City Creators

A COWI blog about Urban Development

COWI går i luften for at sikre skolevejen!

Leave a comment

Englystskolen.pngI samarbejde med Vejle Kommune og Englystskolen i Børkop tester COWI over de kommende måneder et helt nyt koncept, hvor optagelser af morgentrafikken ved skolen er et centralt omdrejningspunkt.

Dronen gik i luften lige før påskeferien, en optagelse over 25 minutter før skolestart er grundlaget for at involvere skolen i at gennemføre et projekt med deltagelse af de ældste klasser. Eleverne får præsenteret sekvenser fra dronefilmen og vil igennem et undervisningsforløb arbejde med at analysere adfærden og komme med forslag til hvordan det er muligt at ændre på en konstateret adfærd, som åbenlyst er farlig eller uhensigtsmæssig.

Projektet afprøver nye muligheder for at koble “hårde data” med brugerinvolvering på en ny og anderledes måde. Projektet skal vise i hvilken grad det er muligt at involvere skoleelever i at arbejde med adfærd og trafiksikkerhed på grundlag af droneoptagelser.

Til oktober skal konkrete projekter udarbejdet af eleverne afprøves som middel til at sikre skolevejen for at undgå det sædvanlige kaos, der opstår hver eneste morgen, når børn ankommer i bil, på cykel og til fods.

Flere medier har vist interesse for projektet, blandt andre TVSyd har lavet nyhedsindslag over de seneste dage:

https://www.tvsyd.dk/nyheder/04-04-2018/1930/vejle-kommune-saetter-droner-ind-sikre-bedre-skoleveje?autoplay=1#player

 

Vil du vide mere?

Birger Villadsen, Specialist trafiksikkerhed og adfærd

bivi@cowi.dk

+45 56406371 / +45 24606371

Leave a Reply