COWI inviterer til en eftermiddag med inspiration til mobilitets- og trafikplanlægning – skynd dig at melde dig til inden d. 1/11 !
Vi vil præsentere jer for en lang række værktøjer til at understøtte og kvalificere mobilitets- og trafikplanlægningen. Kom og hør om nye digitale værktøjer, inddragelsesprocesser og hvordan de “hårde” og “bløde ” data, hver især skaber nye muligheder i planlægningen – og værdi for både kommune og borgere.
Deltag på inspirationsmødet i Aalborg eller Vejle:
- Aalborg onsdag d. 7. november kl. 12.30-15.30 (Visionsvej 53, 9000 Aalborg)
- Vejle torsdag d. 8. november kl. 12.30-15.30 (Havneparken 1, 7100 Vejle)
Du kan tilmelde dig inspirationsmødet ved at sende en mail til Majken Andersen på mnae@cowi.com senest torsdag d. 1. november. Noter meget gerne i mailen om du ønsker at deltage i Aalborg eller Vejle.
Det er naturligvis gratis at deltage i inspirationsmødet. Se hele programmet her.__________________________________________
Program
- Velkomst | Introduktion til dagens tema
- Transportstrømme og bevægelse i byens rum | Digital indsamling og behandling af data
-
- Digitale dataværktøjer giver en enestående mulighed for kommuner og andre beslutningstagere for at kvalificere trafik- og mobilitetsplanlægningen. I dette oplæg præsenteres forskellige digitale værktøjer, som kan indsamle og behandle data, der kan give merværdi i planlægningen og tilbyde serviceinformation til borgerne.
- Den oplevede mobilitet | Hvad siger borgerne?
-
- Involvering af borgerne er en vigtig brik i at skabe en sammenhæng mellem trafik- og mobilitetsplanlægningen og den oplevede mobilitet. Hvad virker? Hvad virker ikke? Og ikke mindst hvorfor? Alt dette har en afgørende betydning for borgernes valg af transportmiddel og -adfærd.
- Pause | Kaffe, kage, frugt og netværk
- Trafik- og Mobilitetsplaner | Hvordan omsætter vi data til visioner, mål og initiativer?
-
- På dette oplæg præsenteres konkrete eksempler på trafik- og mobilitetsplaner fra både ind- og udland. Hvilke værktøjer og processer har dannet grundlag for udarbejdelsen af planerne? Hvordan er de ”hårde” og de ”bløde” data sat i spil? Hvordan giver de værdi? Og hvordan bruges planerne som styringsværktøj i kommunerne?.
- Opsamling | Spørgsmål, indspark og debat
- Tak for i dag | snacks og netværk
__________________________________________________
Læs hele programmet her Inspirationsmode_Mobilitet_COWI_nov-2018
Vel mødt!
COWIs mobilitetsteam