Tilgængelighed for alle fra starten

I år 2000 introducerede FN de nye internationale standarder for at komme diskrimination mod folk med et handikap til livs. Dette mål tog Japan til sig, og har siden arbejdet hårdt for at gøre tilgængelighed til en fast del af planlægningen fra starten af et projekt – både inde i bygningerne såvel som uden for bygningen.

Ønsket om at skabe byer, der er tilgængelige for alle, var meget tydelig, da jeg og resten af den danske PL-delegation kom til Tokyo og den paralympiske by. På trods af at de sportslige ambitioner var prioriteret, var det dog ikke helt muligt at lægge tilgængelighedshjertet fra sig. Derfor tog jeg på rundtur i den paralympiske by, for at se hvordan japanerne havde håndteret tilgængelighed for alle. PL-byen er en ny bydel i det centrale Tokyo, der er bygget på en ny kunstig ø. Det har derfor været muligt at indtænke tilgængelighed i projektet helt fra start til slut. Det medførte en bydel, der er “næsten” helt flad og tilgængelig for alle – beviset for at tilgængelighed let kan indtænkes i projekterne, hvis ambitionen er der fra start.

Let for kørestolsbrugere, gangbesværede og svagtseende

Det første jeg lagde mærke til, da vi ankom til PL-byen, var de mange (knap så æstetiske flotte) gule linjer, der løb på kryds og tværs af hele byen. De gule linjer udgjorde et massivt net af ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der forløb langs de bredde fortov og de små stier mellem bygningerne. Ved alle krydsninger og retningsskifte var der anlagt opmærksomhedsfelter, i den skrigegule farve, der gav de bedste forudsætninger for at blinde og svagtseende kan orientere sig sikkert gennem byen.

For “os” kørestolsbrugere og bevægelseshæmmede var det dog ikke ledelinjer og opmærksomhedsfelter, der blev sat mest pris på. Det var derimod de brede asfalterede flade fortove, der gjorde det let at bevæge sig rundt. Dertil var der niveaufrie overgange ved alle vejkryds, der gjorde det let for alle, da der ikke var en kantsten eller lignende der skulle forceres. Jeg har tidlige skrevet omkring kørestols- og rollatorbrugeres udfordring med opmærksomhedsfelter ved kryds, når både kantstenen og opmærksomhedsfeltet skulle forceres. Dette var dog ikke et problem her, da det udelukkende var opmærksomhedsfeltet der skulle passeres. De manglende niveauforskelle kan have en negativ indvirkning trafiksikkerhedsmæssigt for de svagtseende, grundet den manglende niveauforskel, der tydeligt markerer grænsen mellem fortov og vejbane. PL-byen er dermed sagt ikke det forkromede billede og den endelige løsning på den perfekte tilgængelige by. Der kan gøres meget ved bl.a. det æstetiske. PL-byen giver dog et tydeligt billede af de muligheder, der ligger i at tænke tilgængelighed ind helt fra starten.

Fremtidens tilgængelige transport for alle

I perioden for de olympiske og paralympiske lege havde myndighederne et forsøg med kollektiv transport for alle. Dette foregik med selvkørende minibusser, hvor adgangen var gjort simpel, ved at der var etableret en rampe op til ind-/udstigning. Fra minibussen kørte der en rampe ud, så der ikke var noget mellemrum mellem perronen og minibussen, hvormed ind-/udstigningen kunne foregå på sikker vis. Målet med minibusserne var at skabe et koncept for, hvordan man i fremtiden kan transportere sig rundt i byen, med eller uden handikap. Med 10-15 km/t tog jeg og nogle holdkammerater på rundtur med minibusserne, hvor vi kunne nyde den kolde luft i bussen ift. de 34-38 grader og høj luftfugtighed udenfor. Busserne var indrettet til at kunne have fire kørestolsbrugere, og lidt flere hvis de kunne benytte sæderne. Herfra kørte minibussen “selv” rundt, og bremsede fint for krydsende trafikanter, dog med en person i førersædet til at sikre at alt forløber som det skal. Så ikke helt førerløs på nuværende tidspunkt.

Hvem er jeg?

Navn: Kaare Momme Nielsen

Om: Jeg er uddannet civilingeniør inden for trafikplanlægning fra Aalborg Universitet, og så er jeg kørestolsbruger efter jeg pådrog mig en rygmarvsskade tilbage i 2010. Med denne baggrund banker mit trafikplanlæggerhjerte også lidt hårdere for tilgængelighed.

Derudover er spiller jeg kørestolsrugby og er spiller på det danske landshold. I august 2021 deltog jeg for Danmark ved de paralympiske lege i Tokyo.