Vi har styrket vores rådgiverhold markant indenfor byledelse, strategisk byudvikling, kommunikation og aktørinvolvering. Anne Sophie Hjermind og Anne Katrine Hornemann, der begge er kendte ansigter i branchen, er netop tiltrådt COWIs byplansektion.
Anne Sophie Hjermind er kommet til i forbindelse med COWIs opkøb af BASCON. Hun kommer med en meget stærk profil i forhold til facilitering af processer inden for strategisk byudvikling, byrumsdesign og bylivsundersøgelser.
Anne Katrine Hornemann kommer fra egen konsulentvirksomhed – Blue Bakery. Her har hun gennem en årrække været en eftertragtet rådgiver for bl.a. kommuner, bygherrer, tænketanke og ministerier inden for byledelse, urban strategi og aktørinvolvering. Hun har bl.a. været strategisk byudvikler i Musicon-sekretariatet i Roskilde Kommune i flere år.
Ny er også Ole Stilling. Ole har tidligere været i COWI som markedsdirektør, men har også en fortid som teknisk direktør i Hillerød kommune, og senest som CEO for International Federation for Housing and Planning.
Ole, Anne Sophie og Anne Katrine står nu, sammen med Svend Erik Rolandsen og Anders Richelsen, i spidsen for vores engagerede og tværfaglige hold af by- og trafikplanlæggere.
Vil du vide mere?
Anders Richelsen
+45 5640 1427
ari@cowi.dk