Hvordan skabes et visuelt flot torv, plads eller gangareal? Det gøres blandt andet med valg af belægninger. Kommunerne er generelt vilde med at tænke anderledes og lade kreativiteten råde, især på centrale torve og pladser i byerne, hvor æstetik er i højsæde. Der skal skabes unikke byrum til glæde for alle. Men kreativiteten sætter også begrænsninger!

I Aalborg har arkitekterne øje for det rå look, der fortæller historien om byen som både industriby og arbejderby, hvor store bygninger som Nordkraft, Spritten og Havnen driver værket. Det ses i betonelementer og store enheder.

I Odense ønsker kommunen de centrale byområder belagt med den særlige gule klinke i tegl, der breder sig ud fra stationsområdet, videre rundt i gaderne og giver centrum karakter.  

I Esbjerg er den centrale gågade, Kongensgade nu opbygget med en flisestruktur, der er tegnet som et spejlbillede af havbunden ud for Esbjerg. Fliserne bølger sig op og ned ad gaden i lyse til mørke nuancer.

Flere byomdannelser rundt omkring i de danske byer giver plads til at arkitekter kan udfolde deres kreativitet og foreslå særlige belægninger, der er helt unikke for byen eller pladsen.

Begrænsende kreativitet

Men kommer kreativiteten og ønsket om noget særligt og unikt til at gå ud over den almindelige færdsel og dermed tilgængelighed? Både i dagslys og mørke, solskin og regn, bagende sol og frostvejr.

Svaret er ja! Ikke et entydigt ja, men et ja fordi de særlige belægninger skaber begrænsninger for, hvordan det er muligt at tænke tilgængelighed ind på disse lokaliteter. Begrænsninger, som skaber kompromisser med de standarder og ideelle forhold, der anbefales i de danske vejregler.

Næste spørgsmål må så være om begrænsningerne udgør et faktisk problem for tilgængeligheden?
Her bliver svaret mere diffust, fordi det afhænger af, hvorvidt den skabende arkitekt forstår at gøre brug af tilgængelighedens værktøjskasse og om alle nuancer i at skabe tilgængelige forhold inddrages.

I Aalborg er de store elementer udfyldt med grove sten i store dimensioner og brug af taktile elementer med et råt udseende enten som flise eller cortenstål, der irrer og giver den ønskede råhed.

I Odense er den primære navigation i gaderne med klinker sket ud fra princippet om den naturlige ledelinje.

I Esbjerg er der indarbejdet metalelementer i den unikke belægning, så systemet af fliser ikke brydes.

Alle steder er disse valg ikke problemfri.

Flere tilgængelige belægninger i fremtiden

Værktøjskassen til tilgængelig indretning er fyldt med gode råd om naturlige ledelinjer, særlige taktile ledelinjer, lysninger, placering af byinventar, zoneinddeling af gangarealer og en masse andet. Værktøjskassen indeholder endda muligheden for at lade fageksperter vurdere det resultat, der først er blevet skitseret, siden projekteret og endeligt udført. Fageksperter er tilmed ikke blot personificeret ved certificerede revisorer men også ved brugere såvel mennesker med en funktionsnedsættelse samt forskellige personer med sit arbejde eller dagligdag i gaderne såsom fragtmænd, dagplejere, pensionister m.fl. Så der er dermed mange muligheder for at få kvalificeret lige præcis sin idé til en belægning.

Samtidig er der ingen gyldne regler for, hvordan trafikanter anvender de byggede gader og stræder og ingen gyldne anbefalinger for, hvor der kan opstå konflikter og hvilke afskygninger de kommer i. Det er både dyrt og dumt at skulle ombygge helt nye lokaliteter, fordi de bare ikke fungerer og giver udfordringer for tilgængeligheden. Derfor ses det desværre også flere steder, at trafikanterne blot må leve med udfordringerne og indordne sig efter de nye barrierer. Men sådan behøver det ikke være.

Jeg anbefaler derfor at få uvildige øjne på projektet i tide, så både æstetik og funktionalitet kan håndteres og få lokaliteten til at fungere. Hos COWI har vi de uvildige øjne både i form af et stort team af certificerede tilgængelighedsrevisorer samt brugere af tilgængeligheden med praktisk viden.

Det er derfor blot et spørgsmål om, om du vil gøre brug af os og vores viden om tilgængelighed og tilgængelige belægninger i dit næste projekt?

Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os gerne på nedenstående oplysninger.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 26641982

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408

---

Hvem er forfatteren?

Navn: Thomas Rud

Uddannet revisor år: 2011

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2011 – et år efter jeg havde uddannet mig som trafiksikkerhedsrevisor. For mig betød det meget, at jeg kunne se, at der var en samhørighed mellem trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter. Jeg anser mig selv som fagnørd med en meget detaljeorienteret tilgang.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Jeg er tilhænger af at vurdere funktionaliteten af gaderummet og ud fra en problematiserende vinkel vurdere, hvordan gaderummet kan misbruges eller misforståes og herudfra løse disse problemstillinger.

Jeg kan samtidig godt lide faste håndgribelige rammer, hvori kreativiteten gerne må råde. Men gode råd i en ramme, hvor indenfor man ved at kvaliteten og sammenhængen er i orden, er i mine øjne det guldbelagte gangareal mod succes for et projekt. Samtidig synes jeg, at flere af de nuværende anbefalinger giver flere udfordringer for flertallet end giver bedre færdsel for de få trafikanter med en funktionsnedsættelse.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har bl.a. været tilgængelighedsrevisor på projektet Odense Letbane – etape 1, hvor jeg har haft et tydeligt indtryk af, at mine anbefalinger virkelig betød noget for det samlede projekt. Efterfølgende har jeg desuden deltaget i dialog og møder med både anlægsmyndigheden, vejmyndigheden og den projekterende, hvilket har givet mig mulighed for at følge udviklingen i, hvordan min faglighed er anvendt i projektet. 

Når vi laver en tilgængelighedsrevision på et vejprojekt eller lignende, er det ofte på bagkant – efter projektet er planlagt og tegnet. Men projektet har sandsynligvis været længe undervejs, og er måske opstået i kraft af ønsker om at nå bestemte målsætninger for mobilitet. De målsætninger er typisk konkretiseret i en strategi eller-handleplan, på et tidspunkt hvor ingen endnu har skænket tilgængelighed en tanke. Men er det ikke en fejl?

Mobilitet handler om bevægelse, og om mulighederne for at alle mennesker kan bevæge sig rundt i vores samfund. Ét er vores individuelle behov for god mobilitet, men det handler også om at se mobilitet i et bredere perspektiv. Tillægger vi os vaner, hvor vi glemmer at se ud over egen bekvemmelighed, kan det blive en udfordring i forhold til at sikre god mobilitet. Kører alle eksempelvis alene i deres bil, så skaber det trængsel og dermed dårlig mobilitet. Det samme resultat står vi med, hvis vi kun planlægger vores færdselsarealer for én slags mennesker. Så skaber det barrierer for andre og dermed igen dårlig mobilitet. Mobilitet er for alle, og derfor skal vi også huske at tænke universelt.

Men tilbage til slutspørgsmålet i indledningen. Jo, vil jeg mene. Det ér en fejl at tilgængelighed (ofte) først bringes på bane i projekteringsfasen af et projekt. Tilgængelighed kan med fordel tages op allerede i strategiarbejdet og faktisk gennem hele planlægningsprocessen. Både fordi mobilitet skal være for alle, men også ud fra en tankegang om, at bedre tilgængelighed kan få flere til at benytte sig af bæredygtige transportformer. Lykkes vi med at skabe færdselsarealer med god tilgængelighed, så giver det mulighed for at mennesker med funktionsnedsættelser kan bevæge sig mere frit, selvbestemt og aktivt. Pludselig bliver det at gå til togstationen en reel mulighed, der samtidigt fremmer og gavner et mere bæredygtigt transportsystem.

Hvordan kan vi få tilgængelighed bragt på banen tidligt i processen?

Det handler jo nok om at planlæggernes mind-set skal rumme tilgængelighed sammen med alle de andre væsentlige elementer, som også er vigtige i mobilitetsplanlægningen. Men der findes også et værktøj, som ved brug automatisk sikrer, at tilgængelighed bliver en del af overvejelserne på et tidligt stadie og undervejs i processen. En måde hvorpå tilgængelighed bogstaveligt talt kan bringes i spil, er ved brug af Mobilitetsspillet.

Mobilitetsspillet er et brætspil, der behandler mobilitet i alle dets konkrete afskygninger. Mobilitetsspillet er en sjov og anderledes måde at kickstarte en mobilitetsproces, og består af en lang række mobilitetskort, der hver især beskriver forskellige redskaber og virkemidler i mobilitetsplanlægningen. Spillet giver en indføring i mobilitetens omfattende værktøjskasse, og er et redskab til at kategorisere og prioritere mobilitetsinitiativer. Udover konkret prioritering af forskellige løsninger, bidrager spillet også til at sikre et bredt ejerskab til mobilitetsplanlægningen. Spillet sætter rammerne for dialog i processen, og kan tilbyde kommuner og arbejdspladser et sjovt alternativ til at involvere politikere, medarbejdere, borger og interessenter. Ligesom spillet åbner op for en dialog om alle de værktøjer, der findes i mobilitetens værktøjskasse, så bringer det naturligvis også tilgængelighed op.

Mobilitetsspillet er udviklet af COWI. Vi kommer ud til jer med spillet under armen. Her introducerer vores dygtige proceskonsulenter spillet og fører deltagerne sikkert gennem processen.

Med Mobilitetsspillet tilbyder vi et værktøj der:

• Skaber et fælles ”mobilitetssprog” hvor tilgængelighed er en del af det
• Giver et indgående kendskab til mobilitetens værktøjskasse og inspiration til tiltag i mobilitetsplanlægningen, herunder bl.a. ift. tilgængelighed
• Sikrer et målrettet og kvalitativt output – med udvælgelse og prioritering af mobilitetsindsatser
• Understøtter dialog og sikrer en bredt forankret mobilitetsplanlægning

… og således skaber et solidt springbræt for jeres mobilitetsplanlægning, hvor alle relevante vinkler på mobilitetsplanlægning bringes i spil.

Majken Kobbelgaard Andersen

E-mail: mnae@cowi.dk, tlf.nr.: 56406358

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408

---

Hvem er forfatteren?

Navn: Majken Kobbelgaard Andersen

Uddannet revisor år: 2013

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg ville gerne kunne sige at det var et meget velovervejet ønske, drevet af lysten til at kæmpe for ligeværdighed, mindre diskrimination og evnen til at se ud over egen næsetip. Sandheden er dog noget mindre lyserød. Der var en efterspørgsel på know-how om emnet, jeg synes det var interessant og det lå fint i forlængelse af det jeg i forvejen arbejdede med. Thats it!

Uanset årsagen, så ændrer det ikke på at tilgængelighed ER en hæderlige sag at arbejde for. Jeg er optaget af at skabe rammerne der giver flest mulige lyst og mulighed for at være mobile på en bæredygtig måde. Tilgængelighed er et ud af flere emner der tapper direkte ind i det arbejde.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Ideelt set må tilgængelighed helst ikke bare være et add-on, der påføres nye projekter efter planlægningen, eller endnu værre – efter projektering. Tilgængelighed skal indgå som en integreret del af alle projektfaser. Derfor ser jeg hellere tilgængelighedsrevisoren som sparringspart gennem hele projektfasen, snarere end i den reaktive rolle hvor revisor forholder sig til et allerede udarbejdet projekt. Nuvel – der er vi ikke helt endnu, også er reaktiv handling trods alt bedre end ingen handling.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Det er efterhånden almindeligt anerkendt at der skal arbejdes med tilgængelighed i de store projekter, hvor brugergrupperne er mange og økonomien tilsvarende. Det er rigtig godt. Men i de små projekter hejses tilgængelighedsflaget langt sjældnere. De projekter hvor der eksempelvis bare lige klemmes en buslomme ind eller flyttes et fodgængerfelt. Det gør indtryk på mig når jeg støder på bittesmå projekter, hvor tilgængelighed helt af sig selv er sneget sig ind løsningen. Så er vi på rette vej!