City Creators

A COWI blog about Urban Development

Verdensmålspillet: Et dialog- og prioriteringsværktøj

Skriv en kommentar

De seneste år er den bæredygtige udvikling blevet et stort fokus hos mange virksomheder og organisationer. Både store, små, private og offentlige sætter en ære i at være med på den bæredygtige bølge, men det er ikke alle, der synes, at de bæredygtige tiltag er lige lette at navigere i.

Med ikke mindre end 17 verdensmål og 169 delmål for en bæredygtig udvikling i FN-medlemslandene, er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at sætte fokus på de mål, der giver mening for netop din virksomhed eller organisation. Hos COWI har vi derfor udarbejdet Verdensmålspillet, som en hjælpende hånd til de, der ønsker at sætte fokus på verdensmålene.

Hvad er Verdensmålspillet?
Spillet er et sjovt, alternativt og effektivt værktøj, der skaber dialog om og giver kendskab til, verdensmålene og de dertilhørende delmål og indikatorer. Brætspillet spilles i grupper af fire personer, som gennem spilprocessen skaber rammerne for en fælles prioritering af verdensmålene og udpeger handlemulighederne i deres lokale kontekst. Gennem en relativt kort proces, på mindre end tre timer, sikrer spillet dermed et grundlag for en konkret handleplan for virksomheden eller organisationen.

Video fra arrangement med kunder, der afprøver Verdensmålspillet

Hvad kan Verdensmålspillet gøre for dig?
Verdensmålspillet har til formål at skabe kendskab til og etablere viden om verdensmålene samt at skabe en platform for dialog. Spillet kan kickstarte arbejdet med verdensmålene, da det hjælper til at italesætte virksomhedens muligheder og prioriteringer af verdensmålene. Derved skabes et konkrekt og operationelt output. Spillet kan hjælpe til at besvare spørgsmål om, hvordan I hos jer kan være med til at “løfte” verdensmålene, hvilke udfordringer I har i allerede eksisterende tiltag, eller hvilke nye initiativer, I med fordel kan inddrage i arbejdet med verdensmålene. Du vil således få mulighed for – i samarbejde med dine kollegaer – at skabe et fælles udgangspunkt for målsætningen på tværs af organisationen.

Hvordan kan jeg prøve Verdensmålspillet?
Kunne du tænke dig, at din virksomhed eller arbejdsplads får større fokus på den bæredygtige udvikling og verdensmålene, kommer vi gerne forbi og spiller Verdensmålspillet med jer. Kontakt vores konsulenter for at høre mere om mulighederne.

Kirsten Byg Jørgensen
kbjn@cowi.com, tlf. 56401843

Carsten Fjorback
cafk@cowi.com, tlf. 56404266

Skriv en kommentar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out /  Skift )

Google photo

Du kommenterer med din Google konto. Log Out /  Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out /  Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out /  Skift )

Connecting to %s