Siden liberaliseringen af planlovens detailhandelsbestemmelser i 2017 har næsten halvdelen af landets kommuner valgt at udlægge arealer til butikker i aflastningsområder uden for bymidterne. Aflastningsområderne skal supplere de historiske bymidter ved at give plads til især store udvalgsvarebutikker. Der er kommunerne imellem stor forskel på detailhandelsplanlægningen, herunder hvordan rollefordeling mellem bymidte og aflastningsområde gribes an.

Status på planlægning for aflastningsområder

En gennemgang af planer og butiksprojekter i landets 98 kommuner viser, at kommunerne siden ikrafttrædelsen af den ændrede planlov i sommeren 2017 har udlagt store arealer til detailhandel i såkaldte ‘aflastningsområder’. I alt er der udlagt, planer om eller ønsker fra kæder og udviklere om at udlægge knap 1 mio. m² butiksareal fordelt på 57 aflastningsområder uden for bymidterne. I starten af 2020 var tallet ca. 660.000 m². Til sammenligning har detailhandlen i Odense et samlet areal på ca. 610.000 m². Flere kæder har meldt ud, at de ønsker at ekspandere kraftigt med nye boksbutikker og varehuse, og med udlæggene ønsker kommunerne at give plads til den del af detailhandlen, der er i vækst.

Størrelsen af de enkelte udlæg spænder fra et par tusinde m² målrettet butiksprojekter til store udlæg, der muliggør nye handelsområder med regional tiltrækningskraft. Planloven stiller krav om, at et aflastningsområdes størrelse skal være afstemt med bystørrelsen. Derfor findes størstedelen af de mindre udlæg i jyske provinsbyer, mens de største udlæg findes i Hovedstadsområdet, hvor kundegrundlaget er størst.

Hovedparten af de udlagte m² er reserveret til udvalgsvarebutikker. Opgørelsen viser, at selvom det har været hensigten med lovændringen at muliggøre store udvalgsvarebutikker, så vil der i omkring hvert fjerde område være mulighed for at etablere en eller flere store dagligvarebutikker som f.eks. discountbutikker eller supermarkeder.

Cirklerne viser størrelsen på arealudlæg til detailhandel i nye eller udvidede aflastningsområder, der er planlagt eller under overvejelse efter liberaliseringen af planloven i 2017. Kilde: COWI, december 2023.

Øget konkurrence mellem kommunerne

Aflastningsområder er kendetegnede ved god biltilgængelighed og appellerer til kunder fra et stort opland, herunder også kunder fra nabokommuner. Med lovændringen har kommunerne dermed gjort brug af et nyt værktøj til at erobre handel fra andre kommuner og maksimere egen omsætning.

Det er endnu for tidligt at spå om hvilke byer, der vil stå tilbage som vindere i kampen om kædebutikkerne. Men der tegner sig et billede af, at mange mindre handelsbyer på mellem 10-35.000 borgere står til at tilbageerobre handel fra de regionale centre.

Mere konkurrence og flere store kædebutikker

Med de mange nye kvadratmeter til storbutikker uden for bymidterne, vil nogle forbrugere få kortere afstand til et større udvalg, og konkurrencen i detailhandelsbranchen vil blive øget. På den anden side er udviklingen med til at presse detailhandlen i de historiske bymidter yderligere. Nogle bymidter vil skulle genopfinde sig selv til andre formål end detailhandel, og den hurtige omstilling vil medføre tomme butikslokaler. Det er derfor vigtigt at finde den rette balance og rollefordeling mellem aflastningsområderne og de historiske bykerner.

Planlægning for rollefordeling

I kommune- og lokalplanlægningen kan der fastsættes retningslinjer, ramme- og lokalplanbestemmelser, der bidrager til, at et aflastningsområde målrettes butikker, der supplerer handelslivet i bymidten, som derved beskyttes mod unødig konkurrence.

Det er i sig selv ikke en planopgave at beskytte enkeltbutikker mod konkurrence. Men konkurrencehensyn kan indgå som del af en planlægningsmæssig begrundelse for regulering af et aflastningsområde, når målet er at understøtte en levende bymidte og sætte rammerne for en effektiv butiksstruktur.

Det er fordele og ulemper ved at skrue på de forskellige håndtag, som tilsammen sætter rammerne for rollefordeling. COWI kan på baggrund af vores erfaringer fra planlægning for aflastningsområder og detailhandelsanalyser, kendskab til kædernes etableringskrav og kundernes præferencer mv. foreslå et balanceret sæt af retningslinjer og bestemmelser, der muliggør realisering af nye butikker, som ikke naturligt hører hjemme i en bymidte.

Konsekvensvurdering af aflastningsområder

Med udgangspunkt i den eksisterende butiksstruktur, den forventede nye detailhandel og forbrugsudviklingen i oplandet kan vi hjælpe med at belyse effekterne ved udbygningen af et aflastningsområde – på kort og lang sigt.

Vores tværfaglige byudviklingsmiljø, som består af både by- og trafikplanlæggere, landinspektører, arkitekter, økonomer mv. har stor erfaring med samspillet mellem detailhandel, bosætning, turisme og erhvervsudvikling. Derfor kan vi også se aflastningsområdet i en strategisk sammenhæng og være med til udvikle detailhandlen og byen.

Mangeårig rådgiver om detailhandel

Ring til en af vores specialister i detailhandel, aflastningsområder og bymidteudvikling for en uforpligtigende snak om effekter samt fordele og ulemper ved et aflastningsområde og, hvordan der med kommune- og lokalplanlægning sikres den rette rollefordeling.

Martin Richner
Byplanlægger og specialist i detailhandelsplanlægning
MRRR@cowi.com
+45 5640 7130

Florian Sollacher
Byplanlægger og specialist i detailhandelsplanlægning
FRSR@cowi.com
+45 5640 4622