Vi hører og læser om det. Elbilerne kommer, og vi skal til at omstille os selv og vores infrastruktur til denne nye teknologi. Men hvor hurtigt kommer denne omstilling egentlig til at ske? Hvad er det for en teknologisk udvikling elbilerne og ladeinfrastrukturen gennemgår i disse år. Hvilken fremtid er det, vi ser ind i, og hvad skal vi som by- og trafikplanlæggere forberede os på? Her gives nogle forsigtige bud.

For mange – ja vel nok de allerfleste – er elbiluniverset stadig forholdsvis nyt og ukendt, og en omstilling fra fossildrevne til elektriske biler, er noget der tales og skrives lejlighedsvis om. Vi, der arbejder med by- og trafikplanlægning, ønsker at være på forkant med udviklingen, adoptere og drage nytte af væsentlige og udbredte nye teknologier. Men hvad skal vi forberedes os på, når det kommer til elbilerne? Hvad vil de betyde for indretningen af vores byer, veje og parkeringspladser? Og hvor længe vil en omstillingsproces vare?

En tåget forestilling om elbilen

Vores billede af elbilen er et amputeret og besynderligt udseende lille køretøj, der på en god sommerdag og i slipstrømmen fra en lastbil klarer 90 km/t på motorvejen. Rækkevidden fra stikkontakt til stikkontakt svarer til en times kørsel. At finde strøm til at fylde på sin elbil er nærmest umuligt, og når det endelig lykkes, er bilen først ladet op dagen efter. Til gengæld larmer elbilerne ikke. Desværre er prisen for stilheden er astronomisk – og det endda uden afgiftsbidrag til statskassen.

Sådan omtrent er forestillingen om elbiler i dag. Nåh jo, så har vi godt hørt om, at Volkswagen og andre bilfabrikanter pusler med nye elektriske bilmodeller, som måske, måske ikke kommer i udstillingslokalerne om nogle år. Vi er også bekendte med, at politikere herhjemme og i EU, for at fremme den grønne omstilling, overvejer pisk til fossilbilerne og gulerødder til elbilerne. Men hvordan dette nogensinde skal sikre opnåelsen af 70% CO₂-reduktionsmålet, det henstår i tågerne …

En snebold der ruller

Det er rigtigt. Vi har kendt til elbiler i årtier – ja faktisk et århundrede – men de fylder fortsat ikke meget i bybilledet og i statistikkerne, og det er derfor nærliggende at antage, at udviklingen på området går meget langsomt. Men virkeligheden er imidlertid en ganske anden.

Teknologiudviklingen i elbilerne er gået voldsomt stærkt de seneste 10 år. Prisen på batterier er for eksempel faldet fra 663 USD i 2013 til 156 USD per kWh i 2019 og ligger nu tæt på den magiske grænse på 100 USD, som blandt iagttagere vurderes at være det niveau, hvor elbilerne er lige så billige at producere som fossilbiler. Og det er vigtigt, for ifølge forbrugeranalyser er netop prisen det absolut tungestvejende argument for ikke at købe en elbil.

Efterspørgslen efter elbiler er naturligvis også bestemt af f.eks. beskatningen på biler og drivmidlerne, emissionsbegrænsninger, adgang til ladeinfrastruktur osv., men udviklingen i først og fremmest batteriteknologien er den primære drivkraft og determinant for elbilernes pris og funktion. Man kan tale om en sneboldeffekt – jo bedre teknologi og jo lavere produktionsomkostninger, des mere konkurrencedygtige bliver elbilerne i forhold til fossilbiler. I en ikke så fjern fremtid forventes den elektriske bil at blive billigere end den fossile pendant og med samme eller bedre kørekarakteristika.

En vigtig faktor her er også, at mange nye spillere på banen blandt bil- og batteriproducenter ikke skal findes i højtlønsområdet Europa, men i Asien. Især det potentielle kinesiske marked for elbiler er enormt, og udgør dermed en “rugekasse” for produktion og udvikling af teknologisk og prismæssigt konkurrencedygtige elbiler, der også er på vej ud på andre markeder – inklusive det europæiske.

Også de største europæiske og amerikanske bilproducenter, heriblandt VW-gruppen, Volvo, PSA, Daimler, Mercedes, Fiat-Chrysler og Tesla bygger og omstiller bilfabrikker rundt om i verden til at producere elbiler, og sideløbende etableres store batterifabrikker – også i Europa. Ligeledes er gruppen af underleverandører i gang med omstillingen, bl.a. med udvikling og produktion af elmotorer. Opgørelser fra Automotive News Europe angiver, at der i dag findes omkring 85 produktionsenheder indenfor elbiler, batterier og tilhørende komponenter – alene i Europa. Antallet er vokset på ét år med 39%, hvilket antyder omfanget af de enorme investeringer, der aktuelt kanaliseres til forskningen og udviklingen af elbiler og batterier. Og det er på bekostning af en fortsat udvikling af fossilbilerne. Udviklingen af elbilerne må forventes for alvor at yderligere accelerere de kommende år.

Men det er ikke gjort med det. Også udviklingen i ladeinfrastrukturen foregår i et hastigt tempo med de nye 350 kW ladestandere fra Ionity og nye trådløse hurtigopladningsteknologier fra bl.a. WiTricity som gode eksempler. Der arbejdes blandt mange producenter på den såkaldte V2G (Vehicle-to-Grid) teknologi, som giver mulighed for at sende strømmen retur fra bilen til elnettet, når det er økonomisk fordelagtigt for ejeren. Der eksperimenteres sågar med trådløs opladning af bilerne under kørslen. Nissan og BMW har allerede så småt taget hul på disse nye teknologier, og anvendelsesmulighederne og potentialerne er til at få øje på. Billedligt talt udvikles snebolden til en lavine, der ikke blot handler om nye drivmidler, men om avancerede intelligente computere på hjul, der er trådløst integreret med vores smarte energi- og mobilitetssystemer.

Store udfordringer for by- og trafikplanlæggere

Med sådanne udviklingsperspektiver er det oplagte spørgsmål; hvilken ladeinfrastruktur er der behov for i fremtiden, hvor, hvor meget og hvornår? Hvordan vil det påvirke vores bilejerskab og mobilitet? Hvordan vil bilerne indgå i vores energisystemer og -planlægning?

Det er alle sammen spørgsmål, som desværre ikke helt så enkelt lader sig besvare. Det skyldes, at en række teknologier og udviklingstendenser både er usikre og indbyrdes relaterede, og vil kunne trække udviklingen – og i sidste ende behovet for ladeinfrastruktur – i forskellige retninger. Særligt væsentlige teknologier og udviklingstrends er:

• Stadigt billigere batterier
• Batterier med kortere ladetid, større energitæthed, lavere vægt og længere holdbarhed
• Masseproduktion af et stigende antal elbilmodeller og modelvarianter
• Elbiler også i det laveste prissegment til massemarkederne
• Elbiler med rækkevidde svarende til eller større end fossilbiler
• Pris-paritet mellem sammenlignelige elbiler og fossilbiler inden for meget få år
• Trådløs opladning, både stationært og under kørslen
• Mulighed for at tjene penge på salg af strøm fra sin elbil
• Kontinuerlige markante tekniske opdateringer og forbedringer af elbilerne “over the air”.

Blikket ind i fremtidens kommende teknologier kan kun yderligere bekræfte os i, at en indfasning af elbilerne i storskala er godt på vej, og sandsynligvis kommer til at ske hurtigt. Men det viser også, at vi i planlægningen af ladeinfrastukturen må tage hensyn til den hastige teknologiske udvikling og forberede os på et “moving target”. Det stiller krav til en fleksibel og agil planlægningsproces baseret på en nøje og løbende overvågning af teknologi- og markedsudviklingen og en tæt dialog med aktørerne.

Af Thomas Rosenørn-Dohn, Trafikplanlægger og elbilekspert i COWI.

Vil du vide mere?

Thomas Rosenørn-Dohn
Specialist
thrd@cowi.com
56 40 30 97

Carsten Krogh
Projektleder
ckjn@cow.com
56 40 47 13