City Creators

A COWI blog about Urban Development

COWI kan bistå LAG bestyrelser med at udarbejde helhedsorienterede udviklingsplaner

Leave a comment

LAG_blog

Der er fra By- Bolig- og Landdistriktsministeriets side lagt op til en omorganisering af arbejdet i de lokale aktionsgrupper (LAG). Det betyder bl.a. at LAG grupperne fra 2014 skal knyttes op til en udviklingsstrategi. Udviklingsstrategien er fundamentet for alle de lokale initiativer der iværksættes igennem den enkelte LAG geografi. Det er op til LAG bestyrelserne at få udarbejdet disse planer, men det kan være en indviklet proces at afse frivillige ressourcer til at gennemføre en sådan proces, og det kræver samtidig enighed om hvilken vej man ønsker at gå.

I COWI har vi stor erfaring i arbejdet med udviklingsstrategier og har en stor indsigt i problematikker og potentialer i forhold til udvikling i landdistrikter. Derfor bistår vi jer gerne i processen med udarbejdelsen af udviklingsstrategier og i indsamling af de nødvendige forudsætninger igennem SWOT-analyse metoden.

Arbejdet med udviklingsstrategier kræver en god procesforståelse. Dette er dels for at sikre at alle de formelle krav til udviklingsstrategien overholdes, men også for at skabe et lokalt ejerskab til planen, som jo skal danne udgangspunktet fremadrettet for de mange gode initiativer der skal iværksættes.

Ydelsen i forbindelse med udarbejdelsen af udviklingsstrategien skal foregå i tæt dialog med den lokale LAG bestyrelse, således at det er jer der skaber rammerne for den fremtidige udvikling. Vi vil være det praktiske redskab, der via vores faglighed indenfor by- og landdistriktsudvikling, kan være med til at kortlægning af potentialer og udfordringer og omsætte og strukturere jeres viden og gode ideer til konkrete initiativer og projekter som i kan arbejde videre med.

Ministeriet for By- bolig og Landdistrikter forventer at udviklingsstrategien indeholder følgende punkter:

  1. Analyse/beskrivelse af områdets problemstillinger
  2. Overordnede målsætninger
  3. Kvantificerede målsætninger
  4. Forventede aktiviteter (temaer/indsatsområder)
  5. Involvering af lokale partnere
  6. Budget og tidsplan

Vi kan hjælpe jer i arbejdet jeres udviklingsstrategier med følgende ydelser:

  • Proces- og dialogværktøjer til borger- og interessentinddragelse: Vi har en bred palette af redskaber til at inddrage borgere og lokale interessenter og har en kreativ tilgang til udvikling af nye metoder der opfylde specifikke behov. Herved kan vi udvikle modeller der er målrettet behovet i jeres lokalområde.
  • Beskrivelse af lokalområdet igennem SWOT analyse: Med SWOT analysen kan der rettes fokus mod lokalområdets Styrker, Svagheder, Muligheder og Trusler. SWOT analysen er et velafprøvet og ofte anvendt redskab i vores daglige arbejde med at udarbejde udviklingsplaner mv. Vi anvender SWOT analysen til at skabe fokus på oplagte emner såsom: udpegning af centrale aktører, lokale fundingsmuligheder, virksomhedsstrukturen, fysiske og strukturelle aspekter, kulturelle fyrtårne i lokalområdet, eksisterende gode initiativer der kan bygges videre på osv. osv. Resultatet af analysen vil bidrage med en målrettet kortlægning af lokalområdet som danner grundlaget for fremadrettet at se nye muligheder og understøtte eksisterende initiativer. På baggrund af denne analyse kan vi bistå i at udpege både overordnede og kvantificerede målsætninger.
  • Indpasning i øvrige planer og strategier: Udviklingsstrategien for LAG skal spille sammen med både regionale og kommunale udviklingsstrategier, samt med de LAG mål der findes i EU’s landdistriktsprogram. For at sikre sammenhænge med alle de øvrige planer foretager vi en screening der sikrer at LAG planen er i overensstemmelse med øvrige målsætninger. Dette sikrer at udviklingsstrategien kan godkendes.
  • Udpegning af indsatsområder: Baseret på den indledende SWOT analyse, borgerinddragelse, mm. kan vi bistå jer i at gå fra generelle strategiske betragtninger om mulighederne for udvikling i området, til at fastlægge konkrete jordnære indsatsområder, der kan danne grundlaget for enten at inspirere eller direkte at igangsætte nye projekter. Samtidigt kan der udpeges bredere temaer, hvorigennem der fremadrettet kan arbejdes med udviklingen af nye projekter.
  • Fastlæggelse af indikatorer til prioritering mellem projekter: Det kan være en udfordring at prioritere i mellem flere gode projektforslag, men omvendt kan det være en nødvendighed for at prioritere ressourcerne der hvor de giver det største udbyttet. Vi kan bidrage med at fastlægge en model, der hjælper jer med at prioritere imellem projekterne. Konkret kan dette gøres ved at fastlægge en række indikatorer som projekterne kan evalueres ud fra både kvalitativt og kvantitativt. Hermed får i et konkret redskab at prioritere og argumentere ud fra. Især her ligger der meget erfaring hos LAG arbejdet fra de sidste år og disse erfaringer skal selvfølgeligt indgå her.
  • Fastlæggelse af budget: Budgettet danner rammen for de initiativer og projekter der kan iværksættes fremadrettet. Udover de midler der tildeles fra LAG, kan der med fordel tænkes andre poster og finansieringsmuligheder ind i budgettet. Dette kan være lokale sponsorer og virksomheder der kan have en særlig interesse i at medfinansiere initiativer der ligger indenfor deres virkeområder, eller hvor de generelt ser en positiv synergi til lokalområdet til fordel for en gensidig gevinst. Vi kan bidrage til at analysere forudsætninger for medfinansiering fra for eksempel virksomheder eller andre fonde, det kan for eksempel være at der er en særlig fokus på sundhed eller kultur – idræt mv.

Udviklingsstrategien vil blive grundstenen i jeres videre arbejde og bidrage med en målrettet indsats der hvor de tildelte midler giver størst nytte. Samtidigt kan udviklingsstrategien rette fokus mod oplagte samarbejdsprojekter der kan gå på tværs af geografierne. Hvis I vil vide mere om vores ydelser og diskutere hvordan vi kan hjælpe jer, er i velkommen til at kontakte os.

Læse mere om status for de Lokale Aktionsgrupper (LAG) og kommende arrangementer på http://www.livogland.dk/nyheder/frivillige-ildsjaele-landdistrikterne-faar-penge-lokal-udvikling

Jylland og Fyn

 

Henrik Søe Lysgaard
hsly@cowi.dk
+45 2888 3841

Sjælland

Anne Sophie Hjermind
ashj@cowi.com
+45 2679 2370

 

Leave a Reply

Discover more from City Creators

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading