City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Opmærksomhedsfelt som stopklods

Tilgængelighed for alle er en balancegang. Hvad der kan være en god løsning for personer med én type handicap kan være en udfordring for personer med en anden type handicap, som f.eks. mig selv der er kørestolsbruger. Det er derfor vigtigt, at vi både tænker for og imod ved de forskellige tilgængelighedsløsninger, selvfølgelig med udgangspunkt i de anbefalinger vi får fra ‘Færdselsarealer for alle’.

Ledelinjer og opmærksomhedsfelter er essentielle for, at mange folk med et synshandicap kan bevæge sig frit omkring og orientere sig. Opmærksomhedsfelter gør den synshandicappede opmærksom på, at de er ved at træde ud på vejbanen og gør det muligt for blinde eller svagsynede, at finde vej og færdes sikkert i trafikken. Løsningen er ideel for synshandicappede, men kan i visse tilfælde være en udfordring for kørestolsbrugere. De ophøjede runde knopper i felterne kan for de små forhjul på en kørestol eller rollator være en udfordring. Knopperne kan ende som en stopklods for kørestolen eller rollatoren, da hjulene ikke kan køre over ophøjningerne i feltet.

Udformningen og udfordringer

I ‘Færdselsarealer for alle’ anbefales, at opmærksomhedsfeltet er 90 cm bredt (mindst 80 cm). Dette er vigtigt for, at den synshandicappede ikke træder hen over feltet. Opmærksomhedsfeltet er derfor en vigtig del af trafiksikkerheden for blinde og svagsynede. For en kørestolsbruger eller rollator er det dog besværligt at køre over et sådan felt. Man skal være forholdsvis ferm på en kørestol for at tage den på baghjulene hen over feltet og videre ud på kørebanen. Desuden er det også en udfordring som kørestolsbruger at komme fra kørebanen og op på fortovet, da man her ofte skal forcere en lille stigning, hvilket kan være mindst lige så svært som at køre over opmærksomhedsfelterne. For rollatorbrugere er udfordringerne de samme, og det vil for mange rollatorbrugere ikke være muligt blot at løfte sin rollator hen over feltet eller op på fortovet. Derfor er det vigtigt at der bliver tænkt tilgængeligt i løsninger som disse, og at både fordele og ulemper bliver nøje vurderet.

Egne erfaringer og anbefalinger

Opmærksomhedsfeltet er en vigtig del af tilgængeligheden, og det er derfor ikke tanken med dette blogindlæg at modarbejde brugen af dem. Tværtimod skal brugen udbredes så meget som muligt, så alle kan færdes sikkert og frit i byrummet.

Af min egen erfaring med opmærksomhedsfelter, oplever jeg selv samme udfordringer som nævnt ovenfor. I et enkelt tilfælde, hvor jeg kom med lidt fart, endte opmærksomhedsfeltet som en reel stopklods. Kørestolens forhjul blev fanget mellem knopperne, mens jeg selv fortsatte ud på kørebanen. Når jeg taler med andre kørestolsbrugere, beskriver de også lignende udfordringer. Det er ikke nødvendigvis, at stolen går i stå, men den knoppede overflade kan bl.a. være medvirkende til rystelser i benene, så benene falder af fodstøtten. Personligt kan jeg sige, at det at køre over sin egen fod ikke er en videre behagelig følelse.

Med tilgængeligheden in mente, er en mulig løsning på dette problem at adskille opmærksomhedsfeltet fra den nedkørselsrampe som kørestols- og rollatorbrugere anvender. En sådan løsning vil også give en mere markant niveauforskel for de synshandicappede, hvormed overgangen fra fortov til kørebane bliver mere fremtræden. Udformningen af opmærksomhedsfeltet er et område, der kunne være interessant at arbejde med for at se på, om det kan udformes, så den ikke længere agerer stopklods. Det er en udfordring, jeg gerne bidrager med – både med personlige erfaringer og min viden inden for generel trafikplanlægning.

Kaare Momme Nielsen

E-mail: kanl@cowi.dk, tlf.nr.: 56404915

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Kaare Momme Nielsen

Uddannet revisor år: x

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev færdiguddannet som trafikplanlægger i sommeren 2019, så er ikke tilgængelighedsrevisor. Det håber jeg selvfølgelig at lave om på i fremtiden.

Tilgængelighed ligger mig nært, da jeg selv er kørestolsbruger. Jeg har derfor også en stor interesse i at skabe bedre forhold for alle, handicap eller ej. Jeg tror at jeg med min mere praktisk erfaring, når det kommer til at bevæge sig rundt i bybilledet, så kan jeg måske være en god sparringspartner for mine kollegaer.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Min praktiske erfaring med at sidde i kørestol giver mig muligvis et lidt andet syn på tilgængelighed. Jeg prøver at bruge de erfaringer, jeg selv har tillagt mig og observationer fra andre handicappede, med de anbefalinger der er i Færdselsarealer for alle.

Tilgængelighed skal være en integreret del af bybilledet, så det virker naturligt og ikke nødvendigvis springer i øjnene. Derfor er det vigtigt at tænke det ind tidligt i processen i nye projekter, så dette ikke bliver plastret oven på efter etableringen. Det skaber ofte de pæneste og mest anvendelige byrum.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Nu er jeg forholdsvist ny inden for området, og har derfor ikke været med på så mange opgaver endnu. Jeg håber i fremtiden at kunne bruge min praktiske erfaring på mange forskellige projekter.

I de 10 år jeg har siddet i kørestol, har jeg set en stor udvikling i tilgængeligheden. Om det er fordi, jeg er blevet mere opmærksom på det er svært at sige. Jeg har dog indtryk af, at flere kommuner er blevet mere opmærksomme på det. Vi er ikke i mål endnu, men vi bevæger os den rette vej.


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Særlige belægninger skaber begrænsninger

Hvordan skabes et visuelt flot torv, plads eller gangareal? Det gøres blandt andet med valg af belægninger. Kommunerne er generelt vilde med at tænke anderledes og lade kreativiteten råde, især på centrale torve og pladser i byerne, hvor æstetik er i højsæde. Der skal skabes unikke byrum til glæde for alle. Men kreativiteten sætter også begrænsninger!

I Aalborg har arkitekterne øje for det rå look, der fortæller historien om byen som både industriby og arbejderby, hvor store bygninger som Nordkraft, Spritten og Havnen driver værket. Det ses i betonelementer og store enheder.

I Odense ønsker kommunen de centrale byområder belagt med den særlige gule klinke i tegl, der breder sig ud fra stationsområdet, videre rundt i gaderne og giver centrum karakter.  

I Esbjerg er den centrale gågade, Kongensgade nu opbygget med en flisestruktur, der er tegnet som et spejlbillede af havbunden ud for Esbjerg. Fliserne bølger sig op og ned ad gaden i lyse til mørke nuancer.

Flere byomdannelser rundt omkring i de danske byer giver plads til at arkitekter kan udfolde deres kreativitet og foreslå særlige belægninger, der er helt unikke for byen eller pladsen.

Begrænsende kreativitet

Men kommer kreativiteten og ønsket om noget særligt og unikt til at gå ud over den almindelige færdsel og dermed tilgængelighed? Både i dagslys og mørke, solskin og regn, bagende sol og frostvejr.

Svaret er ja! Ikke et entydigt ja, men et ja fordi de særlige belægninger skaber begrænsninger for, hvordan det er muligt at tænke tilgængelighed ind på disse lokaliteter. Begrænsninger, som skaber kompromisser med de standarder og ideelle forhold, der anbefales i de danske vejregler.

Næste spørgsmål må så være om begrænsningerne udgør et faktisk problem for tilgængeligheden?
Her bliver svaret mere diffust, fordi det afhænger af, hvorvidt den skabende arkitekt forstår at gøre brug af tilgængelighedens værktøjskasse og om alle nuancer i at skabe tilgængelige forhold inddrages.

I Aalborg er de store elementer udfyldt med grove sten i store dimensioner og brug af taktile elementer med et råt udseende enten som flise eller cortenstål, der irrer og giver den ønskede råhed.

I Odense er den primære navigation i gaderne med klinker sket ud fra princippet om den naturlige ledelinje.

I Esbjerg er der indarbejdet metalelementer i den unikke belægning, så systemet af fliser ikke brydes.

Alle steder er disse valg ikke problemfri.

Flere tilgængelige belægninger i fremtiden

Værktøjskassen til tilgængelig indretning er fyldt med gode råd om naturlige ledelinjer, særlige taktile ledelinjer, lysninger, placering af byinventar, zoneinddeling af gangarealer og en masse andet. Værktøjskassen indeholder endda muligheden for at lade fageksperter vurdere det resultat, der først er blevet skitseret, siden projekteret og endeligt udført. Fageksperter er tilmed ikke blot personificeret ved certificerede revisorer men også ved brugere såvel mennesker med en funktionsnedsættelse samt forskellige personer med sit arbejde eller dagligdag i gaderne såsom fragtmænd, dagplejere, pensionister m.fl. Så der er dermed mange muligheder for at få kvalificeret lige præcis sin idé til en belægning.

Samtidig er der ingen gyldne regler for, hvordan trafikanter anvender de byggede gader og stræder og ingen gyldne anbefalinger for, hvor der kan opstå konflikter og hvilke afskygninger de kommer i. Det er både dyrt og dumt at skulle ombygge helt nye lokaliteter, fordi de bare ikke fungerer og giver udfordringer for tilgængeligheden. Derfor ses det desværre også flere steder, at trafikanterne blot må leve med udfordringerne og indordne sig efter de nye barrierer. Men sådan behøver det ikke være.

Jeg anbefaler derfor at få uvildige øjne på projektet i tide, så både æstetik og funktionalitet kan håndteres og få lokaliteten til at fungere. Hos COWI har vi de uvildige øjne både i form af et stort team af certificerede tilgængelighedsrevisorer samt brugere af tilgængeligheden med praktisk viden.

Det er derfor blot et spørgsmål om, om du vil gøre brug af os og vores viden om tilgængelighed og tilgængelige belægninger i dit næste projekt?

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os gerne på nedenstående oplysninger.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 26641982

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Thomas Rud

Uddannet revisor år: 2011

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2011 – et år efter jeg havde uddannet mig som trafiksikkerhedsrevisor. For mig betød det meget, at jeg kunne se, at der var en samhørighed mellem trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter. Jeg anser mig selv som fagnørd med en meget detaljeorienteret tilgang.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Jeg er tilhænger af at vurdere funktionaliteten af gaderummet og ud fra en problematiserende vinkel vurdere, hvordan gaderummet kan misbruges eller misforståes og herudfra løse disse problemstillinger.

Jeg kan samtidig godt lide faste håndgribelige rammer, hvori kreativiteten gerne må råde. Men gode råd i en ramme, hvor indenfor man ved at kvaliteten og sammenhængen er i orden, er i mine øjne det guldbelagte gangareal mod succes for et projekt. Samtidig synes jeg, at flere af de nuværende anbefalinger giver flere udfordringer for flertallet end giver bedre færdsel for de få trafikanter med en funktionsnedsættelse.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har bl.a. været tilgængelighedsrevisor på projektet Odense Letbane – etape 1, hvor jeg har haft et tydeligt indtryk af, at mine anbefalinger virkelig betød noget for det samlede projekt. Efterfølgende har jeg desuden deltaget i dialog og møder med både anlægsmyndigheden, vejmyndigheden og den projekterende, hvilket har givet mig mulighed for at følge udviklingen i, hvordan min faglighed er anvendt i projektet. 


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Tilgængelighed i processen

Når vi laver en tilgængelighedsrevision på et vejprojekt eller lignende, er det ofte på bagkant – efter projektet er planlagt og tegnet. Men projektet har sandsynligvis været længe undervejs, og er måske opstået i kraft af ønsker om at nå bestemte målsætninger for mobilitet. De målsætninger er typisk konkretiseret i en strategi eller-handleplan, på et tidspunkt hvor ingen endnu har skænket tilgængelighed en tanke. Men er det ikke en fejl?

Mobilitet handler om bevægelse, og om mulighederne for at alle mennesker kan bevæge sig rundt i vores samfund. Ét er vores individuelle behov for god mobilitet, men det handler også om at se mobilitet i et bredere perspektiv. Tillægger vi os vaner, hvor vi glemmer at se ud over egen bekvemmelighed, kan det blive en udfordring i forhold til at sikre god mobilitet. Kører alle eksempelvis alene i deres bil, så skaber det trængsel og dermed dårlig mobilitet. Det samme resultat står vi med, hvis vi kun planlægger vores færdselsarealer for én slags mennesker. Så skaber det barrierer for andre og dermed igen dårlig mobilitet. Mobilitet er for alle, og derfor skal vi også huske at tænke universelt.

Men tilbage til slutspørgsmålet i indledningen. Jo, vil jeg mene. Det ér en fejl at tilgængelighed (ofte) først bringes på bane i projekteringsfasen af et projekt. Tilgængelighed kan med fordel tages op allerede i strategiarbejdet og faktisk gennem hele planlægningsprocessen. Både fordi mobilitet skal være for alle, men også ud fra en tankegang om, at bedre tilgængelighed kan få flere til at benytte sig af bæredygtige transportformer. Lykkes vi med at skabe færdselsarealer med god tilgængelighed, så giver det mulighed for at mennesker med funktionsnedsættelser kan bevæge sig mere frit, selvbestemt og aktivt. Pludselig bliver det at gå til togstationen en reel mulighed, der samtidigt fremmer og gavner et mere bæredygtigt transportsystem.

Hvordan kan vi få tilgængelighed bragt på banen tidligt i processen?

Det handler jo nok om at planlæggernes mind-set skal rumme tilgængelighed sammen med alle de andre væsentlige elementer, som også er vigtige i mobilitetsplanlægningen. Men der findes også et værktøj, som ved brug automatisk sikrer, at tilgængelighed bliver en del af overvejelserne på et tidligt stadie og undervejs i processen. En måde hvorpå tilgængelighed bogstaveligt talt kan bringes i spil, er ved brug af Mobilitetsspillet.

Mobilitetsspillet er et brætspil, der behandler mobilitet i alle dets konkrete afskygninger. Mobilitetsspillet er en sjov og anderledes måde at kickstarte en mobilitetsproces, og består af en lang række mobilitetskort, der hver især beskriver forskellige redskaber og virkemidler i mobilitetsplanlægningen. Spillet giver en indføring i mobilitetens omfattende værktøjskasse, og er et redskab til at kategorisere og prioritere mobilitetsinitiativer. Udover konkret prioritering af forskellige løsninger, bidrager spillet også til at sikre et bredt ejerskab til mobilitetsplanlægningen. Spillet sætter rammerne for dialog i processen, og kan tilbyde kommuner og arbejdspladser et sjovt alternativ til at involvere politikere, medarbejdere, borger og interessenter. Ligesom spillet åbner op for en dialog om alle de værktøjer, der findes i mobilitetens værktøjskasse, så bringer det naturligvis også tilgængelighed op.

Mobilitetsspillet er udviklet af COWI. Vi kommer ud til jer med spillet under armen. Her introducerer vores dygtige proceskonsulenter spillet og fører deltagerne sikkert gennem processen.

Med Mobilitetsspillet tilbyder vi et værktøj der:

  • Skaber et fælles ”mobilitetssprog” hvor tilgængelighed er en del af det
  • Giver et indgående kendskab til mobilitetens værktøjskasse og inspiration til tiltag i mobilitetsplanlægningen, herunder bl.a. ift. tilgængelighed
  • Sikrer et målrettet og kvalitativt output – med udvælgelse og prioritering af mobilitetsindsatser
  • Understøtter dialog og sikrer en bredt forankret mobilitetsplanlægning

… og således skaber et solidt springbræt for jeres mobilitetsplanlægning, hvor alle relevante vinkler på mobilitetsplanlægning bringes i spil.

Majken Kobbelgaard Andersen

E-mail: mnae@cowi.dk, tlf.nr.: 56406358

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Majken Kobbelgaard Andersen

Uddannet revisor år: 2013

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg ville gerne kunne sige at det var et meget velovervejet ønske, drevet af lysten til at kæmpe for ligeværdighed, mindre diskrimination og evnen til at se ud over egen næsetip. Sandheden er dog noget mindre lyserød. Der var en efterspørgsel på know-how om emnet, jeg synes det var interessant og det lå fint i forlængelse af det jeg i forvejen arbejdede med. Thats it!

Uanset årsagen, så ændrer det ikke på at tilgængelighed ER en hæderlige sag at arbejde for. Jeg er optaget af at skabe rammerne der giver flest mulige lyst og mulighed for at være mobile på en bæredygtig måde. Tilgængelighed er et ud af flere emner der tapper direkte ind i det arbejde.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Ideelt set må tilgængelighed helst ikke bare være et add-on, der påføres nye projekter efter planlægningen, eller endnu værre – efter projektering. Tilgængelighed skal indgå som en integreret del af alle projektfaser. Derfor ser jeg hellere tilgængelighedsrevisoren som sparringspart gennem hele projektfasen, snarere end i den reaktive rolle hvor revisor forholder sig til et allerede udarbejdet projekt. Nuvel – der er vi ikke helt endnu, også er reaktiv handling trods alt bedre end ingen handling.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Det er efterhånden almindeligt anerkendt at der skal arbejdes med tilgængelighed i de store projekter, hvor brugergrupperne er mange og økonomien tilsvarende. Det er rigtig godt. Men i de små projekter hejses tilgængelighedsflaget langt sjældnere. De projekter hvor der eksempelvis bare lige klemmes en buslomme ind eller flyttes et fodgængerfelt. Det gør indtryk på mig når jeg støder på bittesmå projekter, hvor tilgængelighed helt af sig selv er sneget sig ind løsningen. Så er vi på rette vej!


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt

Header-blog

Hos COWI og Arkitema har vi mange ingeniører og arkitekter, der brænder for at skabe gode og tilgængelige løsninger. Vi ønsker at få tilgængelighed højere op på dagsordenen! Derfor har du nu muligheden for at få et indblik i vores tilgængelighedstanker og -synspunkter. Vi bringer de kommende uger en stribe blogindlæg under overskriften ’Vi tænker tilgængeligt’. Læs med og tag meget gerne aktiv del i debatten.

Tilgængelighed på færdselsarealer i byerne er blevet et væsentligt element, der inddrages i forskellige projekttyper – lige fra signalprojektering, kollektive transport-projekter til omlægninger af gader, stræder, torve, pladser og bygninger. Flere har også øje for at skabe tilgængelige forhold til naturoplevelser som skov og strand. Men har vi egentlig en forståelse for, hvad der opleves som barrierer derude, og for hvem vi bygger?

Hos COWI og Arkitema har vi flere tilgængelighedseksperter, der arbejder med det funktionelle design af gangarealer og krydsningspunkter for fodgængere samt indretning af bygninger og andre landskabelige designs. Vi har deltaget i mange væsentlige projekter, hvor tilgængelighed som fagområde har været i højsædet. Vi har bl.a. med de store letbane- og BRT-projekter været en aktiv medspiller på kvalitetssikring af tilgængeligheden. Vi har mange store byomdannelsesprojekter i bagagen, hvor forbedret tilgængelighed har været en forudsætning. Hos Arkitema gennemføres designs af mange ikoniske byggerier, supersygehuse og metrostationer mv., og derudover giver vores team af tilgængelighedsrevisorer altid gode og væsentlige input til tilgængelig indretning, når vi bliver bedt om at bistå og kvalificere vejmyndigheders og bygherrers anlægsprojekter. Vi har set mange gode eksempler på indarbejdelse af tilgængelighed og minimering af risikoen for barrierer. Desværre har vi også i alt for mange tilfælde set, at principperne for tilgængelig indretning er udfordret af eksisterende forhold. Måske er principperne endda udfordret af uhensigtsmæssig brug af tilgængelighedens værktøjskasse eller udfordret af, at der ikke er tænkt over grænsefladen mellem anlægsprojekter. Eller kan det være, at der ikke er gennemført den sidste finpudsning af anlægget efter implementering. 

Det er vi opsatte på at få gjort bedre og givet vores besyv på. Det er derfor, vi i en række blogindlæg her på siden vil sætte fokus på en række udfordringer som den nuværende værktøjskasse kan løbe ind i, hvis der ikke anvendes en praktisk tilgang til den geometriske indretning og ikke overvejes eksisterende forhold og trafikantadfærd i samme pennestrøg som anlægsprojektet.

I den kommende tid kan du læse en række blogindlæg om tilgængelighedsemner set fra vores perspektiv. Antallet af gode projekter og synspunkter udvides hele tiden, så læs med og se om vores betragtninger kan lede til ændrede eller kvalificerede tanker om tilgængelighed i din kommune eller i dit projekt.

Har du lyst til at vide mere om personerne bag tilgængelighedstankerne, har vi suppleret de faglig blogindlæg med små forfatterportrætter. Så ved du hvem vi er, hvis du savner assistance til dit tilgængelighedsprojekt.

Hold øje med bloggen, eller få automatisk tilsendt en mail når der er nyt, ved at tilmelde dig til CITY CREATORS nederst i menuen i højre side. Vi håber, at vi rejser emner til dialog og diskussion.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 56403905

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408