
COWI, Trafik i Børnehøjde og Cyklistforbundet inviterer til gratis webinar torsdag den 2. februar 2023 kl. 13-14.30.
Mange skoler kender udfordringen med mange biler omkring skolen før første time. Bliv klogere på, hvordan man med fokus på adfærd og inddragelse af elevers viden og erfaringer, kan udforme trygge og sikre trafikløsninger for cyklister og gående ved kommunens skoler.
På webinaret præsenteres erfaringer og effektmålinger fra skoler i Assens og Københavns Kommuner, der har deltaget i projektet Elever som Trafikeksperter – adfærd før anlæg. For eksempel er det lykkedes Christianshavns Skole at få min. 33% flere elever til at cykle til skole.
Projektets resultater peger på store fordele i at kombinere fysiske afprøvninger med adfærdsløsninger. Webinaret sætter fokus på, hvordan disse erfaringer kan overføres til andre skoler i forskellige typer af nye projekter.
Webinaret er målrettet dig, som arbejder med aktiv transport og trafiksikkerhed ved skoler eller dig, som har interesse for dette område. Der vil være gode muligheder for at stille spørgsmål.
Det får du ud af at deltage:
- Viden om adfærd i kombination med fysiske løsninger
- Viden om brugerinddragelse og afprøvninger af midlertidige fysiske løsninger
Webinaret er en del af projektet ’Elever som trafikeksperter – adfærd før anlæg’, der er støttet af fonden Østifterne og den statslige cykelpulje.
Programmet
Kl. 13:00: Introduktion til webinaret v/ Jane Kofod, vicedirektør i Cyklistforbundet
Kl. 13.05: Brugerinddragelse, adfærdsløsninger og fysiske afprøvninger fra deltagende skoler, v/Johan Heichelmann, Trafik i Børnehøjde
Kl. 13.30: Erfaringer og effekt fra de deltagende skoler baseret på droneoptagelser før og efter, v/ Nanna Lybæk Knudsen, COWI
Kl. 13.50: Vurdering af mulighederne for at udbrede metoden til flere skoler. Herunder en ’gør-det
-selv’ guide til lærere og skoler, v/Johan Heichelmann, Trafik i Børnehøjde
Kl. 14.10: Præsentation af Cyklistforbundets undersøgelse Børns Cykelvaner 2022 og inspirationskatalog Bliv en god cykelskole, v/Cyklistforbundet
Kl. 14.25: Tak for i dag
Tilmelding
Tilmelding hos Janne Heichelmann fra Trafik i Børnehøjde på janne@bornetrafik.dk senest fredag den 27. januar 2023.