City Creators

A COWI blog about Urban Development


Webinar 2020

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Deltag i webinaret

Tirsdag den 25. august kl. 13-14

  • Kollisionsdiagramoptegneren

Vi viser, hvordan Uheldsportalens unikke kollisionsdiagramoptegner fungerer, og hvordan værktøjet kan bruges traditionelt og utraditionelt.

Husk også de næste webinarer i 2020

Tirsdag den 20. oktober kl. 13-14

  • Hemmeligt emne, men det bliver noget nyt

Tirsdag den 17. november kl. 13-14

  • Genopfrisk dine færdigheder på Uheldsportalen – Året der gik

Deltagelse på webinarer sker ved henvendelse til tsrd@cowi.dk, hvorefter der modtages mødeindkaldelse med Skype-link til de valgte webinarer.


Skriv en kommentar

Trafikken er tilbage

Eller det er der i hvert fald en del skriverier om i fagmiljøerne.

Trafiktællinger, trængselsmålinger osv. nærmer sig det berømte index 100 i forhold til før COVID-19 tvang os til at lukke for betydelige dele af samfundet. Og så er alt vel snart normalt, eller hvad?

Nej, det er det ikke! Og for at forstå, hvorfor det er tilfældet, er det afgørende at grave et spadestik dybere. Det er ganske enkelt nødvendigt at forstå lidt mere om trafikken, end almindelige trafiktællinger kan give udtryk for. Ej heller trængselsopgørelser giver det fulde billede, når de står alene.

Nedlukningen har haft en række afgørende konsekvenser, der har påvirket trafikken i bred forstand. Her et par meget forsimplede sammenhænge:

  • Bliv hjemme = Mindre persontrafik = Mindre belastning af vejene
  • Frygt for smitte = Færre i den kollektive trafik, flere i personbiler = Større belastning af vejene.
  • Lukning af butikker = Mere onlinesalg = Anderledes (længere) varetransport = Større belastning af vejene.

Detaljen er, at når vi nu nærmer os index 100 for vejtrafikken, så siger dette intet om, hvorvidt de tre ovennævnte forhold også er normaliserede – og spoiler alert: Det er de IKKE!

Spørgsmålet er, hvad der sker i de kommende måneder netop i forhold til en normalisering – og ikke mindst, om vi som samfund i praksis tager nogle af det positive læringer fra krisen med ind i den nye virkelighed.

Bliver vi for eksempel ved at arbejde hjemme af og til, så vi ikke bevæger os ud i trafikken en dag eller to om ugen? Klarer vi rent faktisk de der ekstra møder online i stedet for at besøge hinanden fysisk? Begynder vi at anvende de kollektive trafik normalt igen, eller var den der mikrobil til 799 om måneden alligevel lettere bare at blive hængende i?

Spørgsmålene kan som sådan nok ikke besvares – vi er og bliver efter alt at dømme i en uvished om, hvad fremtiden bringer.

Imidlertid kan der findes nogle fingerpeg i forskellige former for trafikdata, men som indledningsvist nævnt kræver det lidt ekstra dybde og perspektiv.

Connected Cars og COWI har nu i godt et år arbejdet sammen om at anvende GPS-data indsamlet af Connected Cars. Ud fra disse data har vi taget det ekstra spadestik og foretaget en lidt anderledes opgørelse. Vi har nemlig set på, hvor mange ture, hver enkelt bil i datasættet (mere end 100.000 danske personbiler) kører på hverdage. Resultatet kan ses af grafen på den lille film, og grafen fortæller en interessant, men også en lidt skræmmende historie.

For mens antallet af ture pr. bil naturligvis faldt betydeligt umiddelbart efter nedlukningen d. 11. marts, i påsken og på de efterfølgende enkeltstående nationale fridage, ses der en klar tendens til, at danskerne kører flere ture i bil nu, end før nedlukningen. Faktisk tyder tallene lige nu på en stigning på ca. 15%.

Sammenholdes dette med, at trafiktællinger mv. begynder at nærme sig niveauet fra før nedlukningen er der således tegn på, at vi går en fremtid i møde, hvor vejtrafikken risikerer at foretage et betydeligt spring i takt med, at samfundet genåbner.

Hvorvidt det går så galt, vides ikke – og denne simple observation er netop blot en observation, hvor vi ikke er gået videre med at undersøge eksempelvis tursammenhænge o.l. Men med observationen følger en bekymret mine. For hvad nu, hvis det ikke lykkes at få danskerne tilbage i den kollektive trafik? Og hvad nu, hvis vi falder tilbage i den gamle vane med at besøge hinanden i stedet for at holde onlinemøder?

Ja, så står vi potentielt med en personbilstrafik, der stiger meget markant på meget kort tid – i øvrigt samtidig med at varetransporten på vejene også er steget.

Og så får vi vist først travlt med at finde løsninger på at sikre en i forvejen udfordret fremkommelighed på vejene!

Vil du vide mere?

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Kirsten Byg Jørgensen
KBJN@cowi.com
+45 5640 1843

Liv Marbjerg
LEFR@cowi.com
+45 5640 2885

Jakob Christensen
JACH@cowi.com
+45 5640 2179

Denne artikel er én af mange i en serie om anvendelsesmulighederne for de nye GPS-baserede trafikdata, COWI tilbyder i samarbejde med vores partner, Connected Cars.

Se de øvrige artikler her:

COWI og Connected Cars indgår samarbejdsaftale

Inspirationsmøder om berigede GPS-data og modeller

Inspirationsmøder om data og modeller i den grønne trafikomstilling

Hvor mange biler kunne være elbiler i din kommune?

Turdata og O/D-analyse med GPS-data

Hvordan er vejret på vejene?

Sikken voldsom trængsel og alarm!


Skriv en kommentar

Uheldsportalen: Webinarer i 2020

image2_optimizedCOWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Deltag i webinaret:
Tirsdag den 23. juni kl. 13-14

  • Kvalificeret sortpletanalyse

Vi viser, hvordan Uheldsportalens menu Uheldsanalyse kan bruges til at foretage en kvalificeret sortpletanalyse hurtigt og effektivt.

Husk også de næste webinarer i 2020 Læs resten


Skriv en kommentar

Én revisor – to revisioner

Header-blogVidste du, at der kan laves trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision af dit projekt på én gang – og endda af den samme revisor?

Når der planlægges nye veje og ændringer i eksisterende vejanlæg, er det som oftest en god idé at få tjekket om projektet er både trafiksikkert og tilgængeligt for alle. Det kan ske ved at få lavet henholdsvis en trafiksikkerhedsrevision af en trafiksikkerhedsrevisor og en tilgængelighedsrevision af en tilgængelighedsrevisor.

Hos COWI kan vi tilbyde, at det er den samme revisor, der gennemfører både trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisionen, hvilket især for mindre projekter har en række fordele. Når det er den samme revisor, der udfører begge typer af revisioner, er det muligt at spare tid (og dermed penge), da der kun er én revisor, der skal orientere sig i projektmaterialet og evt. besigtige området.

Læs resten


Skriv en kommentar

Elbiler og ladeinfrastruktur – Et blik ind i fremtiden

Enkelte elementer_Elbil ved hus

Vi hører og læser om det. Elbilerne kommer, og vi skal til at omstille os selv og vores infrastruktur til denne nye teknologi. Men hvor hurtigt kommer denne omstilling egentlig til at ske? Hvad er det for en teknologisk udvikling elbilerne og ladeinfrastrukturen gennemgår i disse år. Hvilken fremtid er det, vi ser ind i, og hvad skal vi som by- og trafikplanlæggere forberede os på? Her gives nogle forsigtige bud.

For mange – ja vel nok de allerfleste – er elbiluniverset stadig forholdsvis nyt og ukendt, og en omstilling fra fossildrevne til elektriske biler, er noget der tales og skrives lejlighedsvis om. Vi, der arbejder med by- og trafikplanlægning, ønsker at være på forkant med udviklingen, adoptere og drage nytte af væsentlige og udbredte nye teknologier. Men hvad skal vi forberedes os på, når det kommer til elbilerne? Hvad vil de betyde for indretningen af vores byer, veje og parkeringspladser? Og hvor længe vil en omstillingsproces vare?

Læs resten


Skriv en kommentar

Er der behov for kommunale strategier omkring udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler?

ladeinfrastruktur

Det afhænger helt af, hvorvidt den grønne omstilling i transporten vedrører kommunen eller ej. Partnerskabet, Gate 21 mener, at der er et behov og har derfor bedt COWI assistere med at udarbejde et grundlag for en generel anvendelig strategi for udbygning af ladeinfrastrukturen, som kan tilpasses lokalt i kommunerne.

Formålet med en strategi for elbiler og ladeinfrastrtukturen er selvsagt at styrke kommunernes beslutningsgrundlag og kommunikationen i forhold til det politiske niveau. Men et strategisk arbejde er mere end det. Det kan i høj grad synliggøre nuværende muligheder og skabe stor signalværdi, som ikke mindst forventningsafstemmer med borgere, interessenter og aktører i forhold til roller og ansvar for optimering af den grønne omstilling af personbilstransporten.

I forhold til klimaspørgsmålet og 70%-målet er det efterhånden en kendt sag, at der i øjeblikket kun findes kendte løsninger til at nå de 60% på tværs af alle sektorer. Endnu vigtigere er det, at en 60% reduktion kun nås, hvis der allerede i dag sættes fut under implementeringssporet og det gælder især udrulning af konkrete initiativer i transportsektoren. Læs resten


Skriv en kommentar

Anlægsloftet er hævet, men husk nu den gode trafikafviklingsplan!

Billede_1_blogSom resultat af det fjernede anlægsloft er anlægsprojekter i byen, reparation af broerne på de danske motorveje, udvidelser af eksisterende vejanlæg, ledningsarbejde under veje og stier og meget andet, for tiden et højaktuelt emne. Der er således et stort behov for planlægning af trafikkens afvikling under diverse arbejder for at opnå sikre og fornuftige forhold for alle trafikantgrupper på vejene.

COWI har igennem de seneste år opnået stor erfaring indenfor udarbejdelse og kontrol af trafikafviklingsplaner i forbindelse med mange forskellige typer anlægsopgaver. Eksempelvis:

  • Udarbejdelse af standardiserede planer for trafikafvikling ved vejarbejde på de danske statsveje – i tæt samarbejde med Vejdirektoratet.
  • Kontrol og tilsyn med udarbejdede og etablerede trafikafviklingsplaner ifm. diverse anlægsarbejder på det danske vejnet
  • Udarbejdelse af trafikplaner på alle typer veje, i by og på land ved både store og små anlægsprojekter

Læs resten


Skriv en kommentar

Uheldsportalen: Webinar 19.5.2020

image2_optimized

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Deltag i webinaret:
Tirsdag den 19. maj kl. 13-14

  • Lær at bruge menuen Uheldsanalyse – Datamining

Vi viser, hvordan Uheldsportalens menu Uheldsanalyse kan bruges til at foretage dybdegående analyser af kommunens datasæt. Hvordan der bygges brugerdefinerede grafer og hvordan afgrænsningsfiltre og seriefiltre anvendes effektivt.

Husk også de næste webinarer i 2020

Læs resten


Skriv en kommentar

Tilgængelighed både inde og ude

v04_Accessibility-in-trafficDen overordnede ramme for tilgængelighed i og omkring bygninger er Bygningsreglementets (BR18) krav samt vejreglerne. BR18’s krav gælder for alt byggeri på nær fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse.

Tilgængelighed skal derfor indtænkes allerede i de tidlige faser, hvor projektet programmeres. Dette er ikke kun tilgængelighed i selve bygningen, men i lige så høj grad på de omgivende arealer.

Hos COWI har vi skabt et tæt netværk mellem vores eksperter inden for tilgængelighed og universelt design i bygninger samt på udearealer. Eksperter der arbejder med både bygningsreglementet og vejreglerne.

Dette netværk har bl.a. været bragt i spil, da vi som bygherrerådgivere har udarbejdet udbudsmaterialer for totalentreprisekonkurrencer for tre nye skoler i Københavns Kommune. Her har Marianne Fox, bygherrerådgiver, og Bibi Koldtoft, trafikplanlægger, sammen varetaget beskrivelsen af krav til tilgængelighed i byggeriet og på udearealerne med det mål, at der designes skoler, der er tilgængelige for alle. Hvor alle, uanset handicaps, kan deltage i både undervisning, fritidstilbud og udendørs leg og aktiviteter.

Marianne og Bibi har ligeledes deltaget i evalueringen af de indkomne tilbud, og medvirker løbende til granskning af totalentreprenørernes faseafleveringer fra dispositionsfase til hovedprojekt.

Læs resten


Skriv en kommentar

Webinar 30. april: Coronakrisens betydning for kommunernes befolkningsudvikling

Corona_topbjælke

Hvilken betydning har Coronakrisen og den medfølgende nedlukning af samfundet haft for kommunernes demografiske udvikling? Hvilke forandringer kan vi allerede nu se i forhold til dødsfald, fødsler og flyttemønstre både mellemkommunalt og til/fra udlandet?

I Demografix-gruppen i COWI har vi gjort os nogle overvejelser om, hvilke effekter den nuværende situation kan få for befolkningsudviklingen (jf. vores artikel på Linkedin) og vi holder løbende øje med data.

Torsdag den 30. april kl 10:00-10:45 afholder vi et webinar hvor vi på basis af data for alle Demografix-kommunerne vil præsentere en overordnet analyse af befolkningsudviklingen fra januar til og med marts måned 2020 sammenholdt med samme periode i de foregående år. På webinaret vil vi fremlægge tal for hvorvidt vi allerede i 1. kvartal kan se tegn på ændringer i dødsfald og flyttemønstre.

Webinaret er gratis at deltage i og tilmelding sker via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=6MP4MRYPSP1N. Umiddelbart inden webinaret udsendes et link til selve videomødet til de tilmeldte deltagere.

Vi håber at ”se” mange af jer den 30. april.

——————————

Opdateret 1. maj 2020:

Tak til de mange som deltog i webinaret den 30. april. Har nogen lyst til at (gen)se webinaret har vi lagt det på nettet: Link til præsentationen som PDF og link til præsentationen som video (mp4)