City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Verdensmålspillet: Et dialog- og prioriteringsværktøj

De seneste år er den bæredygtige udvikling blevet et stort fokus hos mange virksomheder og organisationer. Både store, små, private og offentlige sætter en ære i at være med på den bæredygtige bølge, men det er ikke alle, der synes, at de bæredygtige tiltag er lige lette at navigere i.

Med ikke mindre end 17 verdensmål og 169 delmål for en bæredygtig udvikling i FN-medlemslandene, er der ikke noget at sige til, at det kan være svært at sætte fokus på de mål, der giver mening for netop din virksomhed eller organisation. Hos COWI har vi derfor udarbejdet Verdensmålspillet, som en hjælpende hånd til de, der ønsker at sætte fokus på verdensmålene.

Hvad er Verdensmålspillet?
Spillet er et sjovt, alternativt og effektivt værktøj, der skaber dialog om og giver kendskab til, verdensmålene og de dertilhørende delmål og indikatorer. Brætspillet spilles i grupper af fire personer, som gennem spilprocessen skaber rammerne for en fælles prioritering af verdensmålene og udpeger handlemulighederne i deres lokale kontekst. Gennem en relativt kort proces, på mindre end tre timer, sikrer spillet dermed et grundlag for en konkret handleplan for virksomheden eller organisationen.

Video fra arrangement med kunder, der afprøver Verdensmålspillet

Hvad kan Verdensmålspillet gøre for dig?
Verdensmålspillet har til formål at skabe kendskab til og etablere viden om verdensmålene samt at skabe en platform for dialog. Spillet kan kickstarte arbejdet med verdensmålene, da det hjælper til at italesætte virksomhedens muligheder og prioriteringer af verdensmålene. Derved skabes et konkrekt og operationelt output. Spillet kan hjælpe til at besvare spørgsmål om, hvordan I hos jer kan være med til at “løfte” verdensmålene, hvilke udfordringer I har i allerede eksisterende tiltag, eller hvilke nye initiativer, I med fordel kan inddrage i arbejdet med verdensmålene. Du vil således få mulighed for – i samarbejde med dine kollegaer – at skabe et fælles udgangspunkt for målsætningen på tværs af organisationen.

Hvordan kan jeg prøve Verdensmålspillet?
Kunne du tænke dig, at din virksomhed eller arbejdsplads får større fokus på den bæredygtige udvikling og verdensmålene, kommer vi gerne forbi og spiller Verdensmålspillet med jer. Kontakt vores konsulenter for at høre mere om mulighederne.

Kirsten Byg Jørgensen
kbjn@cowi.com, tlf. 56401843

Carsten Fjorback
cafk@cowi.com, tlf. 56404266


Skriv en kommentar

Trafikken er tilbage

Eller det er der i hvert fald en del skriverier om i fagmiljøerne.

Trafiktællinger, trængselsmålinger osv. nærmer sig det berømte index 100 i forhold til før COVID-19 tvang os til at lukke for betydelige dele af samfundet. Og så er alt vel snart normalt, eller hvad?

Nej, det er det ikke! Og for at forstå, hvorfor det er tilfældet, er det afgørende at grave et spadestik dybere. Det er ganske enkelt nødvendigt at forstå lidt mere om trafikken, end almindelige trafiktællinger kan give udtryk for. Ej heller trængselsopgørelser giver det fulde billede, når de står alene.

Nedlukningen har haft en række afgørende konsekvenser, der har påvirket trafikken i bred forstand. Her et par meget forsimplede sammenhænge:

  • Bliv hjemme = Mindre persontrafik = Mindre belastning af vejene
  • Frygt for smitte = Færre i den kollektive trafik, flere i personbiler = Større belastning af vejene.
  • Lukning af butikker = Mere onlinesalg = Anderledes (længere) varetransport = Større belastning af vejene.

Detaljen er, at når vi nu nærmer os index 100 for vejtrafikken, så siger dette intet om, hvorvidt de tre ovennævnte forhold også er normaliserede – og spoiler alert: Det er de IKKE!

Spørgsmålet er, hvad der sker i de kommende måneder netop i forhold til en normalisering – og ikke mindst, om vi som samfund i praksis tager nogle af det positive læringer fra krisen med ind i den nye virkelighed.

Bliver vi for eksempel ved at arbejde hjemme af og til, så vi ikke bevæger os ud i trafikken en dag eller to om ugen? Klarer vi rent faktisk de der ekstra møder online i stedet for at besøge hinanden fysisk? Begynder vi at anvende de kollektive trafik normalt igen, eller var den der mikrobil til 799 om måneden alligevel lettere bare at blive hængende i?

Spørgsmålene kan som sådan nok ikke besvares – vi er og bliver efter alt at dømme i en uvished om, hvad fremtiden bringer.

Imidlertid kan der findes nogle fingerpeg i forskellige former for trafikdata, men som indledningsvist nævnt kræver det lidt ekstra dybde og perspektiv.

Connected Cars og COWI har nu i godt et år arbejdet sammen om at anvende GPS-data indsamlet af Connected Cars. Ud fra disse data har vi taget det ekstra spadestik og foretaget en lidt anderledes opgørelse. Vi har nemlig set på, hvor mange ture, hver enkelt bil i datasættet (mere end 100.000 danske personbiler) kører på hverdage. Resultatet kan ses af grafen på den lille film, og grafen fortæller en interessant, men også en lidt skræmmende historie.

For mens antallet af ture pr. bil naturligvis faldt betydeligt umiddelbart efter nedlukningen d. 11. marts, i påsken og på de efterfølgende enkeltstående nationale fridage, ses der en klar tendens til, at danskerne kører flere ture i bil nu, end før nedlukningen. Faktisk tyder tallene lige nu på en stigning på ca. 15%.

Sammenholdes dette med, at trafiktællinger mv. begynder at nærme sig niveauet fra før nedlukningen er der således tegn på, at vi går en fremtid i møde, hvor vejtrafikken risikerer at foretage et betydeligt spring i takt med, at samfundet genåbner.

Hvorvidt det går så galt, vides ikke – og denne simple observation er netop blot en observation, hvor vi ikke er gået videre med at undersøge eksempelvis tursammenhænge o.l. Men med observationen følger en bekymret mine. For hvad nu, hvis det ikke lykkes at få danskerne tilbage i den kollektive trafik? Og hvad nu, hvis vi falder tilbage i den gamle vane med at besøge hinanden i stedet for at holde onlinemøder?

Ja, så står vi potentielt med en personbilstrafik, der stiger meget markant på meget kort tid – i øvrigt samtidig med at varetransporten på vejene også er steget.

Og så får vi vist først travlt med at finde løsninger på at sikre en i forvejen udfordret fremkommelighed på vejene!

Vil du vide mere?

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Kirsten Byg Jørgensen
KBJN@cowi.com
+45 5640 1843

Liv Marbjerg
LEFR@cowi.com
+45 5640 2885

Jakob Christensen
JACH@cowi.com
+45 5640 2179

Denne artikel er én af mange i en serie om anvendelsesmulighederne for de nye GPS-baserede trafikdata, COWI tilbyder i samarbejde med vores partner, Connected Cars.

Se de øvrige artikler her:

COWI og Connected Cars indgår samarbejdsaftale

Inspirationsmøder om berigede GPS-data og modeller

Inspirationsmøder om data og modeller i den grønne trafikomstilling

Hvor mange biler kunne være elbiler i din kommune?

Turdata og O/D-analyse med GPS-data

Hvordan er vejret på vejene?

Sikken voldsom trængsel og alarm!


Skriv en kommentar

Elbiler og ladeinfrastruktur – Et blik ind i fremtiden

Enkelte elementer_Elbil ved hus

Vi hører og læser om det. Elbilerne kommer, og vi skal til at omstille os selv og vores infrastruktur til denne nye teknologi. Men hvor hurtigt kommer denne omstilling egentlig til at ske? Hvad er det for en teknologisk udvikling elbilerne og ladeinfrastrukturen gennemgår i disse år. Hvilken fremtid er det, vi ser ind i, og hvad skal vi som by- og trafikplanlæggere forberede os på? Her gives nogle forsigtige bud.

For mange – ja vel nok de allerfleste – er elbiluniverset stadig forholdsvis nyt og ukendt, og en omstilling fra fossildrevne til elektriske biler, er noget der tales og skrives lejlighedsvis om. Vi, der arbejder med by- og trafikplanlægning, ønsker at være på forkant med udviklingen, adoptere og drage nytte af væsentlige og udbredte nye teknologier. Men hvad skal vi forberedes os på, når det kommer til elbilerne? Hvad vil de betyde for indretningen af vores byer, veje og parkeringspladser? Og hvor længe vil en omstillingsproces vare?

Læs resten


Skriv en kommentar

Er der behov for kommunale strategier omkring udrulning af ladeinfrastruktur til elbiler?

ladeinfrastruktur

Det afhænger helt af, hvorvidt den grønne omstilling i transporten vedrører kommunen eller ej. Partnerskabet, Gate 21 mener, at der er et behov og har derfor bedt COWI assistere med at udarbejde et grundlag for en generel anvendelig strategi for udbygning af ladeinfrastrukturen, som kan tilpasses lokalt i kommunerne.

Formålet med en strategi for elbiler og ladeinfrastrtukturen er selvsagt at styrke kommunernes beslutningsgrundlag og kommunikationen i forhold til det politiske niveau. Men et strategisk arbejde er mere end det. Det kan i høj grad synliggøre nuværende muligheder og skabe stor signalværdi, som ikke mindst forventningsafstemmer med borgere, interessenter og aktører i forhold til roller og ansvar for optimering af den grønne omstilling af personbilstransporten.

I forhold til klimaspørgsmålet og 70%-målet er det efterhånden en kendt sag, at der i øjeblikket kun findes kendte løsninger til at nå de 60% på tværs af alle sektorer. Endnu vigtigere er det, at en 60% reduktion kun nås, hvis der allerede i dag sættes fut under implementeringssporet og det gælder især udrulning af konkrete initiativer i transportsektoren. Læs resten