City Creators

A COWI blog about Urban Development

Vi tænker tilgængeligt – Adgang for alle til de rekreative lokaliteter

Leave a comment

Når vi arbejder med tilgængelighed, er det ofte i forbindelse med et projekt, der omfatter færdselsarealer eller byggeri. Heldigvis kommer der større og større fokus på også at sikre tilgængelighed til rekreative lokaliteter, som skov, strand og anden natur. Det er bare desværre ikke altid, at det lykkes.

Denne sommer har Silkeborg Kommune været i medierne ifb. åbningen af Østre og Vestre Søbad, hvor der ikke er etableret kørestolsadgang til badebroen. Og sidste sommer var det Skovtårnet på Sydsjælland, der ikke var tilstrækkelig tilgængeligt for alle.

Hvad siger reglerne?

Udfordringen med de to nævnte eksempler er, at de ikke er omfattet af lovgivning, og det derfor er op til bygherrerne, at vælge om og hvordan der sikres tilgængelighed. Kørestolsadgang til en badebro er ikke et lovkrav, mens Skovtårnet er blevet vurderet til at være en forlystelse, og skal derfor ikke leve op til kravene om tilgængelighed i Bygningsreglementet. Det samme er gældende for eksempelvis shelterpladser, hvor der heller ikke er krav om at sikre adgang for alle.

Vores oplevelser og observationer

Fra vores side af skrivebordet oplever vi, at både kommuner og private bygherrer ofte er opmærksomme på at sikre tilgængelig adgang for alle, når de omdanner og opgraderer rekreative lokaliteter. Selvom intentionerne kan være gode, er det dog sådan, at tilgængelige tiltag nogle gange ryger for en sparekniv.

Men når det så lykkes, er det også værd at vise de gode eksempler frem. Her kan det nævnes at Naturstyrelsen i flere af deres foldere har angivet kørestolstilgængeligheden for den enkelte rute/lokalitet, således at både belægning og adgang til handicapvenlige toiletter er kendte på forhånd.

Dansk Handicap Forbund fik i 2018 renoveret deres lille strand ved Charlottenlund. Stranden er kun åben for medlemmer, og giver efter renoveringen god mulighed for fri bevægelighed for alle, så det er nemt at færdes og komme helt ned til og i vandet, uanset om man er gående eller kørende.

Derudover kan fremhæves Vadehavscentret, der er bygget med stort fokus på tilgængelighed, og som åbnede i 2017. Her er der både inde og ude skabt opholds- og bevægelsesmuligheder for alle. Slutteligt kan vi lige vende tilbage til shelterne. I foråret 2020 opførte Nationalpark Skjoldungernes Land og Roskilde Kommune det første handicapvenlige shelter i deres område. Her er der jævn belægning på stien fra parkeringspladsen ned til shelteren, ligesom det er muligt at køre helt ned på shelterpladsen, og i selve shelteren er der en liftskinne.

Vores anbefalinger

Adgang for alle – alle steder. Vi mener, at vi skal tænke tilgængelighed ind alle de steder, hvor det giver mening. Ofte er gode intentioner ikke altid nok, og det kan overvejes, om der bør stilles større lovmæssige krav til at sikre tilgængeligheden. Uanset dette kunne vi som fagfolk godt bruge flere anbefalinger til at sikre tilgængeligheden til de rekreative lokaliteter.

Marie Kjellerup Thesbjerg

E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 26153272

Agnete Brøsted

E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 28916041


Hvem er forfatteren?

Navn: Marie Kjellerup Thesbjerg

Uddannet revisor år: 2010

Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?

Helt ærligt, så kan jeg ikke huske det… Men jeg tænker, at det var en måde at kombinere min baggrund som trafikplanlægger med arbejdet i en anlægsafdeling. Jeg opbyggede mig en ekspertise, som mine projekterende kolleger kunne bruge, og blev på den måde sparringspartner for dem.

Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?

Temmelig pragmatisk vil jeg sige. Når jeg laver revisioner, er det altid med baggrund i anbefalingerne i Færdselsarealer for alle. Jeg bruger ofte mig selv som eksempel, når jeg vurderer tilgængeligheden. Så forestiller jeg mig en gåtur med en barnevogn i den ene hånd og en trodsig 3 årig i den anden. Når jeg skal sparre med ingeniører/arkitekter/bygherrer om mulige løsninger er jeg meget åben for at finde løsninger, som kan fungere både for tilgængeligheden og projektet. Jeg er derfor også altid meget nysgerrig på forskellige tilgængelighedsløsninger og erfaringerne med dem.

Hvilken tilgængelighedsopgave har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?

Viborg var med i et Realdania projekt omkring tilgængelighed i historiske bykerner. Jeg lavede tilgængelighedsrevision af projektet på trin 3. For mig var det en spændende opgave at lave revision af et projekt, som faktisk havde tilgængelighed som formål. Projektet var ikke “perfekt” set med tilgængelighedsbriller, men der var tænkt rigtig mange gode løsninger ind, hvor man samtidig bevarede størstedelen af de historiske elementer som brosten, porte og fine blomsterhaver.

Leave a Reply