City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt

Header-blog

Hos COWI og Arkitema har vi mange ingeniører og arkitekter, der brænder for at skabe gode og tilgængelige løsninger. Vi ønsker at få tilgængelighed højere op på dagsordenen! Derfor har du nu muligheden for at få et indblik i vores tilgængelighedstanker og -synspunkter. Vi bringer de kommende uger en stribe blogindlæg under overskriften ’Vi tænker tilgængeligt’. Læs med og tag meget gerne aktiv del i debatten.

Tilgængelighed på færdselsarealer i byerne er blevet et væsentligt element, der inddrages i forskellige projekttyper – lige fra signalprojektering, kollektive transport-projekter til omlægninger af gader, stræder, torve, pladser og bygninger. Flere har også øje for at skabe tilgængelige forhold til naturoplevelser som skov og strand. Men har vi egentlig en forståelse for, hvad der opleves som barrierer derude, og for hvem vi bygger?

Hos COWI og Arkitema har vi flere tilgængelighedseksperter, der arbejder med det funktionelle design af gangarealer og krydsningspunkter for fodgængere samt indretning af bygninger og andre landskabelige designs. Vi har deltaget i mange væsentlige projekter, hvor tilgængelighed som fagområde har været i højsædet. Vi har bl.a. med de store letbane- og BRT-projekter været en aktiv medspiller på kvalitetssikring af tilgængeligheden. Vi har mange store byomdannelsesprojekter i bagagen, hvor forbedret tilgængelighed har været en forudsætning. Hos Arkitema gennemføres designs af mange ikoniske byggerier, supersygehuse og metrostationer mv., og derudover giver vores team af tilgængelighedsrevisorer altid gode og væsentlige input til tilgængelig indretning, når vi bliver bedt om at bistå og kvalificere vejmyndigheders og bygherrers anlægsprojekter. Vi har set mange gode eksempler på indarbejdelse af tilgængelighed og minimering af risikoen for barrierer. Desværre har vi også i alt for mange tilfælde set, at principperne for tilgængelig indretning er udfordret af eksisterende forhold. Måske er principperne endda udfordret af uhensigtsmæssig brug af tilgængelighedens værktøjskasse eller udfordret af, at der ikke er tænkt over grænsefladen mellem anlægsprojekter. Eller kan det være, at der ikke er gennemført den sidste finpudsning af anlægget efter implementering. 

Det er vi opsatte på at få gjort bedre og givet vores besyv på. Det er derfor, vi i en række blogindlæg her på siden vil sætte fokus på en række udfordringer som den nuværende værktøjskasse kan løbe ind i, hvis der ikke anvendes en praktisk tilgang til den geometriske indretning og ikke overvejes eksisterende forhold og trafikantadfærd i samme pennestrøg som anlægsprojektet.

I den kommende tid kan du læse en række blogindlæg om tilgængelighedsemner set fra vores perspektiv. Antallet af gode projekter og synspunkter udvides hele tiden, så læs med og se om vores betragtninger kan lede til ændrede eller kvalificerede tanker om tilgængelighed i din kommune eller i dit projekt.

  • Tilgængelighed i processen med Mobilitetsspillet
    • Særlige belægninger skaber begrænsninger
    • Opmærksomhedsfelter som stopklods
    • Fodgængerfelter i signalanlæg på begrænset plads
    • Fokus på tilgængelighed i bygningsmiljøet
    • Adgang for alle til de rekreative lokaliteter
    • Den sidste finpudsning – fra godt til perfekt

Har du lyst til at vide mere om personerne bag tilgængelighedstankerne, har vi suppleret de faglig blogindlæg med små forfatterportrætter. Så ved du hvem vi er, hvis du savner assistance til dit tilgængelighedsprojekt.

Hold øje med bloggen, eller få automatisk tilsendt en mail når der er nyt, ved at tilmelde dig til CITY CREATORS nederst i menuen i højre side. Vi håber, at vi rejser emner til dialog og diskussion.


Skriv en kommentar

Én revisor – to revisioner

Header-blogVidste du, at der kan laves trafiksikkerhedsrevision og tilgængelighedsrevision af dit projekt på én gang – og endda af den samme revisor?

Når der planlægges nye veje og ændringer i eksisterende vejanlæg, er det som oftest en god idé at få tjekket om projektet er både trafiksikkert og tilgængeligt for alle. Det kan ske ved at få lavet henholdsvis en trafiksikkerhedsrevision af en trafiksikkerhedsrevisor og en tilgængelighedsrevision af en tilgængelighedsrevisor.

Hos COWI kan vi tilbyde, at det er den samme revisor, der gennemfører både trafiksikkerheds- og tilgængelighedsrevisionen, hvilket især for mindre projekter har en række fordele. Når det er den samme revisor, der udfører begge typer af revisioner, er det muligt at spare tid (og dermed penge), da der kun er én revisor, der skal orientere sig i projektmaterialet og evt. besigtige området.

Læs resten


Skriv en kommentar

Tilgængelighed både inde og ude

v04_Accessibility-in-trafficDen overordnede ramme for tilgængelighed i og omkring bygninger er Bygningsreglementets (BR18) krav samt vejreglerne. BR18’s krav gælder for alt byggeri på nær fritliggende enfamiliehuse og sommerhuse.

Tilgængelighed skal derfor indtænkes allerede i de tidlige faser, hvor projektet programmeres. Dette er ikke kun tilgængelighed i selve bygningen, men i lige så høj grad på de omgivende arealer.

Hos COWI har vi skabt et tæt netværk mellem vores eksperter inden for tilgængelighed og universelt design i bygninger samt på udearealer. Eksperter der arbejder med både bygningsreglementet og vejreglerne.

Dette netværk har bl.a. været bragt i spil, da vi som bygherrerådgivere har udarbejdet udbudsmaterialer for totalentreprisekonkurrencer for tre nye skoler i Københavns Kommune. Her har Marianne Fox, bygherrerådgiver, og Bibi Koldtoft, trafikplanlægger, sammen varetaget beskrivelsen af krav til tilgængelighed i byggeriet og på udearealerne med det mål, at der designes skoler, der er tilgængelige for alle. Hvor alle, uanset handicaps, kan deltage i både undervisning, fritidstilbud og udendørs leg og aktiviteter.

Marianne og Bibi har ligeledes deltaget i evalueringen af de indkomne tilbud, og medvirker løbende til granskning af totalentreprenørernes faseafleveringer fra dispositionsfase til hovedprojekt.

Læs resten


Skriv en kommentar

En tur på hjul – tilgængelighed i øjenhøjde

Header-blogKan man udfordre dygtige ingeniører, der har styr på deres teori om tilgængelighed? Ulla Søberg Jakobsen fra Tours on Wheels gjorde forsøget, og en af COWIs tilgængelighedsrevisorer måtte en tur i kørestol.

I forbindelse med planlægning af ombygning af en yderst trafikeret gade i Aarhus er der stort fokus på det smalle gaderum og de mange bløde trafikanter.

Projektstrækningen er blevet gennemgået af et tilgængelighedsudvalg, der repræsenterer seks forskellige typer af handicaps. Derudover har projektets rådgivere været på tur i kørestol – på langs og på tværs af strækningen.

Hvad der på papiret kan synes let, er ikke altid så simpelt i virkeligheden. At adskille fortov og cykelsti med en kantsten, er en løsning, der øger trafiksikkerheden og samtidig hjælper de svagsynede. Men når fortovet er smalt, giver det udfordringer for bl.a. kørestolsbrugere, der ikke “bare” kan svinge ned på cykelstien.

Tur på hjulFotos af Ole Bramsen på vegne af Tours on Wheels

Læs resten


Skriv en kommentar

Tilgængelighed og verdensmål

Verdensmaals-white-baggrund-RGB

FN’s verdensmål for bæredygtig udvikling er for alvor blevet en del af dagligdagen de senere år. Sådan er det også hos COWI.

Verdensmålene er for alle. Og de gælder for alle lande – både de rige og fattige. Og vi skal sammen nå i mål til år 2030.

Inden for arbejdet med tilgængelighed har vi også fået et verdensmål at leve op til. Nemlig verdensmål nr. 11 med delmål 11.7:

Verdensmål til blogindlæg

Synes du, at det er lidt uoverskueligt at tænke verdensmål ind i dine projekter? Så læs med her. Læs resten