City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Opmærksomhedsfelt som stopklods

Tilgængelighed for alle er en balancegang. Hvad der kan være en god løsning for personer med én type handicap kan være en udfordring for personer med en anden type handicap, som f.eks. mig selv der er kørestolsbruger. Det er derfor vigtigt, at vi både tænker for og imod ved de forskellige tilgængelighedsløsninger, selvfølgelig med udgangspunkt i de anbefalinger vi får fra ‘Færdselsarealer for alle’.

Ledelinjer og opmærksomhedsfelter er essentielle for, at mange folk med et synshandicap kan bevæge sig frit omkring og orientere sig. Opmærksomhedsfelter gør den synshandicappede opmærksom på, at de er ved at træde ud på vejbanen og gør det muligt for blinde eller svagsynede, at finde vej og færdes sikkert i trafikken. Løsningen er ideel for synshandicappede, men kan i visse tilfælde være en udfordring for kørestolsbrugere. De ophøjede runde knopper i felterne kan for de små forhjul på en kørestol eller rollator være en udfordring. Knopperne kan ende som en stopklods for kørestolen eller rollatoren, da hjulene ikke kan køre over ophøjningerne i feltet.

Udformningen og udfordringer

I ‘Færdselsarealer for alle’ anbefales, at opmærksomhedsfeltet er 90 cm bredt (mindst 80 cm). Dette er vigtigt for, at den synshandicappede ikke træder hen over feltet. Opmærksomhedsfeltet er derfor en vigtig del af trafiksikkerheden for blinde og svagsynede. For en kørestolsbruger eller rollator er det dog besværligt at køre over et sådan felt. Man skal være forholdsvis ferm på en kørestol for at tage den på baghjulene hen over feltet og videre ud på kørebanen. Desuden er det også en udfordring som kørestolsbruger at komme fra kørebanen og op på fortovet, da man her ofte skal forcere en lille stigning, hvilket kan være mindst lige så svært som at køre over opmærksomhedsfelterne. For rollatorbrugere er udfordringerne de samme, og det vil for mange rollatorbrugere ikke være muligt blot at løfte sin rollator hen over feltet eller op på fortovet. Derfor er det vigtigt at der bliver tænkt tilgængeligt i løsninger som disse, og at både fordele og ulemper bliver nøje vurderet.

Egne erfaringer og anbefalinger

Opmærksomhedsfeltet er en vigtig del af tilgængeligheden, og det er derfor ikke tanken med dette blogindlæg at modarbejde brugen af dem. Tværtimod skal brugen udbredes så meget som muligt, så alle kan færdes sikkert og frit i byrummet.

Af min egen erfaring med opmærksomhedsfelter, oplever jeg selv samme udfordringer som nævnt ovenfor. I et enkelt tilfælde, hvor jeg kom med lidt fart, endte opmærksomhedsfeltet som en reel stopklods. Kørestolens forhjul blev fanget mellem knopperne, mens jeg selv fortsatte ud på kørebanen. Når jeg taler med andre kørestolsbrugere, beskriver de også lignende udfordringer. Det er ikke nødvendigvis, at stolen går i stå, men den knoppede overflade kan bl.a. være medvirkende til rystelser i benene, så benene falder af fodstøtten. Personligt kan jeg sige, at det at køre over sin egen fod ikke er en videre behagelig følelse.

Med tilgængeligheden in mente, er en mulig løsning på dette problem at adskille opmærksomhedsfeltet fra den nedkørselsrampe som kørestols- og rollatorbrugere anvender. En sådan løsning vil også give en mere markant niveauforskel for de synshandicappede, hvormed overgangen fra fortov til kørebane bliver mere fremtræden. Udformningen af opmærksomhedsfeltet er et område, der kunne være interessant at arbejde med for at se på, om det kan udformes, så den ikke længere agerer stopklods. Det er en udfordring, jeg gerne bidrager med – både med personlige erfaringer og min viden inden for generel trafikplanlægning.

Kaare Momme Nielsen

E-mail: kanl@cowi.dk, tlf.nr.: 56404915

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Kaare Momme Nielsen

Uddannet revisor år: x

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev færdiguddannet som trafikplanlægger i sommeren 2019, så er ikke tilgængelighedsrevisor. Det håber jeg selvfølgelig at lave om på i fremtiden.

Tilgængelighed ligger mig nært, da jeg selv er kørestolsbruger. Jeg har derfor også en stor interesse i at skabe bedre forhold for alle, handicap eller ej. Jeg tror at jeg med min mere praktisk erfaring, når det kommer til at bevæge sig rundt i bybilledet, så kan jeg måske være en god sparringspartner for mine kollegaer.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Min praktiske erfaring med at sidde i kørestol giver mig muligvis et lidt andet syn på tilgængelighed. Jeg prøver at bruge de erfaringer, jeg selv har tillagt mig og observationer fra andre handicappede, med de anbefalinger der er i Færdselsarealer for alle.

Tilgængelighed skal være en integreret del af bybilledet, så det virker naturligt og ikke nødvendigvis springer i øjnene. Derfor er det vigtigt at tænke det ind tidligt i processen i nye projekter, så dette ikke bliver plastret oven på efter etableringen. Det skaber ofte de pæneste og mest anvendelige byrum.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Nu er jeg forholdsvist ny inden for området, og har derfor ikke været med på så mange opgaver endnu. Jeg håber i fremtiden at kunne bruge min praktiske erfaring på mange forskellige projekter.

I de 10 år jeg har siddet i kørestol, har jeg set en stor udvikling i tilgængeligheden. Om det er fordi, jeg er blevet mere opmærksom på det er svært at sige. Jeg har dog indtryk af, at flere kommuner er blevet mere opmærksomme på det. Vi er ikke i mål endnu, men vi bevæger os den rette vej.


Skriv en kommentar

Byens handelsliv under pres: Proaktive byer skaber muligheder

Figur. Det sæsonkorrigerede forbrug på detailhandel, 2000-2020.
Index 100 = 2015. Kilde: Danmarks Statistik

Byer, der jævnligt følger op på handelslivet og handler hurtigt på de nye tendenser, klarer sig bedre. Det viser erfaringer fra andre steder, herunder England, hvor løbende overvågning af en række af parametre indgår i den nationale handlingsplan for bymidteudvikling. Jo tidligere og jo mere målrettet der sættes ind for at udvikle byens handelsliv, des bedre er byen rustet til de konstante udfordringer.

I Danmark foretager mange kommuner typisk en gennemgang af byernes handelsliv hvert 4. eller 8. år, når det er tid til at opdatere kommuneplanen. Inden for detailhandel kan der ske rigtig meget på 8 år. Eksempelvis er e-handlen mere end 3-doblet siden 2012. Nogle kæder er ekspanderet massivt, mens andre er lukket. Og vores indkøbsvaner er under konstant forandring. I 2017 blev der vedtaget en moderniseret Planlov med mange nye muligheder for handelslivet. Aktuelt har situationen med Corona-virus også påvirket byernes handelsliv.

Detailhandelsanalyse 2.0: En årlig opfølgning med proaktive handlinger
Vil man sikre byernes handelsliv og udvikling, bør gennemgangen af byernes handelsliv optimeres. Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand, der gør det muligt at danne sig et overblik over den aktuelle situation. Med løbende målinger bliver det hurtigt tydeligt, hvilken retning udviklingen går i – og hvad effekterne af planlægningen og andre initiativer er.

Helt konkret foreslår vi, at der én gang om året foretages et tjek på handelslivets tilstand – ikke bare af detailhandlen men også spisesteder, fitnesscentre og alt det andet, som bidrager til bymidternes liv og attraktivtet. Det kan være for en enkelt by eller for hele kommunen. Ved at undersøge nogle få nøgleindikatorer som antal butikker, butiksareal, omsætning, tomme lokaler mv. opnås et aktuelt og opdateret overblik. Som supplement kan der tages en opfølgende dialog med handelslivets parter om, hvordan der skal reageres og følges op.
Flere kortfattede opfølgninger kan desuden være et prisbilligt alternativ til én stor undersøgelse hvert 4. år.

Kontakt os for en snak om udvikling af detailhandlen i jeres kommune.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Uheldsportalen: Webinar 2020

COWI inviterer for sidste gang i 2020 til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Deltag i webinaret:

Tirsdag den 17. november kl. 13-14

  • Genopfrisk dine færdigheder på Uheldsportalen – Året der gik

Det er tid til årets sidste webinar om Uheldsportalen. Vi guider jer igennem værktøjerne på Uheldsportalen og viser eksempler på følgende:

  • Brug af Årsrapport-værktøjet
  • Byg dine egne grafer i menuen Uheldsanalyse
  • Hvad kan graferne?
  • Lær at bruge afgrænsningsfiltrene
  • Lær at bruge seriefiltrene
  • Lær at bruge “Udvælg uheld på kort” og Uheldsportalens kortvisning
  • Lær at bruge kollisionsdiagramoptegneren til diagrammer og som screeningsværktøj
  • Lær at printe grundrapporter
  • Lær mere om temaanalyserne
  • Hvordan anvendes Uheldsportalen, hvis grafen ikke findes eller andet layout ønskes?
  • Se hvordan Vidensbasen fungerer
  • Tillægsmuligheder til Uheldsportalen: DDG, faste polygoner ti kortudvælgelse, skadestuedata
  • Benchmark-værktøjet
  • Viden om Uheldsportalen og GDPR
  • Og sikkert meget mere
  • Planer for 2021?

Deltagelse på webinaret sker ved henvendelse til tsrd@cowi.dk, hvorefter der modtages mødeindkaldelse med Skype-link til webinaret.


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Særlige belægninger skaber begrænsninger

Hvordan skabes et visuelt flot torv, plads eller gangareal? Det gøres blandt andet med valg af belægninger. Kommunerne er generelt vilde med at tænke anderledes og lade kreativiteten råde, især på centrale torve og pladser i byerne, hvor æstetik er i højsæde. Der skal skabes unikke byrum til glæde for alle. Men kreativiteten sætter også begrænsninger!

I Aalborg har arkitekterne øje for det rå look, der fortæller historien om byen som både industriby og arbejderby, hvor store bygninger som Nordkraft, Spritten og Havnen driver værket. Det ses i betonelementer og store enheder.

I Odense ønsker kommunen de centrale byområder belagt med den særlige gule klinke i tegl, der breder sig ud fra stationsområdet, videre rundt i gaderne og giver centrum karakter.  

I Esbjerg er den centrale gågade, Kongensgade nu opbygget med en flisestruktur, der er tegnet som et spejlbillede af havbunden ud for Esbjerg. Fliserne bølger sig op og ned ad gaden i lyse til mørke nuancer.

Flere byomdannelser rundt omkring i de danske byer giver plads til at arkitekter kan udfolde deres kreativitet og foreslå særlige belægninger, der er helt unikke for byen eller pladsen.

Begrænsende kreativitet

Men kommer kreativiteten og ønsket om noget særligt og unikt til at gå ud over den almindelige færdsel og dermed tilgængelighed? Både i dagslys og mørke, solskin og regn, bagende sol og frostvejr.

Svaret er ja! Ikke et entydigt ja, men et ja fordi de særlige belægninger skaber begrænsninger for, hvordan det er muligt at tænke tilgængelighed ind på disse lokaliteter. Begrænsninger, som skaber kompromisser med de standarder og ideelle forhold, der anbefales i de danske vejregler.

Næste spørgsmål må så være om begrænsningerne udgør et faktisk problem for tilgængeligheden?
Her bliver svaret mere diffust, fordi det afhænger af, hvorvidt den skabende arkitekt forstår at gøre brug af tilgængelighedens værktøjskasse og om alle nuancer i at skabe tilgængelige forhold inddrages.

I Aalborg er de store elementer udfyldt med grove sten i store dimensioner og brug af taktile elementer med et råt udseende enten som flise eller cortenstål, der irrer og giver den ønskede råhed.

I Odense er den primære navigation i gaderne med klinker sket ud fra princippet om den naturlige ledelinje.

I Esbjerg er der indarbejdet metalelementer i den unikke belægning, så systemet af fliser ikke brydes.

Alle steder er disse valg ikke problemfri.

Flere tilgængelige belægninger i fremtiden

Værktøjskassen til tilgængelig indretning er fyldt med gode råd om naturlige ledelinjer, særlige taktile ledelinjer, lysninger, placering af byinventar, zoneinddeling af gangarealer og en masse andet. Værktøjskassen indeholder endda muligheden for at lade fageksperter vurdere det resultat, der først er blevet skitseret, siden projekteret og endeligt udført. Fageksperter er tilmed ikke blot personificeret ved certificerede revisorer men også ved brugere såvel mennesker med en funktionsnedsættelse samt forskellige personer med sit arbejde eller dagligdag i gaderne såsom fragtmænd, dagplejere, pensionister m.fl. Så der er dermed mange muligheder for at få kvalificeret lige præcis sin idé til en belægning.

Samtidig er der ingen gyldne regler for, hvordan trafikanter anvender de byggede gader og stræder og ingen gyldne anbefalinger for, hvor der kan opstå konflikter og hvilke afskygninger de kommer i. Det er både dyrt og dumt at skulle ombygge helt nye lokaliteter, fordi de bare ikke fungerer og giver udfordringer for tilgængeligheden. Derfor ses det desværre også flere steder, at trafikanterne blot må leve med udfordringerne og indordne sig efter de nye barrierer. Men sådan behøver det ikke være.

Jeg anbefaler derfor at få uvildige øjne på projektet i tide, så både æstetik og funktionalitet kan håndteres og få lokaliteten til at fungere. Hos COWI har vi de uvildige øjne både i form af et stort team af certificerede tilgængelighedsrevisorer samt brugere af tilgængeligheden med praktisk viden.

Det er derfor blot et spørgsmål om, om du vil gøre brug af os og vores viden om tilgængelighed og tilgængelige belægninger i dit næste projekt?

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os gerne på nedenstående oplysninger.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 26641982

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Thomas Rud

Uddannet revisor år: 2011

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2011 – et år efter jeg havde uddannet mig som trafiksikkerhedsrevisor. For mig betød det meget, at jeg kunne se, at der var en samhørighed mellem trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter. Jeg anser mig selv som fagnørd med en meget detaljeorienteret tilgang.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Jeg er tilhænger af at vurdere funktionaliteten af gaderummet og ud fra en problematiserende vinkel vurdere, hvordan gaderummet kan misbruges eller misforståes og herudfra løse disse problemstillinger.

Jeg kan samtidig godt lide faste håndgribelige rammer, hvori kreativiteten gerne må råde. Men gode råd i en ramme, hvor indenfor man ved at kvaliteten og sammenhængen er i orden, er i mine øjne det guldbelagte gangareal mod succes for et projekt. Samtidig synes jeg, at flere af de nuværende anbefalinger giver flere udfordringer for flertallet end giver bedre færdsel for de få trafikanter med en funktionsnedsættelse.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har bl.a. været tilgængelighedsrevisor på projektet Odense Letbane – etape 1, hvor jeg har haft et tydeligt indtryk af, at mine anbefalinger virkelig betød noget for det samlede projekt. Efterfølgende har jeg desuden deltaget i dialog og møder med både anlægsmyndigheden, vejmyndigheden og den projekterende, hvilket har givet mig mulighed for at følge udviklingen i, hvordan min faglighed er anvendt i projektet. 


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Tilgængelighed i processen

Når vi laver en tilgængelighedsrevision på et vejprojekt eller lignende, er det ofte på bagkant – efter projektet er planlagt og tegnet. Men projektet har sandsynligvis været længe undervejs, og er måske opstået i kraft af ønsker om at nå bestemte målsætninger for mobilitet. De målsætninger er typisk konkretiseret i en strategi eller-handleplan, på et tidspunkt hvor ingen endnu har skænket tilgængelighed en tanke. Men er det ikke en fejl?

Mobilitet handler om bevægelse, og om mulighederne for at alle mennesker kan bevæge sig rundt i vores samfund. Ét er vores individuelle behov for god mobilitet, men det handler også om at se mobilitet i et bredere perspektiv. Tillægger vi os vaner, hvor vi glemmer at se ud over egen bekvemmelighed, kan det blive en udfordring i forhold til at sikre god mobilitet. Kører alle eksempelvis alene i deres bil, så skaber det trængsel og dermed dårlig mobilitet. Det samme resultat står vi med, hvis vi kun planlægger vores færdselsarealer for én slags mennesker. Så skaber det barrierer for andre og dermed igen dårlig mobilitet. Mobilitet er for alle, og derfor skal vi også huske at tænke universelt.

Men tilbage til slutspørgsmålet i indledningen. Jo, vil jeg mene. Det ér en fejl at tilgængelighed (ofte) først bringes på bane i projekteringsfasen af et projekt. Tilgængelighed kan med fordel tages op allerede i strategiarbejdet og faktisk gennem hele planlægningsprocessen. Både fordi mobilitet skal være for alle, men også ud fra en tankegang om, at bedre tilgængelighed kan få flere til at benytte sig af bæredygtige transportformer. Lykkes vi med at skabe færdselsarealer med god tilgængelighed, så giver det mulighed for at mennesker med funktionsnedsættelser kan bevæge sig mere frit, selvbestemt og aktivt. Pludselig bliver det at gå til togstationen en reel mulighed, der samtidigt fremmer og gavner et mere bæredygtigt transportsystem.

Hvordan kan vi få tilgængelighed bragt på banen tidligt i processen?

Det handler jo nok om at planlæggernes mind-set skal rumme tilgængelighed sammen med alle de andre væsentlige elementer, som også er vigtige i mobilitetsplanlægningen. Men der findes også et værktøj, som ved brug automatisk sikrer, at tilgængelighed bliver en del af overvejelserne på et tidligt stadie og undervejs i processen. En måde hvorpå tilgængelighed bogstaveligt talt kan bringes i spil, er ved brug af Mobilitetsspillet.

Mobilitetsspillet er et brætspil, der behandler mobilitet i alle dets konkrete afskygninger. Mobilitetsspillet er en sjov og anderledes måde at kickstarte en mobilitetsproces, og består af en lang række mobilitetskort, der hver især beskriver forskellige redskaber og virkemidler i mobilitetsplanlægningen. Spillet giver en indføring i mobilitetens omfattende værktøjskasse, og er et redskab til at kategorisere og prioritere mobilitetsinitiativer. Udover konkret prioritering af forskellige løsninger, bidrager spillet også til at sikre et bredt ejerskab til mobilitetsplanlægningen. Spillet sætter rammerne for dialog i processen, og kan tilbyde kommuner og arbejdspladser et sjovt alternativ til at involvere politikere, medarbejdere, borger og interessenter. Ligesom spillet åbner op for en dialog om alle de værktøjer, der findes i mobilitetens værktøjskasse, så bringer det naturligvis også tilgængelighed op.

Mobilitetsspillet er udviklet af COWI. Vi kommer ud til jer med spillet under armen. Her introducerer vores dygtige proceskonsulenter spillet og fører deltagerne sikkert gennem processen.

Med Mobilitetsspillet tilbyder vi et værktøj der:

  • Skaber et fælles ”mobilitetssprog” hvor tilgængelighed er en del af det
  • Giver et indgående kendskab til mobilitetens værktøjskasse og inspiration til tiltag i mobilitetsplanlægningen, herunder bl.a. ift. tilgængelighed
  • Sikrer et målrettet og kvalitativt output – med udvælgelse og prioritering af mobilitetsindsatser
  • Understøtter dialog og sikrer en bredt forankret mobilitetsplanlægning

… og således skaber et solidt springbræt for jeres mobilitetsplanlægning, hvor alle relevante vinkler på mobilitetsplanlægning bringes i spil.

Majken Kobbelgaard Andersen

E-mail: mnae@cowi.dk, tlf.nr.: 56406358

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Majken Kobbelgaard Andersen

Uddannet revisor år: 2013

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg ville gerne kunne sige at det var et meget velovervejet ønske, drevet af lysten til at kæmpe for ligeværdighed, mindre diskrimination og evnen til at se ud over egen næsetip. Sandheden er dog noget mindre lyserød. Der var en efterspørgsel på know-how om emnet, jeg synes det var interessant og det lå fint i forlængelse af det jeg i forvejen arbejdede med. Thats it!

Uanset årsagen, så ændrer det ikke på at tilgængelighed ER en hæderlige sag at arbejde for. Jeg er optaget af at skabe rammerne der giver flest mulige lyst og mulighed for at være mobile på en bæredygtig måde. Tilgængelighed er et ud af flere emner der tapper direkte ind i det arbejde.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Ideelt set må tilgængelighed helst ikke bare være et add-on, der påføres nye projekter efter planlægningen, eller endnu værre – efter projektering. Tilgængelighed skal indgå som en integreret del af alle projektfaser. Derfor ser jeg hellere tilgængelighedsrevisoren som sparringspart gennem hele projektfasen, snarere end i den reaktive rolle hvor revisor forholder sig til et allerede udarbejdet projekt. Nuvel – der er vi ikke helt endnu, også er reaktiv handling trods alt bedre end ingen handling.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Det er efterhånden almindeligt anerkendt at der skal arbejdes med tilgængelighed i de store projekter, hvor brugergrupperne er mange og økonomien tilsvarende. Det er rigtig godt. Men i de små projekter hejses tilgængelighedsflaget langt sjældnere. De projekter hvor der eksempelvis bare lige klemmes en buslomme ind eller flyttes et fodgængerfelt. Det gør indtryk på mig når jeg støder på bittesmå projekter, hvor tilgængelighed helt af sig selv er sneget sig ind løsningen. Så er vi på rette vej!


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt

Header-blog

Hos COWI og Arkitema har vi mange ingeniører og arkitekter, der brænder for at skabe gode og tilgængelige løsninger. Vi ønsker at få tilgængelighed højere op på dagsordenen! Derfor har du nu muligheden for at få et indblik i vores tilgængelighedstanker og -synspunkter. Vi bringer de kommende uger en stribe blogindlæg under overskriften ’Vi tænker tilgængeligt’. Læs med og tag meget gerne aktiv del i debatten.

Tilgængelighed på færdselsarealer i byerne er blevet et væsentligt element, der inddrages i forskellige projekttyper – lige fra signalprojektering, kollektive transport-projekter til omlægninger af gader, stræder, torve, pladser og bygninger. Flere har også øje for at skabe tilgængelige forhold til naturoplevelser som skov og strand. Men har vi egentlig en forståelse for, hvad der opleves som barrierer derude, og for hvem vi bygger?

Hos COWI og Arkitema har vi flere tilgængelighedseksperter, der arbejder med det funktionelle design af gangarealer og krydsningspunkter for fodgængere samt indretning af bygninger og andre landskabelige designs. Vi har deltaget i mange væsentlige projekter, hvor tilgængelighed som fagområde har været i højsædet. Vi har bl.a. med de store letbane- og BRT-projekter været en aktiv medspiller på kvalitetssikring af tilgængeligheden. Vi har mange store byomdannelsesprojekter i bagagen, hvor forbedret tilgængelighed har været en forudsætning. Hos Arkitema gennemføres designs af mange ikoniske byggerier, supersygehuse og metrostationer mv., og derudover giver vores team af tilgængelighedsrevisorer altid gode og væsentlige input til tilgængelig indretning, når vi bliver bedt om at bistå og kvalificere vejmyndigheders og bygherrers anlægsprojekter. Vi har set mange gode eksempler på indarbejdelse af tilgængelighed og minimering af risikoen for barrierer. Desværre har vi også i alt for mange tilfælde set, at principperne for tilgængelig indretning er udfordret af eksisterende forhold. Måske er principperne endda udfordret af uhensigtsmæssig brug af tilgængelighedens værktøjskasse eller udfordret af, at der ikke er tænkt over grænsefladen mellem anlægsprojekter. Eller kan det være, at der ikke er gennemført den sidste finpudsning af anlægget efter implementering. 

Det er vi opsatte på at få gjort bedre og givet vores besyv på. Det er derfor, vi i en række blogindlæg her på siden vil sætte fokus på en række udfordringer som den nuværende værktøjskasse kan løbe ind i, hvis der ikke anvendes en praktisk tilgang til den geometriske indretning og ikke overvejes eksisterende forhold og trafikantadfærd i samme pennestrøg som anlægsprojektet.

I den kommende tid kan du læse en række blogindlæg om tilgængelighedsemner set fra vores perspektiv. Antallet af gode projekter og synspunkter udvides hele tiden, så læs med og se om vores betragtninger kan lede til ændrede eller kvalificerede tanker om tilgængelighed i din kommune eller i dit projekt.

Har du lyst til at vide mere om personerne bag tilgængelighedstankerne, har vi suppleret de faglig blogindlæg med små forfatterportrætter. Så ved du hvem vi er, hvis du savner assistance til dit tilgængelighedsprojekt.

Hold øje med bloggen, eller få automatisk tilsendt en mail når der er nyt, ved at tilmelde dig til CITY CREATORS nederst i menuen i højre side. Vi håber, at vi rejser emner til dialog og diskussion.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 56403905

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Skriv en kommentar

Webinar 2020

COWI inviterer endnu en gang til webinar om Uheldsportalen og er for alle kommuneansatte – brugere såvel som interesserede i Uheldsportalen. Efter webinaret vil der være mulighed for at blive hængende på linjen og stille spørgsmål.

Deltag i webinaret:

Tirsdag den 20. oktober kl. 13-14

                      – Hemmeligt emne…

Vi kan nu afsløre, at det hemmelige emne for webinaret er, hvordan skadestueregistrerede data kan indarbejdes på Uheldsportalen. Indholdet for webinaret bliver, hvordan Aarhus Kommune har fået kommunens skadestueregistrerede trafikulykker ind på samme platform som de Politiregistrerede trafikulykker. Her kan kommunen nu via Uheldsportalens grafer og kort arbejde selvstændigt med skadestueregistrerede trafikulykker samt blande skadestuedata med Politiregistrerede data, hvilket dermed også inkluderer en procedure for maskinel frasortering af dublettet i datasættet. Det åbner mange muligheder for at afdække de såkaldte mørketal og kvalificere kommunens trafiksikkerhedsarbejdet yderligere.

Derudover har vi på dagen for webinaret lagt et nyt overordnet værktøj op til glæde for alle abonnenter. Det drejer sig om vores benchmark værktøj.

Glæd jer derfor til det næstsidste webinar i 2020. Vi håber at se mange af jer til webinaret.

Husk også årets sidste webinar i 2020

Tirsdag den 17. november kl. 13-14

                      – Genopfrisk dine færdigheder på Uheldsportalen – Året der gik

Deltagelse på webinarer sker ved henvendelse til tsrd@cowi.dk, hvorefter der modtages mødeindkaldelse med Skype-link til de valgte webinarer.


Skriv en kommentar

Verdensmålspillet: Et dialog- og prioriteringsværktøj

De seneste år er den bæredygtige udvikling blevet et stort fokus hos mange virksomheder og organisationer. Både store, små, private og offentlige sætter en ære i at være med på den bæredygtige bølge, men det er ikke alle, der synes, at de bæredygtige tiltag er lige lette at navigere i.

Med ikke mindre end 17 verdensmål og 169 delmål for en bæredygtig udvikling i FN-medlemslandene, er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at sætte fokus på de mål, der giver mening for netop din virksomhed eller organisation. Hos COWI har vi derfor udarbejdet Verdensmålspillet, som en hjælpende hånd til de, der ønsker at sætte fokus på verdensmålene.

Hvad er Verdensmålspillet?
Spillet er et sjovt, alternativt og effektivt værktøj, der skaber dialog om og giver kendskab til, verdensmålene og de dertilhørende delmål og indikatorer. Brætspillet spilles i grupper af fire personer, som gennem spilprocessen skaber rammerne for en fælles prioritering af verdensmålene og udpeger handlemulighederne i deres lokale kontekst. Gennem en relativt kort proces, på mindre end tre timer, sikrer spillet dermed et grundlag for en konkret handleplan for virksomheden eller organisationen.

Video fra arrangement med kunder, der afprøver Verdensmålspillet

Hvad kan Verdensmålspillet gøre for dig?
Verdensmålspillet har til formål at skabe kendskab til og etablere viden om verdensmålene samt at skabe en platform for dialog. Spillet kan kickstarte arbejdet med verdensmålene, da det hjælper til at italesætte virksomhedens muligheder og prioriteringer af verdensmålene. Derved skabes et konkrekt og operationelt output. Spillet kan hjælpe til at besvare spørgsmål om, hvordan I hos jer kan være med til at “løfte” verdensmålene, hvilke udfordringer I har i allerede eksisterende tiltag, eller hvilke nye initiativer, I med fordel kan inddrage i arbejdet med verdensmålene. Du vil således få mulighed for – i samarbejde med dine kollegaer – at skabe et fælles udgangspunkt for målsætningen på tværs af organisationen.

Hvordan kan jeg prøve Verdensmålspillet?
Kunne du tænke dig, at din virksomhed eller arbejdsplads får større fokus på den bæredygtige udvikling og verdensmålene, kommer vi gerne forbi og spiller Verdensmålspillet med jer. Kontakt vores konsulenter for at høre mere om mulighederne.

Kirsten Byg Jørgensen
kbjn@cowi.com, tlf. 56401843

Carsten Fjorback
cafk@cowi.com, tlf. 56404266


1 kommentar

HVOR MANGE BILISTER KUNNE VÆRE CYKLISTER?

Hvem kan ikke lide når påstande kan underbygges med tal? GPS-data fra personbilstrafikken i Danmark giver hidtil usete muligheder for at få indblik i bl.a. turlængder og rejsemønstre i stor skala. Set i et cykelperspektiv er data ganske interessante i diskussionen om, hvor og hvor stort potentialet er, for at flytte bilister over på cyklen.

Flere undersøgelser har vist, at der gennemføres mange korte ture i bil, som lige så godt kunne foretages på cykel. Men hvor mange bilister kunne egentlig være cyklister? Det har Billund Kommune fået undersøgt og kortlagt ud fra en simpel betragtning:

  • Bilture med en længde på 0,5 – 5 km kunne være foretaget på cykel
  • Bilture med en længde på 0,5-15 km kunne være foretaget på elcykel

Kortlægningen er udført ved at inddele Billund Kommune i celler, som er farvelagt efter hvor stor en andel af turene med start eller slut i cellen, som potentielt kan overflyttes fra bil til cykel med udgangspunkt i turlængden. På afstande op til omkring 5 km er den almindelige cykel et konkurrencedygtigt alternativ til bilen, mens elcyklen er det på afstande helt op til 15 km eller mere.

43 % af bilturene kunne foretages på cykel eller elcykel

De overordnede resultater taler for sig selv: Der er helt sikkert potentiale for at få flere til at cykle i Billund Kommune. Ikke mindre end 32 % af alle kørte bilture i Billund Kommune har en længde på mellem 0,5 og 5 km. Disse ture vurderes at have det største potentiale for overflytning til cykel.

På distancer mellem 5-15 km udgør andelen af bilture yderligere ca. 11 % af alle de kørte bilture. Det er den andel der potentielt kan overflyttes til elcykel.

Selve kortlægningen viser, at der foretages mange korte bilture til og fra kommunens skoler. Men også turene til og fra de nyudstykkede boligområder i den sydvestlige del af Grindsted, foretages i høj grad i bil, selv på de korte afstande. Mindre overraskende er det at en meget stor andel af bilisterne med start- og slutmål omkring LEGOland og Billund Lufthavn, kommer langvejs fra.

Hvad kan det bruges til?

Står du og skal argumentere for hvorfor et cykelprojekt skal prioriteres? Eller mangler du input til en ny grøn mobilitetsplan? Med GPS-data fra biler er der en måde at få et visuelt og faktuel grundlag at træffe beslutning på.

Kortlægningen er et redskab til at udpege de områder i kommunen, hvor cykelpotentialet er størst og hvor cykelfremmeindsatser med fordel kan målrettes og prioriteres. De samlede tal for biltrafikkens andel på forskellige turlængder giver desuden mulighed for at opstille strategiske og målbare mål for de langsigtede investeringer i cyklisme.


Majken Kobbelgaard Andersen

eller

Dan Nissen

dann@cowi.dk


Skriv en kommentar

Presset af e-handlen? Vinderne har også en e-platform


Udviklingen i dansk e-handel 2006-2019 i mia. kr.
Kilde FDIH.

“If you can’t beat them, join them”. Mange fysiske butikker er udfordret af e-handlen, men sådan behøves det ikke at være. Vinderne er dem, der formår at smelte den fysiske butik og e-handel sammen.

E-handlen er eksploderet
E-handlen vinder frem, og tendensen er fortsat stigende. I 2007 omsatte e-handlen for ca. 20 mia. kr. De seneste tal viser, e-handlen er steget til næsten 150 mia. kr. i 2019. Den udvikling har naturligvis betydning for vores handelsmønstre og for handelslivet i bymidten. De mange hypoteser om, at bymidterne snart vil forsvinde, er gjort til skamme af de mange dygtige kommuner, handelsstandsforeninger og butiksdrivende, der har gjort e-handlen til en medspiller frem for en modspiller.

De seneste år er der blevet malet et billede af, at e-handlen vil tage livet af langt de fleste handelsbyer. Det billede kan vi hos COWI ikke genkende. Rigtig mange byer har formået at omstille sig, mange butikker har suppleret den fysiske butik med en webshop, og sågar har flere online-butikker åbnet fysiske butikker i byen. Selvom rejsebureauer, musikbutikker mv. er flyttet online, har mange andre butikskoncepter som brætspilscaféer, torvehaller og arbejdende værksteder, set dagens lys.

E-handlen som en medspiller
Der bliver sendt pakker som aldrig før, og ved at etablere pakkeshops i butikkerne er der mere at komme efter. Med mulighed for at bestille varer direkte i butikken er der ikke behov for store lagre i butikken, og der er derfor mulighed for, at rigtig mange butikskoncepter kan ligge i bymidten. Flere store online butikker begynder at åbne fysiske butikker, og den fysiske butik og webshoppen smelter sammen. Læs resten