Som bygherrerådgiver med speciale indenfor tilgængelighed i bygninger og bygningsnære arealer, oplever jeg ofte at tilgængelighed ikke indgår som en naturlig del af projekterne. Bygherrerne har ikke en holdning til hvilke tiltag der skal prioriteres i byggeriet – ud over at det skal overholde bygningsreglementets regler. Heller ikke de projekterende rådgivere eller entreprenørerne lader til at indtænke tilgængeligheden, men ser i stedet tilgængelighedsparagrafferne som en hæmsko for kreativiteten og som fordyrende elementer.
Men at indtænke tilgængeligheden som en naturlig del af projekterne kan sikre større tilfredshed og en mere gnidningsfri proces. Spørgsmålet er blot hvordan vi får tilgængeligheden i fokus i det bebyggede miljø?
Tilgængeligheden ude af fokus
I Danmark skal bygningsreglementet overholdes. Der er en lang række minimumskrav i dette reglement ligesom reglementet er præciseret i en række anvisninger der kommer med råd til hvordan man kan tolke reglerne.
Problemet ses blandt andet når projekter granskes i de forskellige projekteringsfaser. Der ses ofte basale og tilbagevendende fejl i forhold til tilgængelighed, og når det ikke er indtænkt fra starten, løses det til tider med ”hovsa ”-løsninger eller dispensationsansøgninger. Men ingen er rigtigt tilfredse med disse krumspring og ”add-ons”.
Et typisk eksempel er niveaufri adgang til tagterrasser. I de tidlige skitsefaser tages der sjældent højde for isoleringstykkelserne i tagfladerne, der betyder at gulvet indenfor skal løftes for at det er i samme niveau som overkant af den færdige tagflade udenfor. Det opdages først når projekteringen kommer lidt videre, og så er det ikke længere muligt at løfte gulvkoten fordi der ikke bliver loftshøjde nok, og så skal der indarbejdes mærkelige rampeløsninger, eller dispensationer for små og dyre lifte.
Et andet eksempel er den maksimale kraft det kræver at åbne en dør. Mange steder ses projekteret meget høje og derved tunge indgangsdøre der forventes at skulle betjenes af for eksempel skolebørn, men uden at det har været et krav i byggeprogrammet at der skal være dørautomatik. Det er efterfølgende en kamp enten at få lavere døre eller at få indført dørautomatik, da det er et fordyrende element i en ofte stram økonomi.
Mere tilgængelighed i vores løsninger
Ud over at få rådgiverne til at være opmærksomme på bygningsreglementets basale krav, er min erfaring at jo mere opmærksom bygherrerne har været på, at beskrive visioner og ønsker til tilgængelighed som en del af deres succeskriterier – også selvom det ”blot” er bygningsreglementets krav – jo mere indarbejdet bliver det automatisk i projekterne.
Her opfordres der til, at benytte Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.36 der henviser til at benytte de anvisninger og vejledninger der foreligger, selvom det – måske lidt misvisende – i YBL18 står som krav ud over bygningsreglementet. Som bygherrerådgivere skal vi være vi opmærksomme på, at få understreget vigtigheden af disse anvisninger og vejledninger i de byggeprogrammer vi hjælper med, ligesom vi skal opfordre til, at der skal ske en egentlig tilgængelighedsrevision af byggerierne jf. Ydelsesbeskrivelsens pkt. 9.37.
Agnete Brøsted
E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 2408
Marie Kjellerup Thesbjerg
E-mail: mktg@cowi.dk, tlf.nr.: 5640 4246
Hvem er forfatteren?
Navn: Agnete Brøsted
Uddannet revisor år: 2012
Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?
Jeg er vokset op med en mor der er ergoterapeut, men ellers startede jeg en kold januar i Tivoli hvor vi var en flok arkitektstuderende der fik et lynkursus af SBi og derefter registrerede tilgængeligheden af alle publikumsrettede faciliteter i haven. Senere tog jeg tilgængelighedsauditoruddannelsen hos SBi, også kaldet tilgængelighedsrevisor BYG.
Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?
Som bygherrerådgiver tegner jeg ikke selv løsningerne, men kommenterer på andres projekter. Jeg prøver at klæde mine bygherrer på til at indtænke tilgængelighed fra starten, så det også bliver et fokuspunkt for de rådgivere der skal tegne løsningerne.
Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?
Ud over Tivolituren har jeg haft en opgave med almene boliger der skulle udføres ældre- og handicapegnede uden at være plejeboliger. Tilgængelighed var et parameter allerede fra starten hvorved der var en oplevet bedre dialog om løsningerne end jeg havde prøvet før, og resultatet er blevet rost fra mange sider, ikke mindst beboerne.