City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Webinar 30. april: Coronakrisens betydning for kommunernes befolkningsudvikling

Corona_topbjælke

Hvilken betydning har Coronakrisen og den medfølgende nedlukning af samfundet haft for kommunernes demografiske udvikling? Hvilke forandringer kan vi allerede nu se i forhold til dødsfald, fødsler og flyttemønstre både mellemkommunalt og til/fra udlandet?

I Demografix-gruppen i COWI har vi gjort os nogle overvejelser om, hvilke effekter den nuværende situation kan få for befolkningsudviklingen (jf. vores artikel på Linkedin) og vi holder løbende øje med data.

Torsdag den 30. april kl 10:00-10:45 afholder vi et webinar hvor vi på basis af data for alle Demografix-kommunerne vil præsentere en overordnet analyse af befolkningsudviklingen fra januar til og med marts måned 2020 sammenholdt med samme periode i de foregående år. På webinaret vil vi fremlægge tal for hvorvidt vi allerede i 1. kvartal kan se tegn på ændringer i dødsfald og flyttemønstre.

Webinaret er gratis at deltage i og tilmelding sker via dette link: https://www.survey-xact.dk/LinkCollector?key=6MP4MRYPSP1N. Umiddelbart inden webinaret udsendes et link til selve videomødet til de tilmeldte deltagere.

Vi håber at ”se” mange af jer den 30. april.

——————————

Opdateret 1. maj 2020:

Tak til de mange som deltog i webinaret den 30. april. Har nogen lyst til at (gen)se webinaret har vi lagt det på nettet: Link til præsentationen som PDF og link til præsentationen som video (mp4)

 


Flere børnefamilier i København

image1

Billede: Udvikling i antal boliger opgjort på type

Frem mod 2030 ventes der at blive behov for yderligere godt 11.000 etageboliger i Københavns Kommune. Samtidig ventes der et ekstra behov for rækkehuse på godt 2.200 boliger, mens der bliver mindre efterspørgsel efter parcelhuse på ca. 1.300 boliger. I perioden efter 2030 ventes efterspørgslen efter etageboliger imidlertid at falde så der i 2045 er behov for knap 9.000 færre etageboliger end i 2030 i Københavns Kommune.

At boligbehovet ventes at falde mens befolkningen ventes at stige, skyldes ændrede husstandssammensætninger, hvor tendensen går mod at man i mindre grad bor alene. Dette har naturligvis også indflydelse på hvordan der bygges fremadrettet.

Ses der på boligforbrug i historisk, så var der i årene 2010-2019 en stigning på ca. 2.000 parcel- og rækkehuse i Københavns Kommune, mens den mest markante stigning i boliger var i etageboliger, som der kom godt 22.000 flere af.

Læs resten


Skriv en kommentar

At bygge de rigtige boliger kan frigøre parcelhuse til børnefamilier

Nørresundby_havnefront_600px

Som en del af min uddannelse i geografi, har jeg i efteråret 2019 været i praktik ved COWI i Aalborg. I den her periode har det været muligt at opleve hvordan det er at være en del en virksomhed, og deltage i dagligdagen på et kontor, samt at hjælpe til med forskellige opgaver. Igennem hele perioden har jeg også fået mulighed at sidde med min egen analyse, der har handlet om bosætning af 60+ årige i Aalborg. Læs resten


2 kommentarer

Hvad kan kunstig intelligens fortælle om udviklingen i Klitmøller?

Klitm├©ller_Denmark-2_original. Fotograf Mette Johnsen.jpgFotograf: Mette Johnsen

COWI er sammen med konsulent Rasmus Johnsen og forsker ved Aalborg universitet Rolf Lyneborg Lund gået i gang med et super spændende udviklingsprojekt: “Varme zoner på kanten af kongeriet”. Lige nu arbejder vi på at skabe et langt bedre fundament for at forstå og vurdere den udvikling, som finder sted i de landsbyer, som klarer sig godt, selvom de ligger langt væk fra de store byer. Vi kalder disse landsbyer for ”varme zoner”.

Afsættet er Klitmøller i Cold Hawaii i Thisted Kommune. Ved hjælp af kunstig intelligens anvendt på en meget stor mængde registerdata (fra 1980 til 2017) forsøger vi at afdække, hvad der gør den lille by til en mønsterbryder. Lykkes vi med denne del, kan vi anvende den viden, vi får, til at lade den kunstige intelligens lede efter landsbyer i resten af nationen, som udviser et lignende mønster, og dermed fremstille første version af et kort over varme zoner i Danmark.

cowork_klitmc3b8ller_fotograf-mette-johnsen.jpgFotograf: Mette Johnsen

Næste skridt består i et feltarbejde, hvor vi i første omgang dykker ned i tre af de varme zoner med henblik på at få mere detaljeret viden om disse landsbyer. Det, vi leder efter i den sammenhæng, er ligeledes mønstre og dermed ting, som går på tværs i de varme zoner. Den viden kan implementeres i den kunstige intelligens og dermed gøre den bedre til at pege på og – i yderste konsekvens – forudsige vækst i en landsby.

Lyder det vildt? Fortsættelse følger … Læs resten


Skriv en kommentar

Hvorfor kommer indvandrere til Danmark? PART II

Figur1Arbejde er de seneste år blevet den hyppigste årsag til opholdstilladelser. Derudover har antallet af asylansøgere og flygtninge har været faldende siden 2015, og er i 2018 på niveau med 2012.

I 2018 fik 59.479 personer opholdstilladelse i Danmark. Dette er 1.595 færre end året før. Antallet af personer har da været forsat faldende siden 2015, hvor tallet for opholdstilladelser var 69.962. Sammenlignes med 2004 er tallet dog næsten tre gange så højt.

Et øget antal opholdstilladelser, har væsentlig betydning for, hvordan indbyggertallet udvikler sig i de enkelte kommuner. I forbindelse med COWIs arbejde med befolkningsprognoser, har vi lavet en opdatering af årsagerne til udviklingen.

Læs resten


Skriv en kommentar

Byudvikling kan give overskud for Brøndby Kommune

KirkebjergBrøndby Kommune planlægger at boligudbygge i området Kirkebjerg og har i den forbindelse ønsket at vide, hvilke konsekvenser de nye boliger vil have for kommunens økonomi og beboersammensætning – en opgave som COWI har hjulpet kommunen med.

I hovedscenariet bygges der i alt 1.505 boliger i perioden 2020-2025, hvoraf langt de fleste er etageboliger. Antallet af tilflyttere ventes at blive knap 3.600 personer. Den kommunaløkonomiske effekt af de nye boliger er positiv, idet der ventes et nettooverskud i kommunaløkonomien på 42 millioner kroner årligt. Læs resten


Skriv en kommentar

Nye tal i folketal.dk

Så er vi klar med nye data i den demografiske vidensbank folketal.dk. Dermed kan du se, hvordan det er gået med befolkningsudviklingen i 2017 i alle landets kommuner.

Årets højdespringer i fht. indbyggertallet (i absolutte tal) blev ikke overraskende Københavns Kommune, som steg med 10.807 indbyggere svarende 1,8% (landsgennemsnittet var 0,6%).

Vallensbæk Kommune steg med 3,7% og havde således den største procentvise fremgang i 2017. I den anden ende af skalaen var det Lemvig Kommune, som havde den største relative befolkningstilbagegang på 0,8%.

Bef_udv_2017_procentSe kortet på folketal.dk

Et andet kort opdeler kommunerne i fire forskellige grupper alt efter hvor vidt de har haft stigning eller fald i 2017 og tilsvarende om de har haft stigning eller fald i de foregående år. Her kan man bla. se at Langeland efter en årrække med faldende indbyggertal faktisk steg i 2017 mens eksempelvis Nyborg Kommune havde fald i indbyggertallet i 2017 efter at være steget i perioden 2013-2016. Læs resten


Skriv en kommentar

Hvorfor kommer indvandrere til Danmark?

Invandrere der får opholdstilladelse

I 2016 var der tre gange så mange indvandrere, der fik opholdstilladelse i Danmark sammenlignet med 2004. Den store stigning skyldes især, at der er kommet markant flere syriske flygtninge og at flere borgere har fået opholdstilladelse til at arbejde i Danmark.

I 2016 fik knap 66.000 personer opholdstilladelse i Danmark, hvilket er tre gange så mange som i 2004. En tredobling af antallet af indvandrere har en væsentlig betydning for, hvordan indbyggertallet udvikler sig i de enkelte kommuner. Derfor har vi som led i vores arbejde med befolkningsprognoser lavet en nærmere undersøgelse af årsagen til denne stigning.

Kortene der bliver refereret til i denne artikel kan alle findes på i vores demografiske vidensbank www.folketal.dk.

Læs resten


Skriv en kommentar

Folketal.dk – bliv klog på din befolkning

2016-12-06-13_43_24-forside-_-folketal-dk

Fødes der flere børn pr. kvinde i din kommune sammenlignet med nabokommunerne? Hvilke kommuner tiltrækker din kommune flest unge fra? Hvor mange nye boliger er der opført og hvor mange står tomme?

Med den nye udgave af COWIs demografiske vidensbank er det blevet endnu lettere at få overblik over befolknings- og boligmæssige status- og udviklingsdata – og det er naturligvis stadig helt gratis at anvende!

Læs resten


Skriv en kommentar

Store lokale forskelle i beskæftigelsesfrekvens

Beskæftigelsesfrekvens

COWI har undersøgt, hvor store andele af befolkningen, der er i beskæftigelse i de danske kommuner siden 2008. Der er differentieret efter borgernes køn og oprindelse.

Generelt har beskæftigelsesfrekvensen været faldende siden 2008, hvilket gælder for både mænd og kvinder.

I hele Danmark var beskæftigelsesfrekvensen i 2014 på 72 % og ses der på regionerne svinger frekvensen mellem 70 % i Region Nordjylland til 73 % i Region Hovedstaden.

Undersøgelsen viser, at der er store forskelle mellem forskellige befolkningsgrupper samt mellem kommunerne. Som eksempel (se kortet og grafen) er der ca. 10 procentpoint til forskel mellem nabokommunerne Holbæk og Frederikssund, hvor ikke-vestlige indvandrere i Frederikssund Kommune i markant højere grad er i beskæftigelse ift. Holbæk Kommune.

Du kan selv undersøge hvordan beskæftigelsesfrekvensen har udviklet sig for udvalgte befolkningsgrupper og kommuner ved at besøge vores demografiske vidensbank.

Læs resten af undersøgelsen her i blogindlægget. Læs resten