City Creators

A COWI blog about Urban Development

Hvordan kan infrastrukturplanen understøtte en bæredygtig fremtid?

Leave a comment

Webinar om grøn mobilitet 24. juni med transportministeren

Kom og oplev transportministeren

Planen for Danmarks fremtidige infrastruktur er lige på trapperne: Netop nu forhandler transportministeren og Folketingets partier de initiativer på plads, der skal styrke sammenhængskraften og væksten frem mod 2035.

Men hvordan sikrer vi, at de massive investeringer i nye veje, broer, cykelstier med mere samtidig bliver en motor for grøn omstilling? Potentialet er bestemt til stede. Klimapartnerskabet for bygge- og anlægssektoren har estimeret, at grønne tiltag i anlægssektoren kan resultere i en mulig CO₂-reduktion på næsten 5 mio. tons i perioden 2023-2030.

Oplev transportminister Benny Engelbrecht til vores Green Hour­ webinar torsdag den 24. juni kl. 8.00­–9.00. Her fortæller han om sine ambitioner for den grønne mobilitet i Danmark – ud fra udvalgte elementer af den dugfriske infrastrukturplan.

Derefter diskuterer ministeren og resten af vores panel, hvordan infrastrukturplanens grønne ambitioner kan blive til konkret virkelighed, så de nye veje, jernbaner og anden infrastruktur bliver anlagt så grønt som muligt.


Deltagere

  • Benny Engelbrecht, transportminister
  • Anja Bach Eriksson, formand, M.J. Eriksson Holding A/S
  • Michael Knørr Skov, afdelingschef for By- og trafikplanlægning, COWI
  • Thor Möger Pedersen (moderator), direktør for grøn omstilling og bæredygtighed, COWI

Vi ser frem til en god debat, som du også selv kan deltage i undervejs.
Du kan tilmelde dig via linket nedenfor, senest den 23. juni.

Har du spørgsmål til arrangementet, er du velkommen til at kontakte:
Katrine Munch, e­mail: kamc@cowi.com, tlf.: +45 56 40 53 57.


Green Hour er en serie af webinarer, hvor COWI kaster lys over samfundsaktuelle emner inden for den grønne omstilling. Sammen med relevante aktører fra det offentlige og private vil vi diskutere, hvordan vi sammen kan drive en bæredygtig udvikling og vækst i Danmark og understøtte Danmarks position som grøn frontløber internationalt.

Author: jtjo

M.Sc.IT Engineer, Consultant, Coordinator Transport Planning (1131)

Leave a Reply