Som en del af min uddannelse i geografi, har jeg i efteråret 2019 været i praktik ved COWI i Aalborg. I den her periode har det været muligt at opleve hvordan det er at være en del en virksomhed, og deltage i dagligdagen på et kontor, samt at hjælpe til med forskellige opgaver. Igennem hele perioden har jeg også fået mulighed at sidde med min egen analyse, der har handlet om bosætning af 60+ årige i Aalborg.

Befolkningsgruppen 60+ årige vokser i Aalborg kommune, og tidligere studier viser, at mange i denne aldersgruppe har ønske om at flytte fra et parcelhus til en bolig, der er nemmere at vedligeholde. Mange ønsker dog at forblive i lokalområdet, hvor man nemt har adgang til de steder og de mennesker man kender. I planstrategien fra 2016, skrev Aalborg Kommune at man ved at bygge for denne befolkningsgruppe har mulighed for at frigøre parcelhuse til de husstande, som efterspørger denne boligtype, såsom børnefamilier. I min analyse har jeg undersøgt om boliger opført i 2000 og frem har været i stand til at tiltrække 60+ årige ud fra parcelhuse, og hvilke områder der i givet fald har været bedst til at gøre det.

Nedenstående diagram viser flytninger i perioden 2008-2018 fra fire kategorier af boligtyper, til nyere boliger af de samme kategorier. Det ses, at de fleste der er flyttet fra et parcelhus til en nyere bolig, er flyttet til en lejlighed, rækkehus eller dobbelthus. Det tyder på, at der er god mulighed for, at teorien kan være sandt.

Figur 1. TV. Sankey-diagram der viser flytning af 60+ årige mellem boligtyper, til nyere boliger TH. Heatmap over nyere boliger beboet af 60+ årige

Kortet til højre viser et heatmap over boliger der er beboet af mindst én person der er fyldt 60. På den måde har det været muligt at identificere områder med nyere boliger der især har været i stand til at tiltrække 60+ årige. Til videre analyse er der blevet udvalgt syv områder i Aalborg, som viste nogle interessante ting.

For eksempel, så har almene lejligheder i Vestbyen været rigtig gode til at tiltrække 60+ årige fra lokalområdet. 96% er flyttet dertil fra Aalborg Kommune og 34% er flyttet indenfor egen bydel. Tilflytterne er dog primært flyttet fra andre lejligheder, og kun få er flyttet fra et parcelhus. I stærk kontrast til bygningen i Vestbyen, viser dataene for større ejerlejligheder ved havnefronten (i bydelen Øgadekvarteret), noget andet. Her er kun 64% flyttet internt i Aalborg Kommune, og ingen er kommet fra egen bydel. To-tredjedel er flyttet til de nye lejligheder hertil fra et parcelhus. De to bebyggelser har således hver sine styrker og svagheder, men det er ikke disse som er bedst til at frigøre parcelhuse indenfor kommunen.

To af de resterende områder ligger i hver sin ende af byen, nemlig på den vestlige side af Nørresundby, og i universitetsområdet sydøst for byen. Boligerne i de to bebyggelser er af nogenlunde samme type og størrelse. I begge områder er mellem 70 og 80% flyttet internt i Aalborg Kommune. Begge bebyggelser har en stor andel af 60+ årige der er flyttet til området fra et parcelhus. Dog viser det sig at området i universitetsområdet har næsten en tredjedel at 60+ årige der er flyttet fra parcelhuse, mens området i Nørresundby ligger på lidt under halvdelen af samme type. Samtidig er procentdelen for flytninger internt i kommunen for området i universitetsområdet på næsten 78%. Det kan altså konkluderes, at det område sydøst for byen har klaret sig bedst i netop de parametre som der blev lagt vægt på, for at kunne frigøre parcelhuse indenfor byen og på den måde sætte gang i en flyttekæde. Dette tyder på, at hvis man vil fortsætte med tendensen, er det ikke almene lejelejligheder eller højhuse med dyre ejerlejligheder der skal bygges, men lave etagebygninger med lejelejligheder på ca. 100 m2.

Der skal dog gøres opmærksom på, at analysen kun omhandler statistisk og geografiske data, hvilket betyder at den menneskelige faktor ikke er taget i betragtning i denne omgang. Der skal huskes, at mennesker ikke kun flytter til et område fordi der er en bolig som har den perfekte pris og størrelse, men at området, sociale forhold samt mange andre parametre også er vigtige for valget om at flytte.

Emnet er meget aktuelt lige nu, og Aalborg Kommune er i gang med at udvikle en boligpolitisk strategi for fremtidens byudvikling. Dette har medført at jeg har fået lov til at fremlægge mine resultater for kommunens økonomiafdeling samt dens plan- og udviklingsafdeling. Det har været meget spændende at se, hvordan mine analyser kan indtænkes i et større billede, og hvordan metoden kan bruges til at hjælpe udviklingen af byen. Begge møder har været en stor succes, med nye inputs til eventuel fortsættelse af analysen i fremtiden.

Ylona Vulker
Kandidatstuderende Geografi på Aalborg Universitet
https://www.linkedin.com/in/ylonavulker/
vulker.ylona@gmail.com