Hvordan skabes et visuelt flot torv, plads eller gangareal? Det gøres blandt andet med valg af belægninger. Kommunerne er generelt vilde med at tænke anderledes og lade kreativiteten råde, især på centrale torve og pladser i byerne, hvor æstetik er i højsæde. Der skal skabes unikke byrum til glæde for alle. Men kreativiteten sætter også begrænsninger!
I Aalborg har arkitekterne øje for det rå look, der fortæller historien om byen som både industriby og arbejderby, hvor store bygninger som Nordkraft, Spritten og Havnen driver værket. Det ses i betonelementer og store enheder.
I Odense ønsker kommunen de centrale byområder belagt med den særlige gule klinke i tegl, der breder sig ud fra stationsområdet, videre rundt i gaderne og giver centrum karakter.
I Esbjerg er den centrale gågade, Kongensgade nu opbygget med en flisestruktur, der er tegnet som et spejlbillede af havbunden ud for Esbjerg. Fliserne bølger sig op og ned ad gaden i lyse til mørke nuancer.
Flere byomdannelser rundt omkring i de danske byer giver plads til at arkitekter kan udfolde deres kreativitet og foreslå særlige belægninger, der er helt unikke for byen eller pladsen.
Begrænsende kreativitet
Men kommer kreativiteten og ønsket om noget særligt og unikt til at gå ud over den almindelige færdsel og dermed tilgængelighed? Både i dagslys og mørke, solskin og regn, bagende sol og frostvejr.
Svaret er ja! Ikke et entydigt ja, men et ja fordi de særlige belægninger skaber begrænsninger for, hvordan det er muligt at tænke tilgængelighed ind på disse lokaliteter. Begrænsninger, som skaber kompromisser med de standarder og ideelle forhold, der anbefales i de danske vejregler.
Næste spørgsmål må så være om begrænsningerne udgør et faktisk problem for tilgængeligheden?
Her bliver svaret mere diffust, fordi det afhænger af, hvorvidt den skabende arkitekt forstår at gøre brug af tilgængelighedens værktøjskasse og om alle nuancer i at skabe tilgængelige forhold inddrages.
I Aalborg er de store elementer udfyldt med grove sten i store dimensioner og brug af taktile elementer med et råt udseende enten som flise eller cortenstål, der irrer og giver den ønskede råhed.
I Odense er den primære navigation i gaderne med klinker sket ud fra princippet om den naturlige ledelinje.
I Esbjerg er der indarbejdet metalelementer i den unikke belægning, så systemet af fliser ikke brydes.
Alle steder er disse valg ikke problemfri.
Flere tilgængelige belægninger i fremtiden
Værktøjskassen til tilgængelig indretning er fyldt med gode råd om naturlige ledelinjer, særlige taktile ledelinjer, lysninger, placering af byinventar, zoneinddeling af gangarealer og en masse andet. Værktøjskassen indeholder endda muligheden for at lade fageksperter vurdere det resultat, der først er blevet skitseret, siden projekteret og endeligt udført. Fageksperter er tilmed ikke blot personificeret ved certificerede revisorer men også ved brugere såvel mennesker med en funktionsnedsættelse samt forskellige personer med sit arbejde eller dagligdag i gaderne såsom fragtmænd, dagplejere, pensionister m.fl. Så der er dermed mange muligheder for at få kvalificeret lige præcis sin idé til en belægning.
Samtidig er der ingen gyldne regler for, hvordan trafikanter anvender de byggede gader og stræder og ingen gyldne anbefalinger for, hvor der kan opstå konflikter og hvilke afskygninger de kommer i. Det er både dyrt og dumt at skulle ombygge helt nye lokaliteter, fordi de bare ikke fungerer og giver udfordringer for tilgængeligheden. Derfor ses det desværre også flere steder, at trafikanterne blot må leve med udfordringerne og indordne sig efter de nye barrierer. Men sådan behøver det ikke være.
Jeg anbefaler derfor at få uvildige øjne på projektet i tide, så både æstetik og funktionalitet kan håndteres og få lokaliteten til at fungere. Hos COWI har vi de uvildige øjne både i form af et stort team af certificerede tilgængelighedsrevisorer samt brugere af tilgængeligheden med praktisk viden.
Det er derfor blot et spørgsmål om, om du vil gøre brug af os og vores viden om tilgængelighed og tilgængelige belægninger i dit næste projekt?
Er du interesseret i at høre mere, så kontakt os gerne på nedenstående oplysninger.
Thomas Rud
E-mail: tsrd@cowi.dk, tlf.nr.: 26641982
Agnete Brøsted
E-mail: agbr@cowi.dk, tlf.nr.: 56402408
Hvem er forfatteren?
Navn: Thomas Rud
Uddannet revisor år: 2011
Hvorfor er du blevet tilgængelighedsrevisor?
Jeg blev tilgængelighedsrevisor i 2011 – et år efter jeg havde uddannet mig som trafiksikkerhedsrevisor. For mig betød det meget, at jeg kunne se, at der var en samhørighed mellem trafiksikkerhed og tilgængelighed for de bløde trafikanter. Jeg anser mig selv som fagnørd med en meget detaljeorienteret tilgang.
Hvordan er din tilgang til at arbejde med tilgængelighed?
Jeg er tilhænger af at vurdere funktionaliteten af gaderummet og ud fra en problematiserende vinkel vurdere, hvordan gaderummet kan misbruges eller misforståes og herudfra løse disse problemstillinger.
Jeg kan samtidig godt lide faste håndgribelige rammer, hvori kreativiteten gerne må råde. Men gode råd i en ramme, hvor indenfor man ved at kvaliteten og sammenhængen er i orden, er i mine øjne det guldbelagte gangareal mod succes for et projekt. Samtidig synes jeg, at flere af de nuværende anbefalinger giver flere udfordringer for flertallet end giver bedre færdsel for de få trafikanter med en funktionsnedsættelse.
Hvilken tilgængelighedsopgave, som du har deltaget i, har gjort særligt indtryk på dig og hvorfor?
Jeg har bl.a. været tilgængelighedsrevisor på projektet Odense Letbane – etape 1, hvor jeg har haft et tydeligt indtryk af, at mine anbefalinger virkelig betød noget for det samlede projekt. Efterfølgende har jeg desuden deltaget i dialog og møder med både anlægsmyndigheden, vejmyndigheden og den projekterende, hvilket har givet mig mulighed for at følge udviklingen i, hvordan min faglighed er anvendt i projektet.