Et nyt Cykelpuljeprojekt skal bane vejen for, at adfærd i højere grad tænkes ind i trafikløsningerne omkring landets skoler fra start. Projektet udføres af Trafik i Børnehøjde, COWI og Cyklistforbundet med titlen ’Elever som trafikeksperter – adfærd før anlæg’. Udover Cykelpuljen støttes projektet med midler fra Østifterne.
Projektets formål er at dokumentere effekten af at kombinere adfærd og brugerinddragelse med fysiske anlæg. Der måles på effekten før og efter en afprøvningsperiode, og resultaterne deles på to webinarer i løbet af 2022.
Trafik i Børnehøjdes erfaring med at inddrage elever og forældre integreres med en række tekniske løsninger i samarbejde med COWI. På hver skole udføres en skoleankomstanalyse, hvor elever og forældre inddrages i kortlægningen. Dette kombineres med COWIS tekniske ekspertise f.eks. i form af en droneoptagelse ved skolen om morgenen.
I samarbejde med elever og forældre udvikles trafikløsninger, der udføres som en række prøvehandlinger med en kort tidshorisont. Med større fokus på adfærd vil det være muligt at udvikle skræddersyede trafikløsninger, der er gennemafprøvede i samarbejde med skoler og forældre. Løsningerne vil derfor være nemmere at forankre på skolerne.
Når adfærd bliver en større del af løsningerne, vil behovet for dyre anlægsløsninger samtidig blive mindre.
Første del af projektet udføres i øjeblikket på Vester Mariendal Skole i Aalborg, i tæt samarbejde med Aalborg Kommune. Der er plads til fire skoler i det samlede projekt, og der er stadigvæk plads til to kommuner, der vil deltage med en skole. Kommunerne står for halvdelen af projektets finansiering.
Trafikmodeller anvendes ofte som prognoseværktøj og som strategisk planlægningsværktøj til analyser af ny infrastruktur og fremtidige trængselsproblemer. Trafikmodelberegningerne kan med fordel også anvendes som input til f.eks. kapacitetsanalyser og krydsdimensionering af fremtidige anlæg. COWI har stor erfaring i at anvende trafikmodelresultater til lokale detailanalyser af trafikafvikling og signaloptimering. Det gælder både ved brug af egne udviklede trafikmodeller og trafikmodeller som udleveres af kommunen.
Trafikprognoser og fremtidig trafikafvikling
I forbindelse med nye infrastrukturprojekter og ved etablering eller udbygning af bydele, kan en trafikmodel med fordel anvendes til at forudsige de trafikale effekter lokalt, men i høj grad også regionalt. Dermed kan trafikmodeller bidrage til at belyse, hvordan projekterne påvirker større områder og udpege de områder, hvor der kan opstå kapacitetsproblemer, som ikke nødvendigvis ligger i direkte forbindelse med de ny udbygninger.
Trafikmodeller anvendes primært til overordnede analyser af rejsemønstre og forventede trafikmængder på vejnettet. For kommunale trafikmodeller, medtages efterhånden de fleste af kommunernes veje. Flere modeller medtager ligeledes krydsmodellering og spidstimemodellering, som dermed danner et bedre grundlag til videre anvendelse af modelresultaterne til kapacitetsanalyser. Disse analyser belyser forholdene på krydsniveau.
Med trafikmodellerne er det muligt at udpege områder med kapacitetsproblemer, som evt. kræver øget fokus for at sikre god fremkommelighed og stabil trafikafvikling. Således kan prognoseberegninger med en trafikmodel med fordel anvendes som input til f.eks. krydsdimensionering og signaloptimering af nye eller eksisterende anlæg, hvor de trafikale forhold forventes at ændre sig. COWI har stor erfaring i at overføre og anvende trafikmodelresultater til detaljerede spidstimeanalyser. Alt efter kompleksiteten af anlæg og kompleksiteten af vejnettet, anvendes hhv. DanKap, SIDRA eller VISSIM. De forskellige kapacitetsmodeller giver et godt input til evaluering af de fysiske forhold med de forventede trafikmængder, men kan også anvendes til at finde den bedste udformning af krydset for at forbedre trafikafviklingen. Ved de mest komplekse kryds, og hvor flere kryds ønskes evalueret i sammenhæng, er VISSIM simuleringer det stærkeste værktøj. Ved enkeltstående kryds med begrænsede kapacitetsproblemer, kan både DanKap og SIDRA give gode resultater for kapacitet på krydsniveau.
SIDRA er f.eks. anvendt i forbindelse med en række scenarioanalyser i Haderslev, hvor trafikafviklingen i tre af byens mest belastede kryds vurderes ud fra trafikprognoser beregnet med kommunens trafikmodel for scenarier med fokus på aflastningen af midtbyen. Således anvendes trafikmodellen og SIDRA i kombination for at finde gode løsninger for bymidten, men også for at sikre, at flytningen af trafikken til omfartsvejen kan afvikles.
Kombinationen af trafikmodelberegninger og VISSIM simuleringer har været central i planlægningen af flere letbane- og BRT-løsninger for at finde en fornuftig balancering mellem den eksisterende trafik og det nye kollektive tilbud. Både i Odense, Aalborg og for Ring 3 i Hovedstadsområdet, er kommunale VISUM trafikmodeller og OTM anvendt til at beregne de overordnede trafikstrømme, med de planlagte vejnetændringer, som herefter er anvendt som input til detaljerede krydssimuleringer. Ud fra trafikmodelresultaterne beskrives de forventede trafikmængder, der anvendes som input til VISSIM modeller, som dermed ligger til grund for de anbefalede krydsudformninger og signalindstillinger.
Anlæg af dedikerede spor til kollektiv trafik, lukning for udkørsel og/eller kørsel på tværs af veje samt høj prioritering i signalanlæg kan påvirke trafikafviklingen i et stort område og for stærkt belastede veje, som f.eks. langs Ring 3 i Hovedstadsområdet, kan det være en øvelse at finde en løsning, som sikrer både rimelig trafikafvikling og fremkommelighed for en kommende letbane. Således er VISSIM anvendt til at belyse trafikafviklingen for den fremtidige trafik, synliggøre de nødvendige krav til svingbaner, grøntider mm. og give en bedre funderet anbefaling til opbygning af krydsene. Trafikmodeller har en række bredere anvendelsesmuligheder end alene at vurdere de direkte trafikale effekter af by- og vejnetændringer. Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel med fordel kan anvendes til de problemstillinger din kommune står overfor i dagligdagen.
Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.
Jeg sidder i afdelingen ‘Trafikplan og model’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.
Kaare Momme Nielsen
Jeg er uddannet civilingeniør inden for trafikplanlægning fra Aalborg Universitet, og så er jeg kørestolsbruger efter jeg pådrog mig en rygmarvsskade tilbage i 2010. Med denne baggrund banker mit trafikplanlæggerhjerte også lidt hårdere for tilgængelighed. Derudover er spiller jeg kørestolsrugby og er spiller på det danske landshold. I august 2021 deltog jeg for Danmark ved de paralympiske lege i Tokyo.
Benedikte Munch Myrhøj
Jeg sidder i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med trafikmodeller og trafiksimulering og finder det interessant, hvordan trafikken og adfærd kan påvirkes af ændringer i infrastrukturen.
Kirketårn i Oslo, videokameraer, kunstigt græs, siddemøbler, Istedgade og strukturerede interviews – alle er de elementer i vores forskningsprojekt om ‘Designing walkable cities’, som COWI arbejder med sammen med Roskilde Universitet, og som er finansieret af COWIfonden.
Et eksempel på dataindsamling er dette billede, der viser fodgængerflowet i en morgen situation både på langs og tværs af Istedgade.
Vi er godt i gang med at implementere en ‘Street Living Walking Lab’ tilgang i de tre byer København, Oslo og Göteborg. Vi bruger Street Living Walking Lab som udtryk for en proces, hvor brugerne (læs: fodgængerne) involveres løbende og, hvor vi kombinerer brug af kvantitative og kvalitative metoder.
I København har vi lavet en før-dataindsamling, analyseret resultaterne, drøftet forslag til en “test” af en forbedring i byrummet og i september gennemført testen i Istedgade. Vi så og hørte i vores før-dataindsamling, at Istedgade opleves som lidt grå og med (for) få muligheder for at gøre ophold uden, at det skal være i en café eller restaurant. Vi har derfor skabt et midlertidigt “frirum” med både grønt og mulighed for at sætte sig for en stund. Vores interviewede brugere er glade for den “grønne oase” i den travle gade. Den indbyder til korte ophold uden at bruge penge og flere vil gerne have mere af den slags initiativer. Samtidig fik vi kommentarer om udfordringer med for eksempel renhold, valg af træ og planter.
Til venstre før situation med en p-plads og andre byrumselementer, der ikke fremmer byliv på Istedgade. Til højre vores test med et lille grønt ‘frirum’.
I Oslo har vi i august afsluttet før-dataindsamlingen – blandt andet med video i fugleperspektiv fra et kirketårn og interviews på Stortorvet. I efteråret 2021 vil vi analysere resultater og drøfte dem med kommunen og brugere som baggrund for at foreslå mulige forbedringer, som vi vil teste i 2022.
I Göteborg skal vi i oktober lave vores før-dataindsamling på Stenpiren, som er en central plads og en kollektiv trafikterminal. Pladsen deles (lidt kaotisk) af travle fodgængere, siddende gæster og cyklister.
I artiklen URBAN WALKING – WHERE ARE WE GOING? på COWIs hjemmeside er der fokus på mange af projektets hovedpunkter, herunder også Street Living Lab tilgangen og fakta om fodgængeres adfærd.
Vil du vide mere om projektet Designing Walkable Cities, så kan du læse om det i artiklen, der er linket til ovenfor, eller du kan kontakte nedenstående.
Jeg har i mere end 30 år arbejdet som faglig ekspert og projektleder med mobilitet og planlægning i byer, især bæredygtig mobilitet med fokus på gang og cykling. Min erfaring er, at en tværfaglig tilgang giver de bedste og mest brugbare resultater. Som projektleder på dette projekt vil jeg gerne bidrage til at skabe ny viden og værktøjer, der kan fremme vores professionelle tilgang til fodgængere som en integreret del af en bæredygtig mobilitet i byer.
I de seneste to år har vi i Danmark set en opblomstring af mikromobilitetsudbydere på markedet især inden for det seneste skud på stammen af delt mikromobilitet; flåder af el-løbehjul. Firmaer, som blandt andre Voi, Lime og TIER, har indtaget de danske byer, som København, Aarhus, Odense og Aalborg, med storm. El-løbehjulene er siden implementeringen blevet mødt af både fascination og kritik.
El-løbehjul – nyeste skud på stammen
El-løbehjulene er det nyeste skud på den individuelle transportstamme af innovative elektriske mikromobilitetsløsninger, og bliver brandet som den bæredygtige, hurtige og sjove vej fra A til B. El-løbehjulene skiller sig ud fra andre mikromobilitetstyper på markedet, som kan karakteriseres; “aktive” mikromobilitetstyper. De aktive typer omfatter offentlige bycykler og private flåder af delecykler af både typen ‘dockede’ og ‘ikke dockede’. Da el-løbehjulene er en ‘ikke docket’ løsning, kan brugeren selv bestemme sted for opsamling og aflevering. Brugeren skal ikke bruge energi under transporten, hvilket gør el-løbehjulene til en “ikke krævende” måde at komme fra A til B. Majoriteten af ture kommer fra brugere som førhen enten ville have gået, cyklet eller taget offentlig transport.
Innovation eller sikkerhedsrisiko?
El-løbehjulene har været meget udskældt, især af de borgere som ikke benytter dem. Løbehjulene bliver typisk afleveret og placeret, hvor det passer brugerne. Det har derfor medført at el-løbehjulene bliver efterladt på gader og stræder, inden for de digitalt geografisk afgrænsede områder, som operatørerne har defineret. El-løbehjulene udgør derved en sikkerhedsrisiko og generel genefaktor i gaderummet – både fysisk og visuelt.
Københavns Kommune besluttede i oktober 2020 at indføre restriktioner for el-løbehjulene i Indre By samt brokvartererne i København på baggrund af problemerne med brugen og især parkering af el-løbehjul. Restriktionerne begrænser løbehjulene i tætbefolkede byområder i København, og udlejning sker fra faste parkeringssteder på privat grund. Der tillades kun dockede el-løbehjul, som skal leveres tilbage, der hvor det blev udlejet fra.
Selvom restriktionerne løser problemerne forbundet med denne type mikromobilitet, så taber transportnetværket i København et nyt og innovativt transportinitiativ på markedet. Det unikke ved el-løbehjulene er, at de er beregnet til spontane-, individuelle- og ikke fysisk krævende ture. Med begrænsninger i muligheder for endedestination, så vil el-løbehjulene stå svagere ift. de øvrige mikromobilitetstyper.
Docked versus ikke docked mikromobilitet
De dockede mikromobilitetstyper har en styrke i at være et transportmiddel, som brugerne altid kan regne med er placeret på samme sted og er tilgængeligt. Ofte bliver de brugt i forbindelse med rejse til og fra offentlig transport, så som togstationer, og er på den måde et transportmiddel, som er en del af det samlede transportsystem. Med dockede løsninger er det muligt strategisk at planlægge docking-lokationer, der vil kunne styrke brugen af de offentlige transportmidler og samtidig kunne tiltrække nye brugere til den kollektive transport. De ikke dockede systemer har derimod trukket brugere fra den kollektive transport, især fra busserne.
Med et system, hvor enhederne er dockede, sikrer man at transportmidlerne ikke bliver stillet uhensigtsmæssigt til gene for andre byboere, og de dockede løsninger tilbyder stadig brugerne et nemt, hurtigt og bæredygtigt transportmiddel.
Mikromobilitet i byplanlægning og mobilitetsstrategier
Delt mikromobiliet kan være et godt supplement til det øvrige offentlige transportsystem, da de to transportsystemer understøtter hinanden. Delte mikromobilitetsformer kan derfor med fordel relateres til mobilitetsknudepunkter, så der kan skiftes mellem transportformer.
Der kan være en udfordring i at etablere et udbud af delt-mikromobilitet i områder, hvor efterspørgslen er spredt geografisk. Det er derfor vigtigt at indtænke delt mikromobilitet i byplanlægningen og i mobilitetsstrategier. Typisk vil mikromobilitet have en fordel af at være ‘docket’, da det tiltaler især pendlere at kunne stole på den daglige tilgængelighed. Det er vigtigt at medtænke den fremtidige fysiske infrastruktur, da teknologierne hurtigt ændres. Der skal derfor sørges for fremtidssikre løsninger inden for eventuelle dockingstationer og ladestandere og ligeledes indtænke løsninger i nye boligområder uden adgang til det nuværende transportnetværk. Med den rigtige infrastruktur og indretning vil der kunne skabes et mikromobilitetsnetværk, som understøtter mange forskellige ture blandt andet mellem station og hjem, arbejde eller uddannelse. Mikromobiliteten vil desuden kunne bruges som et turismeprodukt i de større feriebyer idet besøgende har adgang til individuel transport. Mikromobilitet skal derfor indtænkes i planlægningen, da de understøtter en first mile/last mile løsning i det samlede transportnetværk.
Den aktuelle verdenssituation har sat sine præg på vores dagligdag, og det kalder på innovative løsninger. Derfor har vi hos COWI tænkt ud ad boksen og fulgt tendensen i brugen af diverse digitale platforme, og lanceret en online version af Mobilitetspillet, så der kan komme fokus på mobiliteten selv fra hjemmekontoret.
For nylig havde vi verdenspræmiere på onlineversionen af Mobilitetspillet, hvor vi havde æren af at assistere teknologi- og servicevirksomheden Bosch med, at sætte fokus på de helt rigtige mobilitetsindsatser i forbindelse med deres interne krav om et mobilitetskoncept, vedrørende opførelsen af deres nye hovedkontor i Ballerup med fokus på bæredygtighed og transportvaner.
Forinden spillet havde Bosch bl.a. gennemført en transportvaneundersøgelse blandt medarbejderne, en kortlægning af eksisterende mobilitetsfaciliteter samt undersøgt intern og ekstern infrastruktur i tilknytning til kontoret. Disse tiltag er en del af Boschs mobilitetskoncept, hvortil Mobilitetspillet agerede næste led i udviklingen af dette.
Online succes med Bosch
Normalt spilles spillet på en fysisk spilleplade hos kunden, men som følge af corona-situationen har vi hos COWI udviklet en online spilleplade der gør det muligt at spille med f.eks. hjemmefra, hvilket 20 engagerede Bosch medarbejdere var med til. For at muliggøre dialog imellem medarbejderne om de forskellige mobilitetsindsatser og initiativer blev eventet afholdt på kommunikationsplatformen Teams. Her blev de fem hold fordelt i hver deres virtuelle rum, hvor de sammen skulle finde frem til de indsatser der blev vurderet at være mest relevante for udviklingen af Boschs mobilitetskoncept.
Vores unikke spillekort, der indeholder information om de mange forskellige mobilitetsindsatser, var sendt til Bosch og distribueret inden spilledagen. Hver deltagende medarbejder havde således et fysisk sæt spillekort, som vedkommende kunne dykke ned i, når der skulle udvælges indsatser og initiativer. Når en spiller præsenterede et udvalgt kort, blev en virtuel udgave af kortet lagt på den online spilleplade af en COWI medarbejder, som sad med i hvert rum, og dermed var med til at styre processen af spillet og den online spilleplade.
Slutteligt samledes alle spillere, og præsenterede de fire mobilitetsindsatser, som hver gruppe i samarbejde var nået frem til, var de mest relevante. Dermed blev der udvalgt og sat fokus på de indsatser og initiativer, der nu indgår som en del af løsningskataloget til Boschs mobilitetskoncept. Udover den gode dialog og udbyttet af spillet, var eventet et afbræk i arbejdsdagene fra hjemmekontoret og et tiltrængt boost på den sociale front, som alle deltagere satte pris på.
”Vi har brug for at inddrage alle i arbejdet med bæredygtighed og transportvaner, da vi alle må forsøge at ændre vores transportvaner, hvis muligt. Det har vi blandt andet brugt Mobilitetsspillet til og det fungerede rigtig godt. Mange af indsatserne kender vi jo godt til, men spillet sikrede at vi også fik øjnene op for alle de virkemidler vi ikke lige kendte til og sammenspillet imellem dem. Det gav anledning til en masse værdifulde drøftelser og det blev tydelig for os hvor vi skal sætte ind for at gøre en forskel.”
Karin Luths │Head og Controlling and Facility Management Nordic Region
Hvad er Mobilitetspillet
Mobilitetspillet er et dialog- og prioriteringsværktøj der gør det muligt for virksomheder og offentlige instanser at udvælge de mobilitetsindsatser der bedst gavner den enkelte virksomhed eller arbejdsplads, således der kan udarbejdes en konkret handleplan for den fremadrettede mobilitet.
Mobilitetsspillet danner platform for dialog om, og prioritering af, mulighederne for mobiliteten i den enkelte virksomhed. Gennem den etablerede dialog, får medarbejdere og kollegaer større kendskab til, hvilke løsninger der kan være med til at fremme netop deres arbejdsplads.
Formålet med spillet er at give arbejdspladser og virksomheder et indblik i de mange gevinster der er at hente i en aktiv mobilitetsplanlægning, hvor forskellige tiltag blandt andet kan påvirke sundhed og klima, men også virksomhedens image, arbejdsglæde og besparelse.
Har din virksomhed eller arbejdsplads brug for at sætte fokus på jeres mobilitetsplanlægning, så giver COWI gerne en hjælpende hånd. Med onlineversionen af Mobilitetspillet kan I sidde med fra hjemmekontorerne og få en snak med kollegaerne, samtidig med at I udarbejder områder for en konkret mobilitetsplan.
Kontakt gerne en af nedenstående konsulenter, og hør mere om mulighederne for at spille Mobilitetsspillet online.
En bæredygtig tilgang til transportvaner kan være medvirkende til at skabe eller forbedre et godt image for en virksomhed eller offentlig instans. Ofte er et godt image forbundet med virksomheder der overstiger både forbrugernes og medarbejdernes forventninger, og her er især bæredygtighed, såsom grønnere løsninger ift. transport, blevet et emne som mange vægter højt når en virksomheds image bedømmes.
Et godt image er en essentiel del af virksomheders og offentlige instansers fremtræden, som bl.a. påvirker både forbrugernes adfærd og medarbejdernes arbejdsmoral, og dermed den overordnede succes. Dog kan det være svært at vælge imellem de forskellige indsatser der skal til for at opbygge eller forbedre et godt image, hvilket kræver fokus på de mest optimale indsatser for at skabe den rette associering. Med COWIs udvikling af Mobilitetsspillet kan vi hjælpe jer med at sætte fokus på de rette indsatser der kan fremme netop jeres image.
Mobilitetsspillet indeholder forskellige mobilitetsindsatser der er skræddersyet til at passe til virksomheders eller offentlige myndigheders muligheder, bl.a. indenfor transport, hvor formålet er at give dem et indblik i de mange gevinster der er at hente ved at have en mobilitetsplan med konkrete fokuspunkter.
Én af de mange gevinster, som Mobilitetsspillet fremmer, er virksomheders image gennem forskellige indsatser. Spillet sætter fokus på mobilitetsindsatserne i grønne løsninger, som den seneste tid er blevet sat højt på dagsordenen i virksomheders branding strategi. Grønne tiltag såsom optimeret transport, cykelkampagner, kombinationsrejer mv. har nemlig stor effekt på virksomheders og offentlige instansers image, hvor den grønne omstilling har en positiv association hos både kunder og medarbejdere. Også tiltag såsom gå-klubber, omklædningsfaciliteter, arrangementer mv. der fremmer medarbejdernes sundhed og arbejdsglæde er med til at skabe en positiv association og et godt image, idet sådanne tiltag medfører stærkere tilknytning til virksomheden samt større fastholdelse af eksisterende og tiltrækning af nye medarbejdere.
Med Mobilitetsspillet giver vi jeres virksomhed eller institution mulighed for, gennem dialog og argumentation, at opnå en fælles forståelse for, og udvælgelse af, de indsatser I finder mest optimale for netop jer. Med fokus på at opbygge et godt image eller forbedre et eksisterende, gør spillet det muligt at udvælge de indsatser I mener vil have størst effekt på netop det, samt de indsatser der skaber associationer, som I måske gerne vil opnå i fremtiden. På den måde gør spillet det muligt at udarbejde en konkret handleplan med specifikke fokuspunkter, der skaber rammerne for jeres fremadrettede strategi.
”Hos Bosch går vi meget op i bæredygtighed, og vi stiller derfor mange krav til det i forbindelse med opførelsen af vores nye hovedkontor i Ballerup. Et af vores interne krav er, at der skal foreligge et koncept for hvordan vi som virksomhed vil understøtte vores medarbejdere i at transportere sig bæredygtigt. Der er mange grunde til at vi interesserer os for dette. Først og fremmest vil vi gerne hjælpe den grønne omstilling på vej, men det er naturligvis også vigtigt for os, at vi kan drive en sund forretning og tiltrække og fastholde den rette medarbejder. Her tror vi på at vores image og grønne profil spiller en væsentlig rolle.”
Karin Luths │Head og Controlling, Interna Controlls and Facility Management Nordic Region
Mobilitetsspillet er et effektivt og sjovt prioriteringsværktøj, som COWI har udviklet for at give virksomheder og offentlige instanser en hjælpende hånd til at skabe et overblik over, hvilke muligheder af indsatser der findes i mobilitetsværktøjskassen, og hvilke gevinster der kan opnås igennem de forskellige indsatser.
Kunne du tænke dig at din virksomhed eller arbejdsplads sætter fokus på jeres image, grønne omstilling eller noget tredje, så giver COWI gerne en hjælpende hånd med at finde frem til de mobilitetsindsatser der kan hjælpe jer i den rigtige retning!
Du kan kontakte en af nedenstående konsulenter og høre mere om mulighederne for at spille Mobilitetsspillet. Grundet covid-19 spilles der i øjeblikket online, selvfølgelig stadig med et optimalt udbytte.
Med en stigende befolkningstæthed i de større byer, vokser også transporten i byerne og deres opland, hvilket uundgåeligt påvirker klimaet. Danmarks grønne omstilling er derfor afhængig af, at transporten bliver CO₂ neutral, men det kræver mere end blot en omlægning til eldrift.
I artiklen Cowi: Mobilitetsplanen skal være mere end en liste med infrastrukturprojekter udgivet på Altinget.dk, giver afdelingschef for By og Trafik i COWI og medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniørers bæredygtighedsgruppe, Micheal Knørr Skov, sine bud på hvad en god national mobilitetsplan, der favner fremtidens behov, skal indeholde.
Ifølge Michael skal planen være meget mere end blot en oversigt over de investeringer der skal bringe planen til live. Han mener nemlig, at den skal lægge grundstenene til, at samfundet kan imødekomme fremtidens transportområde, og gøre det klart hvilken dagligdag med bosætning, erhvervslokalisering og transport i Danmark anno 2030 der skal understøttes.
Mange virksomheder sætter et godt arbejdsmiljø og grønne løsninger højt på dagsordenen med store visioner og høje målsætninger. Mulighederne for at fremme netop disse fokuspunkter er mange, men ikke alle kender til værktøjskassen af indsatser der kan omdanne visionerne og målsætningerne til konkrete handleplaner.
Hos COWI udarbejdede vi i første omgang Mobilitetsspillet med henblik på at sætte fokus på mobiliteten i landets kommuner, hvor spillet med stor succes har bidraget til at få kortlagt kommunernes fokuspunkter og lavet en konkret handleplan for fremtidens mobilitetsplanlægning.
Nu er turen kommet til arbejdspladser og virksomheder, hvor vi har skræddersyet spillets fokuspunkter og indsatser, til at passe til mulighederne indenfor denne sektor. Formålet er at give arbejdspladser og virksomheder et indblik i de mange gevinster der er at hente i en aktiv mobilitetsplanlægning, som blandt andet omfatter:
Mindre spildtid i trafikken, hvilket skaber højere produktivitet
Flere på cyklen, hvilket fremmer medarbejdernes sundhed, reducerer antallet af sygedage og sparer udgifter til etablering af p-pladser
Tilbud om bedre, billigere og hurtigere transport, hvilket tiltrækker og fastholder medarbejdere
En optimering af transporten, hvilket reducerer udledningen af CO₂ og styrker den grønne profil
Hvad er Mobilitetsspillet?
Mobilitetsspillet er et dialog- og prioriteringsværktøj i form af et brætspil, som COWI tager med ud til virksomheder, der ønsker en hjælpende hånd til at få konkretiseret virksomhedens handlemuligheder indenfor mobilitetsplanlægning.
Spillet spilles i grupper af 4 personer, som skal igennem 3 faser af prioritering og argumentation for, hvilke mobilitetsindsatser de finder vigtigst. I spillets sidste fase ender gruppen ud med 8 indsatser, der er blevet valgt i fællesskab via dialog, og som der nu kan arbejdes videre på i forbindelse med en konkret handleplan.
Hvad kan Mobilitetsspillet gøre for din virksomhed eller arbejdsplads?
Formålet med spillet er, at virksomheden og dens medarbejdere får større kendskab til hvordan mobilitetsplanlægning blandt andet kan bidrage til, at tiltrække og fastholde den rigtige arbejdskraft, reducere udgifter til transport i arbejdstiden, skabe en bæredygtig virksomhedsprofil og understøtte sunde og aktive medarbejdere. Spillet sætter dermed fokus på, hvordan forskellige tiltag blandt andet kan påvirke sundhed og klima, men også virksomhedens image, arbejdsglæde og besparelse.
Mobilitetsspillet danner platform for dialog om, og prioritering af, mulighederne for mobiliteten i virksomheden. Gennem den etablerede dialog, får medarbejdere og kollegaer større kendskab til, hvilke løsninger der kan være med til at fremme netop jeres arbejdsplads.
Hvordan kan din virksomhed eller arbejdsplads prøve Mobilitetsspillet?
Hvis din virksomhed eller arbejdsplads kunne tænke sig at fremme arbejdsglæden blandt medarbejdere, sætte et grønnere aftryk eller noget helt tredje, så giver COWI gerne en hjælpende hånd, til at få sat fokus på de rigtige mobilitetsindsatser med Mobilitetsspillet.
Kontakt gerne nedenstående konsulent og hør om mulighederne for, at få besøg af COWI og Mobilitetsspillet.
Hvem kan ikke lide når påstande kan underbygges med tal? GPS-data fra personbilstrafikken i Danmark giver hidtil usete muligheder for at få indblik i bl.a. turlængder og rejsemønstre i stor skala. Set i et cykelperspektiv er data ganske interessante i diskussionen om, hvor og hvor stort potentialet er, for at flytte bilister over på cyklen.
Flere undersøgelser har vist, at der gennemføres mange korte ture i bil, som lige så godt kunne foretages på cykel. Men hvor mange bilister kunne egentlig være cyklister? Det har Billund Kommune fået undersøgt og kortlagt ud fra en simpel betragtning:
Bilture med en længde på 0,5 – 5 km kunne være foretaget på cykel
Bilture med en længde på 0,5-15 km kunne være foretaget på elcykel
Kortlægningen er udført ved at inddele Billund Kommune i celler, som er farvelagt efter hvor stor en andel af turene med start eller slut i cellen, som potentielt kan overflyttes fra bil til cykel med udgangspunkt i turlængden. På afstande op til omkring 5 km er den almindelige cykel et konkurrencedygtigt alternativ til bilen, mens elcyklen er det på afstande helt op til 15 km eller mere.
43 % af bilturene kunne foretages på cykel eller elcykel
De overordnede resultater taler for sig selv: Der er helt sikkert potentiale for at få flere til at cykle i Billund Kommune. Ikke mindre end 32 % af alle kørte bilture i Billund Kommune har en længde på mellem 0,5 og 5 km. Disse ture vurderes at have det største potentiale for overflytning til cykel.
På distancer mellem 5-15 km udgør andelen af bilture yderligere ca. 11 % af alle de kørte bilture. Det er den andel der potentielt kan overflyttes til elcykel.
Selve kortlægningen viser, at der foretages mange korte bilture til og fra kommunens skoler. Men også turene til og fra de nyudstykkede boligområder i den sydvestlige del af Grindsted, foretages i høj grad i bil, selv på de korte afstande. Mindre overraskende er det at en meget stor andel af bilisterne med start- og slutmål omkring LEGOland og Billund Lufthavn, kommer langvejs fra.
Hvad kan det bruges til?
Står du og skal argumentere for hvorfor et cykelprojekt skal prioriteres? Eller mangler du input til en ny grøn mobilitetsplan? Med GPS-data fra biler er der en måde at få et visuelt og faktuel grundlag at træffe beslutning på.
Kortlægningen er et redskab til at udpege de områder i kommunen, hvor cykelpotentialet er størst og hvor cykelfremmeindsatser med fordel kan målrettes og prioriteres. De samlede tal for biltrafikkens andel på forskellige turlængder giver desuden mulighed for at opstille strategiske og målbare mål for de langsigtede investeringer i cyklisme.
Vi hører og læser om det. Elbilerne kommer, og vi skal til at omstille os selv og vores infrastruktur til denne nye teknologi. Men hvor hurtigt kommer denne omstilling egentlig til at ske? Hvad er det for en teknologisk udvikling elbilerne og ladeinfrastrukturen gennemgår i disse år. Hvilken fremtid er det, vi ser ind i, og hvad skal vi som by- og trafikplanlæggere forberede os på? Her gives nogle forsigtige bud.
For mange – ja vel nok de allerfleste – er elbiluniverset stadig forholdsvis nyt og ukendt, og en omstilling fra fossildrevne til elektriske biler, er noget der tales og skrives lejlighedsvis om. Vi, der arbejder med by- og trafikplanlægning, ønsker at være på forkant med udviklingen, adoptere og drage nytte af væsentlige og udbredte nye teknologier. Men hvad skal vi forberedes os på, når det kommer til elbilerne? Hvad vil de betyde for indretningen af vores byer, veje og parkeringspladser? Og hvor længe vil en omstillingsproces vare?
