Dette er første blogindlæg i en række spændende blogindlæg om typiske kommentarer i trafiksikkerhedsrevisioner om vej-, sti- og krydsprojekter som trafiksikkerhedsrevisor Thomas Rud gennem 14 år har samlet sammen.
En trafiksikkerhedsrevision er en systematisk trafiksikkerhedsmæssig granskning af et forelagt projektmateriale (trin 1-3) eller en given ombygget lokalitet (trin 4-5). I en revisionsrapport kommenteres der på problemstillinger ved projektet, og derfor kan rapporten forekomme ”negativ” i lyset af, at det kun er trafiksikkerhedsmæssige problemstillinger, som tages op i rapporten, og ikke en fremhævning af de gode løsninger i projektet.
Typisk gennemføres en trafiksikkerhedsrevision med baggrund i vejreglerne, færdselsloven, håndbog Trafiksikkerhedsprincipper, håndbog Trafiksikkerhedsrevision samt erfaringer med trafiksikkerhed i øvrigt. Dvs. en lang række kendte anbefalinger og krav til geometrisk indretning for at et vej-, sti eller krydsprojekt fremstår så trafiksikkert som muligt.
Alligevel sniger der sig meget ofte kendte problemstillinger ind som går igen fra projekt til projekt uden det lader til at føre en generel læring med sig. Nogle gange også problemstillinger om simpel afmærkning efter gældende regler som ikke nødvendigvis kan dokumenteres at medføre dårlige trafiksikkerhed, men som med sikkerhed kan påpeges at være i modstrid med afmærkningsreglerne og derfor i det store billede vil give en anderledes afmærkning som trafikanter kan eller ikke kan reagere ensartet på, og det kan give risiko for fejllæsning og potentielt trafikulykker.
Dette blogindlæg er nummer 1 i en serie, hvor jeg gennemgår observationer på revisionskommentarer som jeg oftest gentager fra revision til revision. Hvert indlæg har fem typiske observationer.
- Den tilbagetrukne stoplinje i signalregulerede kryds
Det er kendt viden, at en tilbagetrukket stoplinje for biler i forhold til cyklisters stoplinje på cykelsti/-bane på 5 m i signalregulerede kryds kan forbedre trafiksikkerheden. Undersøgelser viser måske ikke denne ”kendte” viden, men det er alligevel en kendt metode at trække stoplinjen tilbage for biler, fordi det virker logisk i forhold til en lastvognchaufførs mulighed for at se en cyklist. Alligevel er det ofte ikke gjort. Måske fordi nyere viden anbefaler tilbagetrukket cykelsti, eller fordi der kapacitetsmæssige er behov for så meget magasinplads som muligt til biler, eller hvis der i stedet er sikret førgrønt for cyklister. Jeg kommenterer altid, hvis stoplinjen for biler ikke er trukket 5 meter tilbage i forhold til cyklisters stoplinje i signalregulerede kryds.
- D15,3 + N42,3
Det er som om denne tavlekombination på helleanlæg bliver spredt ud med lind hånd, når der skal etableres midterheller. Men husk gerne på, at kombinationen kun anvendes ved hastigheder over 60 km/t, hvor der ved hastigheder under kun anvendes D15,3, og det bør kraftigt overvejes at undlade N42,3 på midterheller, der anvendes som støttepunkt for lette trafikanter. Det er et spørgsmål om synlighed af krydsende cyklister og deres oversigt mod biler.
- Sideudvidelse og oversigt i kurver
Ved nye udstykningsområder vil især arkitekter gerne kurve vejen meget, så der sker naturlig fartdæmpning. Idéen er nobel. Desværre giver det nogle opmærksomhedspunkter som stort set aldrig er overvejet. For boligveje uden midtafmærkning skal der være mødesigt gennem kurven, men i hvert fald som minimum stopsigte, hvilket naturligt sætter begrænsninger på kurveradius og, hvad der kan placeres i indersiden af kurver. Det er sjældent populært at afmærke dobbelt spærrelinje gennem kurven i boligområder. Kurver vejen alligevel, skal det vises at det dimensionsgivende køretøj kan blive i egen bane og måske at to dimensionsgivende køretøjer kan passere hinanden i kurven, hvilket oftest kræver sideudvidelse af kørebanen. Husk også gerne på at der omkring kurver ikke er privat overkørsler mv., hvis oversigt forringes ved kurvede vejforløb.
- Stitilslutning i vendepladser
Jeg kommenterer altid, hvis der er stitilslutninger placeret i bunden af boligveje, hvor der etableres vendeplads. Det er problematisk, at man ønsker at blande bakkende lastbiler med cyklister. Det må give sig selv, også selvom det faktisk er sådan man har bygget nye boligområder i mange år.
- Vejvisning
Generelt lader det til at vejvisningstavler ikke mere regnes for væsentlige for trafikanters trafiksikkerhed. I hvert fald ser jeg meget sjældent, at der er suppleret med vejvisningstavler, når kryds udvides med nye svingspor f.eks. venstresvingsspor. Det er dog uomtvisteligt, at trafikanter bliver bedt om at tage stilling til placering på vejen tidligere i krydset, end hvad vejvisningsmål de kan overskue på pilvejvisere, der er placeret i krydset. Det kan potentielt betyde at bilister sent vælger at skifte vognbane. Det er problematisk for trafiksikkerheden. Overvej derfor altid at opsætte en F18 tabelvejviser ved start svingspor, når du udvider.
Er du blevet underholdt af de første fem observationer, så glæd dig til september 2024, hvor jeg ser på de næste fem observationer som jeg typisk kommenterer i en trafiksikkerhedsrevision.
Vil du gerne have udført en trafiksikkerhedsrevision, så kontakt:
Thomas Rud
Tlf. nr. 5640 3905
E-mail: tsrd@cowi.dk
Thomas Rud gennemfører typisk omkring 30 trafiksikkerhedsrevisioner om året. Han er certificeret trafiksikkerhedsrevisor fra 2010, og er desuden uddannet civilingeniør med speciale i by- og trafikplanlægning fra 2003.