I de seneste to år har vi i Danmark set en opblomstring af mikromobilitetsudbydere på markedet især inden for det seneste skud på stammen af delt mikromobilitet; flåder af el-løbehjul. Firmaer, som blandt andre Voi, Lime og TIER, har indtaget de danske byer, som København, Aarhus, Odense og Aalborg, med storm. El-løbehjulene er siden implementeringen blevet mødt af både fascination og kritik.
El-løbehjul – nyeste skud på stammen
El-løbehjulene er det nyeste skud på den individuelle transportstamme af innovative elektriske mikromobilitetsløsninger, og bliver brandet som den bæredygtige, hurtige og sjove vej fra A til B. El-løbehjulene skiller sig ud fra andre mikromobilitetstyper på markedet, som kan karakteriseres; “aktive” mikromobilitetstyper. De aktive typer omfatter offentlige bycykler og private flåder af delecykler af både typen ‘dockede’ og ‘ikke dockede’. Da el-løbehjulene er en ‘ikke docket’ løsning, kan brugeren selv bestemme sted for opsamling og aflevering. Brugeren skal ikke bruge energi under transporten, hvilket gør el-løbehjulene til en “ikke krævende” måde at komme fra A til B. Majoriteten af ture kommer fra brugere som førhen enten ville have gået, cyklet eller taget offentlig transport.
Innovation eller sikkerhedsrisiko?
El-løbehjulene har været meget udskældt, især af de borgere som ikke benytter dem. Løbehjulene bliver typisk afleveret og placeret, hvor det passer brugerne. Det har derfor medført at el-løbehjulene bliver efterladt på gader og stræder, inden for de digitalt geografisk afgrænsede områder, som operatørerne har defineret. El-løbehjulene udgør derved en sikkerhedsrisiko og generel genefaktor i gaderummet – både fysisk og visuelt.
Københavns Kommune besluttede i oktober 2020 at indføre restriktioner for el-løbehjulene i Indre By samt brokvartererne i København på baggrund af problemerne med brugen og især parkering af el-løbehjul. Restriktionerne begrænser løbehjulene i tætbefolkede byområder i København, og udlejning sker fra faste parkeringssteder på privat grund. Der tillades kun dockede el-løbehjul, som skal leveres tilbage, der hvor det blev udlejet fra.
Selvom restriktionerne løser problemerne forbundet med denne type mikromobilitet, så taber transportnetværket i København et nyt og innovativt transportinitiativ på markedet. Det unikke ved el-løbehjulene er, at de er beregnet til spontane-, individuelle- og ikke fysisk krævende ture. Med begrænsninger i muligheder for endedestination, så vil el-løbehjulene stå svagere ift. de øvrige mikromobilitetstyper.
Docked versus ikke docked mikromobilitet
De dockede mikromobilitetstyper har en styrke i at være et transportmiddel, som brugerne altid kan regne med er placeret på samme sted og er tilgængeligt. Ofte bliver de brugt i forbindelse med rejse til og fra offentlig transport, så som togstationer, og er på den måde et transportmiddel, som er en del af det samlede transportsystem. Med dockede løsninger er det muligt strategisk at planlægge docking-lokationer, der vil kunne styrke brugen af de offentlige transportmidler og samtidig kunne tiltrække nye brugere til den kollektive transport. De ikke dockede systemer har derimod trukket brugere fra den kollektive transport, især fra busserne.
Med et system, hvor enhederne er dockede, sikrer man at transportmidlerne ikke bliver stillet uhensigtsmæssigt til gene for andre byboere, og de dockede løsninger tilbyder stadig brugerne et nemt, hurtigt og bæredygtigt transportmiddel.
Mikromobilitet i byplanlægning og mobilitetsstrategier
Delt mikromobiliet kan være et godt supplement til det øvrige offentlige transportsystem, da de to transportsystemer understøtter hinanden. Delte mikromobilitetsformer kan derfor med fordel relateres til mobilitetsknudepunkter, så der kan skiftes mellem transportformer.
Der kan være en udfordring i at etablere et udbud af delt-mikromobilitet i områder, hvor efterspørgslen er spredt geografisk. Det er derfor vigtigt at indtænke delt mikromobilitet i byplanlægningen og i mobilitetsstrategier. Typisk vil mikromobilitet have en fordel af at være ‘docket’, da det tiltaler især pendlere at kunne stole på den daglige tilgængelighed. Det er vigtigt at medtænke den fremtidige fysiske infrastruktur, da teknologierne hurtigt ændres. Der skal derfor sørges for fremtidssikre løsninger inden for eventuelle dockingstationer og ladestandere og ligeledes indtænke løsninger i nye boligområder uden adgang til det nuværende transportnetværk. Med den rigtige infrastruktur og indretning vil der kunne skabes et mikromobilitetsnetværk, som understøtter mange forskellige ture blandt andet mellem station og hjem, arbejde eller uddannelse. Mikromobiliteten vil desuden kunne bruges som et turismeprodukt i de større feriebyer idet besøgende har adgang til individuel transport.
Mikromobilitet skal derfor indtænkes i planlægningen, da de understøtter en first mile/last mile løsning i det samlede transportnetværk.
For mere information om mikromobilitet, kontakt:
Simon Torp Agersnap
E-mail: stap@cowi.com, tlf.: +45 56 40 52 73