City Creators

A COWI blog about Urban Development


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Den sidste finpudsning fra godt til perfekt

Dette billede har ingen alternativ tekst; filens navn er header-blog1.png

Som beskrevet i flere af de tidligere indlæg er fokus på indarbejdelse af mere tilgængelighed for alle øget markant. Det skal medvirke til at risikoen for barrierer minimeres, men mange steder er tilgængelighed dog blevet en balancekunst og dette kommer særligt til syne når projekterne ikke realiseres som ønsket. Det er derfor vigtigt med den sidste finpudsning af projektet i forbindelse med ibrugtagning (TGR-trin 4).

Et tydeligt eksempel på at finpudsning er vigtigt ses i nedenstående foto. Projektet er udarbejdet efter alle kunstens regler i forhold til at lave tilgængelighed for alle. Der er indarbejdet de rigtige elementer med retnings- og opmærksomhedsfelter mm., men den udførende har ikke lige ramt det korrekte sted i forhold til fodgængerfeltet i signalkrydset. Mon ikke der er glemt en trin 4 revision.

Hvad siger reglerne?

En trin 4 revision (ibrugtagning) udføres både i forbindelse med delvis påbegyndelse af anlægget med tjek af fodgængerarealer ved udgravninger o. lign. og ikke mindst ved ibrugtagelsen hvor der blandt andet ses på om fodgængerarealer er udformet med jævne belægninger, hvordan ledelinjer er indarbejdet samt om retnings- og opmærksomhedsfelter er anlagt konsekvent og korrekt mm. Samtidig sikres det, at ramper og nedsænkede kantsten er udført korrekt samt om inventar og vejudstyr er placeret hensigtsmæssigt.

Vores oplevelser og observationer

Desværre ses der et stigende antal projekter som anlægges forkert. Det til trods for, at de følger vejreglerne og har været gennem de indledende revisionstrin for opmærksomhed på tilgængelighed for alle. Dette sker ofte da entreprenøren ikke har det nødvendige kendskab til tilgængelighed og et meget uheldigt eksempel er, når retningsfliser lægges forkert. Blinde og personer med nedsat syn har behov for at informationen er korrekt, da de skal lære betydningen af særlige ledelinjer, opmærksomhedsfelter og lydsignaler. Hvis disse ikke er placeret efter hensigten, så mister de deres funktion og kan i mange tilfælde udgøre en uheldsrisiko for den synshandicappede.

På foto ses en meget uheldig placering af retningslinje i et signalkryds. Denne udformning kan kun være en klar invitation til at komme direkte på forsiden af de kulørte medier.

De viste eksempler her er i den værste ende af skalaen for at fange opmærksomheden. Hovedpointen med en trin 4 revision af et projekt er møntet med henblik på, at entreprenøren ikke nødvendigvis har den rette uddannelse eller syn på, hvorfor fliser og felter mm. placeres som de gør. Derfor er det heller ikke sikkert at entreprenøren er opmærksom på selv de små elementer som retningspile, bænke, stoppestedsstandere, læsehøjde for ruteplanen eller blot asfaltramper, der ikke altid vises på tegningsmaterialet.

Kort sagt vil en tilgængelighedsrevision på trin 4 medvirke til de små finpudsninger inden aflevering.

Vores anbefalinger

Der skal tænkes tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Her er det vigtigste at have for øje de færdselshandicappede ikke kan bruge revisionsrapporter eller gode intentioner til noget. De oplever kun den virkelighed de færdes i, og har brug for korrekte informationer. Derfor er det vigtigt med den omtalte finpudsning af projekterne. En besparelse på de sidste revisionstrin i forbindelse med aflevering kan til tider blive en dyr omgang for bygherre, da entreprenøren herved ikke nødvendigvis kommer til at stå for opretning af eventuelle mangler ved et projekt.

Martin Koue

E-mail: mrke@cowi.dk, tlf.nr.: 56406643

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Martin Koue

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2010. Det var særligt ud fra, at der blev mere og mere brug for denne tilgang ved gennemførelse af projekter, og samtidig så jeg det som et godt supplement til min titel som trafiksikkerhedsrevisor. Min tanke var, at den samme revisor på et mindre projekt kan tilbyde en mere bred tilgang for opstilling af anbefalinger/løsninger ved konkrete punkter.

Det er ingen hemmelighed, at der ofte kan være divergerende anbefalinger i forhold til hvilken revisionstype der er fokus på ved gennemgang af et projekt. Så når begge kasketter bruges på samme tid kan revisor medvirke til at der er fokus på både trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Tilgængelighed bør indgå som en integreret del af alle projekttyper og projektfaser, men samtidig skal principper og anbefalinger kun bruges på lokaliteter, hvor trafikanter kan se og forstå formålet med tiltagene. Det er især vigtigt, at den tilgængelighed der indarbejdes, er logisk for brugerne og ikke mindst er koblet sammen med de nære omgivelser og omkringliggende vej- og stinet.

Jeg er stor tilhænger af, at projekter udformes og realiseres funktionel med henblik på at de bløde trafikanter kan opnå en god og sikker tilgængelighed. Men samtidig er det vigtigt at have for øje, at anbefalinger og løsninger ikke må medvirke til at der opstår nye udfordringer for de øvrige trafikanter.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Jeg har været tilgængelighedsrevisor på mange mindre projekter og kan med glæde konstatere, at der efterhånden automatisk indtænkes tilgængelighed i flere og flere sammenhænge. Der er glædeligt, at der er mere og mere fokus på denne del i de forskellige projektfaser, men desværre har jeg flere gange også set, at det ikke er altid, efterleves at den udførende part ved realisering.


Skriv en kommentar

Glædelig jul og godt nytår fra City Creators!

Til trods for en forglemmelse sidste år, genoptager vi traditionen om en status for året der gik på City Creators.

Det forgangne år har budt på ikke mindre end 43 blogindlæg, hvor vi har delt ud af spændende nyheder og faglig viden indenfor by- og trafikplanlægning. Vi har budt på mange spændende arrangementer, hvor især COVID-19 har spillet en rolle i vores planlægning af, og invitation til, mere end 8 forskellige typer webinarer siden marts 2020. Vi har leveret indlæg med faglig dybde omkring aktuelle såvel som generelle emner, hvor især Mobilitet, Grøn Omstilling og Tilgængelighed har haft stort fokus.

Vi håber naturligvis, at I synes vores indlæg er lige så spændende som vi selv gør, og det tyder statistikken heldigvis på! City Creators har nemlig i skrivende stund rundet 329 følgere og har i 2020 haft mere end 9.000 besøgende, som også tæller personer fra lande som Holland, Finland, Norge og Sverige.

De tre mest populære indlæg dette år har været HVOR MANGE BILISTER KUNNE VÆRE CYKELISTER, INVITATION TIL WEBINAR-DAG HOS COWI 2.DECEMBER og Verdensmålspillet: Et dialog- og prioriteringsværktøj, som alle er blevet set mere end 450 gange, hvor især delinger af vores indlæg på LinkedIn har bidraget til antallet af visninger. Jeres delinger på LinkedIn har nemlig sørget for mere end 2.000 af de visninger vi har på bloggen – så mange tak for det!

Året lakker mod enden og juleferien står for døren. Vi glæder os til, at dele endnu flere spændende blogindlæg med jer i det nye år, og håber I vil følge med i vores arbejde og tanker omkring by- og trafikplanlægning.

Glædelig jul og godt nytår!


1 kommentar

Blinde og svagsynede ledes på vildspor

Julen nærmer sig med hastige skridt og alle steder pyntes der op med gran, lys og andre flotte dekorationer. Især i de større byer bliver der i år gjort ekstra meget ud af julepynten for at kompensere for de ellers manglende traditioner, der er sat på pause grundet covid-19, og mange butiksejere følger trop med at sprede julestemning og hygge foran deres butiksvinduer. Desværre skaber julehyggen ikke glæde for alle. Blinde og svagsynede oplever nemlig, at de ledelinjer der skal guide dem sikkert rundt i byerne ofte er dækket med julepynt og andre udstillingsvarer.

Blinde og svagsynede er afhængige af de ledelinjer, der er anlagt i fortove, på pladser og i gågader for at kunne færdes sikkert i vores byer, men når disse ledelinjer ikke er tilgængelige, skaber det gener for dem der har allermest brug for dem. Denne problematik har Nordjyske sat fokus på i deres artikel Farlig jul: Blinde og svagtseende ledes på vildspor fra d. 9. december 2020, hvor trafik- og tilgængelighedsrevisor Thomas Rud fra COWI bidrog med faglig indsigt og et vigtigt budskab.

I artiklen tager Thomas og Nordjyske en tur rundt i Aalborg midtby, hvor flere elementer af tilgængelighed påpeges. Især lægger Thomas mærke til juledekorationer og udstillingsvarer der er placeret udenfor butikkerne, og som også rigtigt nok ser flot ud og skaber en hyggelig atmosfære, men som uheldigvis dækker ledelinjerne, eller er placeret så tæt på, at de vejledende regler ikke overholdes. Thomas påpeger vigtigheden af ledelinjerne og ærgrer sig over, at der ikke er flere der er bekendt med deres funktion. I artiklen siger formand for Aalborg City, Jes Asmussen, at mange handlende desværre ikke er klar over ledelinjernes betydning, og at heller ikke han vidste hvad de betød da han åbnede sin forretning.    

Heller ikke kredsformand for Dansk Blindesamfund, Frode Fich, er imponeret over forholdene i forbindelse med udsmykningen og ledelinjerne. Han nævner at flere blinde og svagsynede i kredsen helst undgår steder, såsom Budolfi Plads, hvor de ved, at udsmykningen gør det svært for dem at færdes. Hertil påpeger Thomas igen vigtigheden af tilgængeligheden til ledelinjerne, og opfordrer derfor til, at disse holdes fri for udsmykning og udstillingsvarer. Dog nævner han også at tilgængeligheden overordnet set faktisk er blevet bedre mange steder. Blandt andet fordi kommuner i dag tænker tilgængeligheden med ind i deres løsninger fra start, hvor tilgængelighedsrevisorer som han selv, bliver hyret til at komme med faglige sparring og indvendinger, der sikrer tilgængeligheden. Netop den forbedrede tilgængelighed er også en del af Thomas’ budskab. For at kunne opnå endnu bedre tilgængelighed, påpeger han nemlig, at butiksejere og handlende bør gøres mere opmærksomme på den vigtige betydning og funktion af ledelinjer og andre taktile elementer. Det er nemlig hans overbevisning, at placeringen af udsmykning og udstillingsvarer på de taktile ledelinjer ikke er gjort med vilje, men blot af uvidenhed overfor ledelinjernes betydning.

Thomas Rud

E-mail: tsrd@cowi.com, tlf.nr.: 26641982


Skriv en kommentar

Den attraktive bymidte har noget at komme efter

Blomsterfestivallen i Odense tiltrækker mange mennesker til byen.
Kilde: Odense Blomsterfestival.

Bymidtens butikker er udfordret af bl.a. storcentrene og e-handlen. Storcentrene har et stort udbud af butikker samlet ét sted og har i stigende grad fokus på at tilbyde spændende oplevelser. E-handlen vinder frem, og hvis vi har brug for en bestemt vare, er det nemt at finde mobilen frem, bestille og få den leveret dagen efter.

Shopping er sekundært: Vi tager til byen efter meget andet end butikker
Rigtig mange af os tager til byen med andre formål end at handle i butikkerne. De mange kundeorienterede servicefunktioner som spisesteder, fitness og klinikker skaber grundlag for byens handelsliv. Derudover tiltrækker oplevelser som sport, kultur, koncerter mv. mange mennesker til bymidtens butikker. Shopping bliver i virkeligheden et sekundært formål med turen til byen.

Alligevel er det butikkerne, der er omdrejningspunktet i Planlovens bestemmelser om detailhandel. Rigtig mange kommuner undersøger derfor også tilstedeværelsen og effekten af de andre kundeorienterede serviceerhverv. Vi ser mere nuanceret på byens handelsliv og ser gerne, at de andre kundeorienterede serviceerhverv indgår på lige fod med butikkerne når der lovgives og undersøges i forbindelse med byernes handelsliv.

Ring og få en snak om, hvordan oplevelser og kundeorienterede serviceerhverv kan indgå som en aktiv medspiller i byens handelsliv.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Adgang for alle til de rekreative lokaliteter

Når vi arbejder med tilgængelighed, er det ofte i forbindelse med et projekt, der omfatter færdselsarealer eller byggeri. Heldigvis kommer der større og større fokus på også at sikre tilgængelighed til rekreative lokaliteter, som skov, strand og anden natur. Det er bare desværre ikke altid, at det lykkes.

Denne sommer har Silkeborg Kommune været i medierne ifb. åbningen af Østre og Vestre Søbad, hvor der ikke er etableret kørestolsadgang til badebroen. Og sidste sommer var det Skovtårnet på Sydsjælland, der ikke var tilstrækkelig tilgængeligt for alle.

Hvad siger reglerne?

Udfordringen med de to nævnte eksempler er, at de ikke er omfattet af lovgivning, og det derfor er op til bygherrerne, at vælge om og hvordan der sikres tilgængelighed. Kørestolsadgang til en badebro er ikke et lovkrav, mens Skovtårnet er blevet vurderet til at være en forlystelse, og skal derfor ikke leve op til kravene om tilgængelighed i Bygningsreglementet. Det samme er gældende for eksempelvis shelterpladser, hvor der heller ikke er krav om at sikre adgang for alle.

Vores oplevelser og observationer

Fra vores side af skrivebordet oplever vi, at både kommuner og private bygherrer ofte er opmærksomme på at sikre tilgængelig adgang for alle, når de omdanner og opgraderer rekreative lokaliteter. Selvom intentionerne kan være gode, er det dog sådan, at tilgængelige tiltag nogle gange ryger for en sparekniv.

Men når det så lykkes, er det også værd at vise de gode eksempler frem. Her kan det nævnes at Naturstyrelsen i flere af deres foldere har angivet kørestolstilgængeligheden for den enkelte rute/lokalitet, således at både belægning og adgang til handicapvenlige toiletter er kendte på forhånd.

Dansk Handicap Forbund fik i 2018 renoveret deres lille strand ved Charlottenlund. Stranden er kun åben for medlemmer, og giver efter renoveringen god mulighed for fri bevægelighed for alle, så det er nemt at færdes og komme helt ned til og i vandet, uanset om man er gående eller kørende.

Derudover kan fremhæves Vadehavscentret, der er bygget med stort fokus på tilgængelighed, og som åbnede i 2017. Her er der både inde og ude skabt opholds- og bevægelsesmuligheder for alle. Slutteligt kan vi lige vende tilbage til shelterne. I foråret 2020 opførte Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Kommune det første handicapvenlige shelter i deres område. Her er der jævn belægning på stien fra parkeringspladsen ned til shelteren, ligesom det er muligt at køre helt ned på shelterpladsen, og i selve shelteren er der en liftskinne.

Vores anbefalinger

Adgang for alle – alle steder. Vi mener, at vi skal tænke tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Ofte er gode intentioner ikke altid nok, og det kan overvejes, om der bør stilles større lovmæssige krav til at sikre tilgængeligheden. Uanset dette kunne vi som fagfolk godt bruge flere anbefalinger til at sikre tilgængeligheden til de rekreative lokaliteter.

Marie Kjellerup Thesbjerg

E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 26153272

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 28916041


Hvem er forfatteren?

Navn: Marie Kjellerup Thesbjerg

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Helt ærligt, så kan jeg ikke huske det… Men jeg tænker, at det var en måde at kombinere min baggrund som trafikplanlægger med arbejdet i en anlægsafdeling. Jeg opbyggede mig en ekspertise, som mine projekterende kolleger kunne bruge, og blev på den måde sparringspartner for dem.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Temmelig pragmatisk vil jeg sige. Når jeg laver revisioner, er det altid med baggrund i anbefalingerne i Færdselsarealer for alle. Jeg bruger ofte mig selv som eksempel, når jeg vurderer tilgængeligheden. Så forestiller jeg mig en gåtur med en barnevogn i den ene hånd og en trodsig 3 årig i den anden. Når jeg skal sparre med ingeniører/arkitekter/bygherrer om mulige løsninger er jeg meget åben for at finde løsninger, som kan fungere både for tilgængeligheden og projektet. Jeg er derfor også altid meget nysgerrig på forskellige tilgængelighedsløsninger og erfaringerne med dem.

Hvilken tilgængelighedsopgave har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Viborg var med i et Realdania projekt omkring tilgængelighed i historiske bykerner. Jeg lavede tilgængelighedsrevision af projektet på trin 3. For mig var det en spændende opgave at lave revision af et projekt, som faktisk havde tilgængelighed som formål. Projektet var ikke “perfekt” set med tilgængelighedsbriller, men der var tænkt rigtig mange gode løsninger ind, hvor man samtidig bevarede størstedelen af de historiske elementer som brosten, porte og fine blomsterhaver.


Skriv en kommentar

Bymidtens behovspyramide: Spil på alle tangenterne

Gågaden i Herning har fået et betydeligt løft.
Kilde: VisitHerning. Stefan Steinn.

Vi bruger byen på mange forskellige måder og vægter hver især forskellige behov. For at være konkurrencedygtig skal bymidten kunne tilbyde hele paletten.

I flere byer arbejdes der særligt med udvikling af byens identitet, med fysisk og kreativ udfoldelse samt den spændende oplevelse, hvor der er “noget at komme efter”. For at lykkes med en sådan satsning er det vigtigt, at de mange andre behov også er opfyldt. Med ‘bymidtens behovspyramide’ tænkes her på de basale behov som god tilgængelighed, let adgang til toiletfaciliteter, at sikre en tryg oplevelse og at kunne tilbyde en bred vifte af funktioner. Det visuelle miljø påvirker også den samlede oplevelse, og butikkernes service spiller naturligvis også en rolle. Motion, udfoldelse og oplevelser i byens rum er en stærk stigende tendens, som bymidterne også skal kunne tilbyde. I virkeligheden er der mange områder, hvor det fysiske miljø har en stor betydning. Med relativt få simple greb kan mange af behovene dækkes.

Bymidtens behovspyramide. De bedste byer dækker over alle lagene.

Bundniveauet stiger og kravene til bymidten udfordrer
Bymidten skal rumme et mangfoldigt tilbud. I takt med at flere byer har prioriteret flotte handelsgader, udvikling af blå og grønne elementer, opholds- og aktivitetsrum og tiltrækning af unikke koncepter bliver borgernes krav således gradvist højere. Visne plantekummer, lukkede facader og mangel på et spændende og inkluderende bymiljø får mange borgere og potentielle kunder til at søge mod andre byer. I takt med at bundniveauet stiger, må byerne altså følge med og konstant være på forkant med udviklingen for at tiltrække kunder til den attraktive bymidte.

Ring og få en snak om, hvordan jeres by kan udvikles til at dække alle behovene.

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688

Martin Richner
Email: mrrr@cowi.com, tlf.: +45 5640 7130

Florian Sollacher
Email: frsr@cowi.com, tlf.: +45 5640 4622

Forfatter

Kristian Løbner
Email: krlb@cowi.com, tlf.: +45 5640 7688


Skriv en kommentar

Mobilitetsspillet sætter fokus på mobiliteten hos arbejdspladser og virksomheder

Mange virksomheder sætter et godt arbejdsmiljø og grønne løsninger højt på dagsordenen med store visioner og høje målsætninger. Mulighederne for at fremme netop disse fokuspunkter er mange, men ikke alle kender til værktøjskassen af indsatser der kan omdanne visionerne og målsætningerne til konkrete handleplaner.  

Hos COWI udarbejdede vi i første omgang Mobilitetsspillet med henblik på at sætte fokus på mobiliteten i landets kommuner, hvor spillet med stor succes har bidraget til at få kortlagt kommunernes fokuspunkter og lavet en konkret handleplan for fremtidens mobilitetsplanlægning.

Nu er turen kommet til arbejdspladser og virksomheder, hvor vi har skræddersyet spillets fokuspunkter og indsatser, til at passe til mulighederne indenfor denne sektor. Formålet er at give arbejdspladser og virksomheder et indblik i de mange gevinster der er at hente i en aktiv mobilitetsplanlægning, som blandt andet omfatter:

  • Mindre spildtid i trafikken, hvilket skaber højere produktivitet
  • Flere på cyklen, hvilket fremmer medarbejdernes sundhed, reducerer antallet af sygedage og sparer udgifter til etablering af p-pladser
  • Tilbud om bedre, billigere og hurtigere transport, hvilket tiltrækker og fastholder medarbejdere
  • En optimering af transporten, hvilket reducerer udledningen af CO₂ og styrker den grønne profil

Hvad er Mobilitetsspillet?

Mobilitetsspillet er et dialog- og prioriteringsværktøj i form af et brætspil, som COWI tager med ud til virksomheder, der ønsker en hjælpende hånd til at få konkretiseret virksomhedens handlemuligheder indenfor mobilitetsplanlægning.

Spillet spilles i grupper af 4 personer, som skal igennem 3 faser af prioritering og argumentation for, hvilke mobilitetsindsatser de finder vigtigst. I spillets sidste fase ender gruppen ud med 8 indsatser, der er blevet valgt i fællesskab via dialog, og som der nu kan arbejdes videre på i forbindelse med en konkret handleplan.  

Hvad kan Mobilitetsspillet gøre for din virksomhed eller arbejdsplads?

Formålet med spillet er, at virksomheden og dens medarbejdere får større kendskab til hvordan mobilitetsplanlægning blandt andet kan bidrage til, at tiltrække og fastholde den rigtige arbejdskraft, reducere udgifter til transport i arbejdstiden, skabe en bæredygtig virksomhedsprofil og understøtte sunde og aktive medarbejdere. Spillet sætter dermed fokus på, hvordan forskellige tiltag blandt andet kan påvirke sundhed og klima, men også virksomhedens image, arbejdsglæde og besparelse.

Mobilitetsspillet danner platform for dialog om, og prioritering af, mulighederne for mobiliteten i virksomheden. Gennem den etablerede dialog, får medarbejdere og kollegaer større kendskab til, hvilke løsninger der kan være med til at fremme netop jeres arbejdsplads.

Hvordan kan din virksomhed eller arbejdsplads prøve Mobilitetsspillet?

Hvis din virksomhed eller arbejdsplads kunne tænke sig at fremme arbejdsglæden blandt medarbejdere, sætte et grønnere aftryk eller noget helt tredje, så giver COWI gerne en hjælpende hånd, til at få sat fokus på de rigtige mobilitetsindsatser med Mobilitetsspillet.

Kontakt gerne nedenstående konsulent og hør om mulighederne for, at få besøg af COWI og Mobilitetsspillet.  

Kirsten Byg Jørgensen
Email: kbjn@cowi.com, tlf.: 5640 1843


INVITATION TIL WEBINAR-DAG HOS COWI 2. DECEMBER

2020 har været et specielt år for alle, og de traditionelle muligheder for videndeling i trafiksektoren har været stærkt begrænsede.

Derfor vil vi slå et slag for at holde videndelingen i gang, og COWI inviterer til webinar-dag d. 2. december, hvor du kan logge på og høre mere om nogle af de projekter, som vi sammen med en række kunder ville have præsenteret på konferencer. Projekterne præsenteres sammen med en bred vifte af projekternes ejere, heriblandt Vejdirektoratet, DOLL, Aalborg Kommune m.fl.

Webinarerne er inddelt i tre tidsblokke, så der er to parallelle spor kl. 9-10 og kl. 10:30-11:30, og der er i alt fem temaer.

I hver blok er der afsat 20 minutter til oplæg og 10 minutter til diskussion og uddybende spørgsmål.

Det er gratis at deltage, og alle er velkomne! Tilmeld dig ved at skrive til Malene på MLBG@cowi.com. Så modtager du link samt en kort beskrivelse af projekterne i de webinarer, du er tilmeldt. Ved tilmelding accepterer du, at andre, der deltager i samme webinar, kan se dit navn og mail.

PROGRAM

Kl. 09-10, Session AGrøn omstilling 

Kommunale strategier for ladeinfrastruktur 

COWI har assisteret en række kunder med at udarbejde strategier for udbygning af ladeinfrastrukturen. Formålet har været at styrke beslutningsgrundlaget og kommunikationen i forhold til de politiske beslutningsniveauer under hensyn til deres individuelle forudsætninger og muligheder. 

I arbejdet er afdækket de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. Desuden er branchens forventninger til den teknologiske og markedsmæssige udvikling på området kortlagt, bl.a. gennem en væsentlig grad af interessentinddragelse. 

I indlægget præsenteres processen såvel som arbejdet med strategier. Der gives inspiration til, hvordan en lokal kommunal strategi og plan for udrulning af ladeinfrastruktur kan udformes. Herudover konkluderes der på redegørelsen på de nuværende tekniske, juridiske, planlægningsmæssige og økonomiske forudsætninger og rammebetingelser. 

Indlægget holdes af Carsten Krogh, COWI. 

Hvornår er trængslen acceptabel? 

Hvor lidt skal trafikken reduceres, før rejsehastigheden når et acceptabelt niveau og trængslen kan minimeres? 

I indlægget præsenteres, hvordan GPS-data er anvendt til at nuancere sammenhænge mellem trafikbelastning og rejsehastigheder. I indlægget er der fokus på, hvordan omfanget af trængslen kan differentieres efter vejtyper, hvorved løsninger til reduktion af trængsel kan målrettes bedre.  

Indlægget er baseret på en analyse COWI har gennemført for DI. 

Indlægget holdes af Erik Basse Kristensen, COWI. 

Kl. 09-10, Session BBrugen af GPS-data 

Brug af GPS-data i trafikplanlægningen 

Over de seneste år har der været en markant udvikling i mulighederne for at anvende GPS-data i trafikplanlægningen. Udviklingen har betydet, at der nu er mange udbydere på markedet, hvilket udfordrer indkøberne i forhold til at stille krav til mængde, kvalitet og ikke mindst dokumentation for de leverede data. Der vil blive fortalt om nogle af disse elementer, som også skal overvejes, når tanken går på at indkøbe og anvende GPS-data. Der er flere faldgruber, som kan håndteres med en almindelig, kritisk tilgang baseret på indsigt i, hvad det reelt er, man køber. 

Indlægget holdes af Jonas Olesen, COWI. 

Portalløsning til Origin/Destination analyser baseret på GPS-data 

Med udgangspunkt i GPS-data indsamlet fra mere end 100.000 personbiler i Danmark, er der udarbejdet en portalløsning, som kan anvendes i by- og trafikplanlægningsmæssige analyser. Værktøjet kan håndtere og visualisere store mængder GPS-turdata, og derigennem fungere som et dynamisk input til en brug for rapporter, trafikmodeller o.l. 

Indlægget holdes af Louise Kristiansen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session A: Cyklisterne i fokus 

Supercykelstier in real life – og udenfor hovedstaden 

Esbjerg Kommune er en af de provinskommuner, som har lagt en strategi for etablering af et net af supercykelstier. I indlægget belyses de væsentligste forskelle mellem anbefalingerne i håndbogen ‘Supercykelstier’ og de projekter, som er udført i Esbjerg. Som eksempel kan nævnes, at der på dele af Esbjergs supercykelsti slet ikke er nogen cykelsti. Der fortælles specifikt om erfaringerne fra arbejdet med supercykelstier i Esbjerg, hvor der tages udgangspunkt i de to første faser af supercykelstinettet. Der afsluttes med en perspektivering af konklusionerne til andre provinsbyers anlagte supercykelstier. 

Indlægget holdes af Majken Andersen, COWI 

Cykelpotentiale – Hvor mange bilister kunne være cyklister? 

Hvem kan ikke lide, når påstande kan underbygges med tal? GPS-data fra personbilstrafikken i Danmark giver hidtil usete muligheder for at få indblik i bl.a. turlængder og rejsemønstre i stor skala. Set i et cykelperspektiv er data ganske interessante i diskussionen om, hvor og hvor stort potentialet er, for at flytte bilister over på cyklen. 

Kortlægningen er et redskab til at udpege de områder, hvor cykelpotentialet er størst og hvor cykelfremmeindsatser med fordel kan målrettes og prioriteres. De samlede tal for biltrafikkens andel på forskellige turlængder giver desuden mulighed for at opstille strategiske og målbare mål for de langsigtede investeringer i cyklisme. 

Indlægget holdes af Dan Nissen, COWI. 

Kl. 10.30-11.30, Session B: Mikrosimulering af trafikanters adfærd 

Fodgængerflow i terminaler 

I indlægget vises, hvordan man med simuleringsanalyser kan vurdere fodgængerflowet i en terminal.  

Et af de første skridt er at få opstillet et grundlag for simuleringen – hvor mange passagerer kan man forvente, og hvordan er deres omstigningsmønstre?  

Derudover skal den overordnede udformning og arkitektur fastlægges. Nogle elementer er mere eller mindre givne, f.eks. niveauforskelle mellem de forskellige transportmidler. På andre elementer kan der være et mere frit spillerum, f.eks. placering og antal af rulletrapper. Her kan design, æstetik og arkitektur spille en vigtig rolle, og flowberegningerne skal derfor ses som en kontrol af de foreslåede løsninger.  

Næste skridt er selve simuleringerne, og resultaterne er dels nøgletal for kapacitetsforholdene og dels kort, der illustrerer passagerstrømme og potentielle konfliktpunkter.  

I indlægget demonstrerer vi processen med udgangspunkt i to konkrete eksempler (Ny Ellebjerg Station og Ny Kastrup Lufthavn Station) i Københavnsområdet. 

Indlægget holdes af Søren Frost og Henrik Køster, COWI samt Thomas Grave-Larsen, Arkitema. 

Kapacitetsparadokset i fordelerringe 

Flere vejmyndigheder har de senere år konstateret problemer med trafikafviklingen og et stigende antal uheld i fordelerringe og rundkørsler. Afledt heraf har COWI gennemført flere adfærdsundersøgelser i forskellige fordelerringe og rundkørsler ved anvendelse af avanceret videoanalyse med fokus op alt fra hastighedsniveau til udpegning af nærved-ulykker. Undersøgelserne dokumenterer, at der generelt er uoverensstemmelse mellem den geometriske udformning og trafikanternes adfærd. Denne konflikt medfører en ineffektiv trafikafvikling samt flere nærved-ulykker. Fremadrettet er der således behov for at se på den geometriske udformning med det vitale formål – af forbedre trafikafvikling og -sikkerhed. 

Indlægget holdes af Mikkel Færgemand, COWI. 

Kl. 13.00-14.30: ITS 

Nyt testcenter for intelligente trafiksignalanlæg  

Danmarks første Living Lab for state-of-the-art intelligente trafiksignalanlæg giver ITS-leverandører mulighed for at fremvise nye og innovative løsninger, samtidig med at Living Lab’et har fokus på at fremvise sammenhængende løsninger på tværs af leverandører, teknologier og protokoller – unikke forudsætninger, der hidtil ikke har eksisteret i Danmark. 

I indlægget gives en introduktion til projektet, og en kort status på hvor langt det er kommet. 

Indlægget holdes af Teddy Sibbern Larsen, DOLL og Jakob Tønnesen, COWI. 

ITS på Danmarks første BRT – Plusbus i Aalborg 

Aalborg Plusbus er en højklasset busforbindelse, som kommer til at køre på en 12 km lang øst-/vestgående strækning gennem Aalborg. BRT-projektet skal medvirke til at løfte og understøtte den fortsatte udvikling i Aalborg, hvor Plusbussen skal tilføre Aalborg en trafikal rygrad og reducere de trafikale udfordringer. Et af de indgående elementer er ITS, som vedrører de knap 30 signalanlæg på strækningen, et centralt busprioriteringssystem og meget mere. 

Indlægget holdes af Niels Thorup Andersen, Aalborg Kommune og Mikkel Færgemand, COWI. 

Bedre metoder til evaluering af trafikprojekter 

Evaluering af trafikprojekter er en integreret del af anlæg og drift af vejinfrastrukturen – det bør kunne dokumenteres, hvilke effekter en investering har ført med sig i form af f.eks. mindre ventetid. Tidligere blev evalueringer ofte baseret på stikprøvemålinger over kort tid med de statistiske usikkerheder, dette giver. Anvendelsen af data fra online GPS-enheder i køretøjer – såkaldte Floating Car Data (FCD) – har de senere år vundet meget frem. Her leverer en stikprøve af køretøjsflåden data kontinuert. Det forbedrer evalueringsmulighederne i trafikprojekter, og evalueringer kan gennemføres let og cost-effektivt. 

Indlægget holdes af Rune Lyster, Vejdirektoratet og Jakob Tønnesen, COWI. 


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Fokus på tilgængelighed i bygningsmiljøet

Header-blog

Som bygherrerådgiver med speciale indenfor tilgængelighed i bygninger og bygningsnære arealer, oplever jeg ofte at tilgængelighed ikke indgår som en naturlig del af projekterne. Bygherrerne har ikke en holdning til hvilke tiltag der skal prioriteres i byggeriet – ud over at det skal overholde bygningsreglementets regler. Heller ikke de projekterende rådgivere eller entreprenørerne lader til at indtænke tilgængeligheden, men ser i stedet tilgængelighedsparagrafferne som en hæmsko for kreativiteten og som fordyrende elementer.

Men at indtænke tilgængeligheden som en naturlig del af projekterne kan sikre større tilfredshed og en mere gnidningsfri proces. Spørgsmålet er blot hvordan vi får tilgængeligheden i fokus i det bebyggede miljø?

Tilgængeligheden ude af fokus

I Danmark skal bygningsreglementet overholdes. Der er en lang række minimumskrav i dette reglement ligesom reglementet er præciseret i en række anvisninger der kommer med råd til hvordan man kan tolke reglerne.

Problemet ses blandt andet når projekter granskes i de forskellige projekteringsfaser. Der ses ofte basale og tilbagevendende fejl i forhold til tilgængelighed, og når det ikke er indtænkt fra starten, løses det til tider med ”hovsa ”-løsninger eller dispensationsansøgninger. Men ingen er rigtigt tilfredse med disse krumspring og ”add-ons”.

Et typisk eksempel er niveaufri adgang til tagterrasser. I de tidlige skitsefaser tages der sjældent højde for isoleringstykkelserne i tagfladerne, der betyder at gulvet indenfor skal løftes for at det er i samme niveau som overkant af den færdige tagflade udenfor. Det opdages først når projekteringen kommer lidt videre, og så er det ikke længere muligt at løfte gulvkoten fordi der ikke bliver loftshøjde nok, og så skal der indarbejdes mærkelige rampeløsninger, eller dispensationer for små og dyre lifte.

Et andet eksempel er den maksimale kraft det kræver at åbne en dør. Mange steder ses projekteret meget høje og derved tunge indgangsdøre der forventes at skulle betjenes af for eksempel skolebørn, men uden at det har været et krav i byggeprogrammet at der skal være dørautomatik. Det er efterfølgende en kamp enten at få lavere døre eller at få indført dørautomatik, da det er et fordyrende element i en ofte stram økonomi.

Mere tilgængelighed i vores løsninger

Ud over at få rådgiverne til at være opmærksomme på bygningsreglementets basale krav, er min erfaring at jo mere opmærksom bygherrerne har været på, at beskrive visioner og ønsker til tilgængelighed som en del af deres succeskriterier – også selvom det ”blot” er bygningsreglementets krav – jo mere indarbejdet bliver det automatisk i projekterne.

Her opfordres der til, at benytte Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.36 der henviser til at benytte de anvisninger og vejledninger der foreligger, selvom det – måske lidt misvisende – i YBL18 står som krav ud over bygningsreglementet. Som bygherrerådgivere skal vi være vi opmærksomme på, at få understreget vigtigheden af disse anvisninger og vejledninger i de byggeprogrammer vi hjælper med, ligesom vi skal opfordre til, at der skal ske en egentlig tilgængelighedsrevision af byggerierne jf. Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.37.

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 2408

Marie Kjellerup Thesbjerg

E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 4246


Hvem er forfatteren?

Navn: Agnete Brøsted

Uddannet revisor år: 2012

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg er vokset op med en mor der er ergoterapeut, men ellers startede jeg en kold januar i Tivoli hvor vi var en flok arkitektstuderende der fik et lynkursus af SBi og derefter registrerede tilgængeligheden af alle publikumsrettede faciliteter i haven. Senere tog jeg tilgængelighedsauditoruddannelsen hos SBi, også kaldet tilgængelighedsrevisor BYG.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Som bygherrerådgiver tegner jeg ikke selv løsningerne, men kommenterer på andres projekter. Jeg prøver at klæde mine bygherrer på til at indtænke tilgængelighed fra starten, så det også bliver et fokuspunkt for de rådgivere der skal tegne løsningerne.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Ud over Tivolituren har jeg haft en opgave med almene boliger der skulle udføres ældre- og handicapegnede uden at være plejeboliger. Tilgængelighed var et parameter allerede fra starten hvorved der var en oplevet bedre dialog om løsningerne end jeg havde prøvet før, og resultatet er blevet rost fra mange sider, ikke mindst beboerne.


Skriv en kommentar

Vi tænker tilgængeligt – Opmærksomhedsfelt som stopklods

Tilgængelighed for alle er en balancegang. Hvad der kan være en god løsning for personer med én type handicap kan være en udfordring for personer med en anden type handicap, som f.eks. mig selv der er kørestolsbruger. Det er derfor vigtigt, at vi både tænker for og imod ved de forskellige tilgængelighedsløsninger, selvfølgelig med udgangspunkt i de anbefalinger vi får fra ‘Færdselsarealer for alle’.

Ledelinjer og opmærksomhedsfelter er essentielle for, at mange folk med et synshandicap kan bevæge sig frit omkring og orientere sig. Opmærksomhedsfelter gør den synshandicappede opmærksom på, at de er ved at træde ud på vejbanen og gør det muligt for blinde eller svagsynede, at finde vej og færdes sikkert i trafikken. Løsningen er ideel for synshandicappede, men kan i visse tilfælde være en udfordring for kørestolsbrugere. De ophøjede runde knopper i felterne kan for de små forhjul på en kørestol eller rollator være en udfordring. Knopperne kan ende som en stopklods for kørestolen eller rollatoren, da hjulene ikke kan køre over ophøjningerne i feltet.

Udformningen og udfordringer

I ‘Færdselsarealer for alle’ anbefales, at opmærksomhedsfeltet er 90 cm bredt (mindst 80 cm). Dette er vigtigt for, at den synshandicappede ikke træder hen over feltet. Opmærksomhedsfeltet er derfor en vigtig del af trafiksikkerheden for blinde og svagsynede. For en kørestolsbruger eller rollator er det dog besværligt at køre over et sådan felt. Man skal være forholdsvis ferm på en kørestol for at tage den på baghjulene hen over feltet og videre ud på kørebanen. Desuden er det også en udfordring som kørestolsbruger at komme fra kørebanen og op på fortovet, da man her ofte skal forcere en lille stigning, hvilket kan være mindst lige så svært som at køre over opmærksomhedsfelterne. For rollatorbrugere er udfordringerne de samme, og det vil for mange rollatorbrugere ikke være muligt blot at løfte sin rollator hen over feltet eller op på fortovet. Derfor er det vigtigt at der bliver tænkt tilgængeligt i løsninger som disse, og at både fordele og ulemper bliver nøje vurderet.

Egne erfaringer og anbefalinger

Opmærksomhedsfeltet er en vigtig del af tilgængeligheden, og det er derfor ikke tanken med dette blogindlæg at modarbejde brugen af dem. Tværtimod skal brugen udbredes så meget som muligt, så alle kan færdes sikkert og frit i byrummet.

Af min egen erfaring med opmærksomhedsfelter, oplever jeg selv samme udfordringer som nævnt ovenfor. I et enkelt tilfælde, hvor jeg kom med lidt fart, endte opmærksomhedsfeltet som en reel stopklods. Kørestolens forhjul blev fanget mellem knopperne, mens jeg selv fortsatte ud på kørebanen. Når jeg taler med andre kørestolsbrugere, beskriver de også lignende udfordringer. Det er ikke nødvendigvis, at stolen går i stå, men den knoppede overflade kan bl.a. være medvirkende til rystelser i benene, så benene falder af fodstøtten. Personligt kan jeg sige, at det at køre over sin egen fod ikke er en videre behagelig følelse.

Med tilgængeligheden in mente, er en mulig løsning på dette problem at adskille opmærksomhedsfeltet fra den nedkørselsrampe som kørestols- og rollatorbrugere anvender. En sådan løsning vil også give en mere markant niveauforskel for de synshandicappede, hvormed overgangen fra fortov til kørebane bliver mere fremtræden. Udformningen af opmærksomhedsfeltet er et område, der kunne være interessant at arbejde med for at se på, om det kan udformes, så den ikke længere agerer stopklods. Det er en udfordring, jeg gerne bidrager med – både med personlige erfaringer og min viden inden for generel trafikplanlægning.

Kaare Momme Nielsen

E-mail: kanl@cowi.dk, tlf.nr.: 56404915

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408


Hvem er forfatteren?

Navn: Kaare Momme Nielsen

Uddannet revisor år: x

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Jeg blev færdiguddannet som trafikplanlægger i sommeren 2019, så er ikke tilgængelighedsrevisor. Det håber jeg selvfølgelig at lave om på i fremtiden.

Tilgængelighed ligger mig nært, da jeg selv er kørestolsbruger. Jeg har derfor også en stor interesse i at skabe bedre forhold for alle, handicap eller ej. Jeg tror at jeg med min mere praktisk erfaring, når det kommer til at bevæge sig rundt i bybilledet, så kan jeg måske være en god sparringspartner for mine kollegaer.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Min praktiske erfaring med at sidde i kørestol giver mig muligvis et lidt andet syn på tilgængelighed. Jeg prøver at bruge de erfaringer, jeg selv har tillagt mig og observationer fra andre handicappede, med de anbefalinger der er i Færdselsarealer for alle.

Tilgængelighed skal være en integreret del af bybilledet, så det virker naturligt og ikke nødvendigvis springer i øjnene. Derfor er det vigtigt at tænke det ind tidligt i processen i nye projekter, så dette ikke bliver plastret oven på efter etableringen. Det skaber ofte de pæneste og mest anvendelige byrum.

Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Nu er jeg forholdsvist ny inden for området, og har derfor ikke været med på så mange opgaver endnu. Jeg håber i fremtiden at kunne bruge min praktiske erfaring på mange forskellige projekter.

I de 10 år jeg har siddet i kørestol, har jeg set en stor udvikling i tilgængeligheden. Om det er fordi, jeg er blevet mere opmærksom på det er svært at sige. Jeg har dog indtryk af, at flere kommuner er blevet mere opmærksomme på det. Vi er ikke i mål endnu, men vi bevæger os den rette vej.