City Creators

A COWI blog about Urban Development

COWI skal realisere boligprojekt på Havneholmen i Aarhus

4 Comments

Pstor_Havneholmen_Picture_blog

Endnu en vigtig opgave på De Bynære Havnearealer i Aarhus er landet hos COWI – nærmere bestemt i afdelingen Byggeri Vest. Sammen med NCC Construction og Arkitektfirmaet C.F. Møller skal COWI realisere Pensam Liv og Topdanmarks projekt på Havneholmen i Aarhus. Tillykke til vores kolleger – vi er er naturligvis behjælpelige med by- og trafikplanlægning, hvis der skulle være behov for det.

De to institutionelle investorer Pensam Liv og Topdanmark står klar til at købe grunden, der ligger som nabo til byggeriet Isbjerget, hvor COWI også er rådgiver, på den såkaldte Ø3.

Boligkomplekset, er får navnet Havneholmen er på 38.000 etagekvadratmeter kommer til at bestå af 400 udlejnings-lejligheder, hvoraf 140 vil blive målrettet seniorer. Byggeriet påbegyndes i 2013, og det forventes, at de første beboere kan flytte ind allerede i 2015.

COWI blev involveret i projektmuligheden tilbage i februar 2012 efter en henvendelse fra NCC, som søgte en faglig dygtig ingeniørsamarbejdspartner, der samtidig står stærkt lokalt i Aarhus. For COWI er det meget interessant at blive involveret i dette spændende projekt, som understreger, at vi deltager aktivt i den fortsatte udvikling af Aarhus og formår at kunne levere alle relevante dele af COWIs ydelsespalette.

Udover dette projekt er COWI også involveret med forskellige ydelser på andre markante projekter på Aarhus Havn; Bestseller, Isbjerget og Urban Mediaspace.

Hør mere om projektet hos Susanne Bay Alexandersen – sbal@cowi.dk

4 thoughts on “COWI skal realisere boligprojekt på Havneholmen i Aarhus

  1. Det err spændende læsning. Husk at i afdeling 1514 sidder vi en gruppe landskabsarkitekter, og det ser ud som om der må være en relativ stor projekteringsopgave for sådan nogle som os her..

    Det kan være at projekteringen allerede er afsluttet for længe siden, men hvis der noget der skal redegøres for i tegninger eller beskrivelser, enten på denne opgave, eller på fremtidige, så vil vi meget gerne deltage. Kristian Høigaard Vilstrup khvi@cowi.dk

    • Hej Kristian
      Tak for din kommentar. Vi skal nok holde jer i tankerne.
      Jeg vil foreslå dig at kontakte bygningsafdelingen i Aarhus, Susanne Bay Alexandersen – sbal@cowi.dk. Så vidt jeg har forstået er det dem, som har fået opgaven.
      Vi vil nemlig også gerne hjælpe til med især vej- og trafikplanlægningen:)

      Mvh. Kristian Løbner

  2. Det er for mig, der er specialist i 3D visualisering, spændende at følge Cowis projekter. Hvis det ikke var fordi jeg visualiserer produkter og emballager, ville jeg straks søge job hos Cowi og så visualisere fremtidens byggerier fotorealistisk og implementere dem i lækre filmsekvenser.

    Man kunne spørge hvorfor, men grunden ligger lige for højrebenet – I er en fantastisk og meget interessant virksomhed med rigtig store kunder. Dette synes jeg burde afspejles i visualiseringer og filmsekvenser.

    Tak for “kigget”.

    Mvh.
    Michael Peters

    • Hej Michael

      Tak for din kommentar.

      Vi arbejder med 3D visualiseringer, videoer og meget andet i hele verden – og det er lige fra store broprojekter, mindre havneudvidelser, udvikling af boligområder mv. Jeg ved, at der er noget spændende i pipelinen om netop visualiseringer her på bloggen, så hold dig til og bliv opdateret:)

      Mvh.
      Kristian Løbner

Leave a Reply

Discover more from City Creators

Subscribe now to keep reading and get access to the full archive.

Continue reading