Klimatilpasning fylder mere og mere i planlægningen. Der er stor fokus på regnvandshåndtering og det handler ikke kun om integration i byrummet, men også om borgerinddragelse, tværfaglig projektstyring, dimensionering af kloaksystemet og meget mere.
Vi arbejder allerede meget med regnvandshåndtering. Lokalplanlæggere og byrumsarkitekter fra vores afdeling har netop været på en studietur til Ruhr-distriktet og Hannover for at få indblik i de mange spændende cases om klimatilpasnings- og regnvandsløsninger. Hovedessensen er, at myndigheden er nødt til at have præcis kendskab til recipienternes behov, og at argumentationen tilrettelægges derefter.
Vores kolleger er netop vendt hjem med stor viden om de forskellige aktøres muligheder og behov. Programmet bestod blandt andet i en tur ad ”Regnvandsruten” langs Emscherfloden, der startede med et oplæg ved Emscher-Genossenschaft i Essen. Her blev der givet et overblik over et 865 km2 stort område med ca. 2.22 mio. indbyggere. Emscherfloden bliver renset og genoprettet efter den har været en åben kloak i det tunge og forurenende industriområde i næsten hundrede år. I Ruhr-distriktet og i Hannover så vi mange eksempler på genopretning, f.eks.
- den renoverede bypark ”Segerothpark” med afledning af tagvand fra private boliger til en offentlig park,
- boligområdet ”Tossehof” fra 70erne, der sideløbende med renoveringen og fornyelsen har fået flotte regnvandsløsninger i det offentlige rum og har inkluderet regnvand som aktivt element på børnehavens legeplads,
- erhvervsområdet Dewender, hvor ejerens oprindelige motivation var en flot sø til børnebørnene, og hvor idéen kunne kombineres med regnvandshåndtering og brandslukningsvand,
- den socialt belastede bydel ”Scharnhorst-Ost”, der kombinerede regnvandshåndtering med kvarterløft og en borgerinddragelse, der havde fokus på at skabe ejerskab og fællesskab omkring de nye udearealer,
- bydelen ”Kronsberg” i Hannover, der blev etableret som en del af EXPO 2000, hvor regnvand er tænkt ind fra starten, sådan at det naturlige drænsystem næppe blev påvirket af bebyggelsen af det ca. 150 ha store område med omtrent 6.000 lejligheder,
- ”Prosper-hospitalet”, der stort set har afkoblet alt regnvand og integreret det som landskabselement i parken omkring hospitalet og
- erhvervsområdet Zeche Ewald, som tidligere var en af de mange kulminer i Ruhr-distriktet, der afvander gamle og nye erhvervsbygninger til en fælles kanal, der udgør rygraden i området.
Hovedessensen er, at man som myndighed er nødt til at have præcis kendskab til recipienternes behov og at man tilretter argumentationen derefter. Skolelærere kan f.eks. overbevises om lokal regnvandshåndtering ved at vise dem muligheder for at bruge det aktiv til undervisning i forskellige fag. Eleverne og forældrene tænder for flotte yderområder med mulighed for kommunikation, leg og bevægelse. Erhvervsdrivende har fokus på at minimere deres vandafgift ved at afkoble regnvandet fra kloaknettet, mens boligselskabernes store interesse er image-gevinst.
Vi ser frem til at arbejde endnu mere med regnvandshåndtering i vores projekter i tiden fremover, både som strategier og som konkrete løsninger.
For mere information kontakt
Maria Ljungbo Jensen – mlje@cowi.dk.