Stengårdsvej i Esbjerg har gennem en årrække været på regeringens ghettoliste. I et samarbejde mellem Realdania, Esbjerg Kommune og Boligforeningen Ungdomsbo, har Team COWI udarbejdet en helhedsorienteret strategisk udviklingsplan, hvis formål er at udvikle Stengårdsvej fra et socialt udsat til et socialt bæredygtigt område. Den strategiske udviklingsplan i Esbjerg er den sidste i rækken af Realdanias By I Balance-initiativer for udsatte boligområder.
Midt i arbejdet med den strategiske udviklingsplan landede regeringens uventede opgør med parallelsamfund. Den efterfølgende lovpakke har været afgørende for arbejdet med den strategiske udviklingsplan. Som del af regeringens Ghettopakke i foråret 2018, blev der stillet krav til kommuner og boligselskaber om udarbejdelse af en lovbestemt udviklingsplan (LUP) for landets 15 hårdeste ghettoområder – deriblandt Stengårdsvej. Team COWI har ligeledes udarbejdet LUP’en.
For at sikre en samlet værdiskabende og bæredygtig udvikling af Stengårdsvejsområdet er den lovbestemte udviklingsplan indskrevet i den strategiske udviklingsplan, som en samlet plan for den fremadrettede udvikling af Stengårdsvejsområdet.
Team COWI består af COWI (hovedrådgiver) samt underrådgiverne Byrumklang og tegnestuen JAJA Architects.
Stengårdsvej er et alment boligområde beliggende i udkanten af det østlige Esbjerg. Området har ca. 1.700 beboere med blandede etniske baggrunde. Bebyggelsen rummer gode boliger og masser af ressourcestærke beboere. Alligevel har boligområdet i en årrække været på regeringens liste over særligt udsatte boligområder. Det til trods for, at der gennem årene har været gennemført mange gode projekter i området. Senest er der gennemført en Helhedsplan for Stengårdsvej med renovering af bygninger og udearealer.
Den strategiske udviklingsplan anvender et 360 graders hovedgreb. Udviklingsplanen indeholder et fysisk og et strategisk lag samt en afdækning af investeringsperspektivet i området, som er sammenfattet i en langsigtet tids- og etapeplan med et 30-årigt sigte. Målet er at udvikle Stengårdsvej til en levende og attraktiv bydel for beboere og investorer gennem en række strategiske og fysiske indsatser.
Helhedsgrebet for den strategiske udviklingsplan for Stengårdsvej.
FREMTIDENS STENGÅRDSVEJ
Centralt for udvikling af Stengårdsvejsområdet til en integreret bydel i Esbjerg er, at der etableres funktioner i området, som har en bred attraktionsværdi og som dermed vil være af interesse for byens øvrige borgere. Der skal være noget at komme efter.
Analyserne fra projektets indledende fase samt resultatet af arbejdet med tre skalabestemte scenarier, samler sig i en vision båret af Stengårdsvej, som en integreret del af Esbjerg i alle skalaer – byskala, bydelsskala og områdeskala – og i sammenhæng i bred forstand: Socialt, kulturelt, rekreativt, uddannelses- og erhvervsmæssigt mv.
Udviklingsplanen arbejder således med 3 skalabestemte scenarier – ”Stengårdsvej i Sammenhæng”, ”Stengårdsvej som Campusområde”, og ”Bosætning”, der er smeltet sammen til en fysisk og strategisk udviklingsplan.
Helt overordnet vil Fremtidens Stengårdsvej fremstå som en integreret del af Esbjergs Campusområde både fysisk og mentalt – en moderne landsby hvor fællesskaber er en bærende sammenhængskraft.
Udviklingsplanen udpeger behovet for at udnytte det unikke potentiale ved Den Grønne Ring, et rekreativt 11 km langt grønt strøg, der ligger som nabo til Stengårdsvej. Der skal etableres tværforbindelser, der skaber øget sammenhæng i området og som på samme tid skaber 3 ankerpunkter for udvikling af Stengårdsvej-området. De tre områder er indbyrdes væsentligt forskellige, med hvert sit særlige udviklingspotentiale.
Udviklingsplanen omfatter desuden anbefalinger til tre centrale åbningstræk, der skal kickstarte udviklingen af området: En grøn bro / faunapassage for bløde trafikanter plus et nyt Campusstrøg; omdannelsen af Stengårdsvej til et snoet gadeforløb; udvikling af det sydlige område med etablering af trappeformede bygninger (boliger), etablering af en sø mv.
DEN LOVPLIGTIGE UDVIKLINGSPLAN
I de udsatte boligområder er det ofte marginaler, der afgør, om man kommer på regeringens ghettoliste. På Stengårdsvej er det ikke marginaler. En effektiv beskæftigelses- og uddannelsesindsats alene kan dermed ikke alene løfte de udslagsgivende parametre tilstrækkeligt. Med regeringens ghettoudspil er der krav om at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40% i de hårdeste ghettoområder.
I Esbjerg blev planens vigtighed pludselig understreget af parallelsamfundslovgivningen, der krævede en voldsom forandring af områdets fysiske beskaffenhed. De komplekse problemstillinger, som lovkravet har medført, har skabt den brændende platform, som har bidraget til den fornødne politiske og administrative interesse for feltet til, at det var muligt for rådgiverteamet at drive en fælles udviklingsproces med stort engagement på alle niveauer.
Med afsæt i regeringens ”Bekendtgørelse om fysisk forandring af hårde ghettoområder” af 1. december 2018 lød startskuddet for arbejdet med den lovbestemte udviklingsplan. Planen indsendes til Transport-, Bygge og Boligstyrelsen senest 1. juni 2019 mhp. godkendelse.
Den lovpligtige udviklingsplan fokuserer udelukkende på at nedbringe andelen af almene familieboliger til 40% senest år 2030, hvorimod den strategiske udviklingsplan for Stengårdsvej har et bredere og mere helhedsorienteret sigte.
For at sikre en samlet værdiskabende og bæredygtig udvikling af Stengårdsvejsområdet er den lovbestemte udviklingsplan indskrevet i den strategiske udviklingsplan, som en samlet plan for den fremadrettede udvikling af Stengårdsvejsområdet.
Dermed sikres, at de rammer, som fastlægges med den lovpligtige udviklingsplan indgår i en overordnet vision for området, hvormed LUP’ens målrettede fokus på at nedbringe andelen af almene familieboliger perspektiveres af helhedsgrebet for den fremtidige positive udvikling af Stengårdsvejsområdet til en bæredygtig bydel i Esbjerg.
Vil du vide mere? Kontakt:
Helle Baker
Arkitekt MAA
Bystrategisk udvikling
Tlf: +45 6115 6155
Stengårdsvej bebyggelsen. Luftfoto af Steffen Stamp for Realdania.