Stanford University, COWI, AAU og Himmerland Boligforening planlægger en storstilet workshop, der skal fremme ”positiv adfærd” i Aalborg Øst. Workshoppen begynder mandag 24. februar med et stort morgenmøde i sundheds- og kvarterhuset på Fyrkildevej. Borgmester, Thomas Kastrup Larsen, byder velkommen og forskere fra Stanford viser eksempler på, hvordan sociale medier og ny teknologi kan bruges til at skabe større tryghed.
Læs artiklen på www.nordjyske.dk. eller læs mere på www.stanford.peaceinnovation.dk
– Aalborg Østs omdømme er det ikke det bedste, selv om jeg personligt opfatter det som et trygt sted at færdes. Men måske kan der udvikles løsninger, som netop gør det tryggere af færdes i bydelen, siger direktør Ole Nielsen fra Himmerland Boligforening, der er vært for workshoppen.
Workshoppen strækker sig over to dage, og selv om der kommer forskere fra USA, så er der også indkaldt mange lokale eksperter – beboerrepræsentanter, politi, kommunale medarbejdere, forskere og lokale ildsjæle, som stiller deres ekspertise til rådighed i bestræbelserne på at finde den løsning, der passer optimalt til Aalborg Øst.
– Det skal være en løsning, som passer til Aalborg Øst. De folk, der færdes i området, ved jo bedst. Men i princippet kan de løsninger, som vi forhåbentlig finder frem til, bruges mange andre steder, bemærker direktør Ole Nielsen, Himmerland Boligforening.
Vil du vide mere om COWIs samarbejde med Stanford University?
Kristian Løbner
+45 5640 7688
krlb@cowi.dk