City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

Du bevæger dig mere logisk end du tror – Simulering af fodgængere i terminaler

Hvis du er som de fleste af os, har du sikkert prøvet at stå i en travl lufthavnsterminal eller på en station og betragtet menneskemylderet. Måske har du endda været fascineret af, hvordan det hele går op i en højere enhed – folk kommer frem uden at gå alt for meget i vejen for hinanden. Men måske har du også oplevet enkelte punkter, hvor det ikke fungerer. Der kan være kø ved en rulletrappe, eller skilte, der står forkert. Planlæggerne har faktisk tænkt godt og grundigt over indretningen af terminalen, og med COWIs erfaring med simulering af fodgængerflow kan vi planlægge en terminal, så den fungerer noget nær optimalt.

Passagerterminaler bliver stadigt mere komplekse, når flere forskellige transportmidler mødes i én terminal ofte i kombination med kommercielle arealer. Der er flere eksempler på terminaler med både metro, bus, flere slags tog, cykelparkering – og måske endda et parkeringshus. Antallet af rejsende vokser, så i travle perioder kan der være et mylder af rejsende i mange forskellige retninger.

Samtidig skal der tages hensyn til passageroplevelsen, tilgængeligheden, det arkitektoniske og æstetiske, så alt i alt stilles der store krav til indretningen af terminalen, både til wayfinding og til indretning og dimensionering af arealer og potentielle flaskehalse som f.eks. rulletrapper og smalle passager.

Der er nogle grundlæggende principper, som skal overholdes, og som alle planlæggere kender. Gangarealer skal holdes adskilt fra opholdsarealer, infotavler skal være placeret, så de ikke skaber propper, der skal være tilstrækkeligt areal ved foden af en rulletrappe osv.

Men det er vigtigt at få kontrolleret, at tingene faktisk virker efter hensigten, og COWI kan med simuleringsanalyser i programmet VISWALK – som er et add-on-modul i simuleringsprogrammet VISSIM  -lave meget detaljerede vurderinger af flowet i en terminal, en station eller på pladser.

Et af de første skridt er at få opstillet et grundlag for simuleringen. Hvor mange passagerer kan der forventes, og hvordan er deres omstigningsmønstre? Her kan vi komme et godt stykke af vejen med trafikmodeller, men der kan være behov for supplerende tællinger, overvejelser og antagelser.

Derudover skal den overordnede udformning og arkitektur fastlægges. Nogle elementer er mere eller mindre givne, f.eks. niveauforskelle mellem de forskellige transportmidler. På andre elementer kan der være et mere frit spillerum, f.eks. placering og antal af rulletrapper. Her kan design, æstetik og arkitektur spille en vigtig rolle, og flowberegningerne skal derfor ses som en kontrol af de foreslåede løsninger. Samtidig er det vigtigt at sikre tilgængelighed for handicappede, f.eks. kørestolsbrugere og svagtseende. Med disse input kan vi gennemføre simuleringerne i VISSIM, og resultaterne dels et sæt nøgletal for kapacitetsforholdene, dels kort og videofilm, der illustrerer passagerstrømme og potentielle konfliktpunkter.

Et heatmap viser serviceniveauet (forsinkelser) for fodgængere forskellige steder i terminalen

Der er mange muligheder for at lægge særlige forudsætninger ind. Der kan f.eks. være en vis procentdel af passagererne, der medbringer store kufferter eller cykler, og derfor optager mere plads og bevæger sig langsommere. Der kan også være kørestolsbrugere, barnevogne og andre, der har særlige behov og f.eks. ikke kan benytte rulletrapper. Vi kan også lægge ind, at nogle fodgængere skal stoppe ved en info-tavle for at orientere sig. Der kan f.eks. være relevant i en lufthavn, hvor de lokalkendte går målrettet mod den rigtige udgang, mens andre først skal finde oplysninger om transportmidler – og andre igen skal forbi cafeen til en hurtig espresso.

På baggrund af simuleringerne kan vi sammen med arkitekterne justere indretningen, så den sikrer et godt flow. Der skal måske tilføjes en rulletrappe eller flyttes en billetautomat. Og det er nu engang nemmere at gøre i modellen end i den færdige terminal.

Vil du vide mere? Så kontakt os!

Søren Frost, sfr@cowi.com

Mette Aagaard Knudsen, meak@cowi.dk

Henrik Køster, hek@cowi.dk


Persona: Hvem er vi

Søren Frost

Jeg sidder i afdelingen “Urban Planning and Transport” i COWI i Lyngby.  Her arbejder jeg som specialist med transport modeller. I mit arbejde prøver jeg at finde løsninger ved flowanalyser af fodgængere i lufthavne, stationer og andre lokaliteter for fodgængere, så de indrettes bedst muligt for fodgængernes fremkommelighed og oplevelse.

Mette Aagaard Knudsen

Jeg sidder i afdelingen “Urban Planning and Transport” i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.

Henrik Køster

Jeg sidder også i afdelingen “Urban Planning and Transport” i COWI i Lyngby. Min indsats i fodgængersimuleringer er at etablere datagrundlaget i form af antallet af passagerer og deres omstigningsmønstre. Derudover deltager jeg i dialogen med arkitekterne, hvis (eller når) der er behov for ændringer af layout.


Leave a comment

Tænk tilgængelighed ind i dit signalanlæg

Et signalanlæg er rigtig meget teknik. Når vi ikke snakker teknik, er det ofte kapacitet og trafiksikkerhed der tales om. Men kan tilgængelighed spille en større rolle, når vi designer, drifter og vedligeholder vores signalregulerede kryds? 

Tilgængelighed er ikke kun revisioner. Tilgængelighed er også at arbejde med, hvordan vi designer byrum og transport for alle. Dette gælder også i signalanlæg. 

Mange danske kommuner arbejder med at gennemgå et eller flere signalanlæg på en strækning. Gennemgangen har ofte fokus på at optimere kapaciteten i de enkelte kryds og dermed på den pågældende strækning, hvor forhold omkring trafiksikkerhed også medtages. En gennemgang af signalanlæg bør ikke kun omfatte teknik og trafiksikkerhed, men bør også forholde sig til om relevante tilgængelighedselementer er til rådighed i krydset, og hvorvidt de virker efter hensigten. 

COWI har i de seneste år arbejdet på en del større projekter, hvor tilgængelighed i signalanlæggene er planlagt/indarbejdet fra start, og hvor nyeste principper/anbefalinger har været anvendt, bl.a. i kryds ved Metrostationer i København og Letbanen langs Ring 3. Alle kryds er blevet gennemgået med hensyn til forbedring af tilgængeligheden i forbindelse med re-design og etablering af nye stationer. Der er blandt andet planlagt ledelinjer og opmærksomhedsfelter samt højtsiddende akustiske lydgivere i alle de ombyggede kryds på letbanen langs Ring 3, hvor der er stationer eller efter særskilt ønske fra vejmyndigheden.  

Gennemgang kan ske af både eksisterende og nye signalkryds ud fra de vejledninger, der er gældende omkring tilgængelighed i kryds. Ofte kan små ting gøre en stor forskel. Det er muligt at benytte sig af tilgængelighedseksperter, der ligeledes har speciale i signalteknik. På den måde indgår vurderinger af grøntidsbehov og kontrol af signalprogrammer automatisk i den samlede gennemgang. 

Ved COWI er vi ca. 14 tilgængelighedsrevisorer, der udover tilgængelighedsrevisioner gerne hjælper med følgende: 

  • Sparring om tilgængelighed på projekter

  • Gennemgang af eksisterende forhold/anlæg der står overfor større eller mindre ombygning 
  • Herunder f.eks. udpegning af den/de vigtigste ting at ændre 

  • Gennemgang af projekter på skitse/detailniveau 
  • Ligeledes med prioritering af hvad der er det vigtigste at ændre 

  • Besigtigelse med projekterende/bygherre eller andre interessenter 

  • Udarbejdelse af løsninger med fokus på både tilgængelighed og trafiksikkerhed

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os

Bjørn Weitemeyer

BJWR@cowi.com

Marie Kjellerup Thesbjerg

MKTG@cowi.com


Leave a comment

Trafikmodeller – knuderne løses

Trafikmodeller anvendes ofte som prognoseværktøj og som strategisk planlægningsværktøj til analyser af ny infrastruktur og fremtidige trængselsproblemer. Trafikmodelberegningerne kan med fordel også anvendes som input til f.eks. kapacitetsanalyser og krydsdimensionering af fremtidige anlæg. COWI har stor erfaring i at anvende trafikmodelresultater til lokale detailanalyser af trafikafvikling og signaloptimering. Det gælder både ved brug af egne udviklede trafikmodeller og trafikmodeller som udleveres af kommunen.

Trafikprognoser og fremtidig trafikafvikling

I forbindelse med nye infrastrukturprojekter og ved etablering eller udbygning af bydele, kan en trafikmodel med fordel anvendes til at forudsige de trafikale effekter lokalt, men i høj grad også regionalt. Dermed kan trafikmodeller bidrage til at belyse, hvordan projekterne påvirker større områder og udpege de områder, hvor der kan opstå kapacitetsproblemer, som ikke nødvendigvis ligger i direkte forbindelse med de ny udbygninger.

Trafikmodeller anvendes primært til overordnede analyser af rejsemønstre og forventede trafikmængder på vejnettet. For kommunale trafikmodeller, medtages efterhånden de fleste af kommunernes veje. Flere modeller medtager ligeledes krydsmodellering og spidstimemodellering, som dermed danner et bedre grundlag til videre anvendelse af modelresultaterne til kapacitetsanalyser. Disse analyser belyser forholdene på krydsniveau.

Med trafikmodellerne er det muligt at udpege områder med kapacitetsproblemer, som evt. kræver øget fokus for at sikre god fremkommelighed og stabil trafikafvikling. Således kan prognoseberegninger med en trafikmodel med fordel anvendes som input til f.eks. krydsdimensionering og signaloptimering af nye eller eksisterende anlæg, hvor de trafikale forhold forventes at ændre sig. COWI har stor erfaring i at overføre og anvende trafikmodelresultater til detaljerede spidstimeanalyser. Alt efter kompleksiteten af anlæg og kompleksiteten af vejnettet, anvendes hhv. DanKap, SIDRA eller VISSIM. De forskellige kapacitetsmodeller giver et godt input til evaluering af de fysiske forhold med de forventede trafikmængder, men kan også anvendes til at finde den bedste udformning af krydset for at forbedre trafikafviklingen. Ved de mest komplekse kryds, og hvor flere kryds ønskes evalueret i sammenhæng, er VISSIM simuleringer det stærkeste værktøj. Ved enkeltstående kryds med begrænsede kapacitetsproblemer, kan både DanKap og SIDRA give gode resultater for kapacitet på krydsniveau.

SIDRA er f.eks. anvendt i forbindelse med en række scenarioanalyser i Haderslev, hvor trafikafviklingen i tre af byens mest belastede kryds vurderes ud fra trafikprognoser beregnet med kommunens trafikmodel for scenarier med fokus på aflastningen af midtbyen. Således anvendes trafikmodellen og SIDRA i kombination for at finde gode løsninger for bymidten, men også for at sikre, at flytningen af trafikken til omfartsvejen kan afvikles.

Kombinationen af trafikmodelberegninger og VISSIM simuleringer har været central i planlægningen af flere letbane- og BRT-løsninger for at finde en fornuftig balancering mellem den eksisterende trafik og det nye kollektive tilbud. Både i Odense, Aalborg og for Ring 3 i Hovedstadsområdet, er kommunale VISUM trafikmodeller og OTM anvendt til at beregne de overordnede trafikstrømme, med de planlagte vejnetændringer, som herefter er anvendt som input til detaljerede krydssimuleringer. Ud fra trafikmodelresultaterne beskrives de forventede trafikmængder, der anvendes som input til VISSIM modeller, som dermed ligger til grund for de anbefalede krydsudformninger og signalindstillinger.

Anlæg af dedikerede spor til kollektiv trafik, lukning for udkørsel og/eller kørsel på tværs af veje samt høj prioritering i signalanlæg kan påvirke trafikafviklingen i et stort område og for stærkt belastede veje, som f.eks. langs Ring 3 i Hovedstadsområdet, kan det være en øvelse at finde en løsning, som sikrer både rimelig trafikafvikling og fremkommelighed for en kommende letbane. Således er VISSIM anvendt til at belyse trafikafviklingen for den fremtidige trafik, synliggøre de nødvendige krav til svingbaner, grøntider mm. og give en bedre funderet anbefaling til opbygning af krydsene. Trafikmodeller har en række bredere anvendelsesmuligheder end alene at vurdere de direkte trafikale effekter af by- og vejnetændringer. Du kan kontakte os, hvis du vil høre mere om, hvorvidt en trafikmodel med fordel kan anvendes til de problemstillinger din kommune står overfor i dagligdagen.

Har du lyst til at vide mere, så tøv ikke med at kontakte os.

Mette Aagaard Knudsen
MEAK@cowi.com

Kaare Momme Nielsen
KANL@cowi.com

Benedikte Munch Myrhøj
BMMY@cowi.com


Persona: Hvem er vi

Mette Aagaard Knudsen

Jeg sidder i afdelingen ‘Trafikplan og model’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med opbygning og anvendelse af trafikmodeller i Danmark og resten af Norden. Jeg finder det interessant, hvordan trafikken og adfærden påvirkes ved af ændringer i infrastrukturen og hvordan modellering af effekterne danner et mere solidt grundlag for at belyse effekterne.

Kaare Momme Nielsen

Jeg er uddannet civilingeniør inden for trafikplanlægning fra Aalborg Universitet, og så er jeg kørestolsbruger efter jeg pådrog mig en rygmarvsskade tilbage i 2010. Med denne baggrund banker mit trafikplanlæggerhjerte også lidt hårdere for tilgængelighed. Derudover er spiller jeg kørestolsrugby og er spiller på det danske landshold. I august 2021 deltog jeg for Danmark ved de paralympiske lege i Tokyo.

Benedikte Munch Myrhøj

Jeg sidder i afdelingen ‘Urban Planning and Transport’ i COWI i Lyngby. Her arbejder jeg primært med trafikmodeller og trafiksimulering og finder det interessant, hvordan trafikken og adfærd kan påvirkes af ændringer i infrastrukturen.


Leave a comment

En tilgængelighedsnørd til de Paralympiske Lege i Tokyo

Tilgængelighed for alle fra starten

I år 2000 introducerede FN de nye internationale standarder for at komme diskrimination mod folk med et handikap til livs. Dette mål tog Japan til sig, og har siden arbejdet hårdt for at gøre tilgængelighed til en fast del af planlægningen fra starten af et projekt – både inde i bygningerne såvel som uden for bygningen.

Ønsket om at skabe byer, der er tilgængelige for alle, var meget tydelig, da jeg og resten af den danske PL-delegation kom til Tokyo og den paralympiske by. På trods af at de sportslige ambitioner var prioriteret, var det dog ikke helt muligt at lægge tilgængelighedshjertet fra sig. Derfor tog jeg på rundtur i den paralympiske by, for at se hvordan japanerne havde håndteret tilgængelighed for alle. PL-byen er en ny bydel i det centrale Tokyo, der er bygget på en ny kunstig ø. Det har derfor været muligt at indtænke tilgængelighed i projektet helt fra start til slut. Det medførte en bydel, der er “næsten” helt flad og tilgængelig for alle – beviset for at tilgængelighed let kan indtænkes i projekterne, hvis ambitionen er der fra start.

Let for kørestolsbrugere, gangbesværede og svagtseende

Det første jeg lagde mærke til, da vi ankom til PL-byen, var de mange (knap så æstetiske flotte) gule linjer, der løb på kryds og tværs af hele byen. De gule linjer udgjorde et massivt net af ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der forløb langs de bredde fortov og de små stier mellem bygningerne. Ved alle krydsninger og retningsskifte var der anlagt opmærksomhedsfelter, i den skrigegule farve, der gav de bedste forudsætninger for at blinde og svagtseende kan orientere sig sikkert gennem byen.

For “os” kørestolsbrugere og bevægelseshæmmede var det dog ikke ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der blev sat mest pris på. Det var derimod de brede asfalterede flade fortove, der gjorde det let at bevæge sig rundt. Dertil var der niveaufrie overgange ved alle vejkryds, der gjorde det let for alle, da der ikke var en kantsten eller lignende der skulle forceres. Jeg har tidlige skrevet omkring kørestols- og rollatorbrugeres udfordring med opmærksomhedsfelter ved kryds, når både kantstenen og opmærksomhedsfeltet skulle forceres. Dette var dog ikke et problem her, da det udelukkende var opmærksomhedsfeltet der skulle passeres. De manglende niveauforskelle kan have en negativ indvirkning trafiksikkerhedsmæssigt for de svagtseende, grundet den manglende niveauforskel, der tydeligt markerer grænsen mellem fortov og vejbane. PL-byen er dermed sagt ikke det forkromede billede og den endelige løsning på den perfekte tilgængelige by. Der kan gøres meget ved bl.a. det æstetiske. PL-byen giver dog et tydeligt billede af de muligheder, der ligger i at tænke tilgængelighed ind helt fra starten.

Fremtidens tilgængelige transport for alle

I perioden for de olympiske og paralympiske lege havde myndighederne et forsøg med kollektiv transport for alle. Dette foregik med selvkørende minibusser, hvor adgangen var gjort simpel, ved at der var etableret en rampe op til ind-/udstigning. Fra minibussen kørte der en rampe ud, så der ikke var noget mellemrum mellem perronen og minibussen, hvormed ind-/udstigningen kunne foregå på sikker vis. Målet med minibusserne var at skabe et koncept for, hvordan man i fremtiden kan transportere sig rundt i byen, med eller uden handikap. Med 10-15 km/t tog jeg og nogle holdkammerater på rundtur med minibusserne, hvor vi kunne nyde den kolde luft i bussen ift. de 34-38 grader og høj luftfugtighed udenfor. Busserne var indrettet til at kunne have fire kørestolsbrugere, og lidt flere hvis de kunne benytte sæderne. Herfra kørte minibussen “selv” rundt, og bremsede fint for krydsende trafikanter, dog med en person i førersædet til at sikre at alt forløber som det skal. Så ikke helt førerløs på nuværende tidspunkt.

Hvem er jeg?

Navn: Kaare Momme Nielsen

Om: Jeg er uddannet civilingeniør inden for trafikplanlægning fra Aalborg Universitet, og så er jeg kørestolsbruger efter jeg pådrog mig en rygmarvsskade tilbage i 2010. Med denne baggrund banker mit trafikplanlæggerhjerte også lidt hårdere for tilgængelighed.

Derudover er spiller jeg kørestolsrugby og er spiller på det danske landshold. I august 2021 deltog jeg for Danmark ved de paralympiske lege i Tokyo.


Leave a comment

Hvordan kan vi designe fodgængervenlige byrum?

Kirketårn i Oslo, videokameraer, kunstigt græs, siddemøbler, Istedgade og strukturerede interviews – alle er de elementer i vores forskningsprojekt om ‘Designing walkable cities’, som COWI arbejder med sammen med Roskilde Universitet, og som er finansieret af COWIfonden.

Et eksempel på dataindsamling er dette billede, der viser fodgængerflowet i en morgen situation både på langs og tværs af Istedgade.

Vi er godt i gang med at implementere en ‘Street Living Walking Lab’ tilgang i de tre byer København, Oslo og Göteborg. Vi bruger Street Living Walking Lab som udtryk for en proces, hvor brugerne (læs: fodgængerne) involveres løbende og, hvor vi kombinerer brug af kvantitative og kvalitative metoder.

I København har vi lavet en før-dataindsamling, analyseret resultaterne, drøftet forslag til en “test” af en forbedring i byrummet og i september gennemført testen i Istedgade. Vi så og hørte i vores før-dataindsamling, at Istedgade opleves som lidt grå og med (for) få muligheder for at gøre ophold uden, at det skal være i en café eller restaurant. Vi har derfor skabt et midlertidigt “frirum” med både grønt og mulighed for at sætte sig for en stund. Vores interviewede brugere er glade for den “grønne oase” i den travle gade. Den indbyder til korte ophold uden at bruge penge og flere vil gerne have mere af den slags initiativer. Samtidig fik vi kommentarer om udfordringer med for eksempel renhold, valg af træ og planter.

I Oslo har vi i august afsluttet før-dataindsamlingen – blandt andet med video i fugleperspektiv fra et kirketårn og interviews på Stortorvet. I efteråret 2021 vil vi analysere resultater og drøfte dem med kommunen og brugere som baggrund for at foreslå mulige forbedringer, som vi vil teste i 2022.

I Göteborg skal vi i oktober lave vores før-dataindsamling på Stenpiren, som er en central plads og en kollektiv trafikterminal. Pladsen deles (lidt kaotisk) af travle fodgængere, siddende gæster og cyklister.

I artiklen URBAN WALKING – WHERE ARE WE GOING? på COWIs hjemmeside er der fokus på mange af projektets hovedpunkter, herunder også Street Living Lab tilgangen og fakta om fodgængeres adfærd.

Vil du vide mere om projektet Designing Walkable Cities, så kan du læse om det i artiklen, der er linket til ovenfor, eller du kan kontakte nedenstående.

Henrik Grell

hgr@cowi.com

Persona: Hvem er vi?

Jeg har i mere end 30 år arbejdet som faglig ekspert og projektleder med mobilitet og planlægning i byer, især bæredygtig mobilitet med fokus på gang og cykling. Min erfaring er, at en tværfaglig tilgang giver de bedste og mest brugbare resultater. Som projektleder på dette projekt vil jeg gerne bidrage til at skabe ny viden og værktøjer, der kan fremme vores professionelle tilgang til fodgængere som en integreret del af en bæredygtig mobilitet i byer.


Leave a comment

Hvorfor skal det være skidt, før det bliver godt – På byvandring med døvblinde

Kilde: Plusbus.dk

Siden slutningen af 2018 har COWI assisteret Aalborg Kommune i projekteringen af Danmarks første BRT (Bus Rapid Transit) Plusbus i Aalborg, der har til formål at skabe sammenhæng mellem byens udvikling og den offentlige transport.
For at anlægsarbejdet til fremtidens kollektive trafik i Aalborg Kommune kan gennemføres, er flere af de større veje i og omkring midtbyen helt eller delvist lukket, og mange gangarealer inkluderet i anlægsarbejdet, hvilket naturligvis skaber begrænsninger for mange – men for nogen især mere end andre. 

For personer med et syns- eller hørehandicap der gør, at de ikke kan se og/eller høre, er det essentielt at tilgængelighed er indtænkt i byrummet, så det er muligt også for dem, at færdes sikkert i trafikken. Men i projekter hvor der skal udføres store anlægsmæssige ændringer, såsom en ny kørebane til Plusbusserne, kan det ikke undgås, at det ellers så velkendte byrum for en tid vil være præget af opgravninger, afspærringer og midlertidige lukninger af gader og veje. At færdes i trafikken bliver med andre ord ikke nemmere i denne periode, og især ikke for personer med syns- og hørehandicap. Men meget kan gøres for at minimere generne.

Byvandring i Aalborg

De store ændringer i byrummet fik for nyligt et par bekymrede aalborgensere fra Foreningen for Danske Døvblinde (FDDB) til at rette henvendelse til kommunen, idet de havde oplevet tilgængelighedsmangler i forbindelse med anlægsarbejdet i byen. Denne henvendelse fik Mikkel Færgemand, som er ressourceperson hos Aalborg Kommune, til at tænke ud ad boksen med ønsket om, at kunne opfylde borgernes behov og eventuelt forbedre løsningerne i projektet. Han planlagde og gennemførte sammen med Foreningen for Danske Døvblinde en guidet byvandring.

Med en byvandring rundt i Aalborg midtby, i fællesskab med Foreningen for Danske Døvblinde, fik Mikkel et indblik i behovene fra de syns- og hørehæmmede borgere samtidig med, at han fik deres input til, hvad der eventuelt kunne forbedres i relation til de signalregulerede kryds og projektet i sin helhed. På byvandringen blev der delt mange tanker og ideer til tilgængeligheden, og det var samtidig muligt for Mikkel, at inddrage foreningens medlemmer i de beslutninger, der allerede var taget for projektet. Det gav en meget større forståelse for projektet. En forståelse, der gik begge veje. Tiltag som lydsignaler, taktile elementer og ledelinjer var allerede implementeret i Plusbus-projektet, hvilket netop blev efterspurgt af foreningen. Byvandringen blev derfor både en mulighed for at få input fra borgerne, men også en mulighed for at informere dem om de konkrete løsninger, der allerede er indtænkt.

Med borgerne på sidelinjen

Dialogen med foreningens medlemmer har også medvirket til, at der i anlægsperioden er blevet integreret løsninger, som tilgodeser syns- og hørehæmmede i langt større grad ud fra deres individuelle behov, så de også i denne periode kan færdes sikkert og trygt i trafikken. Der blev bl.a. efterspurgt lydsignaler i de midlertidige lyskryds, der er opsat i forbindelse med projektet, og dette tiltag er blevet sat i værk på baggrund af borgernes input.

Baseret på denne erfaring er det kun positivt, når brugere henvender sig med ønsket om forbedringer, da det giver mulighed for at optimere løsninger i både den midlertidige og permanente situation. Det er også en naturlig overbevisning hos både Aalborg Kommune og COWI, at borgerinddragelse er essentielt i bestræbelserne på at skabe optimale løsninger, som tilgodeser alle eller i hvert fald så mange som muligt, især de trafikanter der er udfordret hvis de møder barrierer. Derfor er borgerne også med på sidelinjen gennem hele projektet. Senest var Aalborg Kommune i samarbejde med Dansk Blindesamfund, der har været på besigtigelse, for at teste de nye plusbus-stationer. Dette samarbejde sikrer udover god forståelse mellem planlægger, udfører og bruger samtidig god tilgængelighed for blinde og svagsynede medborgere, så alle kan rejse trygt med Plusbus.

“I Aalborg Kommune tilstræber vi at tænke tilgængelighed alle steder, hvor det giver mening. Tilgængelighed er således en integreret del i vores mange projekter. Et tæt samarbejde med borgere og foreninger, herunder Danske Blindesamfund, er i den forbindelse essentielt i bestræbelserne på at skabe tilgængelighed for alle”

– Niels Bresemann, Anlægsansvarlig, Aalborg Kommune

Kunne du tænke dig at høre mere om Plusbus projektet, så kan du kontakte Mikkel Færgemand på nedenstående oplysninger.

Email: mifm@cowi.dk, tlf.: 56 40 18 90


Leave a comment

Vi tænker tilgængeligt – Den sidste finpudsning fra godt til perfekt

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er header-blog1.png

Som beskrevet i flere af de tidligere indlæg er fokus på indarbejdelse af mere tilgængelighed for alle øget markant. Det skal medvirke til at risikoen for barrierer minimeres, men mange steder er tilgængelighed dog blevet en balancekunst og dette kommer særligt til syne når projekterne ikke realiseres som ønsket. Det er derfor vigtigt med den sidste finpudsning af projektet i forbindelse med ibrugtagning (TGR-trin 4).

Et tydeligt eksempel på at finpudsning er vigtigt ses i nedenstående foto. Projektet er udarbejdet efter alle kunstens regler i forhold til at lave tilgængelighed for alle. Der er indarbejdet de rigtige elementer med retnings- og opmærksomhedsfelter mm., men den udførende har ikke lige ramt det korrekte sted i forhold til fodgængerfeltet i signalkrydset. Mon ikke der er glemt en trin 4 revision.

Hvad siger reglerne?

En trin 4 revision (ibrugtagning) udføres både i forbindelse med delvis påbegyndelse af anlægget med tjek af fodgængerarealer ved udgravninger o. lign. og ikke mindst ved ibrugtagelsen hvor der blandt andet ses på om fodgængerarealer er udformet med jævne belægninger, hvordan ledelinjer er indarbejdet samt om retnings- og opmærksomhedsfelter er anlagt konsekvent og korrekt mm. Samtidig sikres det, at ramper og nedsænkede kantsten er udført korrekt samt om inventar og vejudstyr er placeret hensigtsmæssigt.

Vores oplevelser og observationer

Desværre ses der et stigende antal projekter som anlægges forkert. Det til trods for, at de følger vejreglerne og har været gennem de indledende revisionstrin for opmærksomhed på tilgængelighed for alle. Dette sker ofte da entreprenøren ikke har det nødvendige kendskab til tilgængelighed og et meget uheldigt eksempel er, når retningsfliser lægges forkert. Blinde og personer med nedsat syn har behov for at informationen er korrekt, da de skal lære betydningen af særlige ledelinjer, opmærksomhedsfelter og lydsignaler. Hvis disse ikke er placeret efter hensigten, så mister de deres funktion og kan i mange tilfælde udgøre en uheldsrisiko for den synshandicappede.

På foto ses en meget uheldig placering af retningslinje i et signalkryds. Denne udformning kan kun være en klar invitation til at komme direkte på forsiden af de kulørte medier.

De viste eksempler her er i den værste ende af skalaen for at fange opmærksomheden. Hovedpointen med en trin 4 revision af et projekt er møntet med henblik på, at entreprenøren ikke nødvendigvis har den rette uddannelse eller syn på, hvorfor fliser og felter mm. placeres som de gør. Derfor er det heller ikke sikkert at entreprenøren er opmærksom på selv de små elementer som retningspile, bænke, stoppestedsstandere, læsehøjde for ruteplanen eller blot asfaltramper, der ikke altid vises på tegningsmaterialet.

Kort sagt vil en tilgængelighedsrevision på trin 4 medvirke til de små finpudsninger inden aflevering.

Vores anbefalinger

Der skal tænkes tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Her er det vigtigste at have for øje de færdselshandicappede ikke kan bruge revisionsrapporter eller gode intentioner til noget. De oplever kun den virkelighed de færdes i, og har brug for korrekte informationer. Derfor er det vigtigt med den omtalte finpudsning af projekterne. En besparelse på de sidste revisionstrin i forbindelse med aflevering kan til tider blive en dyr omgang for bygherre, da entreprenøren herved ikke nødvendigvis kommer til at stå for opretning af eventuelle mangler ved et projekt.

Martin Koue

E-mail: mrke@cowi.dk, tlf.nr.: 56406643

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Martin Koue

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2010. Det var særligt ud fra, at der blev mere og mere brug for denne tilgang ved gennemførelse af projekter, og samtidig så jeg det som et godt supplement til min titel som trafiksikkerhedsrevisor. Min tanke var, at den samme revisor på et mindre projekt kan tilbyde en mere bred tilgang for opstilling af anbefalinger/løsninger ved konkrete punkter.

Det er ingen hemmelighed, at der ofte kan være divergerende anbefalinger i forhold til hvilken revisionstype der er fokus på ved gennemgang af et projekt. Så når begge kasketter bruges på samme tid kan revisor medvirke til at der er fokus på både trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Tilgængelighed bør indgå som en integreret del af alle projekttyper og projektfaser, men samtidig skal principper og anbefalinger kun bruges på lokaliteter, hvor trafikanter kan se og forstå formålet med tiltagene. Det er især vigtigt, at den tilgængelighed der indarbejdes, er logisk for brugerne og ikke mindst er koblet sammen med de nære omgivelser og omkringliggende vej- og stinet.

Jeg er stor tilhænger af, at projekter udformes og realiseres funktionel med henblik på at de bløde trafikanter kan opnå en god og sikker tilgængelighed. Men samtidig er det vigtigt at have for øje, at anbefalinger og løsninger ikke må medvirke til at der opstår nye udfordringer for de øvrige trafikanter.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har været tilgængelighedsrevisor på mange mindre projekter og kan med glæde konstatere, at der efterhånden automatisk indtænkes tilgængelighed i flere og flere sammenhænge. Der er glædeligt, at der er mere og mere fokus på denne del i de forskellige projektfaser, men desværre har jeg flere gange også set, at det ikke er altid, efterleves at den udførende part ved realisering.


1 Comment

Blinde og svagsynede ledes på vildspor

Julen nærmer sig med hastige skridt og alle steder pyntes der op med gran, lys og andre flotte dekorationer. Især i de større byer bliver der i år gjort ekstra meget ud af julepynten for at kompensere for de ellers manglende traditioner, der er sat på pause grundet covid-19, og mange butiksejere følger trop med at sprede julestemning og hygge foran deres butiksvinduer. Desværre skaber julehyggen ikke glæde for alle. Blinde og svagsynede oplever nemlig, at de ledelinjer der skal guide dem sikkert rundt i byerne ofte er dækket med julepynt og andre udstillingsvarer.

Blinde og svagsynede er afhængige af de ledelinjer, der er anlagt i fortove, på pladser og i gågader for at kunne færdes sikkert i vores byer, men når disse ledelinjer ikke er tilgængelige, skaber det gener for dem der har allermest brug for dem. Denne problematik har Nordjyske sat fokus på i deres artikel Farlig jul: Blinde og svagtseende ledes på vildspor fra d. 9. december 2020, hvor trafik- og tilgængelighedsrevisor Thomas Rud fra COWI bidrog med faglig indsigt og et vigtigt budskab.

I artiklen tager Thomas og Nordjyske en tur rundt i Aalborg midtby, hvor flere elementer af tilgængelighed påpeges. Især lægger Thomas mærke til juledekorationer og udstillingsvarer der er placeret udenfor butikkerne, og som også rigtigt nok ser flot ud og skaber en hyggelig atmosfære, men som uheldigvis dækker ledelinjerne, eller er placeret så tæt på, at de vejledende regler ikke overholdes. Thomas påpeger vigtigheden af ledelinjerne og ærgrer sig over, at der ikke er flere der er bekendt med deres funktion. I artiklen siger formand for Aalborg City, Jes Asmussen, at mange handlende desværre ikke er klar over ledelinjernes betydning, og at heller ikke han vidste hvad de betød da han åbnede sin forretning.    

Heller ikke kredsformand for Dansk Blindesamfund, Frode Fich, er imponeret over forholdene i forbindelse med udsmykningen og ledelinjerne. Han nævner at flere blinde og svagsynede i kredsen helst undgår steder, såsom Budolfi Plads, hvor de ved, at udsmykningen gør det svært for dem at færdes. Hertil påpeger Thomas igen vigtigheden af tilgængeligheden til ledelinjerne, og opfordrer derfor til, at disse holdes fri for udsmykning og udstillingsvarer. Dog nævner han også at tilgængeligheden overordnet set faktisk er blevet bedre mange steder. Blandt andet fordi kommuner i dag tænker tilgængeligheden med ind i deres løsninger fra start, hvor tilgængelighedsrevisorer som han selv, bliver hyret til at komme med faglige sparring og indvendinger, der sikrer tilgængeligheden. Netop den forbedrede tilgængelighed er også en del af Thomas’ budskab. For at kunne opnå endnu bedre tilgængelighed, påpeger han nemlig, at butiksejere og handlende bør gøres mere opmærksomme på den vigtige betydning og funktion af ledelinjer og andre taktile elementer. Det er nemlig hans overbevisning, at placeringen af udsmykning og udstillingsvarer på de taktile ledelinjer ikke er gjort med vilje, men blot af uvidenhed overfor ledelinjernes betydning.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.com, tlf.nr.: 26641982


Leave a comment

Vi tænker tilgængeligt – Adgang for alle til de rekreative lokaliteter

Når vi arbejder med tilgængelighed, er det ofte i forbindelse med et projekt, der omfatter færdselsarealer eller byggeri. Heldigvis kommer der større og større fokus på også at sikre tilgængelighed til rekreative lokaliteter, som skov, strand og anden natur. Det er bare desværre ikke altid, at det lykkes.

Denne sommer har Silkeborg Kommune været i medierne ifb. åbningen af Østre og Vestre Søbad, hvor der ikke er etableret kørestolsadgang til badebroen. Og sidste sommer var det Skovtårnet på Sydsjælland, der ikke var tilstrækkelig tilgængeligt for alle.

Hvad siger reglerne?

Udfordringen med de to nævnte eksempler er, at de ikke er omfattet af lovgivning, og det derfor er op til bygherrerne, at vælge om og hvordan der sikres tilgængelighed. Kørestolsadgang til en badebro er ikke et lovkrav, mens Skovtårnet er blevet vurderet til at være en forlystelse, og skal derfor ikke leve op til kravene om tilgængelighed i Bygningsreglementet. Det samme er gældende for eksempelvis shelterpladser, hvor der heller ikke er krav om at sikre adgang for alle.

Vores oplevelser og observationer

Fra vores side af skrivebordet oplever vi, at både kommuner og private bygherrer ofte er opmærksomme på at sikre tilgængelig adgang for alle, når de omdanner og opgraderer rekreative lokaliteter. Selvom intentionerne kan være gode, er det dog sådan, at tilgængelige tiltag nogle gange ryger for en sparekniv.

Men når det så lykkes, er det også værd at vise de gode eksempler frem. Her kan det nævnes at Naturstyrelsen i flere af deres foldere har angivet kørestolstilgængeligheden for den enkelte rute/lokalitet, således at både belægning og adgang til handicapvenlige toiletter er kendte på forhånd.

Dansk Handicap Forbund fik i 2018 renoveret deres lille strand ved Charlottenlund. Stranden er kun åben for medlemmer, og giver efter renoveringen god mulighed for fri bevægelighed for alle, så det er nemt at færdes og komme helt ned til og i vandet, uanset om man er gående eller kørende.

Derudover kan fremhæves Vadehavscentret, der er bygget med stort fokus på tilgængelighed, og som åbnede i 2017. Her er der både inde og ude skabt opholds- og bevægelsesmuligheder for alle. Slutteligt kan vi lige vende tilbage til shelterne. I foråret 2020 opførte Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Kommune det første handicapvenlige shelter i deres område. Her er der jævn belægning på stien fra parkeringspladsen ned til shelteren, ligesom det er muligt at køre helt ned på shelterpladsen, og i selve shelteren er der en liftskinne.

Vores anbefalinger

Adgang for alle – alle steder. Vi mener, at vi skal tænke tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Ofte er gode intentioner ikke altid nok, og det kan overvejes, om der bør stilles større lovmæssige krav til at sikre tilgængeligheden. Uanset dette kunne vi som fagfolk godt bruge flere anbefalinger til at sikre tilgængeligheden til de rekreative lokaliteter.

Marie Kjellerup Thesbjerg

E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 26153272

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 28916041


Hvem er forfatteren?

Navn: Marie Kjellerup Thesbjerg

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Helt ærligt, så kan jeg ikke huske det… Men jeg tænker, at det var en måde at kombinere min baggrund som trafikplanlægger med arbejdet i en anlægsafdeling. Jeg opbyggede mig en ekspertise, som mine projekterende kolleger kunne bruge, og blev på den måde sparringspartner for dem.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Temmelig pragmatisk vil jeg sige. Når jeg laver revisioner, er det altid med baggrund i anbefalingerne i Færdselsarealer for alle. Jeg bruger ofte mig selv som eksempel, når jeg vurderer tilgængeligheden. Så forestiller jeg mig en gåtur med en barnevogn i den ene hånd og en trodsig 3 årig i den anden. Når jeg skal sparre med ingeniører/arkitekter/bygherrer om mulige løsninger er jeg meget åben for at finde løsninger, som kan fungere både for tilgængeligheden og projektet. Jeg er derfor også altid meget nysgerrig på forskellige tilgængelighedsløsninger og erfaringerne med dem.

Hvilken tilgængelighedsopgave har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Viborg var med i et Realdania projekt omkring tilgængelighed i historiske bykerner. Jeg lavede tilgængelighedsrevision af projektet på trin 3. For mig var det en spændende opgave at lave revision af et projekt, som faktisk havde tilgængelighed som formål. Projektet var ikke “perfekt” set med tilgængelighedsbriller, men der var tænkt rigtig mange gode løsninger ind, hvor man samtidig bevarede størstedelen af de historiske elementer som brosten, porte og fine blomsterhaver.


Leave a comment

Vi tænker tilgængeligt – Fokus på tilgængelighed i bygningsmiljøet

Header-blog

Som bygherrerådgiver med speciale indenfor tilgængelighed i bygninger og bygningsnære arealer, oplever jeg ofte at tilgængelighed ikke indgår som en naturlig del af projekterne. Bygherrerne har ikke en holdning til hvilke tiltag der skal prioriteres i byggeriet – ud over at det skal overholde bygningsreglementets regler. Heller ikke de projekterende rådgivere eller entreprenørerne lader til at indtænke tilgængeligheden, men ser i stedet tilgængelighedsparagrafferne som en hæmsko for kreativiteten og som fordyrende elementer.

Men at indtænke tilgængeligheden som en naturlig del af projekterne kan sikre større tilfredshed og en mere gnidningsfri proces. Spørgsmålet er blot hvordan vi får tilgængeligheden i fokus i det bebyggede miljø?

Tilgængeligheden ude af fokus

I Danmark skal bygningsreglementet overholdes. Der er en lang række minimumskrav i dette reglement ligesom reglementet er præciseret i en række anvisninger der kommer med råd til hvordan man kan tolke reglerne.

Problemet ses blandt andet når projekter granskes i de forskellige projekteringsfaser. Der ses ofte basale og tilbagevendende fejl i forhold til tilgængelighed, og når det ikke er indtænkt fra starten, løses det til tider med ”hovsa ”-løsninger eller dispensationsansøgninger. Men ingen er rigtigt tilfredse med disse krumspring og ”add-ons”.

Et typisk eksempel er niveaufri adgang til tagterrasser. I de tidlige skitsefaser tages der sjældent højde for isoleringstykkelserne i tagfladerne, der betyder at gulvet indenfor skal løftes for at det er i samme niveau som overkant af den færdige tagflade udenfor. Det opdages først når projekteringen kommer lidt videre, og så er det ikke længere muligt at løfte gulvkoten fordi der ikke bliver loftshøjde nok, og så skal der indarbejdes mærkelige rampeløsninger, eller dispensationer for små og dyre lifte.

Et andet eksempel er den maksimale kraft det kræver at åbne en dør. Mange steder ses projekteret meget høje og derved tunge indgangsdøre der forventes at skulle betjenes af for eksempel skolebørn, men uden at det har været et krav i byggeprogrammet at der skal være dørautomatik. Det er efterfølgende en kamp enten at få lavere døre eller at få indført dørautomatik, da det er et fordyrende element i en ofte stram økonomi.

Mere tilgængelighed i vores løsninger

Ud over at få rådgiverne til at være opmærksomme på bygningsreglementets basale krav, er min erfaring at jo mere opmærksom bygherrerne har været på, at beskrive visioner og ønsker til tilgængelighed som en del af deres succeskriterier – også selvom det ”blot” er bygningsreglementets krav – jo mere indarbejdet bliver det automatisk i projekterne.

Her opfordres der til, at benytte Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.36 der henviser til at benytte de anvisninger og vejledninger der foreligger, selvom det – måske lidt misvisende – i YBL18 står som krav ud over bygningsreglementet. Som bygherrerådgivere skal vi være vi opmærksomme på, at få understreget vigtigheden af disse anvisninger og vejledninger i de byggeprogrammer vi hjælper med, ligesom vi skal opfordre til, at der skal ske en egentlig tilgængelighedsrevision af byggerierne jf. Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.37.

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 2408

Marie Kjellerup Thesbjerg

E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 4246


Hvem er forfatteren?

Navn: Agnete Brøsted

Uddannet revisor år: 2012

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg er vokset op med en mor der er ergoterapeut, men ellers startede jeg en kold januar i Tivoli hvor vi var en flok arkitektstuderende der fik et lynkursus af SBi og derefter registrerede tilgængeligheden af alle publikumsrettede faciliteter i haven. Senere tog jeg tilgængelighedsauditoruddannelsen hos SBi, også kaldet tilgængelighedsrevisor BYG.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Som bygherrerådgiver tegner jeg ikke selv løsningerne, men kommenterer på andres projekter. Jeg prøver at klæde mine bygherrer på til at indtænke tilgængelighed fra starten, så det også bliver et fokuspunkt for de rådgivere der skal tegne løsningerne.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Ud over Tivolituren har jeg haft en opgave med almene boliger der skulle udføres ældre- og handicapegnede uden at være plejeboliger. Tilgængelighed var et parameter allerede fra starten hvorved der var en oplevet bedre dialog om løsningerne end jeg havde prøvet før, og resultatet er blevet rost fra mange sider, ikke mindst beboerne.