med fysiske løsninger.

Webinaret er målrettet dig, som arbejder med aktiv transport og trafiksikkerhed ved skoler eller dig, som har interesse for dette område.

Det får du ud af at deltage:

  • Viden om adfærd i kombination med fysiske løsninger
  • Viden om brugerinddragelse og afprøvninger af midlertidige fysiske løsninger
  • Brugen af droneoptagelser til skoleankomstanalyser

Webinaret er en del af projektet ’Elever som trafikeksperter – adfærd før anlæg’, der er støttet af fonden Østifterne og den statslige cykelpulje.

Programmet

Kl. 13: Introduktion til webinaret v/ Jane Kofod, projektchef i Cyklistforbundet

Kl. 13.10: Inddragelse, adfærd, trafiksikkerhed og effektmåling v/ Johan Heichelmann, Trafik i Børnehøjde

Kl. 13.35: Droneoptagelser til kortlægning, analyse, udvikling af løsninger og evaluering v/ Nanna Lybæk Knudsen, COWI

Kl. 14.00: Øvrige muligheder for at bakke op om børnecykling v/ Cyklistforbundet

Kl. 14.25: Tak for i dag

Tilmelding

Tilmelding hos Johan Heichelmann/Trafik i Børnehøjde på johan@bornetrafik.dk senest fredag den 3. juni.


Leave a comment

𝐀. 𝐄𝐧𝐠𝐠𝐚𝐚𝐫𝐝 𝐮𝐝𝐬𝐤𝐫𝐢𝐯𝐞𝐫 𝐩𝐚𝐫𝐚𝐥𝐥𝐞𝐥𝐨𝐩𝐝𝐫𝐚𝐠 𝐨𝐦 𝐮𝐝𝐯𝐢𝐤𝐥𝐢𝐧𝐠𝐞𝐧 𝐚𝐟 𝐎𝐝𝐞𝐧𝐬𝐞 𝐈𝐧𝐝𝐞𝐫𝐡𝐚𝐯𝐧

Dronefoto af Odense Inderhavn

Efter en omfattende og ambitiøs borgerinddragelsesproces i efteråret 2021, hvor flere end 2.300 borgere engagerede sig, går udviklingen af Odense Inderhavn nu ind i en ny fase.

I den forbindelse har A. Enggaard A/S hermed fornøjelsen af at invitere tværfaglige rådgiverhold til at ansøge om deltagelse i parallelopdraget om Odense Inderhavn.

Konkurrenceopgaven består i at udarbejde et forslag til en samlet bydelsudviklingsplan for Odense Inderhavn, men inden vi kommer så langt, skal de tre deltagende hold findes.

Fra og med i dag og frem til den 12. maj kl. 12 kan tværfaglige rådgiverhold – der blandt andet skal rumme arkitekt-, landskabsarkitekt- og ingeniørkompetencer – ansøge om deltagelse i parallelopdraget.

Læs mere om parallelopdraget lige her https://odenseinderhavn.dk/

Eventuelle spørgsmål kan rettes til konkurrencesekretær
Karin Thuesen Pedersen
katp@cowi.com
+45 29 37 01 57


Leave a comment

Rigtig glædelig jul og godt nytår fra City Creators!

Stjernehimlen på Strøget i Aarhus
Stjernehimlen på Strøget i Aarhus

I 2021 har vi på City Creators delt 43 blogindlæg med jer, hvor vi har præsenteret spændende nyheder og faglig viden inden for by- og trafikplanlægning. De blogindlæg, som er blevet udgivet her i 2021, omhandler både aktuelle såvel som generelle emner inden for by- og trafikplanlægning, herunder især Trafiksikkerhed og Tilgængelighed samt Mobilitet og Grøn Omstilling, som har været særligt i fokus.

Juleferien er lige rundt om hjørnet. Et stort tak til jer for at dele vores blogindlæg på jeres LinkedIn i løbet af året. Det hjælper med at sprede budskabet om vores blog, og samtidig er det med til at støtte op om de personer der skriver blogindlæggene samt er det med til at skabe et flow af spændende faglig viden inden for by- og trafikplanlægning. Det er vi rigtig glade for! Vi glæder os til at dele mange flere spændende blogindlæg med jer i det nye år 2022, hvor vi håber, at I vil følge med i vores arbejde og tanker omkring by- og trafikplanlægning.

Rigtig glædelig jul og godt nytår til jer og jeres familer!

De bedste jule- og nytårshilsner fra City Creators

Nicolai Højberg Callesen
nhca@cowi.com


Leave a comment

Tilgængelighedsinspektion – Vi tænker tilgængeligt

Et fodgængerfelt, der på rigtigt mange måder ikke lever op til hverken afmærkningsbekendtgørelsen eller anbefalinger om god tilgængelighed, selvom det er placeret foran en stationsbygning.

Ved en tilgængelighedsinspektion kortlægges og konkretiseres barrierer for tilgængeligheden på eksisterende anlæg. At kortlægge barrierer kan være kompliceret. Som bruger af en rollator eller kørestol er du nok ret godt på vej til at kunne identificere, hvor der går skidt med at rulle sig frem, og hvor det går godt. Som en person med et synshandicap er ‘trial and error’ en lidt mere speget sag. Du kan i stedet sende en tilgængelighedsrevisor i marken og gennemføre en inspektion af dine prioriterede tilgængelighedsruter for at kortlægge og konkretisere barrierer.

COWI anvender vores egen metode til at gennemgå ruter, der ønskes gjort tilgængelige. I bund og grund er metoden ganske enkel. Et eksisterende vej- og stianlæg får besøg af en tilgængelighedsrevisor/-inspektør, der inspicerer lokaliteten, og her kortlægges alle forhold, der kan medføre en barriere for en person med et synshandicap og/eller en kørestolsbruger. Disse to grupper af mennesker er normalt de dimensionsgivende for at opnå gode tilgængelige forhold. Der kan dog også være andre hensyn at tage.

Husk på formlen: Funktionsnedsættelse + barriere = handicap. Kan funktionsnedsættelsen eller barrieren fjernes, kan alle bevæge sig så godt som ‘på lige fod’. Det er lettest at gøre noget ved barrieren. Det lyder jo enkelt.

Ved en tilgængelighedsinspektion vil der typisk være fokus på langsgående gangarealer, på kryds herunder særligt regulerede krydspunkter og dermed også signalregulerede krydsningspunkter, på byrum og gågader samt busstoppesteder.

Det er ofte fordelagtigt at kunne graduere risikoen ved en vurderet barriere. COWI anvender derfor den, i trafiksikkerhed øjemed, velkendte risikomatrice.

I matricen kan risikoen opgøres delvis som en hyppighed og en konsekvens. Det medfører, at den fundne barriere kan rangeres i forhold til alvorlighedsgrad, og hvor ofte barrieren vil indtræffe. Det kan bidrage til, at beslutningstagerne kan prioritere mellem de anbefalede tiltag.

Principielt kan tilgængelighedsinspektion udføres på alle typer anlægsprojekter, såsom saneringsprojekter, byfornyelse, fortovsrenovering, strækningsombygning, pladsprojekter, ruteplanlægning for særlige gruppe bl.a. også ældre omkring et alderdomshjem eller som en temagennemgang af eksisterende signalanlæg, overkørsler, busstoppesteder, naturruter mv. Der er sådan set ingen grænser for, hvad en tilgængelighedsrevisor i disse sammenhænge kan gennemgå og vurdere.

Idéen om at skabe tilgængelige forhold for alle skal ses i lyset af, at tiden nok ikke længere er til store planer på en støvet hylde, men meget mere til konkret handling. Borgerne vil se, hvordan deres skattekroner bedst forvaltes til glæde for alle og især de svage, der har mest brug for hjælp til selvhjælp. Desuden er tilgængelighed en del af FNs verdensmål, hvor der bl.a. er fokus på at gøre byer, byrum og lokalsamfund bæredygtige og sikre mindre ulighed bl.a. med adgang til byernes funktioner.

Hemmeligheden med at arbejde med tilgængelighed i eksisterende byrum er, at der på et tidspunkt rammes et tipping point, hvor der kan fokuseres på forebyggelse frem for helbredelse. Dvs. hvor de byggede barrierer minimeres allerede i anlægsfasen, og der ikke skal rådes bod på fortidens synder og manglende viden om tilgængelig indretning.

Lad os derfor alle tænke tilgængelige forhold.


Hvis du vil høre mere om tilgængelighedsinspektion hos COWI, så find vores kontaktoplysninger her:

Lárus Ágústsson, LAAG@cowi.com

Thomas Rud, TSRD@cowi.com


Leave a comment

Trafiksikkerhedsvurdering af kunst i rundkørsler – Er det smART?

Faste genstande herunder kunstværker placeret i midterøen af rundkørsler i åbent land vil udgøre en øget skadesrisiko, hvis en trafikant overser rundkørslen og påkører midterøen. Brug af midterøen til faste genstande vil ikke leve op til målsætningen om at etablere tilgivende veje. Tilgivende veje forstås som veje, hvor skadesrisikoen minimeres, når eller hvis der sker en trafikulykke.

For mange er den grønne eller ledige plet i midten af rundkørsler overordentlig fristende til at udstille den nærliggende bys mange charmer i form af kunst, blomsterinstallationer eller lokalpatriotisk propaganda af både æstetisk og informativ art. Valget står mellem at få bilisten til at holde fokus på trafikken eller glæde sig over de kreative kreationer lige der midt i synsfeltet, som måske endda fortjener en ekstra omgang med et beundrende blik mod alt andet end trafikken. Hvad er god latin vedrørende opsætning af kunst i rundkørsler – særligt i åbent land?

Derfor anbefaler COWI en restriktiv tilgang til brug af en rundkørsels midterø til faste genstande og kunstværker. Det anbefales således ikke at placere faste genstande eller kunstværker i midterøen af rundkørsler, hvor der er hastigheder på eller over 70 km/t i tilfarterne af hensyn til indretning af veje i åbent land som tilgivende veje og risikoen for alvorlige trafikulykker, selvom trafikulykken kun er sket pga. trafikantens valg af for høj hastighed. Målte hastigheder umiddelbart ved helleanlæg i tilfarter bør ikke være højere end 50 km/t.

Det anbefales i stedet at etablere midterøen med en højde på mindst 2 m og/eller med beplantning som supplement, der lukker vejrummet. Beplantningen må ikke have dimensioner, der svarer til en fast genstand, dvs. så må stammediameteren ikke være større end 10 cm.

Vælges der en mere lempelig tilgang til brug af midterøen i rundkørsler i åbent land til udsmykning med kunstgenstande, bør dette ske under afvejning af flere forhold. De kørte hastigheder op til rundkørslen bør ikke være for høje eller vejene op til rundkørslen bør ikke give anledning til at kunne køre med høje hastigheder.

  • Er den målte 85% fraktilhastighed dvs. den hastighed som 85% af bilerne kører under i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +20 km/t, bør der gennemføres tiltag for at sænke hastigheden, men samtidig frarådes brug af midterøen til faste genstande herunder kunst.
  • Er den målte 85% fraktilhastighed i bare en enkelt tilfart højere end hastighedsgrænsen +10 km/t, anbefales det at gennemføre tiltag til at sænke hastigheden, men samtidig bør brug af faste genstande begrænses mest muligt og helst undgås.

Desuden bør en kunstgenstand så vidt mulig være eftergivelig eller etableret med brudled og ikke have en for stor godstykkelse. Yderligere bør genstanden placeres uden for de farligste zoner af en midterø, hvilket betyder, at rundkørsler i åbent land med en midterø under 30 m i diameter ikke bør benyttes til faste genstande, ligesom zonen af midterøen bør ligge udenfor den linje, som sekundærhellens begrænsningslinje giver.

Figur 1 Illustration af de farligste (rød) og næstfarligste (gul) zoner i en rundkørsels midterø. Dels afgrænset af sekundærhellernes begrænsningslinje og dels af standselængden ved 50 km/t.

Det anbefales heller ikke at bruge midterøen til kunstværker, hvis cykeltrafikken færdes i cirkulationsarealet eller på cykelsti eller cykelbane, da et kunstværk kan fjerne opmærksomheden fra cykeltrafikken. Cykeltrafikken bør ligge i eget tracé udenom rundkørslen, hvis der er kunstværk i rundkørslen.

For rundkørsler i byer gælder i princippet samme anbefaling. Kunst i midterøen vil fjerne fokus fra trafikken (distraktion) og måske særligt fra de lette trafikanter. Så kan kunstværket nok så meget bidrage til at lukke vejrummet eller nedsætte hastigheden.

COWI har gennemgået rundkørsler i bl.a. Vejen kommune, hvor disse anbefalinger har ledt til revision af udsmykningen i flere rundkørsler. Vil du vide mere om vores anbefalinger til kunst i rundkørsler eller blot have gennemgået dine rundkørsler, så kontakt os gerne.

Thomas Rud, TSRD@cowi.com


Thomas Rud

Specialist, 1205 Urban Planning and Transport

Hvem er jeg? Jeg er projektleder, trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisor. Mit virkefelt spænder fra trafikplanlægning til den detaljerede udformning af trafikarealer. Da jeg laver mange trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisioner, har jeg stort fokus på at lave trafiksikre færdselsarealer og færdselsarealer for lette trafikanter uden barriere for færdslen.


Leave a comment

I HELSINGØR KOMMUNE GÅR TRAFIKSIKKERHEDEN PÅ TO BEN

Når vi udformer tekniske løsninger for at øge trafiksikkerheden, skal vi huske de mennesker, vi designer løsningerne til. For hvis vi glemmer trafikanterne i svinget, kan det blive dyrt på den lange bane.

Når vi færdes ad velkendte veje igennem trafikken, foregår bevægelserne helt af sig selv. Lige ud under broen, til højre ved bageren og hvis du når det grønne lys inden svinget, er der ‘grøn bølge’ resten ad vejen. Mange af os vælger vores foretrukne ruter ud fra, hvordan vi kommer hurtigst fra A til B. Men når vaner og tidsoptimering møder hinanden, kan det blive farligt for både hårde og bløde trafikanter. For den hurtigste vej er ikke altid den mest sikre, og vores faste rutiner udfordrer vores evne til at omstille os i trafikken.

Hvis vi ønsker at gøre vores veje, byer og kommuner mere sikre at færdes i, er der derfor behov for at arbejde systematisk med vores adfærd og de situationer, der former den. For vi kan opføre alt fra signalreguleringer til vejbump, men hvis løsningerne ikke fremstår meningsfulde for trafikanten, er det langt fra sikkert, at de har betydning for den faktiske adfærd i trafikken.

Helsingør Kommune har i samarbejde med COWI taget udfordringen op og kombineret en teknisk tilgang med et bruger- og adfærdsorienteret perspektiv i udviklingen af en ny trafiksikkerhedsplan. Konkret betyder det, at der i samspil med vej-, sti- og trafiktekniske analyser er blevet kigget nærmere på, hvordan kommunens borgere færdes i trafikken. Og hvilke forhold der har betydning for borgernes adfærd.

Undervejs er det blandt andet blevet undersøgt hvilke strategier, trafikanterne anvender, når de færdes i trafikken. Et eksempel er en vedvarende tendens blandt cyklister til at køre modstrøms på udvalgte strækninger i kommunen. I nogle tilfælde på cykelstien, andre gange på fortovet. I begge tilfælde medfører kørslen utryghed og risiko for sammenstød med andre bløde trafikanter.

Kører cyklisterne modstrøms for sjov? For at irritere medtrafikanter? Eller fordi de er for dovne til at krydse vejen? Nej. Observationer på strækningerne og interviews med cyklister, der kører modstrøms, viser, at et flertal af cyklisterne vælger netop den strategi, fordi de oplever det som den tryggeste og mest tidseffektive måde at komme frem på. Cyklisterne beskriver strækningerne som præget af tung og tæt trafik med biler i høj fart og begrænset mulighed for at krydse vejen på en måde, der ikke koster dem uforholdsmæssigt meget tid på ruten. Hvis vi skal motivere cyklisterne til ikke at køre modstrøms, skal vi med andre ord tilbyde dem en adgangsvej, der opleves lige så tryg og tidseffektiv som deres nuværende rute.

Når vi retter blikket mod borgernes adfærd, bliver vi således i endnu højere grad i stand til at finde frem til vedkommende løsninger, der adresserer intentionerne bag de trafikale udfordringer. Det styrker både borgernes trafiksikkerhed og en klog prioritering af mål, indsatser og trafikale tiltag.

Vil du vide mere? Så kontakt os!

Astrid Rifbjerg de Thurah, ADTH@cowi.com

Lárus Ágústsson, LAAG@cowi.com


Astrid Rifbjerg de Thurah

Konsulent, 1205 Urban Planning and Transport

Lárus Ágústsson

Specialist, 1205 Urban Planning and Transport


Leave a comment

Du bevæger dig mere logisk end du tror – Simulering af fodgængere i terminaler

Hvis du er som de fleste af os, har du sikkert prøvet at stå i en travl lufthavnsterminal eller på en station og betragtet menneskemylderet. Måske har du endda været fascineret af, hvordan det hele går op i en højere enhed – folk kommer frem uden at gå alt for meget i vejen for hinanden. Men måske har du også oplevet enkelte punkter, hvor det ikke fungerer. Der kan være kø ved en rulletrappe, eller skilte, der står forkert. Planlæggerne har faktisk tænkt godt og grundigt over indretningen af terminalen, og med COWIs erfaring med simulering af fodgængerflow kan vi planlægge en terminal, så den fungerer noget nær optimalt.

Passagerterminaler bliver stadigt mere komplekse, når flere forskellige transportmidler mødes i én terminal ofte i kombination med kommercielle arealer. Der er flere eksempler på terminaler med både metro, bus, flere slags tog, cykelparkering – og måske endda et parkeringshus. Antallet af rejsende vokser, så i travle perioder kan der være et mylder af rejsende i mange forskellige retninger.

Samtidig skal der tages hensyn til passageroplevelsen, tilgængeligheden, det arkitektoniske og æstetiske, så alt i alt stilles der store krav til indretningen af terminalen, både til wayfinding og til indretning og dimensionering af arealer og potentielle flaskehalse som f.eks. rulletrapper og smalle passager.

Der er nogle grundlæggende principper, som skal overholdes, og som alle planlæggere kender. Gangarealer skal holdes adskilt fra opholdsarealer, infotavler skal være placeret, så de ikke skaber propper, der skal være tilstrækkeligt areal ved foden af en rulletrappe osv.

Men det er vigtigt at få kontrolleret, at tingene faktisk virker efter hensigten, og COWI kan med simuleringsanalyser i programmet VISWALK – som er et add-on-modul i simuleringsprogrammet VISSIM  -lave meget detaljerede vurderinger af flowet i en terminal, en station eller på pladser.

Et af de første skridt er at få opstillet et grundlag for simuleringen. Hvor mange passagerer kan der forventes, og hvordan er deres omstigningsmønstre? Her kan vi komme et godt stykke af vejen med trafikmodeller, men der kan være behov for supplerende tællinger, overvejelser og antagelser.

Derudover skal den overordnede udformning og arkitektur fastlægges. Nogle elementer er mere eller mindre givne, f.eks. niveauforskelle mellem de forskellige transportmidler. På andre elementer kan der være et mere frit spillerum, f.eks. placering og antal af rulletrapper. Her kan design, æstetik og arkitektur spille en vigtig rolle, og flowberegningerne skal derfor ses som en kontrol af de foreslåede løsninger. Samtidig er det vigtigt at sikre tilgængelighed for handicappede, f.eks. kørestolsbrugere og svagtseende. Med disse input kan vi gennemføre simuleringerne i VISSIM, og resultaterne dels et sæt nøgletal for kapacitetsforholdene, dels kort og videofilm, der illustrerer passagerstrømme og potentielle konfliktpunkter.

Et heatmap viser serviceniveauet (forsinkelser) for fodgængere forskellige steder i terminalen

Der er mange muligheder for at lægge særlige forudsætninger ind. Der kan f.eks. være en vis procentdel af passagererne, der medbringer store kufferter eller cykler, og derfor optager mere plads og bevæger sig langsommere. Der kan også være kørestolsbrugere, barnevogne og andre, der har særlige behov og f.eks. ikke kan benytte rulletrapper. Vi kan også lægge ind, at nogle fodgængere skal stoppe ved en info-tavle for at orientere sig. Der kan f.eks. være relevant i en lufthavn, hvor de lokalkendte går målrettet mod den rigtige udgang, mens andre først skal finde oplysninger om transportmidler – og andre igen skal forbi cafeen til en hurtig espresso.

På baggrund af simuleringerne kan vi sammen med arkitekterne justere indretningen, så den sikrer et godt flow. Der skal måske tilføjes en rulletrappe eller flyttes en billetautomat. Og det er nu engang nemmere at gøre i modellen end i den færdige terminal.

Vil du vide mere? Så kontakt os!

Søren Frost, sfr@cowi.com

Mette Aagaard Knudsen, meak@cowi.dk

Henrik Køster, hek@cowi.dk


Persona: Hvem er vi

Søren Frost

Jeg sidder i afdelingen “Urban Planning and Transport” i COWI i Lyngby.  Her arbejder jeg som specialist med transport modeller. I mit arbejde prøver jeg at finde løsninger ved flowanalyser af fodgængere i lufthavne, stationer og andre lokaliteter for fodgængere, så de indrettes bedst muligt for fodgængernes fremkommelighed og oplevelse.

Mette Aagaard Knudsen

Jeg sidder i afdelingen “Urban Planning and Transport” i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.

Henrik Køster

Jeg sidder også i afdelingen “Urban Planning and Transport” i COWI i Lyngby. Min indsats i fodgængersimuleringer er at etablere datagrundlaget i form af antallet af passagerer og deres omstigningsmønstre. Derudover deltager jeg i dialogen med arkitekterne, hvis (eller når) der er behov for ændringer af layout.


Leave a comment

Uheldsportalen: Webinar 23.11.2021

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Tirsdag den 23. november kl. 13-14

Trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen

Vi løfter denne gang sløret for en ny funktion, hvor vi har integreret trafiktal og hastighedsmålinger i Uheldsportalens kortmodul.

Webinaret bliver en gennemgang af Uheldsportalens nyeste modul omkring trafiktal og målte hastigheder på Uheldsportalen. Webinaret er for dig, som er nysgerrig på, hvilke nye muligheder dette giver til dig som bruger af portalen, og hvordan du kan bruge det i arbejdet med trafiksikkerhed.

Tilmelding til webinaret sker via nedenstående link


Tilmeld dig her


Leave a comment

Tænk tilgængelighed ind i dit signalanlæg

Et signalanlæg er rigtig meget teknik. Når vi ikke snakker teknik, er det ofte kapacitet og trafiksikkerhed der tales om. Men kan tilgængelighed spille en større rolle, når vi designer, drifter og vedligeholder vores signalregulerede kryds? 

Tilgængelighed er ikke kun revisioner. Tilgængelighed er også at arbejde med, hvordan vi designer byrum og transport for alle. Dette gælder også i signalanlæg. 

Mange danske kommuner arbejder med at gennemgå et eller flere signalanlæg på en strækning. Gennemgangen har ofte fokus på at optimere kapaciteten i de enkelte kryds og dermed på den pågældende strækning, hvor forhold omkring trafiksikkerhed også medtages. En gennemgang af signalanlæg bør ikke kun omfatte teknik og trafiksikkerhed, men bør også forholde sig til om relevante tilgængelighedselementer er til rådighed i krydset, og hvorvidt de virker efter hensigten. 

COWI har i de seneste år arbejdet på en del større projekter, hvor tilgængelighed i signalanlæggene er planlagt/indarbejdet fra start, og hvor nyeste principper/anbefalinger har været anvendt, bl.a. i kryds ved Metrostationer i København og Letbanen langs Ring 3. Alle kryds er blevet gennemgået med hensyn til forbedring af tilgængeligheden i forbindelse med re-design og etablering af nye stationer. Der er blandt andet planlagt ledelinjer og opmærksomhedsfelter samt højtsiddende akustiske lydgivere i alle de ombyggede kryds på letbanen langs Ring 3, hvor der er stationer eller efter særskilt ønske fra vejmyndigheden.  

Gennemgang kan ske af både eksisterende og nye signalkryds ud fra de vejledninger, der er gældende omkring tilgængelighed i kryds. Ofte kan små ting gøre en stor forskel. Det er muligt at benytte sig af tilgængelighedseksperter, der ligeledes har speciale i signalteknik. På den måde indgår vurderinger af grøntidsbehov og kontrol af signalprogrammer automatisk i den samlede gennemgang. 

Ved COWI er vi ca. 14 tilgængelighedsrevisorer, der udover tilgængelighedsrevisioner gerne hjælper med følgende: 

  • Sparring om tilgængelighed på projekter

  • Gennemgang af eksisterende forhold/anlæg der står overfor større eller mindre ombygning 
  • Herunder f.eks. udpegning af den/de vigtigste ting at ændre 

  • Gennemgang af projekter på skitse/detailniveau 
  • Ligeledes med prioritering af hvad der er det vigtigste at ændre 

  • Besigtigelse med projekterende/bygherre eller andre interessenter 

  • Udarbejdelse af løsninger med fokus på både tilgængelighed og trafiksikkerhed

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os

Bjørn Weitemeyer

BJWR@cowi.com

Marie Kjellerup Thesbjerg

MKTG@cowi.com