Tilgængelighed for alle er en balancegang. Hvad der kan være en god løsning for personer med én type handicap kan være en udfordring for personer med en anden type handicap, som f.eks. mig selv der er kørestolsbruger. Det er derfor vigtigt, at vi både tænker for og imod ved de forskellige tilgængelighedsløsninger, selvfølgelig med udgangspunkt i de anbefalinger vi får fra ‘Færdselsarealer for alle’.
Ledelinjer og opmærksomhedsfelter er essentielle for, at mange folk med et synshandicap kan bevæge sig frit omkring og orientere sig. Opmærksomhedsfelter gør den synshandicappede opmærksom på, at de er ved at træde ud på vejbanen og gør det muligt for blinde eller svagsynede, at finde vej og færdes sikkert i trafikken. Løsningen er ideel for synshandicappede, men kan i visse tilfælde være en udfordring for kørestolsbrugere. De ophøjede runde knopper i felterne kan for de små forhjul på en kørestol eller rollator være en udfordring. Knopperne kan ende som en stopklods for kørestolen eller rollatoren, da hjulene ikke kan køre over ophøjningerne i feltet.
Udformningen og udfordringer
I ‘Færdselsarealer for alle’ anbefales, at opmærksomhedsfeltet er 90 cm bredt (mindst 80 cm). Dette er vigtigt for, at den synshandicappede ikke træder hen over feltet. Opmærksomhedsfeltet er derfor en vigtig del af trafiksikkerheden for blinde og svagsynede. For en kørestolsbruger eller rollator er det dog besværligt at køre over et sådan felt. Man skal være forholdsvis ferm på en kørestol for at tage den på baghjulene hen over feltet og videre ud på kørebanen. Desuden er det også en udfordring som kørestolsbruger at komme fra kørebanen og op på fortovet, da man her ofte skal forcere en lille stigning, hvilket kan være mindst lige så svært som at køre over opmærksomhedsfelterne. For rollatorbrugere er udfordringerne de samme, og det vil for mange rollatorbrugere ikke være muligt blot at løfte sin rollator hen over feltet eller op på fortovet. Derfor er det vigtigt at der bliver tænkt tilgængeligt i løsninger som disse, og at både fordele og ulemper bliver nøje vurderet.
Egne erfaringer og anbefalinger
Opmærksomhedsfeltet er en vigtig del af tilgængeligheden, og det er derfor ikke tanken med dette blogindlæg at modarbejde brugen af dem. Tværtimod skal brugen udbredes så meget som muligt, så alle kan færdes sikkert og frit i byrummet.
Af min egen erfaring med opmærksomhedsfelter, oplever jeg selv samme udfordringer som nævnt ovenfor. I et enkelt tilfælde, hvor jeg kom med lidt fart, endte opmærksomhedsfeltet som en reel stopklods. Kørestolens forhjul blev fanget mellem knopperne, mens jeg selv fortsatte ud på kørebanen. Når jeg taler med andre kørestolsbrugere, beskriver de også lignende udfordringer. Det er ikke nødvendigvis, at stolen går i stå, men den knoppede overflade kan bl.a. være medvirkende til rystelser i benene, så benene falder af fodstøtten. Personligt kan jeg sige, at det at køre over sin egen fod ikke er en videre behagelig følelse.
Med tilgængeligheden in mente, er en mulig løsning på dette problem at adskille opmærksomhedsfeltet fra den nedkørselsrampe som kørestols- og rollatorbrugere anvender. En sådan løsning vil også give en mere markant niveauforskel for de synshandicappede, hvormed overgangen fra fortov til kørebane bliver mere fremtræden. Udformningen af opmærksomhedsfeltet er et område, der kunne være interessant at arbejde med for at se på, om det kan udformes, så den ikke længere agerer stopklods. Det er en udfordring, jeg gerne bidrager med – både med personlige erfaringer og min viden inden for generel trafikplanlægning.
Kaare Momme Nielsen
E-mail: kanl@cowi.dk, tlf.nr.: 56404915
Agnete Brøsted
E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408
Hvem er forfatteren?
Navn: Kaare Momme Nielsen
Uddannet revisor år: x
Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?
Jeg blev færdiguddannet som trafikplanlægger i sommeren 2019, så er ikke tilgængelighedsrevisor. Det håber jeg selvfølgelig at lave om på i fremtiden.
Tilgængelighed ligger mig nært, da jeg selv er kørestolsbruger. Jeg har derfor også en stor interesse i at skabe bedre forhold for alle, handicap eller ej. Jeg tror at jeg med min mere praktisk erfaring, når det kommer til at bevæge sig rundt i bybilledet, så kan jeg måske være en god sparringspartner for mine kollegaer.
Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?
Min praktiske erfaring med at sidde i kørestol giver mig muligvis et lidt andet syn på tilgængelighed. Jeg prøver at bruge de erfaringer, jeg selv har tillagt mig og observationer fra andre handicappede, med de anbefalinger der er i Færdselsarealer for alle.
Tilgængelighed skal være en integreret del af bybilledet, så det virker naturligt og ikke nødvendigvis springer i øjnene. Derfor er det vigtigt at tænke det ind tidligt i processen i nye projekter, så dette ikke bliver plastret oven på efter etableringen. Det skaber ofte de pæneste og mest anvendelige byrum.
Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?
Nu er jeg forholdsvist ny inden for området, og har derfor ikke været med på så mange opgaver endnu. Jeg håber i fremtiden at kunne bruge min praktiske erfaring på mange forskellige projekter.
I de 10 år jeg har siddet i kørestol, har jeg set en stor udvikling i tilgængeligheden. Om det er fordi, jeg er blevet mere opmærksom på det er svært at sige. Jeg har dog indtryk af, at flere kommuner er blevet mere opmærksomme på det. Vi er ikke i mål endnu, men vi bevæger os den rette vej.