City Creators

A COWI blog about Urban Development

Et af verdens mest avancerede trafikanalyseværktøjer er landet hos COWI

1 Comment

I løbet af de sidste to år har COWI arbejdet intenst på at udvikle dronefilm fra blot at være en observationsmetode til at bidrage med helt ny viden inden for trafikken. Dette arbejde har nu resulteret i en samarbejdsaftale med det Tjekkiske firma, RCE Systems, om anvendelse og videreudvikling af softwareproduktet DataFromSky i Danmark, Norge, Sverige, Island og Finland.

Dermed kan vi levere filmoptagelse med drone uden mellemlanding i timer ad gangen – og vi kan nu også gennemføre meget avancerede videoanalyser af de optagne film. Kombinationen er unik og åbner en helt ny verden af muligheder for at få flere data ud af film optage med droner – eller film optaget med et helt almindeligt kamera, der er placeret, så der kan opnås det nødvendige overblik over de elementer i trafikken, der ønskes analyseret.

Blandt analyserne findes blandt andet:

  • Trafiktællinger – Bil for bil med klassifikation (også af bløde trafikanter)
  • O/D-analyser – også igennem flere kryds eller rundkørsler
  • Hastighedsanalyser – Kortlægning af hastigheder for hvert køretøj, eksempelvis igennem et kryds
  • Accelerationsanalyser – Kortlægning af accelerationer, eksempelvis før og efter vigepligt
  • Konfliktstudier – Registrering af nærveduheld og andre konfliktsituationer
  • Tæthedsanalyser – hvor afvikles der mest trafik pr. tidsenhed?
  • Afstandsanalyser – Hvor stor afstand kører biler med?

Der er flere muligheder, og med den meget avancerede tracking og kortlægning af de enkelte trafikanters bevægelser, forventer vi, at vi vil kunne afprøve et væld af forskellige idéer.

Du kan se et eksempel på nogle af mulighederne i videoen ovenfor.

Filmen er optaget i Randers med en drone i ca. 65 meters højde på en ganske blæsende dag – men selv billedstabiliseringen klares med en hidtil uset kvalitet.

Vi ser frem til at anvende softwaren i mange spændende projekter sammen med vores kunder!

Hvis du vil vide mere, kontakt:

René Lund Hansen
RLHA@cowi.com
+45 5640 8251

Jonas Olesen
JOOL@cowi.com
+45 2179 8862

Rasmus Albrink
RSAL@cowi.com
+45 4597 1875

One thought on “Et af verdens mest avancerede trafikanalyseværktøjer er landet hos COWI

  1. Imponerende!

Leave a Reply

Discover more from City Creators

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading