City Creators

A COWI blog about Urban Development

RCE og COWI fejrer 5 års samarbejde om Data From Sky

Leave a comment

I år er det 5 år siden, RCE Systems og COWI indledte et samarbejde om brug og videreudvikling af Data From Sky – verdens mest avancerede platform til analyse af trafik på video. Det fejrer vi dels med at have forlænget vores samarbejdsaftale og dels med en historie i fem afsnit, hvor vi fortæller om, hvordan samarbejdet mellem en lille, tjekkisk startupvirksomhed og COWI har udviklet sig over tid.

Vi håber, at I kan finde både inspiration og lidt fornøjelse ved at læse med, hvor vi publicerer et nyt afsnit hver anden uge.

Afsnit 4: Synergien i et unikt samarbejde

Vi er vant til at samarbejde med mange partnere, og derfor forventede vi også, at samarbejdet med RCE Systems ville fungere, som det skulle – også selvom både teknologien og relationen var helt ny.

Alligevel viste samarbejdet at udvikle sig endnu mere positivt, end vi havde turdet håbe på, og det har været lidt af en åbenbaring, at vi på tværs af Tjekkiet og Danmark lader til at have rigtig mange af de samme værdier, der ligger til grund for et godt samarbejde. Derfor havde vi allerede fra første færd et unikt og åbent forhandlingsklima, og vores partnerskab blev hurtigt til et parløb, hvor vi kunne stå på skuldrene af hinanden og løse udfordringer ved fælles hjælp.

Da vi startede samarbejdet, var Data From Sky et nyt produkt, og som sådan var der naturligvis mange facetter, der kunne gøres endnu bedre – og der opstod hurtigt ønsker til endnu flere analysemuligheder og til ændringer af brugergrænsefladen. Da vi fra COWIs side allerede havde gennemført mange analyseopgaver med brug af Data From Sky for især danske kommuner, fik vi hurtigt et erfarings- og datagrundlag.

Med baggrund i dette sendte vi løbende forbedringsforslag til RCE Systems, som ganske hurtigt kunne implementere forslagene, hvorved vi lige så hurtigt kunne udvide analysemulighederne og imødekomme den efterspørgsel på mere komplicerede undersøgelser, vi oplevede i markedet. Den form for villighed og evne til hurtigt at ændre funktioner i en softwaresuite havde vi aldrig oplevet før!

Det tætte samarbejde har skabt en særlig synergi, hvor vi som trafikeksperter har fået et værktøj til at foretage unikke analyser, mens RCE Systems som en udviklingsvirksomhed har fået adgang til mangeårig viden om de praktiske behov, der kan understøttes af trafikdata i meget høj kvalitet.

Og netop den høje kvalitet har hele tiden stået centralt for begge parter. Vi er ikke gået på kompromis med kvaliteten i data, og derfor er Data From Sky i dag stadig den eneste løsning, hvor det er muligt at opnå en dokumenteret meget høj præcision og kvalitet i data. Selvom det faglige er grundstenen i vores samarbejde, har vores årlige ture til Tjekkiet bestemt ikke gjort samarbejdet og den personlige relation dårligere – det er skønt, når business og pleasure kan mikses!

Der er altid plads til en hyggelig stund i Brno efter en lang arbejdsdag.

Denne artikel er en del af en serie om vores spændende samarbejde med en tjekkisk start-up-virksomhed, der kan noget helt specielt. Serien er en fejring af samarbejdet – Følg med her på bloggen! 

Kunne du tænke dig at høre mere om Data From Sky, så kan du kontakte:

Line Degn Laden
E-mail: lian@cowi.com, Tlf.: +45 56 40 71 97

Jonas Hammershøj Olesen
E-mail: jool@cowi.com, Tlf.: +45 56 40 79 92

Leave a Reply

Discover more from City Creators

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading