
Udviklingen i dansk e-handel 2006-2019 i mia. kr.
Kilde FDIH.
“If you can’t beat them, join them”. Mange fysiske butikker er udfordret af e-handlen, men sådan behøves det ikke at være. Vinderne er dem, der formår at smelte den fysiske butik og e-handel sammen.
E-handlen er eksploderet
E-handlen vinder frem, og tendensen er fortsat stigende. I 2007 omsatte e-handlen for ca. 20 mia. kr. De seneste tal viser, e-handlen er steget til næsten 150 mia. kr. i 2019. Den udvikling har naturligvis betydning for vores handelsmønstre og for handelslivet i bymidten. De mange hypoteser om, at bymidterne snart vil forsvinde, er gjort til skamme af de mange dygtige kommuner, handelsstandsforeninger og butiksdrivende, der har gjort e-handlen til en medspiller frem for en modspiller.
De seneste år er der blevet malet et billede af, at e-handlen vil tage livet af langt de fleste handelsbyer. Det billede kan vi hos COWI ikke genkende. Rigtig mange byer har formået at omstille sig, mange butikker har suppleret den fysiske butik med en webshop, og sågar har flere online-butikker åbnet fysiske butikker i byen. Selvom rejsebureauer, musikbutikker mv. er flyttet online, har mange andre butikskoncepter som brætspilscaféer, torvehaller og arbejdende værksteder, set dagens lys.
E-handlen som en medspiller
Der bliver sendt pakker som aldrig før, og ved at etablere pakkeshops i butikkerne er der mere at komme efter. Med mulighed for at bestille varer direkte i butikken er der ikke behov for store lagre i butikken, og der er derfor mulighed for, at rigtig mange butikskoncepter kan ligge i bymidten. Flere store online butikker begynder at åbne fysiske butikker, og den fysiske butik og webshoppen smelter sammen. Flere handelsgader er begyndt at åbne ‘det virtuelle handelsstrøg’, hvor små butikker uden kapacitet til at drive egen webshop, nemt kan åbne et virtuelt udstillingsvindue med mulighed for onlinekøb.
Der er masser af masser af muligheder for at gøre e-handlen til en aktiv medspiller for handelslivet i byerne!
Ring og få en snak om, hvordan e-handlen kan supplere handlen i jeres by.
Kristian Løbner
krlb@cowi.com
+45 5640 7688
Martin Richner
mrrr@cowi.com
+45 5640 7130
Florian Sollacher
frsr@cowi.com
+45 5640 4622