City Creators

A COWI blog about Urban Development

COWI er rådgiver for Odense Musik- og Teaterhus

Leave a comment

OMT_blog

Med realiseringen af Odense Musik- og Teaterhus igangsætter Odense Kommune endnu et projekt, som skal være med til at sikre udviklingen af Odense. COWI er rådgiver på det 32.000 kvm store musik- og teaterhus. Odense Musik- og Teaterhus  kommer til at indgå i et større byomdannelsesprojekt i forbindelse med omlægningen af Thomas B. Thriges Gade.

​Sammen med arkitektfirmaet C.F. Møller og entreprenørfirmaet KPC skal COWI sikre realiseringen af Odense Musik- og Teaterhus – et byggeri til 550 mio. kr., som kommer til at ligge i hjertet af Odense. Med 32.000 kvm kommer Odense Musik- og Teaterhus til at huse flere at byens kulturinstitutioner. Udover en stor teater- og koncertsal med 1.750 siddepladser, skal huset også rumme Odense Musikkonservatorium & Skuespillerskole og Odense Teater. Samtidig bliver huset et moderne konferencecenter med butiksareal og ungdomsboliger i tilknytning til huset. COWI varetager projektering af alle ingeniørdiscipliner.

Odense satser på vækst

”COWI har igennem det seneste år deltaget i et tæt samarbejde med Odense Kommune, C.F. Møller og KPC for at få dette projekt realiseret. Odense Kommune skrinlagde projektet i 2008, så vi ser nu frem til endelig at kunne komme i gang med dette store byggeprojekt. Vi er samtidig utrolig stolte over at kunne være med til at bygge et så stort, moderne og innovativt kulturhus, som vil komme til at danne rammen om kultur- og erhvervsarrangementer i Odense i årene fremover”, siger Brian Guldborg Hansen, projektchef i COWI.

”Visionen bag det nye Musik- og Teaterhus, Odeon, er at skabe et kulturelt kraftcenter. Odeon indeholder også butik, ungdomsboliger og p-anlæg, så det vil få karakter af en by i byen. Sammen med Thomas B. Thriges Gade-projektet vil Odeon så at sige sy byen sammen på ny måde og øge bredden af de kulturelle tilbud og muligheder for byen i centrum af Danmark”, siger Klaus Toustrup, CEO, Partner C.F. Møller.

Afsæt i den historiske bydel

Det nye Musik- og Teaterhus kommer til at ligge i det historiske H.C. Andersen kvarter, som rummer små stræder, torvepladser og historiske bygninger. Arkitekturen er tilpasset det historiske område, samtidig med, at det er tænkt ind i den helt nye bydel, som om få år vil vokse op ovenpå Thomas B. Thrigesgade.

”Vi har igennem det seneste år deltaget i en række workshops og møder med Odense Kommune, KPC og C.F. Møller med det formål at få tilpasset projektet til de fremtidige lejeres ønsker og behov, men hvor også sammenhængen med de øvrige byudviklings- og infrastrukturprojekter, som Odense Letbane og Thomas B. Thriges Gade, er tænkt ind”, slutter Brian Guldborg Hansen.

Odense Musik- og Teaterhus skal stå klar i starten af 2017.

Vil du vide mere om projektet?
​Brian Guldborg Hansen, Projektchef, Byggeri Vest
bxh@cowi.dk
+45 5640 4945

 

Leave a Reply

Discover more from City Creators

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading