City Creators

A COWI blog about Urban Development


Leave a comment

WEBINARS OM DETAILHANDELSUDVIKLING

Når der skal planlægges for en ny butik, en ny restaurant, et nyt fitnesscenter eller noget helt fjerde, er det essentielt at kende til markedssituationen, befolkningsgrundlaget og potentialet for den nye placering. Men det kan være tidskrævende at indhente brugbare oplysninger for alle parametre, der er i konstant forandring. Hos COWI har vi adgang til et meget stort datagrundlag, og den viden vil vi gerne dele med jer. Denne gang har vores viden været delt via fire webinars, der blev afholdt i januar og som var målrettet developere og butikskæder.

Mange faktorer spiller en rolle i forhold til detailhandlen. Senest har en forandret hverdag, som følge af corona-situationen, medført ændringer i vores forbrugsadfærd, boliger bliver købt og solgt som aldrig før, og vi pendler mindre end vi tidligere har gjort. Netop disse emner har vi taget op i den seneste serie af webinars om detailhandelsudvikling, hvor vi giver et indblik i hvordan Detailhandelsportalen kan bidrage til effektiv planlægning på baggrund af aktuelle tendenser.

Webinars om detailhandel

I slutningen af januar afholdt vi fire webinars om detailhandel. Det var første gang vi forsøgte os med vidensdeling på denne måde i forbindelse med detailhandelsplanlægning. Med 50 interesserede deltagere er vi enige om, at dette er starten på en ny æra! Denne serie af webinars handlede om detailhandel i forbindelse med befolkningsudvikling, Corona-situations ændrede forbrugsmønstre og trafik.

“For mig som udviklingschef er det afgørende at have adgang til den nyeste og mest opdaterede viden forud for planlægningen af en ny dagligvarebutik. Jeg deltog i webinaret om detailhandel med COWI, og det var bestemt lærerigt og givende. Ud over de interessante oplæg var det også spændende at høre de andre aktørers input og syn på detailhandlen i dagens Danmark. Det vil være fedt, hvis der kommer flere af denne type arrangementer”

– Mads Nielsen, Udviklingschef ved Rema Etablering

Hent slides og en optaget version af webinaret ved at klikke her.
Se eller gense oplæggene om:

  • Aktuelle tendenser i danskernes flyttemønstre og boligformer.
  • Corona-krisens betydning for detailhandlen.
  • Trafikale overvejelser ved planlægning for detailhandel.

Slides sendes rundt til deltagerne sammen med 2 ugers gratis prøve-login til Detailhandelsportalen, COWIs online portal, der inde­holder alle de vigtigste oplysninger, når der planlægges for nye butikker, fitnesscentre, tankstationer, fastfood restau­ranter mv.

Hvis du har forslag til nye emner vi skal tage op, så kontakt os endelig!

Vi ses til næste webinar!

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


1 Comment

RCE og COWI fejrer 5 års samarbejde om Data From Sky

I år er det 5 år siden, RCE Systems og COWI indledte et samarbejde om brug og videreudvikling af Data From Sky – verdens mest avancerede platform til analyse af trafik på video. Det fejrer vi dels med at have forlænget vores samarbejdsaftale og dels med en historie i fem afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan samarbejdet mellem en lille, tjekkisk startupvirksomhed og COWI har udviklet sig over tid.

Vi håber, at I kan finde både inspiration og lidt fornøjelse ved at læse med, hvor vi publicerer et nyt afsnit hver anden uge.

Afsnit 1: Visionen om nye trafikdata

Tilbage i 2015 begyndte vi at anvende droner til at filme trafik. Dengang var dronerne nye, og de fremstod hurtigt som en spændende mulighed for at skabe endnu bedre data for trafikken. Især havde vi fokus på at filme store trafikanlæg, da det var svært på anden vis at skabe et overblik over eksempelvis en stor rundkørsel eller flere sammenhængende kryds.

Til at begynde med var vores optagelser begrænset af droners flyvetid på ca. 20 minutter – og så sendte vi video til vores kollegaer i Indien, der foretog trafiktælling. Der gik ikke længe fra de første film var optaget, til vi begyndte at drømme: Kunne en drone flyve i de 2 timer, som en traditionel trafiktælling varede – og kunne vi få en computer til at tælle trafikken på en film for os?

2-timers flyvningerne blev hurtigt en realitet ved brug af en specialbygget drone, og vi begyndte samtidig selv at udvikle software til at kunne tælle trafikken.

Al eksisterende software var baseret på at søge efter ændringer i billedet (dvs. pixelændringer). Det gav en masse fejl, og vores udvikling var fra starten fokuseret på at anvende billedgenkendelse med Machine Learning – det nye sort!

Udviklingen gled fremad, og inden for overskuelig tid havde vi en fungerende prototype, som faktisk kunne genkende biler.

Imidlertid stod udfordringerne – og dermed frustrationerne – også hurtigt i kø. For selvom vores vision var god, og selvom vi kunne se, at den ville kunne nås på sigt, begyndte vi at møde problemer, som skulle håndteres for at opnå en god løsning – for lige at nævne et par stykker:

  • Droner bevæger sig, og hele film skal stabiliseres for, at tracking fungerer.
  • Fastholdelse af de enkelte køretøjer fejlede hyppigt, hvorved korrekte tællinger udelukkende kunne foretages i snit.
  • Markante ændringer i billedet, eksempelvis passerende skyer o.l. påvirkede resultaterne markant.
  • Træning af den bagvedliggende AI tog ganske lang tid, og der blev ved at opstå situationer, som krævede yderligere træning.
Eksempel på COWIs første softwareprototype, hvor nogle af udfordringerne tydeligt ses.

Vi fik herigennem et solidt indblik i, hvad der var vigtigt at have styr på, når en sådan løsning skulle designes og bygges.

Da en god kollega en dag fik et hint om, at en lille, tjekkisk virksomhed var i gang med at udvikle noget af det samme, kunne vi ved første øjekast på deres løsning se, at vi hurtigt skulle vide mere – og det kan du læse mere om i næste afsnit.

Denne artikel er en del af en serie om vores spændende samarbejde med en tjekkisk start-up-virksomhed, der kan noget helt specielt.

Serien er en fejring af samarbejdet – Følg med her på bloggen! 

Kunne du tænke dig at høre mere om Data From Sky, så kan du kontakte nedenstående personer.

Line Degn Laden
E-mail: lian@cowi.com, Tlf.: +45 56 40 71 97

Jonas Hammershøj Olesen
E-mail: jool@cowi.com, Tlf.: +45 56 40 79 92


Leave a comment

Ligeværdige og bedre byggerier

For nyligt publicerede vidensportalen Rumsans en artikel omhandlende tilgængelighed i forbindelse med byggeprojekter, hvor COWIs bygherrerådgiver med speciale i tilgængelighed, Agnete Brøsted, satte fokus på området omkring hvordan man kan få mere ligeværdige og bedre byggerier.

Mange bygherrer opfatter tilgængelighed som en merudgift, der kan spares væk, når det kommer til byggeprojekter. De stiler i mange tilfælde efter blot at overholde tilgængelighedskravene i Bygningsreglementet, men ikke mere end det.

Tilgængelighed i arkitektverdenen bliver opfattet som et besværligt element, der medfører flere krav til byggeriet, som dermed bliver dyrere. Dog viser et SBi-studie af bygherrens tilgang til tilgængelighed og universelt design, at de færreste bygherrer egentlig ved, hvad tilgængelighed koster, og at ingen har udforsket mulighederne for at udføre projekterne på anden vis, således de blev mere inkluderende for de samme penge.

Sammenlignet med anvisningerne for brand og konstruktion, som utvivlsomt bliver fulgt og udført på bedste vis, er tilgængelighed desværre ikke i højsædet når det kommer til at overgå de basale krav i Bygningsreglementet. Dog bør det opfattes som en nødvendighed, der skal indtænkes fra starten af projektet og for hele bygningen.

For at man kan opnå mere ligeværdige og bedre bygninger kræver det en ligeværdig tankegang, som skal ind på rygraden af alle rådgiverne på området. Derfor har Agnete sat fokus på nogle punkter der kan være med til at gøre opmærksom på vigtigheden af tilgængelighed i forbindelse med byggerier.  

Hvis du kunne tænke dig at læse hele artiklen, kan du finde den her: Det er nødvendigt at være bevidst om brugen af ydelsesbeskrivelsen –– Rumsans.  

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.com Tlf.: +45 56 40 24 08


Leave a comment

Floating Car Data til bedre evaluering af trafikprojekter

Kilde: Vejdirektoratet.dk

Siden 2019 har COWI arbejdet tæt sammen med auto-tech virksomheden Connected Cars, som muliggør indsamlingen af yderst præcise data fra motorkøretøjer, der bl.a. kan bruges til at belyse transportvaner, -tider og -mønstre. Indsamlingen af disse data har betydet, at processer som før var betydeligt tidskrævende og ressourcetunge er blevet langt mere overkommelige og giver nye muligheder for optimering og evaluering.

Brugen af Floating Car Data (FCD) til at kortlægge køretøjernes ruter, kørevaner og hastigheder har vist sig at være yderst effektfuld til evaluering af trafik- og vejprojekter, både til at vurdere trafikkens aktuelle tilstand i forbindelse med en eventuel optimering, men også til at vurdere om, og hvorvidt, en eventuel optimering har været effektiv.

I Vejle er der for nylig gennemført en sådan analyse i forbindelse med evalueringen af et vejkryds både før og efter en optimering af trafiksignalerne. Baseret på køretøjers positioneringsdata blev det kortlagt hvor hvert køretøj havde kørt hvornår. Indsamlingen af GPS-data blev foretaget over godt en måned, både før og efter signaloptimeringen, for at give et mere nøjagtigt og repræsentativt billede af trafikken i krydset. Og netop dét er en af de mange fordele ved at benytte GPS-data til krydsevaluering. Med andre metoder, såsom manuelle registreringer eller videooptagelser, opnår man ofte kun et øjebliksbillede af trafikken, da sådanne optagelser ofte kun foretages over få timer.

Muligheden for at indsamle data over en længere periode, og endda benytte historisk data, der er indsamlet inden en eventuel optimering af krydset, sikrer et omfattende datagrundlag der giver et mere reelt billede af trafikken, både før og efter. Dataleverandøren Connected Cars er p.t. førende på det danske marked både med mængden og kvaliteten af Floating Car Data som bl.a. køretøjers positioneringsdata.

I Vejle blev krydsevalueringen og analysen foretaget på baggrund af mere end 19.000 registrerede ture indsamlet på blot én måneds data hhv. før og efter signaloptimeringen. Datagrundlaget var samtidigt så robust og statistisk signifikant, at resultater for samtlige svingbevægelser i krydset kunne illustreres på timeniveau, med henblik på f.eks. at analysere effekterne af signaloptimeringen både i og uden for myldretiden.

Hastighedsmåling før og efter signaloptimeringen.

Når et trafik- eller infrastrukturprojekt skal evalueres, er det essentielt at datasættet er repræsentativt, og at der er nok data, til at kunne foretage en reel evaluering. I COWI åbner vi op for datakilden og synliggør for kunderne præcis hvor mange data der er benyttet til evalueringen, og om data er statistisk signifikant.

Krydsevalueringen i Vejle viste, at signaloptimeringen af krydset havde reduceret den gennemsnitlige rejsetid for de største trafikstrømme i krydset, og dermed generelt forbedret fremkommeligheden. For de mindre trafikstrømme var rejsetiden imidlertid forværret, og analysen kan således benyttes til at udpege, hvor der skal sættes ind med yderligere tiltag for at optimere fremkommeligheden.

Kunne du tænke dig at høre mere om evaluering med GPS- og Floating Car Data, og hvordan det kan bruges til optimering og evaluering af trafik- og vejprojekter, så kontakt en af vores specialister.

Jakob Tønnesen

E-mail: jakt@cowi.com, tlf.nr.: 56 40 18 37


Leave a comment

Hvorfor skal det være skidt, før det bliver godt – På byvandring med døvblinde

Kilde: Plusbus.dk

Siden slutningen af 2018 har COWI assisteret Aalborg Kommune i projekteringen af Danmarks første BRT (Bus Rapid Transit) Plusbus i Aalborg, der har til formål at skabe sammenhæng mellem byens udvikling og den offentlige transport.
For at anlægsarbejdet til fremtidens kollektive trafik i Aalborg Kommune kan gennemføres, er flere af de større veje i og omkring midtbyen helt eller delvist lukket, og mange gangarealer inkluderet i anlægsarbejdet, hvilket naturligvis skaber begrænsninger for mange – men for nogen især mere end andre. 

For personer med et syns- eller hørehandicap der gør, at de ikke kan se og/eller høre, er det essentielt at tilgængelighed er indtænkt i byrummet, så det er muligt også for dem, at færdes sikkert i trafikken. Men i projekter hvor der skal udføres store anlægsmæssige ændringer, såsom en ny kørebane til Plusbusserne, kan det ikke undgås, at det ellers så velkendte byrum for en tid vil være præget af opgravninger, afspærringer og midlertidige lukninger af gader og veje. At færdes i trafikken bliver med andre ord ikke nemmere i denne periode, og især ikke for personer med syns- og hørehandicap. Men meget kan gøres for at minimere generne.

Byvandring i Aalborg

De store ændringer i byrummet fik for nyligt et par bekymrede aalborgensere fra Foreningen for Danske Døvblinde (FDDB) til at rette henvendelse til kommunen, idet de havde oplevet tilgængelighedsmangler i forbindelse med anlægsarbejdet i byen. Denne henvendelse fik Mikkel Færgemand, som er ressourceperson hos Aalborg Kommune, til at tænke ud ad boksen med ønsket om, at kunne opfylde borgernes behov og eventuelt forbedre løsningerne i projektet. Han planlagde og gennemførte sammen med Foreningen for Danske Døvblinde en guidet byvandring.

Med en byvandring rundt i Aalborg midtby, i fællesskab med Foreningen for Danske Døvblinde, fik Mikkel et indblik i behovene fra de syns- og hørehæmmede borgere samtidig med, at han fik deres input til, hvad der eventuelt kunne forbedres i relation til de signalregulerede kryds og projektet i sin helhed. På byvandringen blev der delt mange tanker og ideer til tilgængeligheden, og det var samtidig muligt for Mikkel, at inddrage foreningens medlemmer i de beslutninger, der allerede var taget for projektet. Det gav en meget større forståelse for projektet. En forståelse, der gik begge veje. Tiltag som lydsignaler, taktile elementer og ledelinjer var allerede implementeret i Plusbus-projektet, hvilket netop blev efterspurgt af foreningen. Byvandringen blev derfor både en mulighed for at få input fra borgerne, men også en mulighed for at informere dem om de konkrete løsninger, der allerede er indtænkt.

Med borgerne på sidelinjen

Dialogen med foreningens medlemmer har også medvirket til, at der i anlægsperioden er blevet integreret løsninger, som tilgodeser syns- og hørehæmmede i langt større grad ud fra deres individuelle behov, så de også i denne periode kan færdes sikkert og trygt i trafikken. Der blev bl.a. efterspurgt lydsignaler i de midlertidige lyskryds, der er opsat i forbindelse med projektet, og dette tiltag er blevet sat i værk på baggrund af borgernes input.

Baseret på denne erfaring er det kun positivt, når brugere henvender sig med ønsket om forbedringer, da det giver mulighed for at optimere løsninger i både den midlertidige og permanente situation. Det er også en naturlig overbevisning hos både Aalborg Kommune og COWI, at borgerinddragelse er essentielt i bestræbelserne på at skabe optimale løsninger, som tilgodeser alle eller i hvert fald så mange som muligt, især de trafikanter der er udfordret hvis de møder barrierer. Derfor er borgerne også med på sidelinjen gennem hele projektet. Senest var Aalborg Kommune i samarbejde med Dansk Blindesamfund, der har været på besigtigelse, for at teste de nye plusbus-stationer. Dette samarbejde sikrer udover god forståelse mellem planlægger, udfører og bruger samtidig god tilgængelighed for blinde og svagsynede medborgere, så alle kan rejse trygt med Plusbus.

“I Aalborg Kommune tilstræber vi at tænke tilgængelighed alle steder, hvor det giver mening. Tilgængelighed er således en integreret del i vores mange projekter. Et tæt samarbejde med borgere og foreninger, herunder Danske Blindesamfund, er i den forbindelse essentielt i bestræbelserne på at skabe tilgængelighed for alle”

– Niels Bresemann, Anlægsansvarlig, Aalborg Kommune

Kunne du tænke dig at høre mere om Plusbus projektet, så kan du kontakte Mikkel Færgemand på nedenstående oplysninger.

Email: mifm@cowi.dk, tlf.: 56 40 18 90


Leave a comment

Debat: Mobilitetsplanen skal være mere end en liste med infrastrukturprojekter

Med en stigende befolkningstæthed i de større byer, vokser også transporten i byerne og deres opland, hvilket uundgåeligt påvirker klimaet. Danmarks grønne omstilling er derfor afhængig af, at transporten bliver CO₂ neutral, men det kræver mere end blot en omlægning til eldrift.

I artiklen Cowi: Mobilitetsplanen skal være mere end en liste med infrastrukturprojekter udgivet på Altinget.dk, giver afdelingschef for By og Trafik i COWI og medlem af Foreningen af Rådgivende Ingeniørers bæredygtighedsgruppe, Micheal Knørr Skov, sine bud på hvad en god national mobilitetsplan, der favner fremtidens behov, skal indeholde.

Ifølge Michael skal planen være meget mere end blot en oversigt over de investeringer der skal bringe planen til live. Han mener nemlig, at den skal lægge grundstenene til, at samfundet kan imødekomme fremtidens transportområde, og gøre det klart hvilken dagligdag med bosætning, erhvervslokalisering og transport i Danmark anno 2030 der skal understøttes.

I artiklen er der bl.a. fokus på den grønne omstilling, den politiske vision og samarbejdet mellem aktører om at transportere mennesker. Så hvis du kunne tænke dig at læse mere om disse bud til mobilitetsplanen, kan du læse hele artiklen på linket her: Cowi: Mobilitetsplanen skal være mere end en liste med infrastrukturprojekter – Altinget: transport


Leave a comment

Vi tænker tilgængeligt – Den sidste finpudsning fra godt til perfekt

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er header-blog1.png

Som beskrevet i flere af de tidligere indlæg er fokus på indarbejdelse af mere tilgængelighed for alle øget markant. Det skal medvirke til at risikoen for barrierer minimeres, men mange steder er tilgængelighed dog blevet en balancekunst og dette kommer særligt til syne når projekterne ikke realiseres som ønsket. Det er derfor vigtigt med den sidste finpudsning af projektet i forbindelse med ibrugtagning (TGR-trin 4).

Et tydeligt eksempel på at finpudsning er vigtigt ses i nedenstående foto. Projektet er udarbejdet efter alle kunstens regler i forhold til at lave tilgængelighed for alle. Der er indarbejdet de rigtige elementer med retnings- og opmærksomhedsfelter mm., men den udførende har ikke lige ramt det korrekte sted i forhold til fodgængerfeltet i signalkrydset. Mon ikke der er glemt en trin 4 revision.

Hvad siger reglerne?

En trin 4 revision (ibrugtagning) udføres både i forbindelse med delvis påbegyndelse af anlægget med tjek af fodgængerarealer ved udgravninger o. lign. og ikke mindst ved ibrugtagelsen hvor der blandt andet ses på om fodgængerarealer er udformet med jævne belægninger, hvordan ledelinjer er indarbejdet samt om retnings- og opmærksomhedsfelter er anlagt konsekvent og korrekt mm. Samtidig sikres det, at ramper og nedsænkede kantsten er udført korrekt samt om inventar og vejudstyr er placeret hensigtsmæssigt.

Vores oplevelser og observationer

Desværre ses der et stigende antal projekter som anlægges forkert. Det til trods for, at de følger vejreglerne og har været gennem de indledende revisionstrin for opmærksomhed på tilgængelighed for alle. Dette sker ofte da entreprenøren ikke har det nødvendige kendskab til tilgængelighed og et meget uheldigt eksempel er, når retningsfliser lægges forkert. Blinde og personer med nedsat syn har behov for at informationen er korrekt, da de skal lære betydningen af særlige ledelinjer, opmærksomhedsfelter og lydsignaler. Hvis disse ikke er placeret efter hensigten, så mister de deres funktion og kan i mange tilfælde udgøre en uheldsrisiko for den synshandicappede.

På foto ses en meget uheldig placering af retningslinje i et signalkryds. Denne udformning kan kun være en klar invitation til at komme direkte på forsiden af de kulørte medier.

De viste eksempler her er i den værste ende af skalaen for at fange opmærksomheden. Hovedpointen med en trin 4 revision af et projekt er møntet med henblik på, at entreprenøren ikke nødvendigvis har den rette uddannelse eller syn på, hvorfor fliser og felter mm. placeres som de gør. Derfor er det heller ikke sikkert at entreprenøren er opmærksom på selv de små elementer som retningspile, bænke, stoppestedsstandere, læsehøjde for ruteplanen eller blot asfaltramper, der ikke altid vises på tegningsmaterialet.

Kort sagt vil en tilgængelighedsrevision på trin 4 medvirke til de små finpudsninger inden aflevering.

Vores anbefalinger

Der skal tænkes tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Her er det vigtigste at have for øje de færdselshandicappede ikke kan bruge revisionsrapporter eller gode intentioner til noget. De oplever kun den virkelighed de færdes i, og har brug for korrekte informationer. Derfor er det vigtigt med den omtalte finpudsning af projekterne. En besparelse på de sidste revisionstrin i forbindelse med aflevering kan til tider blive en dyr omgang for bygherre, da entreprenøren herved ikke nødvendigvis kommer til at stå for opretning af eventuelle mangler ved et projekt.

Martin Koue

E-mail: mrke@cowi.dk, tlf.nr.: 56406643

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Martin Koue

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2010. Det var særligt ud fra, at der blev mere og mere brug for denne tilgang ved gennemførelse af projekter, og samtidig så jeg det som et godt supplement til min titel som trafiksikkerhedsrevisor. Min tanke var, at den samme revisor på et mindre projekt kan tilbyde en mere bred tilgang for opstilling af anbefalinger/løsninger ved konkrete punkter.

Det er ingen hemmelighed, at der ofte kan være divergerende anbefalinger i forhold til hvilken revisionstype der er fokus på ved gennemgang af et projekt. Så når begge kasketter bruges på samme tid kan revisor medvirke til at der er fokus på både trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Tilgængelighed bør indgå som en integreret del af alle projekttyper og projektfaser, men samtidig skal principper og anbefalinger kun bruges på lokaliteter, hvor trafikanter kan se og forstå formålet med tiltagene. Det er især vigtigt, at den tilgængelighed der indarbejdes, er logisk for brugerne og ikke mindst er koblet sammen med de nære omgivelser og omkringliggende vej- og stinet.

Jeg er stor tilhænger af, at projekter udformes og realiseres funktionel med henblik på at de bløde trafikanter kan opnå en god og sikker tilgængelighed. Men samtidig er det vigtigt at have for øje, at anbefalinger og løsninger ikke må medvirke til at der opstår nye udfordringer for de øvrige trafikanter.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har været tilgængelighedsrevisor på mange mindre projekter og kan med glæde konstatere, at der efterhånden automatisk indtænkes tilgængelighed i flere og flere sammenhænge. Der er glædeligt, at der er mere og mere fokus på denne del i de forskellige projektfaser, men desværre har jeg flere gange også set, at det ikke er altid, efterleves at den udførende part ved realisering.


Leave a comment

Glædelig jul og godt nytår fra City Creators!

Til trods for en forglemmelse sidste år, genoptager vi traditionen om en status for året der gik på City Creators.

Det forgangne år har budt på ikke mindre end 43 blogindlæg, hvor vi har delt ud af spændende nyheder og faglig viden indenfor by- og trafikplanlægning. Vi har budt på mange spændende arrangementer, hvor især COVID-19 har spillet en rolle i vores planlægning af, og invitation til, mere end 8 forskellige typer webinarer siden marts 2020. Vi har leveret indlæg med faglig dybde omkring aktuelle såvel som generelle emner, hvor især Mobilitet, Grøn Omstilling og Tilgængelighed har haft stort fokus.

Vi håber naturligvis, at I synes vores indlæg er lige så spændende som vi selv gør, og det tyder statistikken heldigvis på! City Creators har nemlig i skrivende stund rundet 329 følgere og har i 2020 haft mere end 9.000 besøgende, som også tæller personer fra lande som Holland, Finland, Norge og Sverige.

De tre mest populære indlæg dette år har været HVOR MANGE BILISTER KUNNE VÆRE CYKELISTER, INVITATION TIL WEBINAR-DAG HOS COWI 2.DECEMBER og Verdensmålspillet: Et dialog- og prioriteringsværktøj, som alle er blevet set mere end 450 gange, hvor især delinger af vores indlæg på LinkedIn har bidraget til antallet af visninger. Jeres delinger på LinkedIn har nemlig sørget for mere end 2.000 af de visninger vi har på bloggen – så mange tak for det!

Året lakker mod enden og juleferien står for døren. Vi glæder os til, at dele endnu flere spændende blogindlæg med jer i det nye år, og håber I vil følge med i vores arbejde og tanker omkring by- og trafikplanlægning.

Glædelig jul og godt nytår!


1 Comment

Blinde og svagsynede ledes på vildspor

Julen nærmer sig med hastige skridt og alle steder pyntes der op med gran, lys og andre flotte dekorationer. Især i de større byer bliver der i år gjort ekstra meget ud af julepynten for at kompensere for de ellers manglende traditioner, der er sat på pause grundet covid-19, og mange butiksejere følger trop med at sprede julestemning og hygge foran deres butiksvinduer. Desværre skaber julehyggen ikke glæde for alle. Blinde og svagsynede oplever nemlig, at de ledelinjer der skal guide dem sikkert rundt i byerne ofte er dækket med julepynt og andre udstillingsvarer.

Blinde og svagsynede er afhængige af de ledelinjer, der er anlagt i fortove, på pladser og i gågader for at kunne færdes sikkert i vores byer, men når disse ledelinjer ikke er tilgængelige, skaber det gener for dem der har allermest brug for dem. Denne problematik har Nordjyske sat fokus på i deres artikel Farlig jul: Blinde og svagtseende ledes på vildspor fra d. 9. december 2020, hvor trafik- og tilgængelighedsrevisor Thomas Rud fra COWI bidrog med faglig indsigt og et vigtigt budskab.

I artiklen tager Thomas og Nordjyske en tur rundt i Aalborg midtby, hvor flere elementer af tilgængelighed påpeges. Især lægger Thomas mærke til juledekorationer og udstillingsvarer der er placeret udenfor butikkerne, og som også rigtigt nok ser flot ud og skaber en hyggelig atmosfære, men som uheldigvis dækker ledelinjerne, eller er placeret så tæt på, at de vejledende regler ikke overholdes. Thomas påpeger vigtigheden af ledelinjerne og ærgrer sig over, at der ikke er flere der er bekendt med deres funktion. I artiklen siger formand for Aalborg City, Jes Asmussen, at mange handlende desværre ikke er klar over ledelinjernes betydning, og at heller ikke han vidste hvad de betød da han åbnede sin forretning.    

Heller ikke kredsformand for Dansk Blindesamfund, Frode Fich, er imponeret over forholdene i forbindelse med udsmykningen og ledelinjerne. Han nævner at flere blinde og svagsynede i kredsen helst undgår steder, såsom Budolfi Plads, hvor de ved, at udsmykningen gør det svært for dem at færdes. Hertil påpeger Thomas igen vigtigheden af tilgængeligheden til ledelinjerne, og opfordrer derfor til, at disse holdes fri for udsmykning og udstillingsvarer. Dog nævner han også at tilgængeligheden overordnet set faktisk er blevet bedre mange steder. Blandt andet fordi kommuner i dag tænker tilgængeligheden med ind i deres løsninger fra start, hvor tilgængelighedsrevisorer som han selv, bliver hyret til at komme med faglige sparring og indvendinger, der sikrer tilgængeligheden. Netop den forbedrede tilgængelighed er også en del af Thomas’ budskab. For at kunne opnå endnu bedre tilgængelighed, påpeger han nemlig, at butiksejere og handlende bør gøres mere opmærksomme på den vigtige betydning og funktion af ledelinjer og andre taktile elementer. Det er nemlig hans overbevisning, at placeringen af udsmykning og udstillingsvarer på de taktile ledelinjer ikke er gjort med vilje, men blot af uvidenhed overfor ledelinjernes betydning.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.com, tlf.nr.: 26641982


Leave a comment

Den attraktive bymidte har noget at komme efter

Blomsterfestivallen i Odense tiltrækker mange mennesker til byen.
Kilde: Odense Blomsterfestival.

Bymidtens butikker er udfordret af bl.a. storcentrene og e-handlen. Storcentrene har et stort udbud af butikker samlet ét sted og har i stigende grad fokus på at tilbyde spændende oplevelser. E-handlen vinder frem, og hvis vi har brug for en bestemt vare, er det nemt at finde mobilen frem, bestille og få den leveret dagen efter.

Shopping er sekundært: Vi tager til byen efter meget andet end butikker
Rigtig mange af os tager til byen med andre formål end at handle i butikkerne. De mange kundeorienterede servicefunktioner som spisesteder, fitness og klinikker skaber grundlag for byens handelsliv. Derudover tiltrækker oplevelser som sport, kultur, koncerter mv. mange mennesker til bymidtens butikker. Shopping bliver i virkeligheden et sekundært formål med turen til byen.

Alligevel er det butikkerne, der er omdrejningspunktet i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Rigtig mange kommuner undersøger derfor også tilstedeværelsen og effekten af de andre kundeorienterede serviceerhverv. Vi ser mere nuanceret på byens handelsliv og ser gerne, at de andre kundeorienterede serviceerhverv indgår på lige fod med butikkerne når der lovgives og undersøges i forbindelse med byernes handelsliv.

Ring og få en snak om, hvordan oplevelser og kundeorienterede serviceerhverv kan indgå som en aktiv medspiller i byens handelsliv.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688